Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Webinar: Doughnut-økonomien

14. marts / 14:00 - 15:30

Doughnut-økonomi får i disse år tiltagende interesse fra flere kanter, fordi den tilbyder en begrebsramme til at drøfte, hvordan trivsel for mennesker og planet kan gå hånd i hånd. Begrebsrammen er under stadig udvikling, og ét af flere udviklingsfelter er, hvordan doughnut-tankegangen kan operationaliseres på kommunalt/lokalt niveau.

I dette webinar får du en introduktion til doughnut-økonomi og en indføring i, hvordan Københavns Kommune i praksis bruger doughnut-modellen i deres arbejde med at omstille København til et bæredygtigt bysamfund, hvor mennesker kan trives inden for de planetære grænser.

 

Webinarets oplægsholdere

  • Jacob Rask, der underviser i økonomi på Roskilde Universitet og er initiativtager til Copenhagen Doughnut, der er en alliance af organisationer og borgere som vil skabe en hovedstad med trivsel for alle, inden for planetens grænser.
  • Sarah Gregersen, der arbejder med doughnut-økonomi i Københavns Kommune og er bestyrelsesmedlem i Copenhagen Doughnut.

Som altid med webinarer i regi af Circular Economy Beyond Waste er du velkommen til at tage en kollega eller ven med.

Hop på mødet på dette teams-link

Bag webinaret

Arrangementet afholdes i regi af projektet Circular Economy Beyond Waste, som ledes af Region Midt. Webinaret er en del af projektets kapacitetsopbyggende spor, hvor Gate 21 i samarbejde med Region Midt og Region Hovedstaden understøtter alle deltageres arbejde gennem tværgående aktiviteter med fokus på faglig inspiration og kompetenceudviklende netværksaktiviteter.

Detaljer

Dato:
14. marts
Tidspunkt:
14:00 - 15:30
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://www.cebeyondwaste.eu/aktiviteter/

Sted

Webinar