Webinar: CSRD og råstofforbrug

Sådan kan CSRD bidrage til reduktion af råstofforbrug
Hvordan kan forsyningsselskaber rapportere efter det nye EU-direktiv CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) og samtidig bidrage til at reducere råstofforbrug og øge brugen af sekundære materialer?
Den 6. november 2025 afholder Partnerskab for cirkulær jord- og ressourcehåndtering et webinar med fokus på EU-direktivet, CSRD og råstoffer.
Webinaret har til formål at støtte CSRD-rapportering i forsyningsbranchen ved at vise, hvordan rapporteringen kan synliggøre ressource- og materialeforbrug og fungere som løftestang for genanvendelse og brug af sekundære materialer.
Vi vil blandt andet diskutere:
- Hvordan forsyningsselskaber allerede arbejder med CSRD.
- Hvilke værktøjer der kan bruges til CSRD-rapportering.
- Hvordan CSRD- og ESG-rapportering kan fremme ressourceeffektivitet og cirkulær udnyttelse af materialer.
Webinaret er en kort og koncentreret time, og selvom eventet primært henvender sig til forsyningsselskaber og kommuner med anlægsarbejde, er alle med interesse for CSRD, ESG og cirkulær ressource håndtering velkomne.
Det er gratis at deltage i webinaret.
Program
- Velkomst ved Gate 21 og Region Hovedstaden
- Oplæg: Hvordan arbejder man med CSRD-rapportering som forsyningsselskab? ved Bodil Marie Andersen, Frederikshavn Forsyning
- Oplæg: Hvilke værktøjer kan bruges til CSRD-rapportering? Om værktøjer til CO2 og ressourceforbrug, og deres anvendelser til CSRD ved Niels Claes, Niras
- Spørgsmål og svar
Praktisk information
Tid: Arrangementet foregår torsdag den 6. november 2023, klokken 14.00 – 15:00.
Sted: Online
Kontakt
Camilla Raagaard Ernst
camilla.raagaard.ernst@gate21.dk







