Vejen til intelligent varmestyring i etageejendomme

Indregulering og intelligent varmestyring af etageejendomme kan reducere varmeregningen og driftsomkostningerne og forbedre indeklimaet for beboerne

Københavns Ejendomme (KEJD) arbejder fokuseret med intelligent varmestyring i deres ejendomme, og har derfor  udviklet en trinvis vejledning, der sikrer en effektiv og optimeret drift af bygningernes varmecentraler. Med denne metode har KEJD opnået betydelige energibesparelser og reducerede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, samtidig med at indeklimakomforten for brugerne er forbedret.

Intelligent styring kan sikre, at installationerne bliver tilpasset specifikke behov herunder vejrforhold og brugen af bygningen. Det giver mulighed for at spare energi og samtidigt opnå et bedre indeklima ved brug af indeklimafølere, som kan måle både temperatur, luftfugtighed samt CO2 afhængig af behov

Brugerinvolvering: En nøgle til succes

For at sikre et godt resultat er det vigtigt at inddrage bygningens brugere. Kommunikation om fordelene ved intelligent varmestyring kan øge forståelsen for ændringer i varmeforbruget og sikre, at brugerne bidrager til energibesparelser gennem bevidste adfærdsmønstre. Dette kan bl.a. ske ved at:

  • Lave informative opslag om, hvordan det nye varmesystem virker, og hvilke ændringer beboerne skal forvente – især i en eventuel overgangsperiode
  • Give tip til energivenlig adfærd, fx at skrue ned for radiatorerne, når rummene ikke benyttes.
  • Giv mulighed for at borgerne kan komme med feedback til den oplevede effekt – eventuelt i form af spørgeskemaer

For at intelligent varmestyring kan virke bedst muligt er det er vigtigt at optimere og indregulere bygningen og lave en plan for drift- og vedligehold. Indregulering af varmeanlæg foretages af specialister og omfatter blandt andet justering af radiatorventiler, pumpedrift og fremløbstemperaturen.  Det er også vigtigt at fokusere på målrettet kommunikation og inddragelse af bygningens brugere.

Vejledning til trinvis indføring af intelligent varmestyring

1. Konvertér varmecentral til elektronisk bygningsstyring
(ca. 50% af besparelsen).

2. Kontrollér varmebalance i bygningen vha. indregulering af dynamiske
radiatorventiler, spædevand- og afgasningsanlæg. (ca. 25% af besparelsen).

3. Indstil parametre fx: varmekurve, sommerstop ved 17 grader i bygningsstyring.

4. Implementér intelligent varmestyring (ca. 25% af besparelsen).

Potentiale for besparelser på op til 15-20 %

Kombinationen af elektronisk styring og grundig indregulering kan potentielt reducere varmeforbruget med 15-20 %. Når ejendommen er klar til intelligent varmestyring, kan systemet yderligere tilpasses lokale vejrforhold og daglige brugsmønstre. Dette skaber en energibesparende løsning, der både reducerer omkostningerne og forbedrer indeklimaet for beboerne.

Casens resultater

Etablering af elektronisk bygningsstyring
Besparelse: 12%

Indstilling og regulering
Besparelse: 6,6%

Intelligent varmestyring
Besparelse: 7,4%

Samlet besparelse:
25,2%

“Efter vi begyndte at involvere beboerne aktivt i arbejdet med intelligent bygningsstyring, har vi fået bedre indsigt i, hvordan systemet opleves i hverdagen, og beboerne er blevet mere opmærksomme på deres eget varmeforbrug. Det har ikke kun reduceret energiforbruget, men også skabt en stærkere følelse af ansvar blandt beboerne. Det er en win-win for både økonomien og komforten”
Poul Jensen, Varmemester, Boligforeningen Lykkebo

Cyklen er genbrugt, idéen er ny

Fra maj får Holbæk en ny delecykelordning med renoverede cykler, som kan bruges af borgere i hele kommunen. Cyklerne kan hentes og afleveres fire steder i byen, men det antal øges ...

Sæt dit præg på årets konference for en cirkulær sundhedssektor

Konferencen om Fremtidens Cirkulære Sundhedssektor vender tilbage – og du kan sætte dit præg på programmet. Vi etablerer en faglig sparringsgruppe, der skaber rammen for konference...

Nyt netværk vil forvandle opskyllet tang og ålegræs til ressource

Et nyt kystnetværk åbner dørene for alle, der arbejder med – eller er nysgerrige på – mulighederne i strandopskyl som tang og ålegræs. Målet er at dele viden, udvikle løsninger og ...