Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Projektudvikling: Fælles nye mobilitetsindsatser

10. november / 12:00 - 15:00

Vil I være med til at sætte retning for nye fælles mobilitetsindsatser?

24 procent af vores personlige CO₂-udledning stammer fra transport i hverdagen. Bilens andel af transporten er fortsat meget høj og medfører et stort ressourceforbrug, støj og forurening i omgivelserne samt trængsel i byerne.

Den 10. november inviterer vi klima- og mobilitetskonsulenter fra kommunerne – samt alle, der arbejder med mobilitetsforskning eller mobilitetsudbydere – til en workshop, hvor vi sammen sætter retning for nye tiltag for grøn mobilitet.

Formål med dagen

Til workshoppen tager vi fat på borgernes transport, som stadig er en af de svære opgaver, i arbejdet med grøn omstilling. Det er oplagt at gå sammen i fælles udviklingsprojekter om effektive indsatser, hvor I også kan få ekstra ressourcer, værktøjer og sparring til at styrke kommunernes indsats for grøn mobilitet.

På programmet

Workshoppen tager udgangspunkt i kommunernes klimaplaner og behovet for at fremme grøn mobilitet. Programmet indeholder blandt andet:

  • Oplæg ved Anna Haaland Wittenberg, EU-chefrådgiver ved Greater Copenhagen EU Office, der fortæller om kommende muligheder for EU-funding.

  • Workshop-session, hvor vi sammen identificerer udfordringer, løsninger og fundingmuligheder, der har størst interesse i partnerkredsen det kommende år.

Kom og sæt dit aftryk på de fælles projektideer!

Praktisk information

Tid: Arrangementet foregår mandag den 10. november, klokken 12.30-15.00. Vi starter 12.00 med en sandwich. 

Sted: Auditoriet, Gate 21, Liljens Kvarter 2, 2620 Albertslund

Transport: Du kan tage S-toget, linje B, til Albertslund St.  Gate 21 ligger cirka 10 minutters gang fra stationen.

Kontakt

Thomas Niebuhr
thni@gate21.dk

Er du i bil, skal du være opmærksom på, at der er tidsbegrænset parkering flere steder i området. Dog er der tidsubegrænset parkering, men kun i GUL ZONE, hos vores nabo NEXT Vestskoven Gymnasium.

Detaljer

  • Dato: 10. november
  • Tidspunkt:
    12:00 - 15:00