
Cirkulær jordhåndtering: strategier for fremtidens fjernvarme og anlægsarbejde

Hvordan kan vi mindske deponering og transport af overskudsjord – og i stedet se jorden som en ressource?
Genanvendelse af overskudsjord spiller en central brik i den grønne omstilling og den cirkulære økonomi. Potentialet er stort – både økonomisk og miljømæssigt. Men vi ser i dag, at komplekse regler, forskelligartet praksis og spørgsmål blandt både bygherrer, myndigheder og forsyningsselskaber gør det svært at indfri potentialet.
Workshoppen samler myndigheder, forsyninger og rådgivere om at finde fælles fodslag i den komplekse jordhåndtering – for at mindske spild, skabe klarhed i reglerne og styrke den cirkulære udnyttelse af overskudsjord.
Vi får besøg af Miljøstyrelsen, der præsenterer deres nye guides, der skal gøre det lettere at få klassificeret jorden som en ressource, der kan bruges igen, og ikke som affald. De nye guides giver både myndigheder og projektejere et klarere grundlag for at genanvende jord i nye projekter.
Vi mødes om viden og i workshops
Sammen skal vi tage arbejdshandskerne på og dykke ned i:
- Hvordan kan vi understøtte mere bæredygtig, effektiv og velfungerende jordhåndtering? – med mindre spild, færre misforståelser og bedre brug af ressourcerne
- Hvad er de regulatoriske udfordringer, som projekterne møder, herunder projektledere og sagsbehandlere såvel som andre?
- Hvordan skaber vi det bedste fælles afsæt indenfor gældende retningslinjer?
Baggrund for workshoppen:
Workshoppen afholdes af Energi På Tværs og Partnerskabet for cirkulær jord og ressourcehåndtering.
Vi samler branchen for at have en kvalificeret dialog om udfordringer og løsningerne i håndtering af jord i anlægsarbejder. Indsigter fra dialogen vil indgå i Energi på Tværs arbejde med fjernvarme og strategisk energiplanlægning.
Kontakt
Projektleder, Camilla Eriksen:
care@gate21.dk
Praktisk information
Tid: Arrangementet foregår den 14. november 2025, klokken 10.00-15.00.
Sted: Festsalen, Gate 21, Liljens Kvarter 2, 2620 Albertslund
Transport: Du kan tage S-toget, linje B, til Albertslund St. Gate 21 ligger cirka 10 minutters gang fra stationen.
Er du i bil, skal du være opmærksom på, at der er tidsbegrænset parkering flere steder i området. Dog er der tidsubegrænset parkering, men kun i GUL ZONE, hos vores nabo NEXT Vestskoven Gymnasium.