Handlings- og hensigtserklæringer

I Gate 21 oplever vi et stærkt ønske om at skabe konkret, grøn handling. Men det kræver ofte, at der bliver udviklet nye løsninger, og derfor er en volumen i efterspørgslen afgørende. For at mobilisere partnere og skabe et stærkt fundament for en grøn transformation bruger vi fælles erklæringer. Vi har for eksempel samlet 14 offentlige, private og almene bygherrer om en handlingserklæring om mere genbrug i bygge- og renoveringsprojekter, og mange virksomheder bakker op.

Formålet med handlingserklæringerne er at sende et fælles, stærkt signal og skabe volumen i en konkret efterspørgsel fra bygherrerne, som er nødvendig for, at virksomheder kan udvikle og levere løsningerne. Initiativet skal desuden være med til at sætte tempo på udviklingen.

For at sikre størst mulig opbakning udvikler vi handlingserklæringerne i tæt samarbejde med en række af de aktører — både private og offentlige – der er afgørende for, at forandringen lykkes. Derudover inviterer vi løbende flere til at tilslutte sig erklæringerne.