Hverdag i bevægelse – nye greb til børn og unges grønne transport

Hverdag i bevægelse
– Nye greb til børn og unges grønne transport
Hvordan får vi flere børn og unge til at vælge aktiv og kollektiv transport til? De bedste svar finder vi ved at samarbejde tæt med de unge selv og på tværs af de kommunale forvaltninger, fagligheder og organisationer.
Netop det har vi gjort i projektet ’Green Mobility Shift’ de sidste tre år. Nu inviterer vi til et webinar, hvor vi deler nye, konkrete metoder og resultater og de vigtigste læringer fra to af projektets cases. Vi har haft målgruppen helt tæt på i udviklingen, og vi har testet løsningerne der, hvor de skal virke: i hverdagen.
Vi skal høre om:
- Nye cykelindsatser i øjenhøjde:
Idrætskonsulent i Vallensbæk Kommune, Elisabet Moesgaard, fortæller, hvordan de har afdækket barrierer og testet nye indsatser direkte på kommunens tre skoler i tæt dialog med eleverne. - Konkurrencer og forældreinddragelse:
Lisa Gran, forretningsudvikler hos Skånetrafikken, præsenterer deres pilotforsøg, hvor de gennem målrettede konkurrencer og direkte kontakt til forældre lykkedes med at øge antallet af børn og unge, der transporterer sig selv.
Hvorfor deltage?
Mobilitet er ikke kun et spørgsmål om infrastruktur – det handler om sundhed, klima, skoleplanlægning og adfærd. På webinaret sætter vi fokus på, hvordan vi styrker det tværfaglige samarbejde, så vi skaber sammenhængende løsninger, der rent faktisk flytter vaner.
Målgruppe: Webinaret er for dig, der arbejder med mobilitet, sundhed, bevægelse, klima, skole eller planlægning i en kommune, region eller et trafikselskab, og som søger konkret inspiration og know-how til dit arbejde.
Vi er ved at få det endelige program på plads, men sæt allerede nu et kryds i kalenderen!
Praktisk information
Tid: Webinaret afholdes tirsdag den 18. august fra klokken 13.00-14.00.
Sted: Webinaret afholdes på Microsoft Teams. Vi sender et link et par dage før afvikling.
En del af Green Mobility Shift
Webinaret arrangeres i projektet Green Mobility Shift, hvor danske og svenske trafikselskaber, regioner, kommuner, forskningsinstitutioner og organisationer i fællesskab finder nye måder at fremme skiftet til cykel, elcykel, bus og tog.
Green Mobility Shift er støttet af Interreg ØKS.
Detaljer
- Dato: 18. august
-
Tidspunkt:
13:00 - 14:00
- Begivenhed Kategori: Mobilitet







