Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Afslutningskonference om kollektive energiløsninger

4. november / 09:00 - 13:00

Har du interesse i lokale kollektive varmeløsninger og energifællesskaber? Så kom til afslutningskonference for to af vores energiprojekter.

”Lokalvarme i Hovedstadsregionen” og ”Energifællesskaber – fra potentiale til handling” nærmer sig afslutningen og derfor inviterer vi i samarbejde med Region Hovedstaden til fælles afslutningskonference, hvor vi deler erfaringer og konkrete værktøjer fra projekterne.

 

Hvorfor skal du deltage?

Energifællesskaber kan fungere som en samlet ramme for fælles energiløsninger, hvor der produceres og forbruges el og varme. Energifællesskaber kan give både økonomiske og klimamæssige gevinster og fremme udbredelsen af vedvarende energi. Når vi er fælles om at producere og bruge energien lokalt og klogt kan løsningerne også være med til at balancere udbud og efterspørgsel og dermed reducere behovet for omkostningstung udbygning af elnettet.

Dagen vil blandt andet byde på oplæg fra Aalborg Universitet, PlanEnergi m.fl. Det endelige program offentliggøres snart, men tilmeld dig allerede nu for at sikre din plads til en spændende dag, hvor du vil blive præsenteret for masser af viden og konkrete værktøjer – samt have mulighed for at præge vores fremtidige arbejde med området.

Se det foreløbige program nederst på siden.

 

Til afslutningskonferencen kan du blandt andet:

  • Blive klogere på potentialet i de kollektive løsninger.
  • Høre om de konkrete erfaringer fra projekterne.
  • Få en grundig indføring i de juridiske og tekniske krav, muligheder og opmærksomhedspunkter.
  • Blive introduceret for praktiske værktøjer, som du frit kan bruge i arbejdet som f.eks. varmeplanlægger eller klimamedarbejder.

 

Læs mere om projekterne her:

Lokalvarme i Hovedstadsregionen.

Energifællesskaber – Fra potentiale til handling.

Praktisk information

Tid: Arrangementet foregår tirsdag den 4. november 2025, klokken 9.00-13.00.

Sted: Auditoriet, Gate 21, Liljens Kvarter 2, 2620 Albertslund

Transport: Du kan tage S-toget, linje B, til Albertslund St.  Gate 21 ligger cirka 10 minutters gang fra stationen.

Er du i bil, skal du være opmærksom på, at der er tidsbegrænset parkering flere steder i området. Dog er der tidsubegrænset parkering, men kun i GUL ZONE, hos vores nabo NEXT Vestskoven Gymnasium.

Kontakt

Christian Vejby Voss
christian.voss@gate21.dk

Program

v. Mette Rask Jensen, programchef, Gate 21.

Green Power Denmark giver en status på elektrificering af varmeforsyning og deres bud på energifællesskabernes rolle i fremtidens fleksible energisystem. Herunder udfordringer og muligheder for elektrificering i landområder.
V. Martin Dam Wied, Afdelingschef, Marked, varme og Intelligent Energi, Green Power Denmark.

I et nyt byområde på Amager Fælled har man tænkt energifælleskaber ind allerede i projekteringsfasen, hvilket skal give beboerne lavere elregninger, større forsyningssikkerhed og en aktiv rolle i den grønne omstilling. Hør om de tekniske løsninger, som blandt andet kombinerer VE-produktion, fleksibilitet gennem elbiler og muligheden for at indgå i markedet for systemydelser.
V. Steen Gravenslund Olesen, Seniorprojektleder, Sustain.

Termovejen er et prisvindende EUDP-projekt, hvor varmeforsyning, komfortkøling og klimasikring er tænkt sammen i en klimavenlig og fremtidssikret løsning. Hør om det innovative arbejde med multifunktionel arealanvendelse og om projektets foreløbige resultater.
V.  Søren Erbs Poulsen, Docent, geolog, ph.d., VIA University.

Del 1: Energifællesskabers potentiale og muligheder
En ny analyse fra Aalborg Universitet illustrerer, hvordan forskellige modeller for energifællesskaber kan bidrage til et mere effektivt, bæredygtigt og lokalt forankret energisystem i Danmark. Analysen tager udgangspunkt i fire arketyper af energifællesskaber og vurderer deres potentielle effekt i forhold til energifleksibilitet og økonomi.
v. Jelena Nickolic, Aalborg Universitet

Del 2: Nye muligheder for energideling og lokal kollektiv tarifering
Netselskaberne Cerius og Radius er på vej med nye muligheder for fælles afregning af nettarriffer for lokale sammenslutninger at elkunder. Samtidig er Energinet på vej med en eldelingsplatform, hvor nærliggende elforbrugere kan dele eller handle strøm direkte. Oplægget sætter initiativerne i kontekst af EU’s direktiver og ser på, hvilke nye perspektiver de åbner for intelligent energiforbrug og grøn omstilling.
V. Christopher Tolstrup, CEO og Founder, Enyday

Hør om forudsætningerne for de lokale kollektive varmeløsninger og få en kort gennemgang af varmeberegner.dk og de nye avancerede funktioner, som kan gøre varmeplanlægningen lettere for områder uden udsigt til traditionel fjernvarme.
V. Grethe Hjortbak, Projektleder, PlanEnergi

V. Mette Rask, programchef, Gate 21.

Frokost, netværk og mulighed for at prøve varmeberegnerens nye funktioner (Husk PC).

Detaljer

Dato:
4. november
Tidspunkt:
09:00 - 13:00
Begivenhed Kategorier:
,