Rester fra affaldsforbrændingen bliver til nye veje
Restaffald fra virksomheder og husholdninger bliver udnyttet til energiproduktion på landets forbrændingsanlæg. Men processen efterlader et restprodukt — den såkaldte slagge. Slaggen kan, med den rette behandling, forvandles til et gruslignende produkt, der blandt andet kan bruges til at bygge veje og dermed erstatte nye råstoffer.
af Anne Vestrup
På Vestamager ligger den kommunalt ejede virksomhed Afatek, der omdanner slagge fra seks sjællandske forbrændingsanlæg til et nyt grusprodukt, der blandt andet kan bruges til indbygning i veje. Hele 240.000 tons slagge kommer gennem systemet hvert år. Det er ifølge Jens Kallesøe, der er direktør hos Afatek, en vigtig nøgle til at reducere forbruget af råstoffer i Region Sjælland, der blandt andet forsyner hovedstadsområdet med sand og grus.
”Vi kommer til at mangle råstoffer. De sjællandske grusgrave kan ikke levere nok til fremtidens byggeri og anlæg i regionerne. I dag er kun to procent, af de materialer vi bruger, sekundære råstoffer. Det tal kan slaggegrus være med til at hæve.”
Jens Kallesøe, direktør, Afatek
Fra restprodukt til en bæredygtig ressource
Når råslaggen ankommer til Afatek bliver den lagt til at modne i tre til fire måneder. Her fordamper vandet og slaggen optager CO2. Når slaggen er tør, bliver metaller og andre materialer, der er tilbage, sorteret fra.
”Vi sorterer 12.000 tons jern fra hvert år. Det skulle naturligvis aldrig have været i forbrændingen til at starte med. Men når vi fanger det, sender vi det til genanvendelse,” siger Jens Kallesøe. Han fortæller videre, at man hos Afatek med et avanceret sorteringsanlæg kan frasortere metalstykker på ned til 1 mm.
Når slaggen har været gennem processen på anlægget, er den klar til at blive brugt til blandt andet vejbyggeri.”
Ny vej bæres af slaggegrus i Holbæk
I Holbæk Kommune har man i en årrække arbejdet for at kunne bruge slaggegrus, og den ambition er netop blevet til virkelighed i en igangværende forlængelse af en vej. I mandags begyndte indbygningen af slaggegrus på en 2,2 kilometer strækning.
Seniorprojektleder i Holbæk Kommune Lars Brandt Christensen fortæller, at særligt bekymringer for slaggens påvirkning af miljøet har betydet, at det har taget tid at få projektet godkendt.
”Vi har mødt noget modstand. Særligt miljøbekymringer. Hvad er det, vi lægger ud? Og hvordan påvirker det eftertiden? Men det har givet en ro i maven, at produktet er blevet certificeret. Herefter blev projektet godkendt af en enig kommunalbestyrelse.”
Lars Brandt Christensen, Holbæk Kommune
Det nye stykke vej ligger i et område uden nedsivningsfare, og kommunen registrerer, hvor slaggegruset placeres, så de har et overblik over, hvor slaggegruset er brugt, og hvordan det skal håndteres.
Hos Afatek er de meget opmærksomme på netop miljøhensynet.
”Man skal naturligvis håndtere slaggegruset rigtigt og bruge det der, hvor det giver mening. Har man en vejstrækning, kan man godt nøjes med at bruge slaggegruset nogle steder og undgå steder, der for eksempel støder op til en vandboring,” fortæller Jens Kallesøe.
Der er CO2, råstoffer og penge at spare
I Holbæk Kommune har de regnet på, hvad brugen af slaggegrus på den nye vejstrækning betyder.
”Resultaterne taler deres eget tydelige sprog. Vi sparer både CO2, råstoffer og penge,” siger Lars Brandt Christensen og uddyber:
”Alene med det her projekt, har vi reduceret kommunens samlede CO2-udledning med fire procent, fordi materialet optager CO2. De 27.000 tons slaggegrus, vi har brugt, har erstattet 35.000 tons råstoffer, og vi har mindsket de økonomiske omkostninger til anlægsprojektet med ni procent.”
Kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune har besluttet, at der i fremtidige anlægsprojekter også skal gøres brug af slaggegrus, når det er muligt.
Slaggegrus igen og igen
Der vil, hvis det står til Afatek, blive lagt slaggegrus under endnu flere veje i fremtiden, og det vil blive brugt igen og igen.
”Vi har netop fået miljøgodkendelse til at tage slaggegrus, der allerede er anvendt i anlæg, retur ved opgravninger. Hvis det ellers ikke er blevet forurenet, modtager vi det og kører det igennem vores sorteringsanlæg og producerer certificeret slaggegrus, der kan bruges igen i nye anlægsprojekter,” siger Jens Kallesøe og afslutter:
”Det er dokumenteret, at det styrkemæssigt kan erstatte klasse 2 stabilgrus, det optager CO2 og sænker behovet for råstoffer. I dag leveres det til hele vejkassen, men kvaliteten er så høj, at vi måske skal overveje kun at bruge det i bærelag. Slaggegruset er en værdifuld ressource.”
Bliv en del af Partnerskab for Overskudsjord og Ressourcer
Kommunale miljømedarbejdere og andre interesserede besøgte den 21. juni 2023 Afatek. Studieturen var arrangeret af Region Hovedstadens Partnerskab for Overskudsjord og Ressourcer.
I partnerskabet arbejder kommuner og forsyningsselskaber sammen om at udvikle løsninger på tværs af kommuneskel. Partnerskabet udvikler, tester og implementerer af løsninger med fokus på jord og affald fra byggeri og anlæg. Affald som i stigende grad opfattes og anvendes som sekundære råstoffer og dermed bidrager til at øge bæredygtighed og cirkulære økonomi.
Gate 21 er en del af partnerskabet og ansvarlig for at udvikle aktiviteter.
Skal du med på vores næste studietur? Så hold øje med vores nyhedsbrev eller bliv en del af partnerskabet.
4.000 borgere har taget godt imod de dele-elcykler, som ni forstadskommuner og Region Hovedstaden har stillet til rådighed for borgerne. De 1.800 cykler har kørt over 10.000 ture p...
Sundhedssektorens enorme forbrug af engangsprodukter var i fokus, da vi i november samlede hele værdikæden til en dag, hvor vi dykkede ned i løsninger, udfordringer og fremtidige s...
Med 24 højbede, hvor halvdelen indeholder en blanding af biokul, grus og muldjord, mens de øvrige fungerer som kontrolbede uden biokul, vil Vallensbæk Kommune teste potentialet ved...
Rester fra affaldsforbrændingen bliver til nye veje
Rester fra affaldsforbrændingen bliver til nye veje
Restaffald fra virksomheder og husholdninger bliver udnyttet til energiproduktion på landets forbrændingsanlæg. Men processen efterlader et restprodukt — den såkaldte slagge. Slaggen kan, med den rette behandling, forvandles til et gruslignende produkt, der blandt andet kan bruges til at bygge veje og dermed erstatte nye råstoffer.
af Anne Vestrup
På Vestamager ligger den kommunalt ejede virksomhed Afatek, der omdanner slagge fra seks sjællandske forbrændingsanlæg til et nyt grusprodukt, der blandt andet kan bruges til indbygning i veje. Hele 240.000 tons slagge kommer gennem systemet hvert år. Det er ifølge Jens Kallesøe, der er direktør hos Afatek, en vigtig nøgle til at reducere forbruget af råstoffer i Region Sjælland, der blandt andet forsyner hovedstadsområdet med sand og grus.
Fra restprodukt til en bæredygtig ressource
Når råslaggen ankommer til Afatek bliver den lagt til at modne i tre til fire måneder. Her fordamper vandet og slaggen optager CO2. Når slaggen er tør, bliver metaller og andre materialer, der er tilbage, sorteret fra.
”Vi sorterer 12.000 tons jern fra hvert år. Det skulle naturligvis aldrig have været i forbrændingen til at starte med. Men når vi fanger det, sender vi det til genanvendelse,” siger Jens Kallesøe. Han fortæller videre, at man hos Afatek med et avanceret sorteringsanlæg kan frasortere metalstykker på ned til 1 mm.
Når slaggen har været gennem processen på anlægget, er den klar til at blive brugt til blandt andet vejbyggeri.”
Ny vej bæres af slaggegrus i Holbæk
I Holbæk Kommune har man i en årrække arbejdet for at kunne bruge slaggegrus, og den ambition er netop blevet til virkelighed i en igangværende forlængelse af en vej. I mandags begyndte indbygningen af slaggegrus på en 2,2 kilometer strækning.
Seniorprojektleder i Holbæk Kommune Lars Brandt Christensen fortæller, at særligt bekymringer for slaggens påvirkning af miljøet har betydet, at det har taget tid at få projektet godkendt.
Det nye stykke vej ligger i et område uden nedsivningsfare, og kommunen registrerer, hvor slaggegruset placeres, så de har et overblik over, hvor slaggegruset er brugt, og hvordan det skal håndteres.
Hos Afatek er de meget opmærksomme på netop miljøhensynet.
”Man skal naturligvis håndtere slaggegruset rigtigt og bruge det der, hvor det giver mening. Har man en vejstrækning, kan man godt nøjes med at bruge slaggegruset nogle steder og undgå steder, der for eksempel støder op til en vandboring,” fortæller Jens Kallesøe.
Der er CO2, råstoffer og penge at spare
I Holbæk Kommune har de regnet på, hvad brugen af slaggegrus på den nye vejstrækning betyder.
”Resultaterne taler deres eget tydelige sprog. Vi sparer både CO2, råstoffer og penge,” siger Lars Brandt Christensen og uddyber:
”Alene med det her projekt, har vi reduceret kommunens samlede CO2-udledning med fire procent, fordi materialet optager CO2. De 27.000 tons slaggegrus, vi har brugt, har erstattet 35.000 tons råstoffer, og vi har mindsket de økonomiske omkostninger til anlægsprojektet med ni procent.”
Kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune har besluttet, at der i fremtidige anlægsprojekter også skal gøres brug af slaggegrus, når det er muligt.
Slaggegrus igen og igen
Der vil, hvis det står til Afatek, blive lagt slaggegrus under endnu flere veje i fremtiden, og det vil blive brugt igen og igen.
”Vi har netop fået miljøgodkendelse til at tage slaggegrus, der allerede er anvendt i anlæg, retur ved opgravninger. Hvis det ellers ikke er blevet forurenet, modtager vi det og kører det igennem vores sorteringsanlæg og producerer certificeret slaggegrus, der kan bruges igen i nye anlægsprojekter,” siger Jens Kallesøe og afslutter:
”Det er dokumenteret, at det styrkemæssigt kan erstatte klasse 2 stabilgrus, det optager CO2 og sænker behovet for råstoffer. I dag leveres det til hele vejkassen, men kvaliteten er så høj, at vi måske skal overveje kun at bruge det i bærelag. Slaggegruset er en værdifuld ressource.”
Bliv en del af Partnerskab for Overskudsjord og Ressourcer
Kommunale miljømedarbejdere og andre interesserede besøgte den 21. juni 2023 Afatek. Studieturen var arrangeret af Region Hovedstadens Partnerskab for Overskudsjord og Ressourcer.
I partnerskabet arbejder kommuner og forsyningsselskaber sammen om at udvikle løsninger på tværs af kommuneskel. Partnerskabet udvikler, tester og implementerer af løsninger med fokus på jord og affald fra byggeri og anlæg. Affald som i stigende grad opfattes og anvendes som sekundære råstoffer og dermed bidrager til at øge bæredygtighed og cirkulære økonomi.
Gate 21 er en del af partnerskabet og ansvarlig for at udvikle aktiviteter.
Skal du med på vores næste studietur? Så hold øje med vores nyhedsbrev eller bliv en del af partnerskabet.
10.000 ture bekræfter interesse for dele-elcykler
4.000 borgere har taget godt imod de dele-elcykler, som ni forstadskommuner og Region Hovedstaden har stillet til rådighed for borgerne. De 1.800 cykler har kørt over 10.000 ture p...
Næste skridt for Fremtidens Cirkulære Sundhedssektor
Sundhedssektorens enorme forbrug af engangsprodukter var i fokus, da vi i november samlede hele værdikæden til en dag, hvor vi dykkede ned i løsninger, udfordringer og fremtidige s...
Kan biokul binde CO2 i højbede?