Energi på Tværs – konkrete resultater set fra VEKS
Hvad får vi ud af de mange projekter og tværgående samarbejder? Og hvad gør de for den grønne omstilling? Efter næsten 25 år som direktør i VEKS ser Lars Gullev tilbage på et af de store tværgående projekter.
Lars Gullev. Foto: Peter Liljenberg
af Lars Gullev | 31. januar – 2023 | Energi
Artiklen er første gang bragt i magasinet Teknik og Miljø d. 31/01 2023
Jeg er stoppet efter næsten 25 år som direktør i VEKS, og det er for mig et oplagt tidspunkt til at gøre brættet op. Et af de mange projekter, som jeg har brug for at gøre status på, er Energi på Tværs. For hvad får vi egentligt ud af de her projekter og tværgående samarbejder? Er det tid, der ædes op af proces, møder, notater, hjemmesider og årlige konferencer? Rykker det noget? Og betyder det overhovedet noget for den grønne omstilling?
Jeg kan lige så godt afsløre min pointe med det samme: Det betyder alverden! Og hvis du vil vide, hvad der konkret står tilbage, så opregner jeg en del af det her. Men vi begynder med lidt historie:
Energi på Tværs 1 (2014-2015)
I 2012 blev et tværgående arbejde med strategisk energiplanlægning igangsat i hovedstadsregionen med vedtagelsen af den fælles regionale klimastrategi. Her blev tankerne om et fælles projekt, der skulle skabe overblik over udfordringer og aktører, lanceret. Det er det, der langsomt, men sikkert, er blevet til Energi på Tværs.
I projektets første fase fra 2014 til 2015 blev der leveret en række analyser og kortlægninger af det regionale energisystem samt udregnet potentialer for lokal vedvarende energiproduktion, energibesparelser og fleksibelt forbrug. Der blev udarbejdet en række energiscenarier for hovedstadsregionens udvikling frem mod 2050 – samlet i en strategisk energiplan, som senere blev Energi På Tværs 1.
Energi på Tværs 2 (2016-2018)
Med afsæt i den strategiske energiplan vedtog Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden i juni 2015 den fælles vision om en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 – og en fossilfri transportsektor i 2050. For at føre denne vision videre til handling blev projektets anden fase igangsat. Transformationen fra vision til handling skete blandt andet gennem en fælles strategisk energiplan, et samlet investeringsoverblik over energiforsyningen og en række business cases for projekter og initiativer.
ROADMAP 2025 – 34 konkrete tiltag, der sigter imod en fossilfri fremtid
En del af Energi på Tværs 2 var at udarbejde Roadmap 2025. Tiltagene i Roadmap 2025 er opdelt i seks indsatsområder, der dækker de forskellige delelementer i energisystemet. Der er beskrevet 34 tiltag, der vurderes at være særligt centrale for at accelerere omstillingen mod et fossilfrit energisystem:
Fjernvarme og kraftvarmeproduktion (syv tiltag)
Varmeforsyning (syv tiltag)
Elsystemet (fire tiltag)
Gassystemet (tre tiltag)
Transportsystemet (seks tiltag)
Energibesparelser (syv tiltag)
Tiltagene er udviklet i et samarbejde mellem aktørerne i EPT33, og de skal læses som anbefalinger, kommuner og forsyningsselskaber kan anvende i deres egen indsats, eller som kan gennemføres via fælles initiativer. Samarbejdet om en strategisk energiplanlægning i hovedstadsregionen bundede særligt i et ønske om at begrænse den globale opvarmning, reducere det fossile energiforbrug og dermed sikre en højere forsyningssikkerhed.
Nu er vi så i gang med Energi på Tværs 3, hvor fremtidens energi- og transportløsninger fra de to første faser skal implementeres i kommunerne og forsyningsselskaberne – her tænkes blandt andet på solvarme, varmepumper, varmelagring, geotermi, naturgaskonverteringer, energirenovering af bygninger, grøn infrastruktur og grønne drivmidler i både den offentlige og private transportsektor.
Et unikt samarbejde i Danmarks folkerigeste region
Energi På Tværs er et enestående projekt, hvor Region Hovedstaden, 29 kommuner i Region Hovedstaden, de fire kommuner Greve, Køge, Roskilde og Solrød i Region Sjælland samt 11 forsyningsselskaber, der repræsenterer naturgas, fjernvarme og affald, har arbejdet sammen.
Det er første gang, at så mange kommuner og forsyningsselskaber indgår i et tværgående samarbejde om vision og handling for den grønne energiomstilling. Og det er i sig selv værd at bemærke, for ved at skabe et bredt samarbejde om energiomstillingen i Danmark sikrer vi, at de rette investeringer realiseres på tværs af kommunale og regionale grænser. Samtidig undgås suboptimeringer, som naturligt vil opstå, hvis de enkelte kommuner, regioner og selskaber agerer alene. Projektet er forankret i Gate 21, det grønne partnerskab, der samler kommuner, regioner, forsyningsselskaber, virksomheder og forskningen om grønne omstillingsprojekter og klimahandling i hele geografien.
“Uden det kendskab til hinanden, der blev udviklet under Energi På Tværs, var det eksempelvis ikke sikkert, at vi var kommet i mål med en model for fordeling af investeringer i damvarmelagret i Høje Taastrup – og uden model var der ikke kommet noget lager.”
Lars Gullev, Tidligere direktør, VEKS
I de 33 kommuner (i projektet kalder vi dem EPT33) bor over to millioner mennesker, hvilket svarer til 35 procent af Danmarks befolkning (2017). EPT33 er den folkerigeste region i Danmark, og området har også den største befolkningstæthed i landet. Faktisk er det seks til ni gange større end de andre danske regioner. Og da der samtidig er en forventning om en kraftig stigning i indbyggertallet frem mod 2040, vil der helt naturligt komme et øget pres på ressourcer og infrastruktur. Men det giver også mulighed for en mere effektiv udnyttelse af centrale løsninger som fjernvarme og kollektiv transport.
Så ganske enkelt: Energi på Tværs betyder samarbejde på tværs af regionsgrænser, på tværs af kommunegrænser og på tværs af sektorgrænser. Parterne har ydet forskelligt – finansieringen er primært kommet fra Region Hovedstaden og forsyningsselskaberne, mens kommunerne og øvrige aktører har bidraget med arbejdskraft.
Samarbejde på tværs er afgørende for at nå klimamålene
Helt konkret er samarbejde på tværs af kommune- og regionsgrænser helt afgørende for, at vi når de politisk fastsatte klimamål. Det gælder, når vi skal skabe de nødvendige faglige miljøer i kommunerne. Klima- og energimedarbejderne i kommunerne er yderst engagerede og dygtige, men de er ofte organiserede i så små grupper i hver enkelt kommune, at det er vanskeligt at etablere det nødvendige faglige miljø. Derfor er samarbejde med kollegaer i nabokommunerne helt påkrævet. Det gælder sektorintegration – fjernvarme-el-affald-naturgas, der er en forudsætning for at nå i mål. Ja, forsyningsselskaberne når måske hurtigere et delmål, hvis de arbejder alene, men hvis de arbejder sammen, kommer de helt i mål.
Uden det kendskab til hinanden, der blev udviklet under Energi på Tværs, var det eksempelvis ikke sikkert, at vi var kommet i mål med en model for fordeling af investeringer i damvarmelagret i Høje Taastrup – og uden model var der ikke kommet noget lager.
I begyndelsen af 80’erne sad Energistyrelsen for bordenden, da vi igangsatte datidens varmeplanlægning. I dag sidder der ingen – de positive erfaringer fra Energi på Tværs kan kun nyttiggøres, hvis der også fremover sikres en fast organisation omkring energiplanlægning i de 33 kommuner, 11 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden. Og set fra min side gerne med Gate 21 som den motor, der sikrer den nødvendige, grønne omstilling fortsat fremdrift.
Hvad VEKS har fået ud af Energi på Tværs
Udbygning med varmepumper
Udbygning med og udvikling af store varmepumper til fjernvarme, har haft VEKS’ fokus, hvor selskabet sammen med CTR og HOFOR har etableret en 5 MW hav-/spildevandspumpe i Sydhavnen i København for test af teknologi, før der sker en opskalering. Projektet har fået støtte fra EUDP. Med virksomheden CP Kelco i Køge har VEKS realiseret et projekt for udnyttelse af industriel overskudsvarme ved en kombination af varmepumper og vekslere. Samlet udnyttede effekt udgør 7 MW. På Køge Kraftvarmeværk, der ejes af VEKS, er etableret 1 MW varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme fra turbineoliekøling. Også på Køge Kraftvarmeværk er 13 MW varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme ved røggaskondensering under indkøring.
Afdækning af potentialet for geotermi
Fælles udbygning med geotermi, har været på VEKS’ dagsorden gennem de seneste 20 år – aktuelt i form af et demonstrationsanlæg ved Amagerværket i København, som ejes og drives af Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS), bestående af VEKS, CTR og HOFOR. Der vurderes at være et stort potentiale for geotermi i EPT33, og de store fjernvarmesystemer giver et godt grundlag for finansiering af den betydelige anlægsinvestering, der er behov for ved etablering af geotermiproduktion.
Demonstrationsanlægget på Amager har haft store driftsudfordringer, hvorfor VEKS gennem de seneste par år har haft dialog med ekstern aktør, der kunne være interesseret i at etablere geotermibrønde i VEKS’ forsyningsområde. Umiddelbart før sommerferien 2022 underskrev VEKS et LOI (Letter Of Intent) med Innargi, der er ejet af A P Møller Holding, ATP og NRGI, med det mål at gå konstruktivt ind i en proces for indgåelse af en kontrakt om udnyttelse af geotermi. Tilsvarende LOI er her i efteråret underskrevet af CTR og HOFOR således, at de tre selskaber i dag har igangsat forhandlingerne med Innargi for udnyttelse af geotermisk energi i hovedstadsområdet indenfor seks til ti år.
Udnyttelse af affaldsenergi Udnyttelse af affaldsenergikapacitet, ligger umiddelbart udenfor VEKS’ indflydelse. Med baggrund i et politisk ønske om at reducere affaldsforbrændingskapaciteten med 30% kom Kommunernes Landsforening i december 2020 med en liste over affaldsenergianlæg, der skulle lukkes. Et af de anlæg, der skulle lukkes, var ARGO i Roskilde, hvorfra VEKS får dækket 30% af sit varmebehov. Det tætte samarbejde mellem VEKS og ARGO i regi af Energi På Tværs betød, at man sammen kunne fremføre argumenter for fortsat drift. Lukkelisten blev senere forkastet af Energistyrelsen, og i dag søges kapaciteten på ARGO fortsat udnyttet fuldt ud – blandt andet ved import af affald. Dette som gevinst for miljøet, fjernvarme- og affaldskunderne samt den danske stat i form af øgede afgiftsindtægter.
Fælles definition af parametre til fastlæggelse af forsyningssikkerhedskrav
Forsyningssikkerhed er et centralt hensyn for alle energisystemer. I de forskellige fjernvarmesystemer arbejdes der med flere forskellige definitioner af spidslast og forskellige vurderinger af forsyningssikkerhedsbehovet og det dertilhørende behov for spids -og reservelastenheder. Reduceres forsyningssikkerhedskrav, kan det betyde en reduktion i behovet for nye VE-anlæg til spidslast. Forsyningssikkerhedskrav indvirker altså på prisen på fjernvarme og behovet for at erstatte den nuværende fossilt baserede spidslastkapacitet med vedvarende energi i forholdet 1:1.
Efter dialog med selskabets kunder godkendte VEKS’ bestyrelse i juni 2019 en forsyningssikkerhedsstrategi, der blandt andet indbefatter en langsigtet handlingsplan for spids- og reservelastkapaciteten, og at der omstilles til CO2-neutrale brændsler på spids- og reservelastkedler i det omfang, det står i et afbalanceret forhold til effekten på varmeprisen.
Fælles varmelagre
Varmelagring i fjernvarmeforsyningen kan øge udnyttelsen af grundlastproduktion, forbedre udnyttelsen af overskudsvarme og reducere behovet for spidslastproduktion. I dag findes der i det storkøbenhavnske fjernvarmesystem varmelagre i form af store ståltanke (henholdsvis 22.000 m3 på Avedøre og 25.000 m3 på Amager). Disse lagre bliver primært brugt som korttidslagre. Aktuelt er et stort damvarmelager på 70.000 m3 under opførelse i Høje Taastrup, hvor Høje Taastrup Fjernvarme og VEKS har været fælles om projekteringen af lager og tilhørende installationer – samt opførelsen. Lagret forventes at være sat i drift i første kvartal i 2023.
Udfordringen har ikke været at grave et hul i jorden, fore det med en stor plasticpose og fylde det med vand – nej, udfordringen har været at finde en model for afholdelse af investeringen, da gevinsten kommer både varmeforbrugere og producenter til gavn. Efter lang tids forhandlinger lykkedes det at blive enige om en finansieringsmodel, der fastlægger en fordelingsnøgle for finansieringen mellem de deltagende parter – Ørsted, HOFOR Energiproduktion, ARC, Vestforbrænding, ARGO, CTR og VEKS. Fordelingsnøglen er baseret på de enkelte parters nytteværdi af lagret.
Da det kan være vanskeligt at finde plads til så store varmelagre i VEKS’ forsyningsområde, har VEKS allerede nu sikret sig en tidsbegrænset reservation på et areal i Roskilde, hvor der vil kunne etableres et varmelager næsten tre gange større end lagret i Høje Taastrup – aktuelt 200.000 m3.
4.000 borgere har taget godt imod de dele-elcykler, som ni forstadskommuner og Region Hovedstaden har stillet til rådighed for borgerne. De 1.800 cykler har kørt over 10.000 ture p...
Sundhedssektorens enorme forbrug af engangsprodukter var i fokus, da vi i november samlede hele værdikæden til en dag, hvor vi dykkede ned i løsninger, udfordringer og fremtidige s...
Med 24 højbede, hvor halvdelen indeholder en blanding af biokul, grus og muldjord, mens de øvrige fungerer som kontrolbede uden biokul, vil Vallensbæk Kommune teste potentialet ved...
Energi på Tværs – konkrete resultater set fra VEKS
Energi på Tværs – konkrete resultater set fra VEKS
Hvad får vi ud af de mange projekter og tværgående samarbejder? Og hvad gør de for den grønne omstilling? Efter næsten 25 år som direktør i VEKS ser Lars Gullev tilbage på et af de store tværgående projekter.
af Lars Gullev | 31. januar – 2023 | Energi
Artiklen er første gang bragt i magasinet Teknik og Miljø d. 31/01 2023
Jeg er stoppet efter næsten 25 år som direktør i VEKS, og det er for mig et oplagt tidspunkt til at gøre brættet op. Et af de mange projekter, som jeg har brug for at gøre status på, er Energi på Tværs. For hvad får vi egentligt ud af de her projekter og tværgående samarbejder? Er det tid, der ædes op af proces, møder, notater, hjemmesider og årlige konferencer? Rykker det noget? Og betyder det overhovedet noget for den grønne omstilling?
Jeg kan lige så godt afsløre min pointe med det samme: Det betyder alverden! Og hvis du vil vide, hvad der konkret står tilbage, så opregner jeg en del af det her. Men vi begynder med lidt historie:
Energi på Tværs 1 (2014-2015)
I 2012 blev et tværgående arbejde med strategisk energiplanlægning igangsat i hovedstadsregionen med vedtagelsen af den fælles regionale klimastrategi. Her blev tankerne om et fælles projekt, der skulle skabe overblik over udfordringer og aktører, lanceret. Det er det, der langsomt, men sikkert, er blevet til Energi på Tværs.
I projektets første fase fra 2014 til 2015 blev der leveret en række analyser og kortlægninger af det regionale energisystem samt udregnet potentialer for lokal vedvarende energiproduktion, energibesparelser og fleksibelt forbrug. Der blev udarbejdet en række energiscenarier for hovedstadsregionens udvikling frem mod 2050 – samlet i en strategisk energiplan, som senere blev Energi På Tværs 1.
