Greater Bio projektet sigter mod udviklingen af en bæredygtig bioøkonomi i forhold til både ressourceudnyttelse og energiproduktion i Greater Copenhagen.
I fremtiden er det nødvendigt at anvende biomassen, vi har tilgængelig, mere intelligent. Biomassen skal ikke blot ses som en energiressource, men indtænkes i en længere værdikæde, hvor biomassen anvendes netop der, hvor den skaber størst værdi først, for eksempel i materialeproduktion. Når biomasser anskues ud fra et bredere perspektiv i forhold til anvendelse, betyder det også, at de biomasser, der før blev anset som et restprodukt eller et problem, kan omdannes til anvendelige ressourcer.
Anvendelsesmulighederne for biomassen spænder dermed bredt inden for både energi, næringsstoffer, jordforbedring, materialeproduktion og biodiversitet. Det er nødvendigt at få erfaringer inden for disse forskellige anvendelser, samt udvikle metoder til at vurdere, hvordan biomasserne udnyttes bedst i en lokal kontekst.
Projektets formål er derfor at optimere den cirkulære udnyttelse af biomasserne, fra rå biomasse til produktionen af biobaserede materialer og energi – og slutteligt som næringsstoffer, der tilbageføres til naturen og dermed bidrager til dannelsen af nye biomasser.
Projektet tager udgangspunkt i syv forskellige cases: Én case fungerer som en samlende case, hvor der udvikles et vurderingsværktøj, der kan hjælpe kommunerne med at prioritere anvendelsen af deres biomasse, så den udnyttes mest optimalt, mens de seks øvrige cases har hvert deres fokus inden for anvendelsesmulighederne af de tilgængelige biomasser.
Se resultaterne
Læs publikationen eller se videoen om projektets resultater ved følge linket her
Denne rapport indeholder en analyse af det regionale biokulmarked for Øresundsregionen, og er resultatet af en af flere arbejdspakker i Interreg-projektet ”Greater Bio”. Analysen er foretaget af 2050 Consulting.
I denne rapport afdækkes omkostningerne, der er forbundet med slåning og indsamling af græs fra vejkanten i Lejre Kommune. Derudover undersøges de miljømæssige muligheder ved at håndtere biomasse fra naturplejede græs- og vandløbsarealer.
Svensk analyse: Denna miljö- och samhällsekonomisk analys utgör inom ramen för projektet Greater Bio finansierat under perioden 2020-01-01 – 2022-09-30 inom Interreg Öresund-Kattegatt-Skagerraks insatsområde Grön ekonomi.
Rambøll bistod Gate 21 og Greater Bio med en undersøgelse af synergieffekter mellem biogas og lokale muligheder for PTX, med det formål at kunne producerer en højere andel grøn gas.
Følgende mini-guide er udarbejdet i forbindelse med Greater Bio projektet og har fokus på korrekt indsamlingen af madaffald fra hoteller og restauranter
Case 1: Kommunal prioritering og håndtering af biomasse
Det er ofte en udfordring for kommuner at arbejde effektivt med flere forskellige typer biomasse. Det skyldes blandt andet, at der mangler simple værktøjer til at prioritere og vurdere, hvad biomassen bedst kan og skal bruges til.
Formålet med casen er at udvikle et vurderingsgrundlag for kommunernes prioritering af lokal biomasse, så det derigennem bliver lettere at vurdere anvendelsesmulighederne af biomassen. Igennem et netværk af projektets deltagende kommuner, er der blevet bidraget med gode ideer og muligheder for det nye værktøj og sammen diskuteret den fremtidige tilgang til den lokale biomasse. Netværket vil sammen fortsætte med at udvikle værktøjet, men andre kommuner og interessenter vil ligeledes blive involveret i det kommende arbejde. Dette er især vigtigt, så de, værktøjet er beregnet til, også har mulighed for at levere deres input.
Værktøjet tilstræber at afspejle alle cases i projektet Greater Bio, hvilket betyder, at udformningen inddrager input fra de syv individuelle cases. Partnere i denne case er Gate 21, Trelleborg Kommune, Odsherred Kommune, Roskilde Universitet, Biogas Syd, Lejre Kommune og BOFA.
Case 2: Tang som energikilde
Mængden af tang på strandene er steget, hvilket blandt andet forårsager lugtproblemer og dermed færre turister. Mange kommuner samler tangen sammen og returnerer det til havet efter turistsæsonen, men i stedet for at se tang som et problem, der skal løses, bør det i stedet anskues som en ressource til energiproduktion. Tang kan nemlig producere energi i form af biogas eller biokul.
