Byggeriet kræver store mængder råstoffer. Sand og grus bliver hentet op fra undergrunden og brugt til at producere byggematerialer. Blandt andet beton, der i dag udgør mere end en fjerdedel af byggeriets samlede affald.
Men ressourcerne er knappe. Ifølge NIRAS vil efterspørgslen efter grus stige med 50 procent frem mod 2040, og grusgravene i Region Hovedstaden vil løbe tør allerede i 2027. Cirkulære løsninger, hvor ressourcer genbruges og genanvendes, kan mindske behovet for at udvinde råstoffer.

Høje-Taastrup Kommune har valgt at arbejde målrettet med cirkulær økonomi og en udveksling af materialer på tværs af to store byggeprojekter. Opførslen af det nye rådhus og byudviklingsprojektet i boligområdet Taastrupgaard.

Beton fra boligblokke bliver til nye ressourcer

Boligområdet Taastrupgaard huser omkring 2600 beboere. Som led i regeringens ghettoplan skulle otte store boligblokke rives ned, og området vil de næste år undergå omfattende forandringer, der skal gøre Taastrupgaard til et attraktivt sted at bo.

Nedrivningerne af boligblokkene genererede store mængder beton:

”Det var oplagt for os at kigge på mulighederne i betonen. Dels fordi der er så meget af den. Og dels fordi materialet er så alsidigt. Man kan knuse det ned og støbe det i præcis den form, man har brug for,” fortæller Erika Yates.

I stedet for at køre betonen fra nedrivningerne til det sædvanlige modtageanlæg, fik kommunen, i et tæt samarbejde med boligforeningen KAB, nedrivningsvirksomheden Søndergaard A/S, modtageanlægget Norrecco og entreprenørvirksomheden CASA A/S, nedknust og oparbejdet materialerne til tilslagsmateriale, der kunne bruges i ny beton.

Sparer 27 lastbilfulde råstoffer

Kun et par kilometer fra Taastrupgaard skrider byggeriet af rådhuset frem i den nye bydel Høje Taastrup C. Rådhuset forventes at stå færdigt i efteråret 2022.

I fundamentet til det 8.600 m2 store byggeri er der udelukkende brugt genbrugstilslag. I alt er 1088 tons beton fra Taastrupgaard blevet genbrugt og støbt på stedet.

Den lokale genanvendelse resulterede også i et mindre behov for transport af tilslaget, der samlet set blev halveret, og en CO₂-besparelse på cirka 5,5 tons.

Foruden de 1088 tons genbrugstilslag i fundamentet, fik andre dele af Høje Taastrup C også glæde af betonen fra Taastrupgaard. Cirka 2000 tons beton blev kørt direkte fra nedrivningerne til den nye bydel, hvor det blev nedknust på stedet og brugt i veje og anlæg.

”På den måde blev der sprunget en mellemstation – modtageanlægget – over, og vi sparede knap fire tons CO₂ på transporten,” tilføjer Erika Yates.

Bytte-bytte-jord

I Høje Taastrup C blev der gravet ud for at gøre plads til det nye rådhus, der er DGNB Guld-certificeret. Det betyder blandt andet, at der stilles krav til jordbalance.

Efter udgravningen stod kommunen med store mængder overskudsjord, der skulle håndteres så bæredygtigt som muligt.

Løsningen blev at køre det til Taastrupgaard, hvor der som led i områdefornyelsen blandt andet bliver opført et nyt børne- og kulturcenter. Her manglede man jord til at bearbejde og modellere terrænet.

I alt blev 9000 tons jord fra rådhusgrunden transporteret de få kilometer mellem de to byggeprojekter. Det svarer til 250 lastbilfulde og en CO₂-besparelse på omkring 30 tons.

Bæredygtigt byggeri kræver opbakning

Udvekslingen af jord og beton i Høje-Taastrup Kommune er resultatet af et tæt samarbejde mellem flere afdelinger i kommunen og en efterspørgsel på bæredygtige løsninger i udbudsmaterialet.

Ifølge Erika Yates har kommunen gode forudsætninger for at lykkes med cirkulær økonomi i de kommunale byggeprojekter.

”Som kommune kan vi koble forskellige projekter til hinanden – både vores egne og private – fordi vi har et godt overblik over den byggeaktivitet, der er planlagt, og den der er i gang,” siger hun og fortsætter:

”En vigtig læring fra projektet er, at selvom det selvfølgelig er nemmere at lykkes med cirkulært byggeri, når det er indtænkt fra start i byggeprocessen, så kan vi også godt få det ind undervejs. Så længe der ikke er bygget, er det ikke umuligt.”

Høje-Taastrup Kommune er partner i det europæiske projekt CityLoops, og har som en af de første danske kommuner underskrevet aftalen Circular Cities Declaration. Med aftalen forpligter kommunen sig til at opstille mål for cirkulær økonomi, at gennemføre indsatser for at nå målene og årligt afrapportere, hvor langt man er nået.

”Med rådhusfundamentet har vi vist, at det kan lade sig gøre at bygge cirkulært i Høje-Taastrup. Nu arbejder vi for, at det bliver standardpraksis og ikke en undtagelse. Det kræver fortsat politisk opbakning, og at det er en prioritet hos ledelsen,” afslutter Erika Yates.