af Peter Liljenberg 

I rådhussalen i Høje Taastrups nye og energieffektive rådhus mødtes for nylig repræsentanter fra kommuner og virksomheder for at lade sig inspirere. Både af arkitekturen, den seneste teknologi og hvordan den kan bruges til at optimere driften. Udviklingen i branchen for bygningsdrift er i de seneste år gået fra at have forskellige styresystemer tilknyttet vand, varme og energiforsyning, til at samle alt i en platform med data og analyse af alle de forskellige områder. Det kan så anvendes til at anbefale relevante tiltag til at optimere det samlede forbrug i en bygning.

Næste logiske skridt i udviklingen er at kunne bruge de enorme mængder af data til at kunne simulere potentielle scenarier, for at forudse konsekvenserne af specifikke tiltag, før de iværksættes. Dette kan muliggøres ved at skabe en såkaldt digital tvilling, en digital kopi af et fysisk objekt, som i dette tilfælde kan være en bygning, der opfører sig præcis som den virkelige bygning. I forlængelsen af konceptet er det kun naturligt, at man på sigt også vil kunne have en dialog direkte med bygningen – tænk ChatGPT, men maskinlært ud fra mængderne af data fra alle den specifikke bygnings sensorer.

Det åbner op for en helt ny relation til, og syn på, vores offentlige bygninger. Ironisk nok kan AI’en måske også bidrage til, at vi bliver bedre til at se bygninger fra et mere organisk og holistisk perspektiv. Men før det bliver muligt, kræver det, at den data der indsamles fra alle hjørner af vores bygninger, er af tilstrækkelig høj kvalitet, samt at den kan organiseres, kategoriseres og standardiseres. Når det grundarbejde er gjort, åbner det også op for muligheden for, at data og analyser kan deles mellem kommuner, for eksempelvis at kunne lære af hinandens energioptimeringsprojekter.

KMD, en førende IT-aktør inden for Danmarks offentlige digitalisering, har sammen med SDU regnet sig frem til at en AI-drevet driftsoptimering kan spare op til 15% af energiforbruget, og dermed reducere CO2-udslip og andre drivhusgasser med 25% i offentlige bygninger.

Mange kommuner er interesserede i at anvende teknologien, men ønsker samtidigt helst at gå med afprøvede og kvalificerede løsninger. Christian Anker Hviid, forsker på DTU, mener, at tidspunktet netop nu, er det rette til at turde teste og være med til at modne løsningerne.

Tilbage i rådhuset tager Sune Telle Krarup deltagerne op på tagterrassen for at vise udsigten. Et sted som også er blevet populært blandt kommunens indbyggere og besøgende.

“Rådhuset er blevet så velbesøgt, ikke mindst på grund af den offentlige tagterrasse, som alle kan nå via elevatoren under vores åbningstider, at vores nye rådhus også bliver kaldt for borgernes hus. Og det er vel om noget også en definition på, om en bygning er ‘smart.’”

Besøget på Høje Taastrups nye rådhus var en studietur arrangeret af Gate 21 og We Build Denmark, som samarbejder om flere digitale og ofte AI-fokuserede projekter, som InnoTech – TaskForce og CitCom.ai. Rådhuset er primært en case i projektet InnoTech – TaskForce, hvor DTU Construct i samarbejde med kommunen arbejder på at udvikle en digital tvilling af forskellige tekniske driftssystemer. Ud fra den digitale model er hensigten at forudsige, hvordan den fysiske bygning vil reagere ved forskellige tiltag, så fejl undgås.

Rådhuset er dog også med i GreenInsight-projektet, hvor Ento Labs bruger AI til at analysere den ud fra forbrugsdata.