Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Konference: Fra modstand til medvind

10. november / 09:00 - 14:30

Kan medejerskab øge lokal opbakning?

Den grønne omstilling kræver langt mere vind og sol i hele landet – men mange steder møder projekterne lokal modstand. På konferencen stiller vi spørgsmålet: Kan lokalt medejerskab vende modstand til medvind?

Den 10. november samler 11 organisationer beslutningstagere, borgere og erhverv på Christiansborg for at diskutere, hvilke modeller der virker, og hvad der politisk og praktisk skal til for at skabe større lokal opbakning til vedvarende energianlæg.

Vi dykker ned i, hvad medejerskab egentlig betyder i praksis, og om det giver reel indflydelse og lokal værdi, eller om det blot bliver endnu en administrativ byrde for udviklerne. Vi ser nærmere på, om en model som Thy’s kan skaleres til resten af landet, og hvad der skal til, før kommunerne tør gå forrest. Og vi spørger, hvilke politiske rammer der er brug for, hvis farten i udbygningen skal øges, uden at det går ud over lokal opbakning og værdiskabelse.

Konferencen henvender sig til dig, der arbejder med energiplanlægning, lokaludvikling eller VE-projekter, uanset om det er i en kommune, hos en udvikler, i en interesseorganisation eller i det politiske system, og som ønsker at være med til at forme de løsninger, der rent faktisk virker.

Program

9:00 Velkomst
Jens Jonatan Steen, direktør i Tænketanken Demokratisk Erhverv, og Anni Matthiesen (V) byder velkommen og sætter scenen for dagen.

9:10 Udfordringen: Når den grønne omstilling møder lokal modstand
Henriette Toftegaard fra Den Nationale Alliance møder Jens Jonatan Steen til en samtale om, hvorfor lokale borgere protesterer mod VE-projekter – og hvad der skal til, hvis de skal opleve større indflydelse og lokal værdi.

9:30 Forståelsen: Hvordan skaber vi demokratisk ejerskab i energiomstillingen?
Keynote ved Julia Kirch Kirkegaard, DTU, én af Danmarks førende forskere i borgerinddragelse i energiomstillingen. Julia sætter scenen for dagen med et blik på omfanget og tempoet i VE-udbygningen, hvad der driver lokal modstand – og hvordan vi kan styrke demokratisk ejerskab i omstillingen.

9:45 Løsningen: Kan lokalt medejerskab skabe opbakning og udvikling i hele landet?
Hvad vil lokalt medejerskab egentlig sige – og kan det styrke opbakningen til en VE-udbygning, der skal gå markant hurtigere? Vi ser på, hvad forskningen fortæller, og hvilke erfaringer der allerede findes fra praksis.
Panel: Steffen Damsgaard fra Landdistrikternes Fællesråd, Ditte Brøgger fra Center for Regional og Turismeforskning og Michael Lyhne fra Thy-Mors Energi

10:30 Pause

10:45 Virkeligheden: Når medejerskab skal fungere i praksis
Medejerskab lyder godt på papiret – men hvordan får vi det til at fungere i praksis? Vi spørger, om medejerskab giver bøvl for udviklerne, og hvor stort skaleringspotentialet er i borgerdrevne energifællesskaber.
Panel: Morten Westergaard fra Energifællesskaber Danmark / Samsø Energiakademi, Kasper Larsen fra Avedøre Holme Partnerskabet, Ulrich Bang fra Dansk Erhverv og Rasmus Sielemann Christensen fra Momentum Energy Group

11:30 Frokost

12:00 Værktøjer: Hvordan kan kommunerne styrke lokal opbakning?
Kan Thy-modellen vise vejen? Vi diskuterer, hvordan kommunerne kan skabe større lokal opbakning til VE – og samtidig tænke natur, lokale arbejdspladser og ordentlige vilkår ind fra start.
Panel: Sara Edske Møller fra Thisted Kommune, Sofus Rex fra Gate 21, Sebastian Jonshøj fra Danmarks Naturfredningsforening og Lars Kræmer fra Dansk El-Forbund

12:45 Fremtiden: Mere fart, mere lokal opbakning – hvad skal Christiansborg gøre?
Regeringen vil se på lokalt medejerskab som værktøj i VE-udbygningen. Panelet af folketingspolitikere diskuterer, hvilke rammer der skal til for at forene højere tempo med lokal værdi og opbakning. I denne debat samler vi centrale politiske stemmer, der sætter retningen for den grønne omstilling.

13:30 Afrunding
Jens Jonatan Steen samler op på dagens vigtigste perspektiver og runder konferencen af.

13:45 Netværk

Praktisk information

Tid: Arrangementet foregår den 10. november 2026, klokken 9.00-14.30

Sted: Christiansborg, Fællessalen

Konferencen er arrangeret af Demokratisk Erhverv og afholdes i samarbejde med Gate 21 og ni andre partnere. 

Kontakt

Christian Vejby Voss
chvo@gate21.dk

Detaljer

  • Dato: 10. november
  • Tidspunkt:
    09:00 - 14:30
  • Begivenhed Kategori: