Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

Rolig Have 2.0 viser potentiale i lokale støjhegn i private haver

By claus.ascanius@gate21.dk on 10. september 2024
Gate 21 / Nyheder / Trafikstøj / Rolig Have 2.0 viser potentiale i lokale støjhegn i private haver
10. september 2024

Rolig Have 2.0 viser potentiale i lokale støjhegn i private haver

Projektet Rolig Have 2.0 har vist, at lokale støjhegn kan være en effektiv løsning for boligejere, der ønsker at reducere støjniveauet i dele af deres have. Projektet har dog også understreget, hvor vigtig den menneskelige dimension er, når det kommer til oplevelsen af støjreducerende foranstaltninger.

af Claus Ascanius 

Mere end hver fjerde bolig i Danmark er plaget af vejtrafikstøj, der overstiger de vejledende grænseværdier. Udover de traditionelle støjdæmpende løsninger tæt på kilden (som støjvolde og støjskærme), har mange støjbelastede boliger gennem årene fået reduceret støjen indendørs med støjdæmpende vinduer, skodder eller skærmede altaner.

For parcelhusejere er den største udfordring ofte støjgener på udendørsarealerne. At afskærme hele haven kan være både praktisk og økonomisk uoverkommeligt. Derfor har projektet Rolig Have 2.0 afprøvet lokale støjhegn i støjramte haver i Køge og Gladsaxe kommune. Lokale støjhegn er mindre hegn, der opsat i en vinkel kan skabe et mere behageligt udemiljø i en afgrænset del af haven, f.eks. på terrassen eller i en hyggekrog. Demonstrationsprojektet er blandt andet finansieret af Region Hovedstaden, som håber, at erfaringerne kan gavne nogle af regionens mange støjplagede boligejere:

”Vi har mange borgere i hovedstadsregionen som er plaget af trafikstøj i deres hjem og haver. Det forringer deres livskvalitet og brugen af deres udearealer. Derfor er vi i regionen gået med i projektet Rolig Have, som vi håber, kan inspirere kommuner, borgere og leverandører til nye løsninger, de steder hvor vi ikke kan fjerne støjen med traditionelle tiltag.”
Marianne Frederik, forperson for udvalget for trafik og regional udvikling, Region Hovedstaden.

Hegnet er designet til at reducere støjen umiddelbart bagved hegnet og ved siddende eller liggende aktiviteter. Derfor er alle støjmålingerne udført i 1,2 meters højde bag hegnet, hvilket svarer til hovedhøjde på en siddende person. (Foto: Rasmus Degnbol)

Støjreduktioner på op til 10 dB

Formålet med Rolig Have 2.0 har været todelt: Man ønskede at undersøge den støjmæssige effekt af støjhegnene, og samtidig forstå beboernes brug og oplevelse af disse hegn i deres egne haver over tid. Projektet omfattede derfor både akustiske støjmålinger og beboernes  vurderinger af gener og støjhegnets effekt. Selvom projektet fokuserede på løsninger tilpasset en typisk villahave, kan de også anvendes af institutioner, boligselskaber og andre med støjplagede udendørsarealer.

I demonstrationsprojektet blev to haver i Gladsaxe og to i Køge udvalgt. Alle lå mellem 150 og 180 meter fra nærmeste motorvej, og forskellige variationer af hegnets placering og vinkling blev testet. (Se de vigtigste erfaringer fra testopstillingerne i faktaboksen nederst i artiklen).

Den akustisk støjreduktion var i alle testhaverne mellem 3,5 og 10 dB lige bag hegnene, en markant reduktion ifølge FORCE Technology, der stod for målingerne.

”En dæmpning af støjen på over 3 dB er hørbar uden at være markant, en dæmpning på 5 dB er helt bestemt hørbar, og kommer vi op mod 10 dBs dæmpning, vil det opleves som en halvering af støjen, så der er ingen tvivl om, at hegnene har akustisk effekt.”
Claus Backalarz, senior specialist, FORCE Technology.

Forskel mellem målt og oplevet effekt

En af de mest markante resultater i projektet var, at beboernes tilfredshed ikke altid svarede til den målte støjreduktion. En borger udgik fra forsøget, fordi hegnet ikke levede op til forventningerne, og fordi de ikke oplevede værdi af hegnet, selvom der netop her blev målt den største reduktion på 10 dB. Omvendt var den største tilfredshed med hegnet hos borgeren i den have, hvor støjreduktionen var mindst. Dette understreger, at den støjdæmpende effekt ikke kun kan måles i decibel, men også afhænger af forventningsafstemning og løsningens æstetik og funktionalitet. De mest tilfredse boligejere var dem, der havde indrettet området med møbler, beplantning og belysning, så det æstetisk og funktionelt indbød til ophold, hvor man kom så tæt på hegnet, at effekten var markant.

Du kan læse meget mere om projektet, støjhegnene og resultaterne på RoligBolig.dk, Danmarks største vidensbank om trafikstøj, rettet mod både borgere og fagfolk.

Nøgleerfaringer fra projektet

Forventningsafstemning er vigtigt
Det lokale støjhegn kan reducere og ikke eliminere støjen, ogg de støjdæmper kun i et afgrænset område af haven lige bag ved hegnet. Dette er vigtigt at være OBS på, så man ikke bruger penge på at opsætte et hegn med forkerte forventninger.

Placer hegnet så det skærmer mod støjkilden
Hegnet har størst effekt, hvis det placeres mod den primære støjkilde og mod vindretningen, hvor støjen kommer fra.

Design hegnet til ophold
Hegnet skal udformes og placeres, så det rammer en balance mellem æstetik og virkning. Hvis området ikke indbyder til ophold, har det ingen effekt.

Læs mere på Rolig Bolig

Om Rolig Have 2.0

  • Projektet er finansieret af Region Hovedstaden og Vejdirektoratet og er et demonstrationsprojekt i Silent City-samarbejdet
  • Køge og Gladsaxe Kommune har stået for kontakten til borgerne og udvælgelsen af forsøgshaver.
  • Force Technology har udført støjmålinger.
  • Rambøll har bistået med faglig ekspertise og udarbejdelse af slutrapporten.
  • Støjhegnene blev leveret af Ishøj Hegn
  • Gate 21 har stået for projektledelsen.

Læs mere om projektet på Rolig Bolig

Stor folkelig opbakning til kommunernes klimahandling
25. maj 2025
Energi, Mobilitet, Cirkulær Omstilling, Bygninger, Data, Klimaplaner, Arealer

Stor folkelig opbakning til kommunernes klimahandling

De danske kommuner har i høj grad borgernes opbakning i arbejdet med den grønne dagsorden, og klimaet vil for hver tredje vælger have stor betydning for, hvor krydset sættes ved de...

Læs mere
Cyklen er genbrugt, idéen er ny
15. maj 2025
Mobilitet

Cyklen er genbrugt, idéen er ny

Fra maj får Holbæk en ny delecykelordning med renoverede cykler, som kan bruges af borgere i hele kommunen. Cyklerne kan hentes og afleveres fire steder i byen, men det antal øges ...

Læs mere
Sæt dit præg på årets konference for en cirkulær sundhedssektor
14. maj 2025
Cirkulær Omstilling

Sæt dit præg på årets konference for en cirkulær sundhedssektor

Konferencen om Fremtidens Cirkulære Sundhedssektor vender tilbage – og du kan sætte dit præg på programmet. Vi etablerer en faglig sparringsgruppe, der skaber rammen for konference...

Læs mere
Tema: Trafikstøj.
Share
ForrigeNi kommuner tilbyder delecykler i hovedstadsregionen
NæsteFremtidens medicinbæger er på vej
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2025 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej