Projektudviklingsworkshop: Form fremtidens klimatilpasning med Adapt Now

Vil du være med til at præge indholdet i et nyt grænseregionalt projekt og blive del af et stærkt partnerskab? Så deltag i vores projektudviklingsworkshop for Adapt Now.
Klimaforandringerne presser vores byer med alt fra skybrud til tørke. Med Adapt Now ønsker vi at skabe et fundament for helhedsorienterede løsninger på tværs af Danmark og Sverige.
På denne workshop danner vi grundlaget for en projektansøgning til Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak.
Hvorfor deltage?
Workshoppen er for dig, der overvejer at blive partner i projektet. Her får du mulighed for at:
- Sætte dit præg – vær med til at definere de specifikke cases og indsatsområder, som hovedprojektet skal fokusere på.
- Netværke – mød potentielle danske og svenske partnere fra kommuner, forsyninger, boligorganisationer og vidensinstitutioner.
- Få klarhed – bliv klogere på partnerskabets opbygning og de krav, der stilles til en kommende ansøgning.
Projektets fokusområder
- Naturbaserede løsninger – fra planlægning til byens rum:
Hvordan kan vi gøre naturbaserede løsninger til et attraktivt valg i planlægningen på kort og lang sigt og som konkrete projekter? - Borgerdialog og private initiativer
Hvordan kan vi gribe lokale initiativer, fremme privat klimatilpasning på egne matrikler, og med borgerdialog skabe accept af offentlige naturbaserede løsninger? - Klimatilpasning og beredskab – fra dagligdag til kriser:
Hvordan kan vi tænke klimatilpasning tættere sammen med beredskab, så vi både forebygger og håndterer ekstreme hændelser samt styrker vores robusthed overfor klimarelaterede hændelser? - Data og digitale løsninger
Hvordan kan vi med data og digitale løsninger understøtte bedre beslutninger, styring, drift og effektmåling samt sikre løsninger på tværs af aktører og kommunegrænser?
Foreløbigt program
09.30 | Ankomst, kaffe/te og en bid brød
10.00 | Workshop del 1
12.00 | Netværkslunch/frokost
13.00 | Workshop del 2 og næste skridt
14.30 | Farvel og tak for i dag
Målgruppe
Kommuner, forsyningsselskaber, boligorganisationer og videnspartnere, der ønsker en aktiv rolle i Adapt Now.
Der er tidligere afholdt et informationsmøde og en workshop for interesserede deltagere, men I kan stadig nå at være med!
Forberedelse til workshoppen
I god tid inden workshoppen beder vi dig sende interesseskemaet for at være med i ansøgningen til os. Find skemaet i Word på svensk her og på dansk her.
Er det første gang, din organisation er med til workshop om Adapt Now? Og ønsker I at høre mere, inden I laver en interessetilkendegivelse, så kontakt Sif Enevold eller Camilla Føns Mortensen.
Praktisk information
Tid: Arrangementet foregår onsdag den 3. juni 2026, klokken 9.30-14.30.
Sted: Auditoriet, Gate 21, Liljens Kvarter 2, 2620 Albertslund.
Deadline: Frist for tilmelding er fredag den 29. maj kl. 12.00.
Transport: Du kan tage S-toget, linje B, til Albertslund St. Gate 21 ligger cirka 10 minutters gang fra stationen.
Er du i bil? Vær opmærksom på, at der er tidsbegrænset parkering flere steder i området.
Vi anbefaler at bruge parkeringspladsen ved Føtex, da der er størst chance for at finde en plads her. Her er der fri parkering.
Ved Gate 21’s adresse er der 3 timers parkering for os og vores gæster. Parkér i båse under skilte med Privat Område og Gate 21’s navn. Du skal registrere din parkering på Ipad’en ved indgangen til Gate 21. Du kan forlænge din parkering med 3 timer ved at indtaste på ny.
Har du spørgsmål til projektet?
Så kontakt
Sif Enevold, Gate 21
sien@gate21.dk
Camilla Føns Mortensen, Gate 21
camo@gate21.dk
Frederik Malmberg, Innovation Skåne
fredrik.malmberg@innovationskane.com
Om Adapt Now
Adapt Now er et tværregionalt projektudviklingssamarbejde mellem Danmark og Sverige med finansiering fra Interreg Öresund-Kattegat-Skagerak.
Læs mere her.

Detaljer
- Dato: 3. juni
-
Tidspunkt:
09:30 - 14:30
- Begivenhed Kategori: Klimatilpasning
Sted
- Gate 21
-
Liljens Kvarter 2
Albertslund, 2620 Danmark - Se Sted hjemmeside