Formålet med casen er at identificere og optimere på metoderne til indsamling af tang ud fra reglerne i hhv. Sverige og Danmark, udføre miljøanalyser og økonomiske analyser for at kunne sammenligne effektiviteten for forskellige anvendelsesområder af tang samt udvikle et koncept for, hvordan kommunerne kan gøre det attraktivt for virksomheder at modtage og bruge tangen til produktion af energi.
Casen tager udgangspunkt i viden på området fra de sidste 15 år og samarbejder med lignende igangværende projekter for at finde frem til innovative tiltag på området. Partnere i denne case er Gate 21, Biogas Syd, Trelleborg Kommune, Odsherred Kommune, Roskilde Universitet og Sustainable Business Hub.
Case 3: Mindre græs, større biodiversitet
Lejre Kommune ønsker at fremme en mere varieret biodiversitet på kommunens grønne områder, som for eksempel grøftekanter og rabatter, ved at fjerne afklippet græs i forbindelse med slåning. Udfordringen ligger i, at det overskydende græs, der får lov at blive liggende, frigiver næringsstoffer, der netop får græs til at stortrives og kvæle udbredelsen af en større artsrigdom.
Formålet med casen er at blandt andet at finde rentable indsamlingsmetoder af græs på kommunale arealer, ved at undersøge, hvordan nyt maskinel eller nye indsamlings- og anvendelsesmetoder kan give mulighed for at opsamle biomassen uden merudgifter for kommunen. Derudover ønsker casen at afdække, hvordan det indsamlede græs kan udnyttes bedst muligt, eksempelvis til foder, proteinudvinding eller biogas
Case 4: Biokul som nyt råmateriale
Markedet for biokul er ungt i både Sverige og Danmark, og biokul anvendes i øjeblikket primært som jordforbedringer i bylandbrug. I dag importeres størstedelen af biokullet, da der er et underskud i den lokale produktion. En række produktionsfaciliteter er dog under opførelse i Sverige, da der forventes en udvidet efterspørgsel i de kommende år. Dette skaber muligheder for at undersøge, hvorvidt biokul kan benyttes som råmateriale i produkter.
Casen er opdelt i tre områder: 1) Vidensopsamling og markedsanalysen 2) udvikling og test af biokul med forskellige egenskaber og udvikling af produktprototyper, 3) formidling af viden. Centralt for casen er arbejdet med at udvikle produktionen og skabe et marked for salg af biokul. I dag stammer biokul primært fra haveaffald, hvilket alle kommuner genererer og derefter indsamler igennem kommunale affaldsseksaber, hvorfor casens resultater kan bruges i stort omfang i både svenske og danske kommuner.
Det kommunale affaldsselskab NSR i Helsingborg er Lead på Greater Bio’s biokul-case og samarbejder med 2050 consulting, Roskilde Universitet og Sustainable Business Hub i implementeringe
Case 5: Indsamling af organisk affald
Der ligger en udfordring i at indsamle fødevareaffald fra hoteller og restauranter, der blandt andet er placeret geografisk på en sådan måde, at de begrænses af manglende infrastruktur. Derfor går det energieffektive bioaffaldet til spilde.
Casen er et tværfagligt samarbejde mellem Gate 21’s partnere samt hoteller og restauranter på Bornholm. Her bliver en række muligheder undersøgt for at sikre en indsamling af fødevareaffald, der er bæredygtig for både restauranter, hoteller og miljøet. Udfordringen på Bornholm ligger både i, at nogle affaldsproducenter er sæsonbetonede og kun holder åbent få måneder om året, og at nogle producenter er placeret steder med manglende infrastruktur. Det er disse yderligheder på Bornholm, der også ses generelt i restaurationsbranchen, hvilket gør øen til en ideel ”petriskål” at vurdere og teste forskellige indsamlings- og behandlingsløsninger på.
Case 6: Biogas
Casens formål består i at fremme etablering af biogas på Lolland og understøtte at den kommende gasledning bliver grøn, så der på sigt produceres lige så meget metan via biogas og PtX som der bruges på Lolland. Samtidig ønsker casen at øge anvendelsen af restbiomasser i biogasanlæggene, så metanafdampning på marker og gylle lagre minimeres til fordel for en bæredygtig energiproduktion.
