Gate 21 / Nyheder / Data / Blogindlæg: Kommunerne er ikke forberedte til IoT
03. december 2021
Blogindlæg:
Kommunerne er ikke forberedte til IoT
IoT i kommunerne. Vi vil have det ind i biksen. Og det skal stå klar i morgen. Vi kræver også høj kvalitet fra sensor til endeligt dataoutput – for vi skal kunne træffe beslutninger ud fra, hvad sensoren måler. Det skal faktisk være så godt, at vi tør koble automatik på det.
Danny Morck Jensen
GIS, IoT og Data
Ballerup Kommune
IoT i kommunerne. Vi vil have det ind i biksen. Og det skal stå klar i morgen. Vi kræver også høj kvalitet fra sensor til endeligt dataoutput – for vi skal kunne træffe beslutninger ud fra, hvad sensoren måler. Det skal faktisk være så godt, at vi tør koble automatik på det.
Du kan læse mere om INSTALL, som nævnes i artiklen her. INSTALL er en del af Fællesskabet for Dynamiske Data (tilføjet den 11. oktober 2022).
Her er faktum: Det går alt for langsomt med udrulningen af IoT i de fleste kommuner. Projekterne er små og står i de fleste tilfælde på vaklende ben – ben som står på en ustabil konstruktion holdt sammen af en vis mængde gaffatape. Hvad vi tror, vi kan i morgen, ender med at blive ønsketænkning og forestilling, som langsomt forstummer. Det er ikke måden, vi skal bygge fremtidens IoT på i den kommunale biks. At træde et skridt tilbage kan faktisk få os hurtigt frem.
Dommen: Kommunerne er ikke forberedte til i morgen
Data. Data gør os bedre, hvis vi ved, hvordan vi skal bruge det – og det er der flere, som hele tiden opdager. Fakta vinder endelig over fingerpeg og mavefornemmelser, og her er IoT-data den nye i klassen. Mine kollegaer vil simpelthen gerne have mere datadrevet viden, så der kan arbejdes mere målrettet. Den tendens foregår lige nu, og den skal vi imødekomme. Men er vi kommuner – der ligger i spændet mellem små og mellemstore – parate til at imødekomme den efterspørgsel?
IoT-stacken fra gateway-konfiguration, oversættelse af datapakker til menneskesprog, til data-dump og endeligt til omsætning og gevinst hos slutbruger som organisation kræver et langstrakt kompetenceforløb for den ansvarlige fagmedarbejder. Den fagmedarbejder sidder i 99% af tilfældene med en stor opgaveportefølje, som også lige skal eksekveres.
Opbygning af færdigheder relateret til IoT-økosystemet kræver tid at beherske – tid som frarøves fra andre opgaver, som ofte ikke kan skubbes yderligere. For IoT er en stor og kompleks størrelse. Dette må være første skridt, hvis man som kommune vil IoT – altså en erkendelse af at opklassificering af mennesker koster og ikke kommer af sig selv inhouse i morgen. Flere kommuner har afprøvet modellen med at jonglere med det hele samtidigt, men i dag står vi overordnet stadig med alt for få små pilotprojekter. De har kastet en masse erfaring af sig ja, men vi skal have ændret retningen på metoden for, hvordan vi bygger IoT op. Noget af det handler, om de der kendte bump på vejen – dem om manglende ressourcer og intern politisk vilje. Det er ikke foreneligt, når der på den ene side bestilles (og kræves) rentable IoT-projekter, som skal opbygges inhouse i den kommunale butik, men at der samtidigt ikke bliver investeret i en upgrade af interne kompetencer. Det resulterer i, at det bestilte IoT-projekt først står klar om lang tid, og lysten til at bestille det næste falder.
Med andre ord kan kartoflen hurtig blive kold, og det er vilkår, som ganske enkelt ikke harmonerer med ønsket om mere IoT i størstedelen af det kommunale landskab. Kommunerne kommer derimod til at agere som små ineffektive celler, der knokler små projekter igennem med for højt ressourceforbrug i tid og kroner – og for de fleste af de IoT-projekter er der deraf en sandsynlighed for, at gevinsten ikke er at se. Ressourcerne til at bygge et IoT-økosystem op i kommunen kommer muligvis om et par år. Eller måske gør de ikke.
INSTALL
Vi skal som kommuner turde ønske at få vores IoT-projekter indfriet hurtigere, og faktisk se det ske. Det gælder lige fra lille til stor kommune. I by som på land. For de rigtige penge. Og det kan lade sig gøre uden at smide viden og ejerskab fra os. Vejen til det hedder INSTALL – et offentligt/privat IoT- laboratorie med det klare formål at være kommunernes IKEA-varehus inden for IoT-løsninger. Laboratoriet skal fungere som en click-&-collect service, hvor de kommunale kunder bestiller, monterer og er hurtigt i gang – uden krav til større teknisk indsigt, og hvor produktet er i drift fra i morgen.
Hvad betyder det så helt konkret?
INSTALL står for Innovation, Solvability, & Tech Alliance og understreger formålet om at løse de komplekse og tidskrævende tekniske opsætningsopgaver – opgaver der ligger forud før, den kommunale bestillers projekt er i produktion. Her er vigtige opgaver konfiguration til netværksserver og opkobling af sensorer til applikationsserver.
For INSTALL vil dette i første omgang være omdrejningspunktet, da dette er en af de markante knaster på vejen. Ydelseskataloget vil over tid blive udvidet, bestemt af brugernes behov.
Et bud per punktform på hvad et ydelseskatalog og INSTALL vil kunne tilbyde kommunerne:
Klargøring af gennemtestede IoT-sensorer til hver sin case
Aktiveret og sat op på kommunens konto på netværksserver.
Kalibreret og tilpasset til den enkelte case (f.eks. sendeinterval, afstandsparametre, m.fl).
Sensormåling – at få data ind i den kommunale butik
Oversat payload fra sensor til forståeligt output.
Fra oversat output, til ønsket format og ind i det kommunale data warehouse.
Dashboards – deployed og klar til at modtage output fra klargjorte IoT-sensorer.
Udvikling og et testmiljø
Udvikling af fremtidens sensorer tilpasset danske forhold – udviklet på dansk grund.
Tests og kvalificering af nye sensorer på markedet inden de kommer i butikken.
Dokumentation og kortlægning af de tekniske processer og erfaringer bag sensorer, dashboardopsætning, payload-afkodning, og alt der relaterer til INSTALLS virke.
Det vinder kommunerne ved INSTALL
Prisbillig og effektive “plug´n play-løsninger”
Stærkt privat/offentligt partnerskab der kan vækste IoT-markedet og åbne op for flere start-ups
Hurtigere deployment af projekter
Større volumen på fællesindkøb der vil presse enhedsprisen ned hos leverandør.
Det bliver væsentligt lettere at skalere projekter op udover flere kommunegrænser
Stor transparens omkring udgifterne til opsætning i tid og økonomi – før der betales
Kontinuitet på dokumentation af “how to”, herunder indsamling af opbygget viden på f.eks. iotwiki.dk eller tilsvarende
Data udstilles offentligt og kommer i maksimal anvendelse og bliver mere værd
Høj datadisciplin, herunder muligheden for fastsættelse af standarder, datamodeller samt deklarering af datasæt med fokus på bred anvendelse
Vidensopbygning og faglig styrkelse – optimal udnyttelse og videre løft af teknisk know-how ét sted
Det falder helt naturligt ind, at INSTALL bør blive løftet og tage afsæt i Fællesskabet for Dynamiske Data, hvor kommunerne i dag allerede samarbejder og deler erfaringer. Her vidensdeles på tekniske udfordringer og know-how relateret til IoT.
Derfor bør der være en klar relation mellem Fællesskabet for Dynamiske Datas brugere og INSTALL, således at de bedste løsninger kan skabes – og hvor alle får hævet niveauet. Et er, at INSTALL skal bidrage med færdige løsninger, men den skal også kunne bidrage med kompetenceopbygning af de kommunale medarbejdere.
