
Vandet kommer! Flyt eller beskyt?

Debat på Klimafolkemødet 2025: Hvad gør vi når vandet kommer? Det er et spørgsmål, som fortjener svar fra både borgere og politikere.
Danmark bliver vådere og vildere. Danmark har cirka 7.300 kilometer kystlinje. Staten bruger milliarder på at kystbeskytte dele af vestkysten, som svarer til cirka 110 kilometer, mens kommuner og borgere har ansvaret for resten. Her varierer beskyttelsen meget, og flere kommuner efterspørger hjælp.
Kan vi beskytte hele landet – og hvis nej, hvilke forandringer kan vi acceptere?
Det er store og svære spørgsmål for den enkelte grundejer, kommunerne og ikke mindst eksperter og politikere. Der skal tages nogle svære politiske beslutninger. Derfor har vi inviteret nogle veloplagte gæster til at drøfte disse spørgsmål på Klimafolkemødet 2025.
De tre deltagere i debatten er:
- Karsten Arnbjerg-Nielsen, klimaforsker, DMI.
- Laila Kildesgaard, bestyrelsesmedlem hos Gate 21 og kandidat til regionsrådet i Østdanmark for Socialdemokratiet samt stifter af Steder Skaber Folk.
- Henrik Frandsen, gruppeformand og klimaordfører for Moderaterne.
Debatten er arrangeret af Altinget, HOFOR og Gate 21 og bliver modereret af Simon Friis Date, redaktør ved Altinget.
Kom og giv dit besyv med til debatten ved Grøn Scene på Klimafolkemødet i Middelfart. Vi glæder os til at se dig.
Gate 21 deltager ved flere events på Klimafolkemødet 2025 – og vi er som altid klar til at mødes til en snak om nye mulige samarbejder og grønne indsatser, så ræk endelig ud.
Praktisk information
Tid: Arrangementet foregår fredag den 29. august 2025, klokken 13:00-14.00.
Sted: Grøn Scene
Klimafolkemødet
KulturØpladsen
Havnegade 6
5500 Middelfart
Kontakt

Klimafolkemødet 2025