Hvordan styrker vi samarbejdet om energieffektive bygninger?
25. juni / 13:00 - 15:00
Vær med til at skabe stærkere samarbejde, der kan accelerere energieffektiviseringer, reducere driftsomkostninger og gøre bygninger klar til fremtidens energisystem.
Vi står over for en række fælles udfordringer og muligheder, som kalder på stærkere samarbejde – herunder lavere fremløbstemperature i fjernvarmen, nye krav i EU’s bygningsdirektiv og energieffektive og fremtidssikrede bygninger.
På mødet præsenteres erfaringer og konkrete værktøjer fra projektet Grøn Omstilling i Etageboliger og en model for et Regionalt Energispring – hvortil vi ønsker jeres input.
Hvordan skal fremtidens samarbejde se ud? Modellen for det regionale samarbejde bygger videre på erfaringer fra eksisterende samarbejder – blandt andet Energispring København. Ambitionen er at skabe mere værdi for dig og din organisation på tværs af flere kommuner og forsyningsområder. Arrangementet er en invitation til at bringe egne perspektiver, erfaringer og behov i spil og være med til at præge, hvilken strategisk retning der skal prioriteres i fælles samarbejde på et regionalt niveau.
Målgruppe for arrangementet: Ledere og beslutningstagere blandt bygningsejere, boligselskaber og administratorer.
Program og tilmelding Se det foreløbige program for dagen herunder og tilmeld dig via linket til højre senest d. 22/6 2026.
Praktisk information
Tid: 25. juni klokken 13.00–15.00
Sted: Grundejernes Investeringsfond, Ny Kongensgade 15, 1472 København