Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

Fra asfalt til adfærd

By fie.niebuhr@gate21.dk on 2. marts 2020
Gate 21 / Nyheder / Mobilitet / Fra asfalt til adfærd
02. marts 2020

Fra asfalt til adfærd

Danskerne transporterer sig mere og længere end nogensinde før. Faktisk rejser den gennemsnitlige pendler hver dag 42,5 kilometer i bil, bus, tog eller metro for at komme til og fra arbejde. De fleste kilometer bliver tilbagelagt i privatbiler, som ofte har tre tomme sæder. Ud over høj CO2-udledning – knap syv millioner ton om året ifølge regeringen – giver den megen personbiltransport også stigende trængsel på vejene og dårligere helbred på grund af manglende motion.

af Katrine Munch Vollesen | 2. marts – 2020 | Mobilitet

Gate 21 har derfor fra starten holdt øjnene på vejen og arbejdet med at få danskernes transportadfærd ind på et mere bæredygtigt spor ved at gøre det mere attraktivt og tilgængeligt at bruge andre transportformer end bil – som cykel, tog og bus.

En række centrale aktører på transport- og mobilitets­området har deltaget i Gate 21’s projekter – heriblandt Movia. Ifølge mobilitetschef Anette Enemark er samarbejdet afgørende for at få ændret på borgernes transportmønstre:

“De langtidsholdbare løsninger opstår, når de rigtige beslutningskompetencer sidder omkring bordet. Derfor er partnerskaber mellem kommuner, trafikselskaber, virksomheder og borgere med deres mange forskellige ­kompetencer en forudsætning for, at flere aktivt vælger at være hverdagsmobilister. Det vil sige én, der tager bilen, når det er den bedste løsning, og bussen, når den er det bedste valg for den konkrete tur.”
Anette Enemark, mobilitetschef i Movia

Cyklede til månen og retur

Det første mobilitetsprojekt hed Formel M og startede i 2011. På bare to et halvt år lykkedes det en række kommuner, universiteter og virksomheder i hovedstadsområdet, Trekantområdet og Aarhus sammen med Gate 21 at reducere CO2-udledningen fra persontransport med 10 procent ved blandt andet at tilbyde de ansatte samkørsel, cykelservice og hjemmearbejdspladser. I Formel M arbejdede kommunerne for første gang med mobilitet som begreb i transportplanlægningen og åbnede dermed for en mere adfærdsfokuseret tilgang.

Projektet fik Gate 21’s arbejde med mobilitet til at rulle, og sidenhen har partnere i en række projekter cyklet til Månen og tilbage igen, understøttet grønne indkøb med fokus på arbejdskøretøjer, testet data og Smart City-teknologier til at gøre mobilitet mere effektiv og sidst, men ikke mindst arbejdet på at gøre det nemmere for 250.000 ansatte i virksomheder at skifte mellem bus, tog, bil og cykel, så de kan transportere sig til arbejde og hjem igen på en smartere og grønnere måde.

Mobilitetsnetværk fik virksomheder i gang

En af de kommuner, der har sat fokus på mobilitet, er Ballerup. Hver dag pendler mange mennesker til Ballerup Kommune, og det er derfor en udfordring for kommunen at reducere trængsel og CO2-udledningen på transportområdet. I 2012 var trafikplanlægger i Ballerup Kommune Tina Wexøe Ertbjerg derfor med til at starte et netværk for virksomheder, der gerne ville arbejde med medarbejdernes transport og mobilitet for at rykke på pendlernes vaner.

”Vi er blevet meget klogere på, hvordan samarbejdet mellem kommunen, virksomhederne og Movia skal fungere, og hvad der giver værdi for virksomhederne. Det virker, at vi italesætter transport, og at vi får fat i nogle ambassadører, som brænder for mobilitetsdagsordenen, og som har et godt internt netværk,”
Tina Wexøe Ertbjerg, trafikplanlægger i Ballerup Kommune

Både en del af problemet og løsningen

I sommeren 2018 brugte Ballerup Kommune en konkret sporspærring på S-banen som anledning til at informere medarbejderne om alt fra køreplaner over samkørsel til cykelservice. Sammen med Cyklistforbundet iværksatte de også en ‘Vi cykler stadig til arbejde’-kampagne hen over sommeren i hele hovedstadsregionen.

”Vi fik tydeliggjort budskabet om, at vi alle har indflydelse på, at det hele propper til i trafikken. I starten sagde virksomhederne, at kommunen skulle løse trængselsproblemerne. Men nu har de indset, at de selv både er en del af problemet og en del af løsningen,”
Tina Wexøe Ertbjerg, trafikplanlægger i Ballerup Kommune

Udbrede det grønne mindset

Mobilitet er kommet på den fælles dagsorden både politisk, hos organisationer og den enkelte, og det er ifølge Anette Enemark et af de vigtigste resultater ved det fælles arbejde:

”De mange projekter har ved eksemplets magt vist konkrete veje og redskaber til at komme i mål. Vi skal blive ved med at påvirke adfærden og udbrede ‘det grønne mindset’ hos kommuner, virksomheder og ikke mindst hos borgerne.”

I Ballerup er der stadig stor interesse for mobilitetsnetværket, selvom projektet formelt set er afsluttet.

”Det luner mit hjerte, at der hele tiden kommer nye virksomheder til netværket. Også virksomheder, vi tidligere har prøvet at få fat i, men som nu selv henvender sig og spørger, hvad de kan gøre. Så der er endnu flere, som begynder at arbejde med grøn transport. Det er lidt en sejr, synes jeg,”
Tina Wexøe Ertbjerg, trafikplanlægger i Ballerup Kommune

10 år og 1000 dage

Gate 21 har i sine første 10 år drevet mere end 100 grønne projekter til en værdi af mere end en milliard kroner. Vi er med andre ord blevet en af Danmarks førende grønne organisationer, der sammen med kommuner, regioner, virksomheder og forskningen tester og udvikler konkrete løsninger til et bæredygtigt Danmark.

I denne publikationer fortæller en række partnere om værdien af samarbejdet og de resultater, partnerskabet har opnået de første ti år.

Læs flere af de stærke resultater her
10.000 ture bekræfter interesse for dele-elcykler
17. december 2024
Mobilitet

10.000 ture bekræfter interesse for dele-elcykler

4.000 borgere har taget godt imod de dele-elcykler, som ni forstadskommuner og Region Hovedstaden har stillet til rådighed for borgerne. De 1.800 cykler har kørt over 10.000 ture p...

Læs mere
Erfa-gruppe for omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner
24. september 2024
Mobilitet, Cirkulær Omstilling

Erfa-gruppe for omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner

Sidder du også og skal lave et roadmap for omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner og er i tvivl om hvilke skridt, I som kommune kan tage for at komme i mål? Har du lyst til a...

Læs mere
Ni kommuner tilbyder delecykler i hovedstadsregionen
11. september 2024
Mobilitet

Ni kommuner tilbyder delecykler i hovedstadsregionen

Borgere i ni kommuner langs den kommende letbane kan fra september hoppe på en delecykel og gøre hverdagen grønnere. Det er første gang, at så mange kommuner går sammen om delecykl...

Læs mere
Tema: Mobilitet.
Share
ForrigeAfslutningsseminar: Fra gamle underhylere til nye byggematerialer
NæsteSkru ned!
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2025 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej