Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Workshop om fremtidens cirkulære sundhedssektor

28. august / 13:00 - 14:00

Sundhedssektorens grønne potentiale: Hvordan reducerer vi spild og CO₂?

Vidste du, at omkring fem procent af Danmarks samlede CO₂-udledning kommer fra hospitalerne alene – og at en stor del stammer fra indkøb, brug og bortskaffelse af produkter og udstyr? Selvom hospitalerne allerede er godt i gang med den grønne omstilling, bruger kommunale sundhedsinstitutioner – plejehjem, hjemmepleje, tandpleje – også enorme mængder engangsprodukter, der efter kort brug ender i skraldespanden.

Her ligger et stort potentiale: hvordan kan vi reducere spild, erstatte engangsprodukter med mere cirkulære løsninger og samtidig styrke samarbejdet på tværs af sektoren?

I denne session inviterer vi Klimafolkemødets gæster til at:

  • Dele erfaringer med grønne og cirkulære initiativer fra den kommunale sundhedssektor.
  • Udforske potentialer for smartere indkøb, genbrug og ændrede arbejdsgange.
  • Samarbejde om fremtidsvisioner: Hvordan ser sundhedssektoren ud i 2035, når patienter, pårørende, kommuner og regioner sammen driver den grønne omstilling fremad?

Gennem dialog og fælles øvelser samler vi idéer og inspiration, der bliver input til konferencen “Fremtidens Cirkulære Sundhedssektor” den 28. november – men som først og fremmest skal give deltagerne konkrete idéer med hjem til deres egen organisation.

Vi glæder os til at se dig på Pink Scene!

Gate 21 deltager ved flere events på Klimafolkemødet 2025 – og vi er som altid klar til at mødes til en snak om nye mulige samarbejder og grønne indsatser, så ræk endelig ud.

Praktisk information

Tid: Torsdag den 28. august 2025, klokken 13.00-14.00 

Sted: Pink Scene

Klimafolkemødet

KulturØpladsen
Havnegade 6
5500 Middelfart

Kontakt
Nicole Josephine Nordart

Nicole Nordart

Projektleder
nino@gate21.dk

Klimafolkemødet 2025

Detaljer

Dato:
28. august
Tidspunkt:
13:00 - 14:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Klimafolkemødet i Middelfart
KulturØpladsen
Middelfart, Denmark