
Konference: Fremtidens Cirkulære Sundhedssektor
28. november / 09:00 - 15:00

Vil du være med til at udbrede løsninger, der reducerer ressourceforbrug – hele vejen gennem patientforløbet?
Vi inviterer til konference om fremtidens cirkulære sundhedssektor – med fokus på mindre spild, smartere forbrug og fælles løsninger.
Sundhedsvæsenets store materialeforbrug findes ikke kun på hospitalerne, men også i kommunale tilbud og lægepraksis. Derfor samler vi aktører fra både den regionale, kommunale og private sektor, herunder klinisk personale, indkøbere, hygiejnefaglige, leverandører, rådgivere og beslutningstagere.
Konferencens tema er skalering og samarbejde, og vi sætter fokus på:
- Hvordan vi harmoniserer brugen – og fravalget – af produkter på tværs af sektorer
- Hvordan grøn omstilling kan tænkes ind i hele patientforløbet
- Hvordan fælles grønne udbud og indkøb kan understøtte cirkulære løsninger
- Hvordan vi sammen bevæger os fra gode eksempler til varige, strukturelle forandringer
Med konferencen skaber vi et rum, hvor det ikke kun er muligt at lade sig inspirere af innovative cases, men også masser af plads til at handle – gennem matchmaking og workshops. Så tag dine udfordringer, ideer og en kollega under armen og bliv en del af dagen!
Programmet er under udvikling, men du kan allerede nu tilmelde dig og sikre dig en plads.
Konferencen er finansieret af Region Sjælland.
Praktisk information
Tid: Arrangementet foregår fredag den 28. november, klokken 9.00-15.00.
Sted: Auditoriet, Gate 21, Liljens Kvarter 2, 2620 Albertslund
Transport: Du kan tage S-toget, linje B, til Albertslund St. Gate 21 ligger cirka 10 minutters gang fra stationen.
Er du i bil, skal du være opmærksom på, at der er tidsbegrænset parkering flere steder i området. Dog er der tidsubegrænset parkering, men kun i GUL ZONE, hos vores nabo NEXT Vestskoven Gymnasium.
Kontakt
Nicole Nordart
nicole.josephine.olsen@gate21.dk