Er internetopkoblede sensorer midlet til bedre komfort og mindre ressourceforbrug i vores bygninger? Og kan de data bygningsejere og -administratorer får indblik i, endda bruges til at efterspørge endnu bedre bygninger i fremtiden? Det er ELFORSK-projektet ”IoT i bygninger” godt i gang med at undersøge.
af Claus Ascanius | apr 11, 2019 | Data
Der er en lille revolution i gang. Begrebet ”Internet of Things” – også kaldet ”IoT” er nemlig hastigt på vej til at mangedoble antallet af enheder på internettet, så der allerede i 2020 skønnes at være svimlende 30 milliarder enheder på nettet. Og det er især udbredelsen af internetopkoblede sensorer til forbrugs- og bygningsmonitorering, der får antallet til at eksplodere.
Det er anvendelsen af disse sensorer, som projektet ”IoT i bygninger” er ved at undersøge. De seneste år er sensorerne blevet bedre, mere tilgængelige og er samtidig faldet markant i pris – og det gør det lettere og billigere at få indblik i bygningers ressourceforbrug, uden at det nødvendigvis behøver at være gennem bygningernes traditionelle CTS-anlæg, hvor det kan være omstændeligt at få indblik i data.
”Ved at anvende sensorer, som er bredt tilgængelige, er vi samtidig med til at sætte data fri”, fortæller Peter Weitzmann, projektleder og konceptudviklingschef i NCC. Han tester lige nu udvalgte sensorer og en metode for dataopsamling i to multibruger-kontorhuse, som NCC har opført. ”De åbne platforme gør det muligt for flere at få et grundigt indblik, ikke bare i ressourceforbruget, men også i brugernes anvendelse af bygningen og bygningens komfortniveau. Så kan vi tilpasse driften til de reelle behov. Men vi kan også skabe innovation på tværs af teknikere, brugere, leverandører og rådgivere. Og vi kan få viden om anvendelse og dimensionering af byggeriet, som bygherre kan bruge til at efterspørge endnu bedre bygninger fremadrettet”, lyder det fra Peter Weitzmann.
At der er potentiale i den IoT-baserede bygningsdrift stod ret hurtigt klart i projektet, hvor en enkelt sensor efter få dages brug kunne påvise en fejl i et ventilationssystem, som fik anlægget til at køre unødigt uden for kontortid. Alene dér fandt man en besparelse på 80.000 kr. om året. ”Dét var lidt af en øjenåbner”, lyder det fra Peter Weitzmann.
Bredt samarbejde afdækker potentialer og udfordringer
Et af de primære mål i projektet er at gøre data tilgængelig for aktører i hele værdikæden. Derfor inviterede projektet for nyligt et ekspertpanel ind, bestående af både bygningsejere, driftspersonale, leverandører og IT-rådgivere. Eksperterne gav deres svar på muligheder og udfordringer ved teknologien. Der var bred enighed om, at teknologien er yderst relevant, men at der fortsat er udfordringer – f.eks. med at udvikle metoder til effektiv og overskuelig analyse af den indsamlede information. I regi af projektet er der udviklet en prototype-app, som blandt andet kan vise forbrug, luftkvalitet og meget andet. Det er håbet, at de erfaringer, man har gjort sig med app’en, kan danne grundlag for nye og mere enkle måder at dele og præsentere data på, så de bliver bredt tilgængelige for aktører på tværs af værdikæden.
Brugeroplevelsen i højsædet
Et andet budskab fra eksperterne var, at man bør være opmærksom på, at de målte værdier på for eksempel indeklima, ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med det brugerne oplever som god komfort.
”Af samme årsag har vi helt fra projektets start, kombineret de faktiske målinger med manuel feedback fra brugerne. Vi har sat et lille apparat op i mødelokalerne, hvor brugerne ved hjælp af et tryk på en knap kan give sin holdning til kende om den oplevede komfort – lidt som man kender det fra butikkernes tilfredshedsstandere ved udgangene. Det giver os en værdifuld indsigt i brugernes oplevelse. Den kan vi sammenholde med de faktiske målinger, og på den måde optimere forholdene endnu bedre efter brugernes behov”, lyder det afslutningsvist fra Peter Weizman.
Som en del af projektet er der blevet lavet en simpel prototype-app, som kan præsentere de data som indsamles. Samtidig kan brugerne ved hjælp af tryknapper i mødelokalerne give deres feedback om den oplevede komfort. De input kan sammenholdes med de faktiske målinger og bruges til at optimere forholdene endnu bedre til brugernes behov.
De danske kommuner har i høj grad borgernes opbakning i arbejdet med den grønne dagsorden, og klimaet vil for hver tredje vælger have stor betydning for, hvor krydset sættes ved de...
Fra maj får Holbæk en ny delecykelordning med renoverede cykler, som kan bruges af borgere i hele kommunen. Cyklerne kan hentes og afleveres fire steder i byen, men det antal øges ...
Konferencen om Fremtidens Cirkulære Sundhedssektor vender tilbage – og du kan sætte dit præg på programmet. Vi etablerer en faglig sparringsgruppe, der skaber rammen for konference...
Sådan bruger vi IoT i vores bygninger
Sådan bruger vi IoT i vores bygninger
Er internetopkoblede sensorer midlet til bedre komfort og mindre ressourceforbrug i vores bygninger? Og kan de data bygningsejere og -administratorer får indblik i, endda bruges til at efterspørge endnu bedre bygninger i fremtiden? Det er ELFORSK-projektet ”IoT i bygninger” godt i gang med at undersøge.
af Claus Ascanius | apr 11, 2019 | Data
Der er en lille revolution i gang. Begrebet ”Internet of Things” – også kaldet ”IoT” er nemlig hastigt på vej til at mangedoble antallet af enheder på internettet, så der allerede i 2020 skønnes at være svimlende 30 milliarder enheder på nettet. Og det er især udbredelsen af internetopkoblede sensorer til forbrugs- og bygningsmonitorering, der får antallet til at eksplodere.
Det er anvendelsen af disse sensorer, som projektet ”IoT i bygninger” er ved at undersøge. De seneste år er sensorerne blevet bedre, mere tilgængelige og er samtidig faldet markant i pris – og det gør det lettere og billigere at få indblik i bygningers ressourceforbrug, uden at det nødvendigvis behøver at være gennem bygningernes traditionelle CTS-anlæg, hvor det kan være omstændeligt at få indblik i data.
”Ved at anvende sensorer, som er bredt tilgængelige, er vi samtidig med til at sætte data fri”, fortæller Peter Weitzmann, projektleder og konceptudviklingschef i NCC. Han tester lige nu udvalgte sensorer og en metode for dataopsamling i to multibruger-kontorhuse, som NCC har opført. ”De åbne platforme gør det muligt for flere at få et grundigt indblik, ikke bare i ressourceforbruget, men også i brugernes anvendelse af bygningen og bygningens komfortniveau. Så kan vi tilpasse driften til de reelle behov. Men vi kan også skabe innovation på tværs af teknikere, brugere, leverandører og rådgivere. Og vi kan få viden om anvendelse og dimensionering af byggeriet, som bygherre kan bruge til at efterspørge endnu bedre bygninger fremadrettet”, lyder det fra Peter Weitzmann.
At der er potentiale i den IoT-baserede bygningsdrift stod ret hurtigt klart i projektet, hvor en enkelt sensor efter få dages brug kunne påvise en fejl i et ventilationssystem, som fik anlægget til at køre unødigt uden for kontortid. Alene dér fandt man en besparelse på 80.000 kr. om året. ”Dét var lidt af en øjenåbner”, lyder det fra Peter Weitzmann.
Bredt samarbejde afdækker potentialer og udfordringer
Et af de primære mål i projektet er at gøre data tilgængelig for aktører i hele værdikæden. Derfor inviterede projektet for nyligt et ekspertpanel ind, bestående af både bygningsejere, driftspersonale, leverandører og IT-rådgivere. Eksperterne gav deres svar på muligheder og udfordringer ved teknologien. Der var bred enighed om, at teknologien er yderst relevant, men at der fortsat er udfordringer – f.eks. med at udvikle metoder til effektiv og overskuelig analyse af den indsamlede information. I regi af projektet er der udviklet en prototype-app, som blandt andet kan vise forbrug, luftkvalitet og meget andet. Det er håbet, at de erfaringer, man har gjort sig med app’en, kan danne grundlag for nye og mere enkle måder at dele og præsentere data på, så de bliver bredt tilgængelige for aktører på tværs af værdikæden.
Brugeroplevelsen i højsædet
Et andet budskab fra eksperterne var, at man bør være opmærksom på, at de målte værdier på for eksempel indeklima, ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med det brugerne oplever som god komfort.
”Af samme årsag har vi helt fra projektets start, kombineret de faktiske målinger med manuel feedback fra brugerne. Vi har sat et lille apparat op i mødelokalerne, hvor brugerne ved hjælp af et tryk på en knap kan give sin holdning til kende om den oplevede komfort – lidt som man kender det fra butikkernes tilfredshedsstandere ved udgangene. Det giver os en værdifuld indsigt i brugernes oplevelse. Den kan vi sammenholde med de faktiske målinger, og på den måde optimere forholdene endnu bedre efter brugernes behov”, lyder det afslutningsvist fra Peter Weizman.
Som en del af projektet er der blevet lavet en simpel prototype-app, som kan præsentere de data som indsamles. Samtidig kan brugerne ved hjælp af tryknapper i mødelokalerne give deres feedback om den oplevede komfort. De input kan sammenholdes med de faktiske målinger og bruges til at optimere forholdene endnu bedre til brugernes behov.
Fakta om projektet:
Projektet er et partnerskab mellem NCC, PKA, Pensiondanmark, DEAS, IT-U og Gate 21. Projektet er støttet af ELFORSK.
Stor folkelig opbakning til kommunernes klimahandling
De danske kommuner har i høj grad borgernes opbakning i arbejdet med den grønne dagsorden, og klimaet vil for hver tredje vælger have stor betydning for, hvor krydset sættes ved de...
Cyklen er genbrugt, idéen er ny
Fra maj får Holbæk en ny delecykelordning med renoverede cykler, som kan bruges af borgere i hele kommunen. Cyklerne kan hentes og afleveres fire steder i byen, men det antal øges ...
Sæt dit præg på årets konference for en cirkulær sundhedssektor
Konferencen om Fremtidens Cirkulære Sundhedssektor vender tilbage – og du kan sætte dit præg på programmet. Vi etablerer en faglig sparringsgruppe, der skaber rammen for konference...