Workshop: Vær med til at forme fremtidens naturbaserede klimatilpasning i byer

Du er inviteret til workshop den 30. april, hvor vi sammen udvikler det nye projekt Adapt Now om klimatilpasning i byer.
Vil du være en del af et ambitiøst klimatilpasningsprojekt med fokus på naturbaserede løsninger, borgerinddragelse, data og styrket beredskab i vores byer? Er du fra en kommune, et forsyningsselskab, en boligorganisation eller en vidensinstitution? Så kom til workshop, bliv inspireret, og vær med til at sætte dit præg på udviklingen af projektet og Gate 21’s indsatser indenfor klimatilpasning i byer.
I takt med at vores byer fortættes, intensiveres kampen om pladsen. Klimatilpasning med naturbaserede løsninger kræver arealer, der ofte allerede er i høj kurs til bebyggelse, trafik og rekreative formål. Det skaber et behov for innovative løsninger, hvor vi tænker multifunktionalitet ind i hver kvadratmeter, så vi ikke blot sikrer os mod vandet, men også skaber plads til natur og mennesker.
Målet med projektet Adapt Now er at fremme klimatilpasning gennem øget brug af naturbaserede løsninger (NBS), data og fælles digitale modeller.
Hvorfor deltage?
Som deltager får du inspiration til dit videre arbejde med klimatilpasning gennem spændende oplæg samt direkte indflydelse på projektets indhold og aktiviteter. Vi tager udgangspunkt i konkrete behov i kommuner, hos forsyninger og boligorganisationer. Vi bygger på den nyeste forskning for at skabe et stærkt partnerskab. I første omgang frem mod ansøgningsfristen til Interreg ÖKS i september 2026. Workshoppen vil samtidig bidrage til Gate 21’s øvrige udvikling af projekter indenfor klimatilpasning i byer.
Projektets tre komplekse udfordringer
På workshoppen arbejder vi med tre spor, som projektet skal finde løsninger på:
- Naturbaserede løsninger, biodiversitet & borgere:
Vi undersøger, hvordan vi integrerer naturen i byrummet for at håndtere vand, styrke biodiversitet og skabe rekreativ værdi – ofte billigere end traditionel infrastruktur. - Klimatilpasning & beredskab:
Vi bygger bro mellem strategisk planlægning og akut krisestyring. Hvordan kan tekniske anlæg som forsinkelsesbassiner tænkes direkte ind i beredskabets indsatsplaner? - Data & digitale værktøjer:
Vand krydser administrative grænser, og vi skal sikre modstandsdygtighed for egen kommune uden at skabe problemer for nabokommunen. Vi vil udvikle fælles datastandarder, modeller og digitale løsninger
Hvem er arrangementet for?
Workshoppen er relevant for dig, der arbejder med klimatilpasning, byudvikling, beredskab, borgerinddragelse eller data. Vi inviterer både kommuner, forsyninger, boligorganisationer og vidensinstitutioner, så vi kan sikre en tæt kobling mellem de strategiske beslutninger, den praktiske drift og den nyeste forskning i de løsninger, vi udvikler.
Om Adapt Now
Gate 21 og Innovation Skåne inviterer kommuner, forsyninger, boligselskaber og vidensinstitutioner til at deltage i udviklingen af projektet Adapt Now. Der holdes workshop for svenske aktører den 28. april 2026 i Lund.
Målet med projektet er at fremme klimatilpasning gennem øget brug af naturbaserede løsninger, data og fælles digitale modeller på tværs af Øresund, Kattegat og Skagerrak.
Adapt Now er et tværregionalt projektudviklingssamarbejde mellem Danmark og Sverige med finansiering fra Interreg Öresund-Kattegat-Skagerak.

Praktisk information
Tid: Arrangementet foregår torsdag den 30. april 2026, klokken 9.00-13.00 – incl. morgenmad og frokost.
Sted: Gate 21, Liljens Kvarter 2, 2620 Albertslund
Program: En halv dag med inspirationsoplæg og workshops om jeres konkrete udfordringer, behov og projektidéer indenfor de tre spor.
Programmet opdateres løbende her på siden, og udsendes til de tilmeldte.
Pris: Gratis, men du skal tilmelde dig.
Transport: Du kan tage S-toget, linje B, til Albertslund St. Gate 21 ligger cirka 10 minutters gang fra stationen.
Er du i bil, skal du være opmærksom på, at der er tidsbegrænset parkering flere steder i området.
Vil du vide mere?
Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvordan jeres udfordringer kan blive en del af projektet.
Projektudvikler Sif Enevold
sien@gate21.dk
Projektudvikler Camilla Føns Mortensen
camo@gate21.dk
Detaljer
- Dato: 30. april
-
Tidspunkt:
09:00 - 13:00
- Begivenhed Kategori: Klimatilpasning
Sted
- Gate 21
-
Liljens Kvarter 2
Albertslund, 2620 Danmark - Se Sted hjemmeside