Energi på Tværs 2 (2016-2018)
Med afsæt i den strategiske energiplan vedtog Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden i juni 2015 den fælles vision om en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 – og en fossilfri transportsektor i 2050. For at føre denne vision videre til handling blev projektets anden fase igangsat. Transformationen fra vision til handling skete blandt andet gennem en fælles strategisk energiplan, et samlet investeringsoverblik over energiforsyningen og en række business cases for projekter og initiativer.
ROADMAP 2025 – 34 konkrete tiltag, der sigter imod en fossilfri fremtid
En del af Energi på Tværs 2 var at udarbejde Roadmap 2025. Tiltagene i Roadmap 2025 er opdelt i seks indsatsområder, der dækker de forskellige delelementer i energisystemet. Der er beskrevet 34 tiltag, der vurderes at være særligt centrale for at accelerere omstillingen mod et fossilfrit energisystem:
Tiltagene er udviklet i et samarbejde mellem aktørerne i EPT33, og de skal læses som anbefalinger, kommuner og forsyningsselskaber kan anvende i deres egen indsats, eller som kan gennemføres via fælles initiativer. Samarbejdet om en strategisk energiplanlægning i hovedstadsregionen bundede særligt i et ønske om at begrænse den globale opvarmning, reducere det fossile energiforbrug og dermed sikre en højere forsyningssikkerhed.
Læs Roadmappet her
Energi På Tværs 3 (2019-2023)
Nu er vi så i gang med Energi på Tværs 3, hvor fremtidens energi- og transportløsninger fra de to første faser skal implementeres i kommunerne og forsyningsselskaberne – her tænkes blandt andet på solvarme, varmepumper, varmelagring, geotermi, naturgaskonverteringer, energirenovering af bygninger, grøn infrastruktur og grønne drivmidler i både den offentlige og private transportsektor.
Et unikt samarbejde i Danmarks folkerigeste region
Energi På Tværs er et enestående projekt, hvor Region Hovedstaden, 29 kommuner i Region Hovedstaden, de fire kommuner Greve, Køge, Roskilde og Solrød i Region Sjælland samt 11 forsyningsselskaber, der repræsenterer naturgas, fjernvarme og affald, har arbejdet sammen.
Det er første gang, at så mange kommuner og forsyningsselskaber indgår i et tværgående samarbejde om vision og handling for den grønne energiomstilling. Og det er i sig selv værd at bemærke, for ved at skabe et bredt samarbejde om energiomstillingen i Danmark sikrer vi, at de rette investeringer realiseres på tværs af kommunale og regionale grænser. Samtidig undgås suboptimeringer, som naturligt vil opstå, hvis de enkelte kommuner, regioner og selskaber agerer alene. Projektet er forankret i Gate 21, det grønne partnerskab, der samler kommuner, regioner, forsyningsselskaber, virksomheder og forskningen om grønne omstillingsprojekter og klimahandling i hele geografien.
I de 33 kommuner (i projektet kalder vi dem EPT33) bor over to millioner mennesker, hvilket svarer til 35 procent af Danmarks befolkning (2017). EPT33 er den folkerigeste region i Danmark, og området har også den største befolkningstæthed i landet. Faktisk er det seks til ni gange større end de andre danske regioner. Og da der samtidig er en forventning om en kraftig stigning i indbyggertallet frem mod 2040, vil der helt naturligt komme et øget pres på ressourcer og infrastruktur. Men det giver også mulighed for en mere effektiv udnyttelse af centrale løsninger som fjernvarme og kollektiv transport.
Så ganske enkelt: Energi på Tværs betyder samarbejde på tværs af regionsgrænser, på tværs af kommunegrænser og på tværs af sektorgrænser. Parterne har ydet forskelligt – finansieringen er primært kommet fra Region Hovedstaden og forsyningsselskaberne, mens kommunerne og øvrige aktører har bidraget med arbejdskraft.
Samarbejde på tværs er afgørende for at nå klimamålene
Helt konkret er samarbejde på tværs af kommune- og regionsgrænser helt afgørende for, at vi når de politisk fastsatte klimamål. Det gælder, når vi skal skabe de nødvendige faglige miljøer i kommunerne. Klima- og energimedarbejderne i kommunerne er yderst engagerede og dygtige, men de er ofte organiserede i så små grupper i hver enkelt kommune, at det er vanskeligt at etablere det nødvendige faglige miljø. Derfor er samarbejde med kollegaer i nabokommunerne helt påkrævet. Det gælder sektorintegration – fjernvarme-el-affald-naturgas, der er en forudsætning for at nå i mål. Ja, forsyningsselskaberne når måske hurtigere et delmål, hvis de arbejder alene, men hvis de arbejder sammen, kommer de helt i mål.
Uden det kendskab til hinanden, der blev udviklet under Energi på Tværs, var det eksempelvis ikke sikkert, at vi var kommet i mål med en model for fordeling af investeringer i damvarmelagret i Høje Taastrup – og uden model var der ikke kommet noget lager.
I begyndelsen af 80’erne sad Energistyrelsen for bordenden, da vi igangsatte datidens varmeplanlægning. I dag sidder der ingen – de positive erfaringer fra Energi på Tværs kan kun nyttiggøres, hvis der også fremover sikres en fast organisation omkring energiplanlægning i de 33 kommuner, 11 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden. Og set fra min side gerne med Gate 21 som den motor, der sikrer den nødvendige, grønne omstilling fortsat fremdrift.
Hvad VEKS har fået ud af Energi på Tværs
Udbygning med varmepumper
Udbygning med og udvikling af store varmepumper til fjernvarme, har haft VEKS’ fokus, hvor selskabet sammen med CTR og HOFOR har etableret en 5 MW hav-/spildevandspumpe i Sydhavnen i København for test af teknologi, før der sker en opskalering. Projektet har fået støtte fra EUDP. Med virksomheden CP Kelco i Køge har VEKS realiseret et projekt for udnyttelse af industriel overskudsvarme ved en kombination af varmepumper og vekslere. Samlet udnyttede effekt udgør 7 MW. På Køge Kraftvarmeværk, der ejes af VEKS, er etableret 1 MW varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme fra turbineoliekøling. Også på Køge Kraftvarmeværk er 13 MW varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme ved røggaskondensering under indkøring.
Afdækning af potentialet for geotermi
Fælles udbygning med geotermi, har været på VEKS’ dagsorden gennem de seneste 20 år – aktuelt i form af et demonstrationsanlæg ved Amagerværket i København, som ejes og drives af Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS), bestående af VEKS, CTR og HOFOR. Der vurderes at være et stort potentiale for geotermi i EPT33, og de store fjernvarmesystemer giver et godt grundlag for finansiering af den betydelige anlægsinvestering, der er behov for ved etablering af geotermiproduktion.
Demonstrationsanlægget på Amager har haft store driftsudfordringer, hvorfor VEKS gennem de seneste par år har haft dialog med ekstern aktør, der kunne være interesseret i at etablere geotermibrønde i VEKS’ forsyningsområde. Umiddelbart før sommerferien 2022 underskrev VEKS et LOI (Letter Of Intent) med Innargi, der er ejet af A P Møller Holding, ATP og NRGI, med det mål at gå konstruktivt ind i en proces for indgåelse af en kontrakt om udnyttelse af geotermi. Tilsvarende LOI er her i efteråret underskrevet af CTR og HOFOR således, at de tre selskaber i dag har igangsat forhandlingerne med Innargi for udnyttelse af geotermisk energi i hovedstadsområdet indenfor seks til ti år.
Udnyttelse af affaldsenergi
Udnyttelse af affaldsenergikapacitet, ligger umiddelbart udenfor VEKS’ indflydelse. Med baggrund i et politisk ønske om at reducere affaldsforbrændingskapaciteten med 30% kom Kommunernes Landsforening i december 2020 med en liste over affaldsenergianlæg, der skulle lukkes. Et af de anlæg, der skulle lukkes, var ARGO i Roskilde, hvorfra VEKS får dækket 30% af sit varmebehov. Det tætte samarbejde mellem VEKS og ARGO i regi af Energi På Tværs betød, at man sammen kunne fremføre argumenter for fortsat drift. Lukkelisten blev senere forkastet af Energistyrelsen, og i dag søges kapaciteten på ARGO fortsat udnyttet fuldt ud – blandt andet ved import af affald. Dette som gevinst for miljøet, fjernvarme- og affaldskunderne samt den danske stat i form af øgede afgiftsindtægter.
Fælles definition af parametre til fastlæggelse af forsyningssikkerhedskrav
Forsyningssikkerhed er et centralt hensyn for alle energisystemer. I de forskellige fjernvarmesystemer arbejdes der med flere forskellige definitioner af spidslast og forskellige vurderinger af forsyningssikkerhedsbehovet og det dertilhørende behov for spids -og reservelastenheder. Reduceres forsyningssikkerhedskrav, kan det betyde en reduktion i behovet for nye VE-anlæg til spidslast. Forsyningssikkerhedskrav indvirker altså på prisen på fjernvarme og behovet for at erstatte den nuværende fossilt baserede spidslastkapacitet med vedvarende energi i forholdet 1:1.
Efter dialog med selskabets kunder godkendte VEKS’ bestyrelse i juni 2019 en forsyningssikkerhedsstrategi, der blandt andet indbefatter en langsigtet handlingsplan for spids- og reservelastkapaciteten, og at der omstilles til CO2-neutrale brændsler på spids- og reservelastkedler i det omfang, det står i et afbalanceret forhold til effekten på varmeprisen.
Fælles varmelagre
Varmelagring i fjernvarmeforsyningen kan øge udnyttelsen af grundlastproduktion, forbedre udnyttelsen af overskudsvarme og reducere behovet for spidslastproduktion. I dag findes der i det storkøbenhavnske fjernvarmesystem varmelagre i form af store ståltanke (henholdsvis 22.000 m3 på Avedøre og 25.000 m3 på Amager). Disse lagre bliver primært brugt som korttidslagre. Aktuelt er et stort damvarmelager på 70.000 m3 under opførelse i Høje Taastrup, hvor Høje Taastrup Fjernvarme og VEKS har været fælles om projekteringen af lager og tilhørende installationer – samt opførelsen. Lagret forventes at være sat i drift i første kvartal i 2023.
Udfordringen har ikke været at grave et hul i jorden, fore det med en stor plasticpose og fylde det med vand – nej, udfordringen har været at finde en model for afholdelse af investeringen, da gevinsten kommer både varmeforbrugere og producenter til gavn. Efter lang tids forhandlinger lykkedes det at blive enige om en finansieringsmodel, der fastlægger en fordelingsnøgle for finansieringen mellem de deltagende parter – Ørsted, HOFOR Energiproduktion, ARC, Vestforbrænding, ARGO, CTR og VEKS. Fordelingsnøglen er baseret på de enkelte parters nytteværdi af lagret.
Da det kan være vanskeligt at finde plads til så store varmelagre i VEKS’ forsyningsområde, har VEKS allerede nu sikret sig en tidsbegrænset reservation på et areal i Roskilde, hvor der vil kunne etableres et varmelager næsten tre gange større end lagret i Høje Taastrup – aktuelt 200.000 m3.
10.000 ture bekræfter interesse for dele-elcykler
4.000 borgere har taget godt imod de dele-elcykler, som ni forstadskommuner og Region Hovedstaden har stillet til rådighed for borgerne. De 1.800 cykler har kørt over 10.000 ture p...
Næste skridt for Fremtidens Cirkulære Sundhedssektor
Sundhedssektorens enorme forbrug af engangsprodukter var i fokus, da vi i november samlede hele værdikæden til en dag, hvor vi dykkede ned i løsninger, udfordringer og fremtidige s...
Kan biokul binde CO2 i højbede?
Med 24 højbede, hvor halvdelen indeholder en blanding af biokul, grus og muldjord, mens de øvrige fungerer som kontrolbede uden biokul, vil Vallensbæk Kommune teste potentialet ved...