Det er fremtidens IoT-specialister, som udklækkes, og som på sigt selv skal kunne varetage andre opgaver i IoT-økosystemet, mens INSTALL kigger på nye udviklingsområder og herved forbliver relevante.
Vandspild kan være både svært at opdage og en stor økonomisk byrde for kommunerne, men med hjælp fra datadrevne indsigter kan problemerne opdages hurtigt og billigt. Dette er kerne...
Flere danske kommuner er godt i gang med at udnytte digitaliseringens potentiale i den grønne omstilling. Men hvordan sikrer man, at smarte IoT-løsninger kan skaleres hurtigt og ef...
Vi har testet et innovativt værktøj, udviklet af Mark og Denise Barnes-Ricketts fra Zealand Academy, som understøtter bedre beslutningstagning ved at samle og dele viden i fællessk...
Blogindlæg: Kommunerne er ikke forberedte til IoT
Blogindlæg:
Kommunerne er ikke forberedte til IoT
IoT i kommunerne. Vi vil have det ind i biksen. Og det skal stå klar i morgen. Vi kræver også høj kvalitet fra sensor til endeligt dataoutput – for vi skal kunne træffe beslutninger ud fra, hvad sensoren måler. Det skal faktisk være så godt, at vi tør koble automatik på det.
Danny Morck Jensen
GIS, IoT og Data
Ballerup Kommune
IoT i kommunerne. Vi vil have det ind i biksen. Og det skal stå klar i morgen. Vi kræver også høj kvalitet fra sensor til endeligt dataoutput – for vi skal kunne træffe beslutninger ud fra, hvad sensoren måler. Det skal faktisk være så godt, at vi tør koble automatik på det.
Du kan læse mere om INSTALL, som nævnes i artiklen her. INSTALL er en del af Fællesskabet for Dynamiske Data (tilføjet den 11. oktober 2022).
Her er faktum: Det går alt for langsomt med udrulningen af IoT i de fleste kommuner. Projekterne er små og står i de fleste tilfælde på vaklende ben – ben som står på en ustabil konstruktion holdt sammen af en vis mængde gaffatape. Hvad vi tror, vi kan i morgen, ender med at blive ønsketænkning og forestilling, som langsomt forstummer. Det er ikke måden, vi skal bygge fremtidens IoT på i den kommunale biks. At træde et skridt tilbage kan faktisk få os hurtigt frem.
Dommen: Kommunerne er ikke forberedte til i morgen
Data. Data gør os bedre, hvis vi ved, hvordan vi skal bruge det – og det er der flere, som hele tiden opdager. Fakta vinder endelig over fingerpeg og mavefornemmelser, og her er IoT-data den nye i klassen. Mine kollegaer vil simpelthen gerne have mere datadrevet viden, så der kan arbejdes mere målrettet. Den tendens foregår lige nu, og den skal vi imødekomme. Men er vi kommuner – der ligger i spændet mellem små og mellemstore – parate til at imødekomme den efterspørgsel?
IoT-stacken fra gateway-konfiguration, oversættelse af datapakker til menneskesprog, til data-dump og endeligt til omsætning og gevinst hos slutbruger som organisation kræver et langstrakt kompetenceforløb for den ansvarlige fagmedarbejder. Den fagmedarbejder sidder i 99% af tilfældene med en stor opgaveportefølje, som også lige skal eksekveres.
Opbygning af færdigheder relateret til IoT-økosystemet kræver tid at beherske – tid som frarøves fra andre opgaver, som ofte ikke kan skubbes yderligere. For IoT er en stor og kompleks størrelse. Dette må være første skridt, hvis man som kommune vil IoT – altså en erkendelse af at opklassificering af mennesker koster og ikke kommer af sig selv inhouse i morgen. Flere kommuner har afprøvet modellen med at jonglere med det hele samtidigt, men i dag står vi overordnet stadig med alt for få små pilotprojekter. De har kastet en masse erfaring af sig ja, men vi skal have ændret retningen på metoden for, hvordan vi bygger IoT op. Noget af det handler, om de der kendte bump på vejen – dem om manglende ressourcer og intern politisk vilje. Det er ikke foreneligt, når der på den ene side bestilles (og kræves) rentable IoT-projekter, som skal opbygges inhouse i den kommunale butik, men at der samtidigt ikke bliver investeret i en upgrade af interne kompetencer. Det resulterer i, at det bestilte IoT-projekt først står klar om lang tid, og lysten til at bestille det næste falder.
Med andre ord kan kartoflen hurtig blive kold, og det er vilkår, som ganske enkelt ikke harmonerer med ønsket om mere IoT i størstedelen af det kommunale landskab. Kommunerne kommer derimod til at agere som små ineffektive celler, der knokler små projekter igennem med for højt ressourceforbrug i tid og kroner – og for de fleste af de IoT-projekter er der deraf en sandsynlighed for, at gevinsten ikke er at se. Ressourcerne til at bygge et IoT-økosystem op i kommunen kommer muligvis om et par år. Eller måske gør de ikke.
INSTALL
Vi skal som kommuner turde ønske at få vores IoT-projekter indfriet hurtigere, og faktisk se det ske. Det gælder lige fra lille til stor kommune. I by som på land. For de rigtige penge. Og det kan lade sig gøre uden at smide viden og ejerskab fra os. Vejen til det hedder INSTALL – et offentligt/privat IoT- laboratorie med det klare formål at være kommunernes IKEA-varehus inden for IoT-løsninger. Laboratoriet skal fungere som en click-&-collect service, hvor de kommunale kunder bestiller, monterer og er hurtigt i gang – uden krav til større teknisk indsigt, og hvor produktet er i drift fra i morgen.
Hvad betyder det så helt konkret?
INSTALL står for Innovation, Solvability, & Tech Alliance og understreger formålet om at løse de komplekse og tidskrævende tekniske opsætningsopgaver – opgaver der ligger forud før, den kommunale bestillers projekt er i produktion. Her er vigtige opgaver konfiguration til netværksserver og opkobling af sensorer til applikationsserver.
For INSTALL vil dette i første omgang være omdrejningspunktet, da dette er en af de markante knaster på vejen. Ydelseskataloget vil over tid blive udvidet, bestemt af brugernes behov.
Et bud per punktform på hvad et ydelseskatalog og INSTALL vil kunne tilbyde kommunerne:
Klargøring af gennemtestede IoT-sensorer til hver sin case
Sensormåling – at få data ind i den kommunale butik
Udvikling og et testmiljø
Det vinder kommunerne ved INSTALL
Det falder helt naturligt ind, at INSTALL bør blive løftet og tage afsæt i Fællesskabet for Dynamiske Data, hvor kommunerne i dag allerede samarbejder og deler erfaringer. Her vidensdeles på tekniske udfordringer og know-how relateret til IoT.
Derfor bør der være en klar relation mellem Fællesskabet for Dynamiske Datas brugere og INSTALL, således at de bedste løsninger kan skabes – og hvor alle får hævet niveauet. Et er, at INSTALL skal bidrage med færdige løsninger, men den skal også kunne bidrage med kompetenceopbygning af de kommunale medarbejdere.
Det er fremtidens IoT-specialister, som udklækkes, og som på sigt selv skal kunne varetage andre opgaver i IoT-økosystemet, mens INSTALL kigger på nye udviklingsområder og herved forbliver relevante.
Datadrevet indsigt stopper dyre vandspild i kommuner
Vandspild kan være både svært at opdage og en stor økonomisk byrde for kommunerne, men med hjælp fra datadrevne indsigter kan problemerne opdages hurtigt og billigt. Dette er kerne...
Fem kommuner driver på udviklingen, om at kunne indkøbe opskalering af digitale løsninger
Flere danske kommuner er godt i gang med at udnytte digitaliseringens potentiale i den grønne omstilling. Men hvordan sikrer man, at smarte IoT-løsninger kan skaleres hurtigt og ef...
Nyt værktøj: Kollektive indsigter som grundlag for beslutning i den grønne omstilling
Vi har testet et innovativt værktøj, udviklet af Mark og Denise Barnes-Ricketts fra Zealand Academy, som understøtter bedre beslutningstagning ved at samle og dele viden i fællessk...