Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

Klimavenligt lys skal skabe bedre indeklima i Roskildes institutioner

By fie.niebuhr@gate21.dk on 23. april 2020
Gate 21 / Nyheder / Bygninger / Klimavenligt lys skal skabe bedre indeklima i Roskildes institutioner
23. april 2020

Klimavenligt lys skal skabe bedre indeklima i Roskildes institutioner

En række skoler og daginstitutioner i Roskilde Kommune får installeret LED-belysning til gavn for både klima og indeklima. Udskiftningen er en del af projektet Lighting Metropolis.
På billedet: Jyllinge Skole, som snart får installeret LED belysning.

af Jonathan Simonsen | 23. april – 2020 | Bygninger

Roskilde Kommune har, ligesom mange andre kommuner, fokus på bæredygtige initiativer og projekter. I kommunens klima- og energiplan fremgår det, at ”det skal sikres, at Roskilde Kommunes bygninger fortsat renoveres blandt andet med fokus på den energimæssige tilstand. Adfærd og indeklimaet skal indtænkes ved renoveringsprojekterne.”

Derfor skifter kommunen nu lyset på skoler og daginstitutioner, hvilket både vil skåne klimaet og skabe et bedre indeklima for børn, elever og ansatte.

Mere end blot energibesparelser

Kommunen har allerede påbegyndt planerne om at udskifte indendørsbelysning på foreløbigt tre skoler og tre daginstitutioner. Forventningen er, at der kan spares 115.000 kWh om året, når projekterne er færdige. Det svarer til energiforbruget i cirka 25 husstande. I alt har byrådet i Roskilde Kommune afsat 10 millioner kroner årligt fra 2019 og frem til energirenovering af de kommunale bygninger.

Renoveringsprojekterne ledes af Hanne Martinsen, der er ingeniør hos Roskilde Kommune. Hun fremhæver, at projektet handler om mere end blot energibesparelser:

”I Roskilde Kommune satser vi ikke blot på at lave energibesparelser, men vi satser på at skabe godt lys og godt indeklima. Det er en investering, der skal holde i mange år, så derfor er det vigtigt at lyset bidrager til et godt indeklima for vores brugere,” siger hun.

Ifølge en rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut kan lys nemlig have stor indflydelse på menneskers helbred. Dagslys kan blandet andet påvirke metabolisme, humør, kropstemperatur, puls, D-vitamin og blodtryk. Kunstigt lys kan designes, så brugerne lettere holder sig vågne og koncentrerede. Undersøgelser har vist, at variationer i lysets niveau, farve og retning har stor indflydelse på menneskers velbefindende, motivation og funktionsevne.

Godt for klima og økonomi

Det første projekt er Jyllinge Skole lidt uden for Roskilde. Den samlede investering forventes at være på 7 millioner kroner, og projektet gennemføres i perioden fra april til september 2020. Den nye LED-belysning forventes at skabe en energibesparelse på cirka 45.000 kWh om året.

Udskiftningen af belysning i Roskilde Kommune er en del af projektet Lighting Metropolis Green Economy. Projektet omfatter 14 kommuner, en region, tre universiteter og to organisationer. De deltagende kommuner og Region Skåne forventes at investere cirka 128 millioner kroner i konkrete LED-projekter.

Hanne Martinsen så klare fordele ved at deltage i Lighting Metropolis i kraft af hendes arbejde med belysning i Roskilde Kommune.

”I Roskilde Kommune har vi siden 2008 arbejdet med energibesparelser i de kommunale bygninger, og at gå ind i Lighting Metropolis projektet er i fint tråd med det arbejde, vi har gjort hidtil. Det er blevet mere rentabelt at skifte til LED-belysning, og derfor er det et af de indsatsområder, vi arbejder med i øjeblikket.”
Hanne Martinsen, ingeniør i Roskilde Kommune

Lighting Metropolis har som mål at spare energi ved at øge investeringerne i intelligent og energieffektiv LED-belysning af god kvalitet i offentlige bygninger og på offentlige veje. Investeringerne forventes at skabe energibesparelser på mindst 7.200.000 kWh/år. Det svarer til elforbruget i 1.800 normale danske husstande om året. Læs mere om Lighting Metropolis her.

Ud over Jyllinge Skole er Roskilde Kommune ved at forberede udbud på udskiftning af lyset i tre daginstitutioner. Desuden planlægges udbud på endnu to skoler, Margreteskolen og Baunehøjskolen. De to nye skoleprojekter er af hensyn til finansieringen planlagt hen over årsskiftet 2020/2021.

Fakta om Lighting Metropolis Green Economy

Danske partnere
Albertslund, Ballerup (ledende partner), Egedal, Faxe, Gladsaxe, Kalundborg, Lolland, Lund, Roskilde, Aalborg Universitet, DTU & Gate 21 (projektleder).

Svenske partnere

Bjuv, Klippan, Kristianstad, Trelleborg, Region Skåne, Lunds Universitet & Innovation Skåne (projektkoordinator).

Budget

38 millioner danske kroner / 52,5 millioner svenske kroner.
Projektet finansieres af EU / Interreg ÖKS (50 procent) samt partnere (50 procent).

Tidsperiode

2019–2022

Klimavenlige ejendomme kræver fælles front på tværs af faggrupper
14. marts 2024
Energi, Bygninger, Data, Klimaplaner

Klimavenlige ejendomme kræver fælles front på tværs af faggrupper

Omtrent 90 procent af kommunerne i Østdanmark vil ifølge deres klimaplaner arbejde med energibesparelser og -renovering, samt smart bygningsdrift og -styring. Derfor inviterede tre...

Læs mere
Regionale rygstød skal fyre op under de fælles varmeløsninger
29. februar 2024
Energi, Bygninger

Regionale rygstød skal fyre op under de fælles varmeløsninger

Mange borgere uden udsigt til fjernvarme drømmer stadig om en klimavenlig fælles varmeløsning. Læs hvordan Region Sjælland, Region Hovedstaden og Gate 21 hjælper dem videre mod en ...

Læs mere
Etageboligers rolle i energisystemet skal styrkes i nyt projekt
23. februar 2024
Bygninger

Etageboligers rolle i energisystemet skal styrkes i nyt projekt

Etageboliger i Danmark og Sverige, har store muligheder for at bidrage til et fleksibelt og effektivt energisystem. Dette skal realiseres gennem projektet “Grøn Omstilling i Etageb...

Læs mere
Tema: Bygninger.
Share
ForrigeNy hvidbog og hjemmeside skal gøre danskerne klogere på trafikstøjen og inspirere til politisk handling
NæsteDen Regionale Datahub inviterer til markedsdialog om optimering af vejkapaciteten
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2025 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej