Gate 21 / Nyheder / Mobilitet / Lunds Universitet skræddersyr evaluering for at sikre skalerbarhed
08. februar 2019
Lunds Universitet skræddersyr evaluering for at sikre skalerbarhed
For at sikre målbare resultater i de ni casestudier i projektet Fremtidens Intelligente Mobilitet vil projektpartnerne arbejde med såkaldte SMARTe-mål. Torleif Bramryd og Michael Johansson fra Lunds Universitet forklarer betydningen af at skelne mellem projektmål og effektmål og præcis fastsætte, hvad og hvordan man skal måle.
Foto: Peter Liljenberg
af Peter Liljenberg | feb 8, 2019 | Mobilitet
“Projektresultaternes troværdighed er helt afhængig af klart definerede effektmål og nulmålingen ved starten af projektet. I projekter, der har flere og helt forskellige typer casestudier, er det også vigtigt, at der udvikles målemetoder, som kan anvendes tværgående for at kunne sammenligne mellem de fælles effektmål og dermed også kunne kommunikere de samlede resultater af projektet,” forklarer Torleif Bramryd, professor i miljøstrategi på Lunds Universitet.
Kort sagt er projektmålene, hvad projektet sigter mod at opnå, mens effektmålene er, hvad projektet skal resultere i. Baseline er, hvad effektmålene er baseret på.
De såkaldte SMARTe-effektmål er:
Specifikke
Målbare
Accepterede
Realistiske
Tidsindstillede
“Mens de fleste tager det for givet, at projekter skal sætte projektmål, bruger færre tid på at fastsætte metoden til den faktiske måling af, hvordan disse mål nås. I Fremtidens Intelligente Mobilitet handler det også om at demonstrere, hvordan de demonstrerede løsninger kan skaleres for at overbevise andre aktører om præcis, hvilke resultater der kan forventes opnået, hvis det samme koncept implementeres et andet sted med relevante betingelser og rammer,” siger Michael Johansson, forsker i miljøstrategi på Lunds Universitet.
Derfor vil Torleif og Michael nu udvikle både en skræddersyet evalueringsmodel til de ni casestudier i projektet Fremtidens Intelligente Mobilitet, samt en vejledning til projektledere, så de fastholder fokus på projektmål og effektmål i løbet af de tre år projektet varer.
Fremtidens Intelligente Mobilitet sigter mod at:
sikre bedre udnyttelse af kapaciteten i og reducere CO2 fra transport i Øresundsregionen gennem fremme af intelligente mobilitetsløsninger.
støtte og fremme nye intelligente mobilitetstjenester og løsninger med miljømæssig, økonomisk og socialt fokus.
forøge muligheden for at skalere løsninger i hele regionen ved at fremme videndeling og samarbejde mellem svenske og danske aktører.
opnå konkret viden og erfaring med, hvordan vi planlægger vores byer og landområder med nye teknologiske transportmuligheder.
Projektets ni cases var i fokus, da partnere skulle identificere målbare effektmål baseret på SMART-mål.
Er det muligt at finde sammenlignelige mål på tværs af vidt forskellige case studier – fra wayfinding på Glostrup station til Helsingborg Stads smarte parkeringsløsninger – og som kan kombineres i en samlet evaluering?
Test og demonstration af intelligent trafikinformation langs Europavej E6 i Skåne giver indirekte effektmål som CO2-reduktion, for eksempel gennem en bedre trafikstrøm for pendlere, forklarer Transportadministrationens repræsentanter.
Region Skåne var vært for workshoppen, der blev afholdt i Dockan i Malmö.
Videnspartnere i FIMO
Lunds Universitet er videnspartner i FIMO, sammen med Vera Park, Malmö Universitet og Movia.
Et nyt kystnetværk åbner dørene for alle, der arbejder med – eller er nysgerrige på – mulighederne i strandopskyl som tang og ålegræs. Målet er at dele viden, udvikle løsninger og ...
Trine Tougaard er tiltrådt som ny sekretariatsleder for CCS Zealand - et østdansk partnerskab for CCS-fangst, -lagring og -anvendelse faciliteret af Gate 21.
Lunds Universitet skræddersyr evaluering for at sikre skalerbarhed
Lunds Universitet skræddersyr evaluering for at sikre skalerbarhed
For at sikre målbare resultater i de ni casestudier i projektet Fremtidens Intelligente Mobilitet vil projektpartnerne arbejde med såkaldte SMARTe-mål. Torleif Bramryd og Michael Johansson fra Lunds Universitet forklarer betydningen af at skelne mellem projektmål og effektmål og præcis fastsætte, hvad og hvordan man skal måle.
af Peter Liljenberg | feb 8, 2019 | Mobilitet
“Projektresultaternes troværdighed er helt afhængig af klart definerede effektmål og nulmålingen ved starten af projektet. I projekter, der har flere og helt forskellige typer casestudier, er det også vigtigt, at der udvikles målemetoder, som kan anvendes tværgående for at kunne sammenligne mellem de fælles effektmål og dermed også kunne kommunikere de samlede resultater af projektet,” forklarer Torleif Bramryd, professor i miljøstrategi på Lunds Universitet.
Kort sagt er projektmålene, hvad projektet sigter mod at opnå, mens effektmålene er, hvad projektet skal resultere i. Baseline er, hvad effektmålene er baseret på.
De såkaldte SMARTe-effektmål er:
“Mens de fleste tager det for givet, at projekter skal sætte projektmål, bruger færre tid på at fastsætte metoden til den faktiske måling af, hvordan disse mål nås. I Fremtidens Intelligente Mobilitet handler det også om at demonstrere, hvordan de demonstrerede løsninger kan skaleres for at overbevise andre aktører om præcis, hvilke resultater der kan forventes opnået, hvis det samme koncept implementeres et andet sted med relevante betingelser og rammer,” siger Michael Johansson, forsker i miljøstrategi på Lunds Universitet.
Derfor vil Torleif og Michael nu udvikle både en skræddersyet evalueringsmodel til de ni casestudier i projektet Fremtidens Intelligente Mobilitet, samt en vejledning til projektledere, så de fastholder fokus på projektmål og effektmål i løbet af de tre år projektet varer.
Fremtidens Intelligente Mobilitet sigter mod at:
Videnspartnere i FIMO
Lunds Universitet er videnspartner i FIMO, sammen med Vera Park, Malmö Universitet og Movia.
Fremtidens Inteliigente Mobilitet i Greater Copenhagen (FIMO) er støttet af Interreg ØKS.
Nyt netværk vil forvandle opskyllet tang og ålegræs til ressource
Et nyt kystnetværk åbner dørene for alle, der arbejder med – eller er nysgerrige på – mulighederne i strandopskyl som tang og ålegræs. Målet er at dele viden, udvikle løsninger og ...
Vejen til lavtemperaturfjernvarme i etageboliger
Bygningsmassen gemmer på et betydeligt potentiale for energibesparelser og balancering af energisystemet.
Ny sekretariatsleder skal styrke CO₂-indsatsen i Østdanmark
Trine Tougaard er tiltrådt som ny sekretariatsleder for CCS Zealand - et østdansk partnerskab for CCS-fangst, -lagring og -anvendelse faciliteret af Gate 21.