Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

Fire nye prototyper skal sikre bedre mobilitet i Region Hovedstaden

By fie.niebuhr@gate21.dk on 13. december 2019
Gate 21 / Nyheder / Mobilitet / Fire nye prototyper skal sikre bedre mobilitet i Region Hovedstaden
13. december 2019

Fire nye prototyper skal sikre bedre mobilitet i Region Hovedstaden

Forestil dig, at du kører på arbejde i myldretiden, du plejer at vente evigheder på samme vej – men pludselig en dag glider trafikken nemmere, og du kommer faktisk på arbejde til tiden, endda uden den sædvanlige stress og frustration i bilen.

af Helle Bygholm | dec 13, 2018 | Mobilitet

Det scenarie kan blive virkelighed for borgere ved Vallensbæk Torvevej, hvor Gate 21-projektet Den Regionale Datahub sammen med virksomheden Technolution skal teste en prototype for, hvordan vi bedre kan udnytte vejene i myldretiden. Prototypen skal testes i forrået 2019.

Men vi stopper ikke her. Vi udvikler i alt fire prototyper inden for mobilitet. Og det gør vi sammen med to virksomheder, Technolution og SNC Lavalin Atkins. Sammen med Technolution udvikler vi – foruden prototypen om bedre udnyttelse af vejene i myldretiden – også en prototype for, hvordan vi kan gøre forholdene bedre for cyklister, når der er vejarbejde. Og sammen med Atkins kigger vi på, hvordan bilister kan informeres bedre under vejarbejde, og hvordan kan vi forudsige, hvordan trafikken vil bevæge sig, når vi ændrer byen – eksempelvis hvis en kommune bygger et nyt supermarked eller er i færd med at udvikle en ny bydel, hvad betyder det så for trafikken i området.

De fire prototyper skal bruge data til at få os alle sammen hurtigere igennem trafikken, så vi kan bruge tiden der, hvor vi gerne vil – om det så er på arbejdet eller hjemme – og samtidig spare brændstof. Det er et af virkemidlerne til at skabe grøn vækst i kommunerne.

Innovation i partnerskaber

Samarbejderne er et resultat af en markedsdialog om mobilitetsudfordringer, hvor virksomheder har kunnet byde ind med løsninger på konkrete problemstillinger, som er virkelighed for en eller flere kommuner i projektet. Gate 21 har indgået Offentlige-Private-Innovationsaftaler (OPI) med de to virksomheder, Technolution og Atkins, som skal udvikle prototyper indenfor mobilitetssporet.

“Samarbejdet omkring Den Regionale Datahub er en fremragende måde at demonstrere værdien af data på, og ikke mindst de potentielle gevinster ved at kombinere data fra forskellige kilder. Det gælder både i forhold til generelle klimamålsætninger og mere specifikt i forhold til traffic management,” udtaler Dennis Bjørn-Pedersen, senior consultant, Technolution.

Data skal bruges til at udvikle løsninger, som kan hjælpe kommunerne med de udfordringer, som de sidder med i dag på mobilitetsområdet – og ikke kun den enkelte kommune. Det er målet, at løsningerne på sigt skal kunne bruges af flere kommuner.

”Vi kan bruge intelligente mobilitetsløsninger til at løfte nogle af de demografiske udfordringer, som de danske kommuner sidder med i dag og i de kommende år. Her skal vi kigge på værktøjer som dataanalyser, GIS og machine learning – værktøjer der skal lette beslutningsprocessen i en kommune. I Den Regionale Datahub udvikler vi to prototyper. Og i begge tilfælde er vi meget opmærksomme på, at der er løsninger, som ikke kun virker i én kommune, men som kan skaleres til flere kommuner,” siger Johan Hartnack, afdelingschef, SNC-Lavalin Atkins.

Muligheder i samarbejde på tværs

Den Regionale Datahub er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og LOOP CITY-kommunerne. I alt deltager 20 kommuner. Alle løsninger, som testes i projektet, er et svar på en udfordring eller problemstilling, som mindst to af kommunerne i Den Regionale Datahub sidder med.

”Med de første prototyper skaber vi nu nogle helt konkrete løsninger på de udfordringer, som kommunerne sidder med. Prototyperne skal testes for at se, om de løser udfordringerne, og forhåbentlig kan de på sigt skaleres og komme flere kommuner til gavn. Målet er at skabe løsninger, der skaber bedre byer for borgerne – og det kan være inden for alt fra at komme hurtigere på arbejde til at undgå vand i kælderen, når der er kraftig regn,” siger Lise Søderberg, seniorprojektleder i Gate 21.

Flere prototyper på vej

Den Regionale Datahub er et toårigt innovationsprojekt, der er startet ud fra ideen om, at et tværkommunalt datasamarbejde kan fremme intelligent byudvikling, øge borgernes livskvalitet og samtidig skabe grøn vækst.

I næste fase af projektet skal vi udvikle løsninger til kommunerne inden for blandt andet klimasikring, og hvordan vi kan effektivisere driften i kommunerne.

Projektet er støttet af LOOP CITY og Region Hovedstaden.

Den Regionale Datahub

Den Regionale Datahub er et innovationsprojekt. Vi tror på, at et tværkommunalt datasamarbejde kan løse en bred vifte af kommunale udfordringer, fremme intelligent byudvikling, øge borgernes livskvalitet og samtidig skabe grøn vækst.

Projektet er igangsat af Loop City-kommunerne og Region Hovedstaden med det formål at udvikle en konkret model for en datahub. Den skal efterfølgende kunne implementeres af kommunerne.

Nyt netværk vil forvandle opskyllet tang og ålegræs til ressource
5. maj 2025
Cirkulær Omstilling

Nyt netværk vil forvandle opskyllet tang og ålegræs til ressource

Et nyt kystnetværk åbner dørene for alle, der arbejder med – eller er nysgerrige på – mulighederne i strandopskyl som tang og ålegræs. Målet er at dele viden, udvikle løsninger og ...

Læs mere
Vejen til lavtemperaturfjernvarme i etageboliger
2. maj 2025
Energi

Vejen til lavtemperaturfjernvarme i etageboliger

Bygningsmassen gemmer på et betydeligt potentiale for energibesparelser og balancering af energisystemet.

Læs mere
Ny sekretariatsleder skal styrke CO₂-indsatsen i Østdanmark 
10. april 2025
Energi, Klimaplaner

Ny sekretariatsleder skal styrke CO₂-indsatsen i Østdanmark 

Trine Tougaard er tiltrådt som ny sekretariatsleder for CCS Zealand - et østdansk partnerskab for CCS-fangst, -lagring og -anvendelse faciliteret af Gate 21. 

Læs mere
Tema: Mobilitet.
Share
ForrigeMangler redskaber til at styrke grøn omstilling: Kommuner efterspørger bedre rammevilkår
NæsteKan vi redde 750 tons tekstilaffald?
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2025 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej