Roskilde Kommune har vedtaget en Cyklistplan 2017, som er kommunens visioner for cyklisme og hvilke cykelforbedringer, der indgår i den langsigtede planlægning.

Cykeldata for Roskilde Kommune

 

Kommunens areal 211,8 km²
Kilometer cykelsti (eget trace) 142,8 km
Kilometer cykelsti (parallel med veje) 99,3 km
Cykeltures andel af alle kørte ture i kommunen              11%

 

Kommunen har opstillet fem overordnede målsætninger for cyklisme:

Flere skal vælge cyklen, så 20 procent af alle ture er cykelture
Flere børn skal cykle til skole og i fritiden
Cykling skal være attraktivt, 80 procent er tilfredse med at være cyklist i Roskilde; 50 procent tilfredse med fejning, snerydning, saltning; 50 procent er tilfredse med vedligehold. Uheld med cyklister skal halveres.
Der skal være god adgang til alle på cykel til natur og rekreative oplevelser
Flere skal kombinere cyklen med kollektiv trafik og 50 procent er tilfredse med mulighederne.

Planen sætter særligt fokus på, at flere børn skal cykle, så vi tidligt skaber gode transportvaner. Styrkelsen af cyklismen er vigtig for at opfylde kommunens målsætninger i Trafik- og mobilitetspolitikken og i klimapolitikken.

Planen lægger desuden vægt på, at cyklingen kan styrke detailhandlen, fordi cyklister er hyppige kunder. Den kan også være med til at løfte turismen, fordi rigtig mange kommer til kommunen på cykel eller ønsker at få en cykeltur på deres ferie. Det giver mulighed for nye arbejdspladser og omsætning langs kommunens turistruter. Også virksomhederne nyder godt af, at flere cykler, fordi det giver færre sygedage, og dermed styrkes arbejdsstyrken.

Roskilde kommune har desuden en ordning med udlån af elcykler til borgerne, så bilpendlere kan prøve en elcykel af inden køb.

Roskilde kommune har 45 børn- og skoleprojekter, 20 tværgående indsatser, herunder cykelparkering og styrket kombination med kollektiv transport; styrket indsats i forhold til drift og vedligehold; cykelservice og cykelforkælelse; fremkommelighed i kryds; formidling, events og kommunikation og kampagner og adfærdspåvirkning. Under indsatsen om et sammenhængende stinet er der 46 projekter fordelt over hele kommunen.

Læs strategien
Kontakt

Morten Heegaard Christensen, Projektleder, Roskilde Kommune