Dette sker ved at skabe synlighed om den samlede fælles historie, hvor biogasanlægget er omdrejningspunktet for bedre udnyttelse af biomasser samt recirkulering af næringsstoffer og kulstof tilbage til markerne og forøgelse af metanproduktionen gennem PtX dvs. metanisering af CO2 fra biogasproduktionen. Samtidig faciliteres en dialog imellem virksomheder, landmænd og politikere, som alle skal indgå i det forløb, som skal ende i en fælles forståelse. Endelig informeres lokalbefolkningen, skoler og andre interesserede gennem Living Lab Lolland beliggende i Horslunde, hvor hele Lollands energihistorie og fremtid fortælles og hvor biomasse, biogas, gasledning og PtX bliver et væsentligt element.
Bliv klogere på grøn omstilling og biogas på Lolland her
Case 7: Biobaserede materialer
I flere kommuner findes der store mængder ubrugt biomasse i form af tang, ålegræs og restprodukter fra landbruget. I nogle tilfælde lader kommunerne biomassen ligge, men i andre er det nødvendigt at samle biomassen og skaffe sig af med den, hvilket er omkostningsrigt for den enkelte kommune.
I casen arbejdes der med at udnytte ubrugte mængder biomasse ved at undersøge, hvorvidt restbiomassen kan bruges til biobaserede byggematerialer i byggebranchen i Sverige og Danmark. Der undersøges deriblandt, hvilke egenskaber netop biobaserede byggematerialer kan bidrage med i byggeriet, så de nye materialer samtidig kan hjælpe bedst med at løse byggebranchens problem med begrænsede ressourcer.
Samarbejdet med casens partnere og de tilknyttede kommuner skaber relevante udvekslinger af eksisterende og ny viden på området, samt en dialog om, hvordan resultaterne skal kunne bruges i implementeringen af fremtidige byggeprojekter.
Greater Bio
Greater Bio
Greater Bio projektet sigter mod udviklingen af en bæredygtig bioøkonomi i forhold til både ressourceudnyttelse og energiproduktion i Greater Copenhagen.
Om projektet
Bæredygtig bioøkonomi
I fremtiden er det nødvendigt at anvende biomassen, vi har tilgængelig, mere intelligent. Biomassen skal ikke blot ses som en energiressource, men indtænkes i en længere værdikæde, hvor biomassen anvendes netop der, hvor den skaber størst værdi først, for eksempel i materialeproduktion. Når biomasser anskues ud fra et bredere perspektiv i forhold til anvendelse, betyder det også, at de biomasser, der før blev anset som et restprodukt eller et problem, kan omdannes til anvendelige ressourcer.
Anvendelsesmulighederne for biomassen spænder dermed bredt inden for både energi, næringsstoffer, jordforbedring, materialeproduktion og biodiversitet. Det er nødvendigt at få erfaringer inden for disse forskellige anvendelser, samt udvikle metoder til at vurdere, hvordan biomasserne udnyttes bedst i en lokal kontekst.
Projektets formål er derfor at optimere den cirkulære udnyttelse af biomasserne, fra rå biomasse til produktionen af biobaserede materialer og energi – og slutteligt som næringsstoffer, der tilbageføres til naturen og dermed bidrager til dannelsen af nye biomasser.
Projektet tager udgangspunkt i syv forskellige cases: Én case fungerer som en samlende case, hvor der udvikles et vurderingsværktøj, der kan hjælpe kommunerne med at prioritere anvendelsen af deres biomasse, så den udnyttes mest optimalt, mens de seks øvrige cases har hvert deres fokus inden for anvendelsesmulighederne af de tilgængelige biomasser.
Se resultaterne
Læs publikationen eller se videoen om projektets resultater ved følge linket her
Partnere
Roskilde Universitet, Odsherred Kommune, NSR, Lund University, Lejre Kommune, EC Network, Business Lolland-Falster, BOFA, Trelleborgs Kommun, Biotrans, Biogas Syd, 2050 Consulting, Sustainable Business Hub.
Varighed
Januar 2020 – september 2022
Budget:
2.171.938 €
Resultater
Markedsanalyse for biokul
Denne rapport indeholder en analyse af det regionale biokulmarked for Øresundsregionen, og er resultatet af en af flere arbejdspakker i Interreg-projektet ”Greater Bio”. Analysen er foretaget af 2050 Consulting.
Biomassehåndtering i Lejre
I denne rapport afdækkes omkostningerne, der er forbundet med slåning og indsamling af græs fra vejkanten i Lejre Kommune. Derudover undersøges de miljømæssige muligheder ved at håndtere biomasse fra naturplejede græs- og vandløbsarealer.
Samhällsekonomisk analys
Svensk analyse: Denna miljö- och samhällsekonomisk analys utgör inom ramen för projektet Greater Bio finansierat under perioden 2020-01-01 – 2022-09-30 inom Interreg Öresund-Kattegatt-Skagerraks insatsområde Grön ekonomi.
Potentialer for Power-to-X
Rambøll bistod Gate 21 og Greater Bio med en undersøgelse af synergieffekter mellem biogas og lokale muligheder for PTX, med det formål at kunne producerer en højere andel grøn gas.
Mini guide: Indsamling af organisk affald
Følgende mini-guide er udarbejdet i forbindelse med Greater Bio projektet og har fokus på korrekt indsamlingen af madaffald fra hoteller og restauranter
Biomasseværktøj for kommuner til ressource og emissionsopgørelse
Værktøjet fra Roskilde Universitet der understøtter kommuner i at opgøre ressourcer og emissioner for biomasse.
Kulstoflagring og energipotentialer fra pyrolyse
Udvalgte aspekter af mulig værdiskabelse ved indsamling og pyrolyse af kommunale biomasser i Danmark og Sverige
Biokulsbeton: Materialetest af beton med biobaserede materialer
Læs mere om hvad der sker når fornybare materialer, som tang og frøskaller, bruges som ingrediens i beton.
Cases
Case 1: Kommunal prioritering og håndtering af biomasse
Det er ofte en udfordring for kommuner at arbejde effektivt med flere forskellige typer biomasse. Det skyldes blandt andet, at der mangler simple værktøjer til at prioritere og vurdere, hvad biomassen bedst kan og skal bruges til.
Formålet med casen er at udvikle et vurderingsgrundlag for kommunernes prioritering af lokal biomasse, så det derigennem bliver lettere at vurdere anvendelsesmulighederne af biomassen. Igennem et netværk af projektets deltagende kommuner, er der blevet bidraget med gode ideer og muligheder for det nye værktøj og sammen diskuteret den fremtidige tilgang til den lokale biomasse. Netværket vil sammen fortsætte med at udvikle værktøjet, men andre kommuner og interessenter vil ligeledes blive involveret i det kommende arbejde. Dette er især vigtigt, så de, værktøjet er beregnet til, også har mulighed for at levere deres input.
Værktøjet tilstræber at afspejle alle cases i projektet Greater Bio, hvilket betyder, at udformningen inddrager input fra de syv individuelle cases. Partnere i denne case er Gate 21, Trelleborg Kommune, Odsherred Kommune, Roskilde Universitet, Biogas Syd, Lejre Kommune og BOFA.
Case 2: Tang som energikilde
Mængden af tang på strandene er steget, hvilket blandt andet forårsager lugtproblemer og dermed færre turister. Mange kommuner samler tangen sammen og returnerer det til havet efter turistsæsonen, men i stedet for at se tang som et problem, der skal løses, bør det i stedet anskues som en ressource til energiproduktion. Tang kan nemlig producere energi i form af biogas eller biokul.
Formålet med casen er at identificere og optimere på metoderne til indsamling af tang ud fra reglerne i hhv. Sverige og Danmark, udføre miljøanalyser og økonomiske analyser for at kunne sammenligne effektiviteten for forskellige anvendelsesområder af tang samt udvikle et koncept for, hvordan kommunerne kan gøre det attraktivt for virksomheder at modtage og bruge tangen til produktion af energi.
Casen tager udgangspunkt i viden på området fra de sidste 15 år og samarbejder med lignende igangværende projekter for at finde frem til innovative tiltag på området. Partnere i denne case er Gate 21, Biogas Syd, Trelleborg Kommune, Odsherred Kommune, Roskilde Universitet og Sustainable Business Hub.
Case 3: Mindre græs, større biodiversitet
Lejre Kommune ønsker at fremme en mere varieret biodiversitet på kommunens grønne områder, som for eksempel grøftekanter og rabatter, ved at fjerne afklippet græs i forbindelse med slåning. Udfordringen ligger i, at det overskydende græs, der får lov at blive liggende, frigiver næringsstoffer, der netop får græs til at stortrives og kvæle udbredelsen af en større artsrigdom.
Formålet med casen er at blandt andet at finde rentable indsamlingsmetoder af græs på kommunale arealer, ved at undersøge, hvordan nyt maskinel eller nye indsamlings- og anvendelsesmetoder kan give mulighed for at opsamle biomassen uden merudgifter for kommunen. Derudover ønsker casen at afdække, hvordan det indsamlede græs kan udnyttes bedst muligt, eksempelvis til foder, proteinudvinding eller biogas
Case 4: Biokul som nyt råmateriale
Markedet for biokul er ungt i både Sverige og Danmark, og biokul anvendes i øjeblikket primært som jordforbedringer i bylandbrug. I dag importeres størstedelen af biokullet, da der er et underskud i den lokale produktion. En række produktionsfaciliteter er dog under opførelse i Sverige, da der forventes en udvidet efterspørgsel i de kommende år. Dette skaber muligheder for at undersøge, hvorvidt biokul kan benyttes som råmateriale i produkter.
Casen er opdelt i tre områder: 1) Vidensopsamling og markedsanalysen 2) udvikling og test af biokul med forskellige egenskaber og udvikling af produktprototyper, 3) formidling af viden. Centralt for casen er arbejdet med at udvikle produktionen og skabe et marked for salg af biokul. I dag stammer biokul primært fra haveaffald, hvilket alle kommuner genererer og derefter indsamler igennem kommunale affaldsseksaber, hvorfor casens resultater kan bruges i stort omfang i både svenske og danske kommuner.
Det kommunale affaldsselskab NSR i Helsingborg er Lead på Greater Bio’s biokul-case og samarbejder med 2050 consulting, Roskilde Universitet og Sustainable Business Hub i implementeringe
Case 5: Indsamling af organisk affald
Der ligger en udfordring i at indsamle fødevareaffald fra hoteller og restauranter, der blandt andet er placeret geografisk på en sådan måde, at de begrænses af manglende infrastruktur. Derfor går det energieffektive bioaffaldet til spilde.
Casen er et tværfagligt samarbejde mellem Gate 21’s partnere samt hoteller og restauranter på Bornholm. Her bliver en række muligheder undersøgt for at sikre en indsamling af fødevareaffald, der er bæredygtig for både restauranter, hoteller og miljøet. Udfordringen på Bornholm ligger både i, at nogle affaldsproducenter er sæsonbetonede og kun holder åbent få måneder om året, og at nogle producenter er placeret steder med manglende infrastruktur. Det er disse yderligheder på Bornholm, der også ses generelt i restaurationsbranchen, hvilket gør øen til en ideel ”petriskål” at vurdere og teste forskellige indsamlings- og behandlingsløsninger på.
Case 6: Biogas
Casens formål består i at fremme etablering af biogas på Lolland og understøtte at den kommende gasledning bliver grøn, så der på sigt produceres lige så meget metan via biogas og PtX som der bruges på Lolland. Samtidig ønsker casen at øge anvendelsen af restbiomasser i biogasanlæggene, så metanafdampning på marker og gylle lagre minimeres til fordel for en bæredygtig energiproduktion.
Dette sker ved at skabe synlighed om den samlede fælles historie, hvor biogasanlægget er omdrejningspunktet for bedre udnyttelse af biomasser samt recirkulering af næringsstoffer og kulstof tilbage til markerne og forøgelse af metanproduktionen gennem PtX dvs. metanisering af CO2 fra biogasproduktionen. Samtidig faciliteres en dialog imellem virksomheder, landmænd og politikere, som alle skal indgå i det forløb, som skal ende i en fælles forståelse. Endelig informeres lokalbefolkningen, skoler og andre interesserede gennem Living Lab Lolland beliggende i Horslunde, hvor hele Lollands energihistorie og fremtid fortælles og hvor biomasse, biogas, gasledning og PtX bliver et væsentligt element.
Bliv klogere på grøn omstilling og biogas på Lolland her
Case 7: Biobaserede materialer
I flere kommuner findes der store mængder ubrugt biomasse i form af tang, ålegræs og restprodukter fra landbruget. I nogle tilfælde lader kommunerne biomassen ligge, men i andre er det nødvendigt at samle biomassen og skaffe sig af med den, hvilket er omkostningsrigt for den enkelte kommune.
I casen arbejdes der med at udnytte ubrugte mængder biomasse ved at undersøge, hvorvidt restbiomassen kan bruges til biobaserede byggematerialer i byggebranchen i Sverige og Danmark. Der undersøges deriblandt, hvilke egenskaber netop biobaserede byggematerialer kan bidrage med i byggeriet, så de nye materialer samtidig kan hjælpe bedst med at løse byggebranchens problem med begrænsede ressourcer.
Samarbejdet med casens partnere og de tilknyttede kommuner skaber relevante udvekslinger af eksisterende og ny viden på området, samt en dialog om, hvordan resultaterne skal kunne bruges i implementeringen af fremtidige byggeprojekter.