Grøn Bølge for Busser har testet forskellige løsninger til at forbedre bussers fremkommelighed og pålidelighed gennem intelligent prioritering i trafiksignaler i Københavns Kommune, Ballerup Kommune og DOLL i Albertslund Kommune.
Grøn Bølge for Busser har arbejdet med forskellige løsninger til at forbedre bussers fremkommelighed og pålidelighed gennem intelligent prioritering i trafiksignaler.
I dag kan busser i flere lyskryds få grønt lys før biler – og dermed prioriteres. Med intelligent prioritering kan udvalgte buslinjer prioriteres frem for andre, og busser kan prioriteres og komme først over lyskrydset ved forsinkelse. På sigt vil en prioritering også kunne ske i forhold til, hvor mange passagerer der er ombord på bussen. Arbejdet med den intelligente busprioritering bunder i et ønske om at gøre den kollektive trafik endnu mere attraktiv og effektiv, så flere vælger den fremfor bilen og dermed reducerer trængsel og CO2-udledning.
Forsøget med intelligent busprioritering er sket tre steder i:
Københavns Kommune
Ballerup Kommune
DOLL i Albertslund Kommune.
Nedenfor finder du resultaterne for hvert testområde – og den samlede evalueringsrapport for projektet.
Evalueringsrapport med læringspunkter
Faktaarkene – og resultaterne i dem – baserer sig på en evalueringsrapport, som er udarbejdet af Hermes Traffic Intelligence.
Da resultaterne fra forsøget i Ballerup ikke er entydige for prioritering af busserne, er læringen, at en eventuel gentagelse af lignende forsøg bør ske under andre forudsætninger og med følgende primære fejlkilder for øje:
Det bør foregå over flere signalanlæg, der ligger i nærheden af hinanden, da der så kan måles over en længere teststrækning.
Effekter af busprioritering og trafikstyring skal evalueres adskilt, så det er muligt at se, om busprioriteringen alene opnår den ønskede effekt.
Baseline- og driftsperioderne bør ligge tættere, da den samlede trafikmængde vil have indflydelse på resultaterne.
Alle buslinjer i forsøget er højt-prioriterede med en prioritetsscore >150. Det kan betyde en indbyrdes høj konkurrence, hvor de relativt mange busser, som passerer gennem krydset, har mulighed for at påvirke hinanden i negativ retning. Herudover kan forsinkelsesscoren påvirke resultatet.
Projektet er støttet af Region Hovedstaden og med finansiering fra projektpartnerne.
Forbedret punktlighed og sparet rejsetid på strækning i København
Ved Nørreport Station i København har projektet haft fokus på at optimere det eksisterende busprioriteringssystem. Det nye, optimerede system bygger oven på et MobiMaestro City Traffic Management System, der blev implementeret i 2017 for at overvåge og optimere trafikken af biler, busser og cyklister. Systemet er leveret af Technolution.
Der er otte signalanlæg i den testkorridor, hvor det nye system er afprøvet. Korridoren dækker Frederiksborggade og dele af Nørrebrogade ‐ og inkluderer flere buslinjer til og fra Nørreport Station. Ud fra de opnåede resultater ses det, at den intelligente busprioritering virker i København på teststrækningen i forhold til den traditionelle busprioritering, som er baseret på et først-til-mølle princip.
For de højest prioriterede buslinjer som 5C, 350S og 1A ses generelle forbedringer af busfremkommeligheden i forhold til punktlighed, den samlede rejsetid og pålidelighed. Det er svært af løfte niveauet for busfremkommelighed i København, da der i forvejen er en basis-busprioritering. Målingerne viser dog, at den intelligente busprioritering virker på den korte vejstrækning med i alt otte signalanlæg. Det er væsentligt at bemærke at med en udbredelse til cirka 170 signalanlæg i København, hvor der i dag er en basis-busprioritering, så vil gevinsterne sandsynligvis være større.
Testet signalanlæg uden entydige forbedringer for busserne i Ballerup
I Ballerup har projektets fokus været på krydset mellem Linde Allé og Hold-An Vej. Det oprindelige signalanlæg er styret af Swarco og har en busprioriteringsløsning med et tidstyret signalprogram, der er samordnet med øvrige signalanlæg i byen. Technolution og IntelliGO står bag den nyafprøvede løsning i Ballerup, som både er trafikstyret og med intelligent busprioritering.
Løsningen i Ballerup giver ikke entydige resultater i forhold til at forbedre busfremkommeligheden. Tværtimod ses det, at løsningen i nogle tilfælde virker imod hensigten, når for eksempel de højest prioriterede buslinjers punktlighed forværres, og den samlede rejsetid for alle buslinjerne forværres med 28 minutter udenfor myldretid. Det skyldes ikke nødvendigvis den implementerede løsning, og det bør det overvejes, om forsøget skal gentages, da eksempelvis resultaterne fra målinger i myldretiden ser bedre ud end resultaterne uden for myldretiden.
Til gengæld er trafiksituationen for gående, cyklister og bilister forbedret som en konsekvens af den samlede implementerede løsning. Som et eksempel er den gennemsnitlige ventetid for gående og cyklister forbedret med 50 procent i driftsperioden sammenlignet med baselineperioden. Det kan dog ikke siges entydigt, om det skyldes trafikstyringen eller den intelligente busprioritering. Der er dog overvejende sandsynlighed for, at det skyldes trafikstyringen, som er målrettet flere transportformer.
Udstillingsvindue for intelligent prioritering af grøn mobilitet i Albertslund
I den sidstnævnte case i DOLL i Albertslund har der ikke været foretaget deciderede målinger af busfremkommelighed, da den er tiltænkt som en nyskabelse med særligt fokus på at teste og prioritere grøn mobilitet i trafiksignaler. Det vil sige prioritering af trafikantgrupper såsom gående, cyklister, kollektive busser og delebiler. Det skal afløse forældede signalplaner og bane vejen for forbedrede trafiksignaler, der er intelligente og trafikstyrede, og som er indtænkt i en helhedsorienteret grøn mobilitetsstrategi.
Grøn Bølge for Busser
Grøn Bølge for Busser
Grøn Bølge for Busser har testet forskellige løsninger til at forbedre bussers fremkommelighed og pålidelighed gennem intelligent prioritering i trafiksignaler i Københavns Kommune, Ballerup Kommune og DOLL i Albertslund Kommune.
Grøn Bølge for Busser har arbejdet med forskellige løsninger til at forbedre bussers fremkommelighed og pålidelighed gennem intelligent prioritering i trafiksignaler.
I dag kan busser i flere lyskryds få grønt lys før biler – og dermed prioriteres. Med intelligent prioritering kan udvalgte buslinjer prioriteres frem for andre, og busser kan prioriteres og komme først over lyskrydset ved forsinkelse. På sigt vil en prioritering også kunne ske i forhold til, hvor mange passagerer der er ombord på bussen. Arbejdet med den intelligente busprioritering bunder i et ønske om at gøre den kollektive trafik endnu mere attraktiv og effektiv, så flere vælger den fremfor bilen og dermed reducerer trængsel og CO2-udledning.
Forsøget med intelligent busprioritering er sket tre steder i:
Nedenfor finder du resultaterne for hvert testområde – og den samlede evalueringsrapport for projektet.
Evalueringsrapport med læringspunkter
Faktaarkene – og resultaterne i dem – baserer sig på en evalueringsrapport, som er udarbejdet af Hermes Traffic Intelligence.
Da resultaterne fra forsøget i Ballerup ikke er entydige for prioritering af busserne, er læringen, at en eventuel gentagelse af lignende forsøg bør ske under andre forudsætninger og med følgende primære fejlkilder for øje:
Partnere
Københavns Kommune, Ballerup Kommune, Movia, We Build Denmark og Gate 21.
København og Ballerup er test-kommuner. DOLL i Hersted Industripark er testområde.
Kontakt
Seniorprojektleder
Kenneth Jørgensen
kenneth.joergensen@gate21.dk
Varighed
Januar 2021 – december 2022
Støttet af
Projektet er støttet af Region Hovedstaden og med finansiering fra projektpartnerne.
Forbedret punktlighed og sparet rejsetid på strækning i København
Ved Nørreport Station i København har projektet haft fokus på at optimere det eksisterende busprioriteringssystem. Det nye, optimerede system bygger oven på et MobiMaestro City Traffic Management System, der blev implementeret i 2017 for at overvåge og optimere trafikken af biler, busser og cyklister. Systemet er leveret af Technolution.
Der er otte signalanlæg i den testkorridor, hvor det nye system er afprøvet. Korridoren dækker Frederiksborggade og dele af Nørrebrogade ‐ og inkluderer flere buslinjer til og fra Nørreport Station. Ud fra de opnåede resultater ses det, at den intelligente busprioritering virker i København på teststrækningen i forhold til den traditionelle busprioritering, som er baseret på et først-til-mølle princip.
For de højest prioriterede buslinjer som 5C, 350S og 1A ses generelle forbedringer af busfremkommeligheden i forhold til punktlighed, den samlede rejsetid og pålidelighed. Det er svært af løfte niveauet for busfremkommelighed i København, da der i forvejen er en basis-busprioritering. Målingerne viser dog, at den intelligente busprioritering virker på den korte vejstrækning med i alt otte signalanlæg. Det er væsentligt at bemærke at med en udbredelse til cirka 170 signalanlæg i København, hvor der i dag er en basis-busprioritering, så vil gevinsterne sandsynligvis være større.
Testet signalanlæg uden entydige forbedringer for busserne i Ballerup
I Ballerup har projektets fokus været på krydset mellem Linde Allé og Hold-An Vej. Det oprindelige signalanlæg er styret af Swarco og har en busprioriteringsløsning med et tidstyret signalprogram, der er samordnet med øvrige signalanlæg i byen. Technolution og IntelliGO står bag den nyafprøvede løsning i Ballerup, som både er trafikstyret og med intelligent busprioritering.
Løsningen i Ballerup giver ikke entydige resultater i forhold til at forbedre busfremkommeligheden. Tværtimod ses det, at løsningen i nogle tilfælde virker imod hensigten, når for eksempel de højest prioriterede buslinjers punktlighed forværres, og den samlede rejsetid for alle buslinjerne forværres med 28 minutter udenfor myldretid. Det skyldes ikke nødvendigvis den implementerede løsning, og det bør det overvejes, om forsøget skal gentages, da eksempelvis resultaterne fra målinger i myldretiden ser bedre ud end resultaterne uden for myldretiden.
Til gengæld er trafiksituationen for gående, cyklister og bilister forbedret som en konsekvens af den samlede implementerede løsning. Som et eksempel er den gennemsnitlige ventetid for gående og cyklister forbedret med 50 procent i driftsperioden sammenlignet med baselineperioden. Det kan dog ikke siges entydigt, om det skyldes trafikstyringen eller den intelligente busprioritering. Der er dog overvejende sandsynlighed for, at det skyldes trafikstyringen, som er målrettet flere transportformer.
Udstillingsvindue for intelligent prioritering af grøn mobilitet i Albertslund
I den sidstnævnte case i DOLL i Albertslund har der ikke været foretaget deciderede målinger af busfremkommelighed, da den er tiltænkt som en nyskabelse med særligt fokus på at teste og prioritere grøn mobilitet i trafiksignaler. Det vil sige prioritering af trafikantgrupper såsom gående, cyklister, kollektive busser og delebiler. Det skal afløse forældede signalplaner og bane vejen for forbedrede trafiksignaler, der er intelligente og trafikstyrede, og som er indtænkt i en helhedsorienteret grøn mobilitetsstrategi.