Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

Bycykler ind i kampen mod ”den sidste mil”

By fie.niebuhr@gate21.dk on 8. april 2018
Gate 21 / Nyheder / Mobilitet / Bycykler ind i kampen mod ”den sidste mil”
08. april 2018

Bycykler ind i kampen mod ”den sidste mil”

Et nyt pilotprojekt med bycykler skal gøre det attraktivt at lade bilen stå og i stedet tage toget til og fra arbejde for nogle af de 25.000 pendlere, der dagligt arbejder eller studerer i Lautrupgård, Ballerups største erhvervs- og industriområde. Bliver projektet en succes er der stort potentiale i at udbrede det til andre af hovedstadsområdet erhvervsområder.
Foto: Donkey Republic

af Claus Ascanius | apr 8, 2018 | Mobilitet

”The last mile” er den engelske betegnelse for udfordringen med at komme det sidste stykke fra station eller bus og frem til destinationen. Her viser undersøgelser, at den typiske pendler er villig til at gå cirka 400 meter, og det er –  på trods af en ellers veludbygget kollektiv transport – en udfordring i mange erhvervs- og industriområder. Men hvis man skifter gang ud med cykel, så kan man nå halvanden kilometer på den samme tid. Derfor tager et nyt samarbejde mellem Ballerup Kommune og bycykelvirksomheden Donkey Republic kampen op mod ”den sidste mil”:

”Vi har været ude at tale med mange af virksomhederne, og specielt i den nordlige ende af Lautrupgård synes de, at der er lidt langt til busserne,” forklarer Tina Wexøe Ertbjerg, Trafikplanlægger i Ballerup Kommune, som derefter gik i dialog med Donkey Republic, der i første omgang stiller ti cykler op ved stationen og yderligere fem ved et nærliggende busstop.

Erhvervsvenligheden i fokus

For Ballerup Kommune handler det om at komme noget af trængslen til livs, og med placeringen et stenkast fra det berygtede ”Chokoladekryds”, som ofte volder trafikale problemer, er Lautrupgård et yderst relevant sted at tage fat. Men det handler i høj grad også om at styrke Ballerup som en erhvervsvenlig kommune:

”Vi gør det naturligvis for, at det skal være mere attraktivt at rejse kollektivt, men det handler i høj grad også om at gøre kommunens erhvervsområde mere attraktivt, så virksomhederne har de bedste muligheder for, at rekruttere de medarbejdere de har brug for,” fortæller Tina Wexøe Ertbjerg og uddyber, at det i høj grad handler om at skabe fleksibilitet for medarbejderne i området:

”Dem, der rejser med S-tog, kan jo i princippet tage bussen gratis. Men hvis man nu er lidt sent på den, så kan man snuppe en cykel i stedet for at vente på bussen. Samtidig viser undersøgelser, at hver 10., der står af på Malmparken Station, selv medbringer en cykel. Så tanken er også at tilbyde dem et alternativ til at tage cyklen med hver dag,” lyder det fra Tina Wexøe Ertbjerg, som også fortæller at Donkey Republic er klar med flere cykler, hvis det bliver nødvendigt:

”Succeskriteriet er, at cyklerne bliver brugt, men at der samtidig også er en cykel, når man har brug for den. Så nu starter vi ud med de 15 cykler, og så er vi klar til at få sat flere op, hvis det bliver nødvendigt. Men der er selvfølgelig også en begrænsning på, hvor mange cykler der er plads til.”

Forsøg kan blive til en fast ordning

Forsøget kører i første omgang i seks måneder, hvorefter der vil blive samlet op på erfaringerne og set på mulighederne for at etablere en fast ordning. I forsøgsperioden koster det en rund tikrone at leje en cykel i op til 12 timer. Alternativt kan man tegne et månedsabonnement for 100 kroner, som giver fri adgang til at låne en cykel i op til 12 timer af gangen.

Moving People sponsorerer syv af cyklerne, men det er Donkey Republic, som står for opstilling og drift. Virksomhederne i området har også mulighed for at sponsorere en cykel mod at få deres navn og logo sat på.

 

* ”Trafikale effekter af stationsnær lokalisering i hovedstadsområdet”, Hartoft & Reiter (2017)

Cyklen er genbrugt, idéen er ny
15. maj 2025
Mobilitet

Cyklen er genbrugt, idéen er ny

Fra maj får Holbæk en ny delecykelordning med renoverede cykler, som kan bruges af borgere i hele kommunen. Cyklerne kan hentes og afleveres fire steder i byen, men det antal øges ...

Læs mere
10.000 ture bekræfter interesse for dele-elcykler
17. december 2024
Mobilitet

10.000 ture bekræfter interesse for dele-elcykler

4.000 borgere har taget godt imod de dele-elcykler, som ni forstadskommuner og Region Hovedstaden har stillet til rådighed for borgerne. De 1.800 cykler har kørt over 10.000 ture p...

Læs mere
Erfa-gruppe for omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner
24. september 2024
Mobilitet, Cirkulær Omstilling

Erfa-gruppe for omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner

Sidder du også og skal lave et roadmap for omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner og er i tvivl om hvilke skridt, I som kommune kan tage for at komme i mål? Har du lyst til a...

Læs mere
Tema: Mobilitet.
Share
ForrigeÆrøs unikke el-færge blev en realitet gennem Horizon 2020
NæsteTemadag om vejbelysning: Ejerskab, kontrakter og LED-teknologi
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2025 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej