’Vi skal stå sammen om at gøre opmærksom på trafikstøj – så kan vi bedre få Christiansborg i tale.’ Sådan lød det samstemmende fra flere borgmestre og lokalpolitikere fra hovedstadsregionen til debatmøde onsdag den 29. september 2021.
Panel: Helle Adelborg, borgmester i Hvidovre Kommune, Lars Gaardhøj, regionsrådsformand i Region Hovedstaden,
Marianne Friis-Mikkelsen, næstformand for Teknik- og Miljøudvalg i Vallensbæk Kommune,
Michael Fenger, borgmester i Gentofte Kommune og Steen Christiansen, borgmester i Albertslund Kommune
Foto: Gate 21
af Lene Ulsted Carlsen | 14. oktober – 2021 | Trafikstøj
Knap 100 støjinteresserede borgere var mødt op hos Gate 21 i Albertslund til en sen eftermiddag med debat om den trafikstøj, de oplever i deres hverdag.
”Hos os har vi toget, Roskildevej og motorvejen, der giver støj. De største problemer kommer fra motorvejen og Roskildevej – særligt i myldretiden. Det er drønbelastende, når vi er ude i haven, og vi har ikke så tit døre og vinduer åbne,” fortalte Erik Lind der bor på Skærager i Albertslund, om de gener borgerne oplever. Han var en del af panelet til debatmødet.
Og der er god grund til at kigge på problemet. Ifølge den obligatoriske støjkortlægning er der 261.000 støjbelastede boliger i de 14 kortlagte hovedstadskommuner. Det er 1/3 af alle støjbelastede boliger i Danmark og over ½ af alle boliger, der er belastet af støj fra statens veje. Alene i Vallensbæk Kommune er 3/4 af boligerne støjbelastede over den vejledende grænseværdi. Det fortalte chefkonsulent Johnny Lund-Wendt fra Rambøll i et oplæg på debatmødet.
Samarbejde mellem hovedstadskommuner er vejen frem
” Vi er nødt til at råbe i fælles flok – trafikstøjen har så store samfundsøkonomiske konsekvenser, at vi er nødt til at gøre noget ved det. Også i samarbejde med staten,” sagde Helle Adelborg, borgmester i Hvidovre Kommune. Hun var en del af mødets debatpanel, som desuden bestod af: Lars Gaardhøj, regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Marianne Friis-Mikkelsen, næstformand for Teknik- og Miljøudvalg i Vallensbæk Kommune, Michael Fenger, borgmester i Gentofte Kommune og Steen Christiansen, borgmester i Albertslund Kommune. Alle paneldeltagere er en del af Silent City-samarbejdet, som stod bag debatmødet.
Netop statens veje er en væsentlig del af problemet i hovedstadsområdet. Derfor samarbejder ni kommuner og Region Hovedstaden i initiativet Silent City om at gøre opmærksom på problemet overfor Christiansborg, om at samle og formidle viden om trafikstøjen og dens konsekvenser, og at lave demonstrationsprojekter rundt omkring i kommunerne for at finde de gode løsninger, der kan mindske støjen.
”Støjen påvirker borgernes hverdag og helbred. Det er kernen i den politiske opgave – at reducere støjpåvirkningen. Meget af transporten sker i bil – og det medfører stor støjbelastning. Når vi arbejder sammen, får vi ny viden og nye muligheder, vi skal være klar til at sætte i spil. Vi mangler staten her rundt om bordet, da det er de statslige veje, der støjer mest. Infrastrukturplanens støjpulje er et første skridt,”
Steen Christiansen, borgmester i Albertslund Kommune
Marianne Friis-Mikkelsen supplerede:
”Støj plager specielt det nordlige Vallensbæk – på grund af motorvejen. Både når folk sidder ude i haverne og når de går en tur. Det, der er vigtigt for os, er at teste nogle løsninger af, som vi eksempelvis har gjort i samarbejdet i Silent City. Det handler om at samarbejde, om sundhed og at handle.”
Staten skal også på banen i hovedstadsregionen
I regeringens Infrastrukturplan 2035 – Danmark Fremad er der afsat tre milliarder kroner til at gøre noget ved trafikstøjen fra eksisterende veje – primært til støjskærme. Af de penge er 600.000 millioner kroner allerede dedikeret til konkrete støjprojekter i hele Danmark fra 2022. Og det er et skridt på vejen. Det er endnu ikke fastlagt, hvordan de øvrige midler skal udmøntes – og hvem der får glæde af dem.
”Samarbejdet mellem kommunerne og Region Hovedstaden er rigtig godt. I hovedstadsområdet kan vi på støjområdet i store træk blive enige, men alle regioner byder ind på midlerne i Infrastrukturplanen. Derfor skal vi stå bedre sammen i regionen. Og ikke mindst gøre opmærksom på støjkortlægningerne. De støjplagede borgere bor især i hovedstadsregionen. Så læg pengene der,” pointerede Lars Gaardhøj. En pointe som Michael Fenger var enig i:
” Vi kan starte med at være objektive med støjkortlægninger af hovedstadsområdet i forhold til andre områder. Det skal vi gøre Christiansborg lidt klogere på.”
Artiklen fortsætter under billedet
Foto: Gate 21
Borgere peger på løsninger
”Der er voldsomme støjgener, der hvor vi bor. Kunne man kortlægge trafikken på motorvejen i forskellige tidsrum på dagen – så kunne man regulere hastigheden for bestemte tidspunkter? Vi kunne også bruge stærekasser, der måler lydniveauet over en strækning og tvinge folk til at holde hastigheden på strækningen. En anden mulighed er roadpricing som i Sverige – måske så man ikke kører en og en i hver bil. Det koster seks kroner for en lille strækning – det er ikke voldsomt for den enkelte bilist, men kunne bruges til at finansiere noget støjværn,” foreslog en kvindelig borger fra Hvidovre med Amagermotorvejen som nabo.
Herudover blev der også på debatmødet snakket om andre løsninger, eksempelvis støjsvage dæk, hastighedsnedsættelser, intelligent styring af hastighed, overdækkede motorveje og støjreducerende asfalt. Løsninger der kræver ændrede tilgange til hastigheder, nye perspektiver og samarbejder om hvordan man kan komme videre med overdækkede motorveje og styrkede samarbejder mellem kommuner og staten. Kommunerne har en særlig opgave i – i samarbejde – at pege på de værst støjplagede områder og løsninger hertil.
Kommunalt samarbejde er blevet stærkere
Netop det ståsted overfor staten i støjproblematikken er noget, lokalpolitikerne i panelet føler er styrket i de senere år:
”Vi ved godt, vi skal stå sammen – det er vi som borgmestre blevet meget mere bevidste om. Det gør vi eksempelvis gennem i fællesskab at anbefale flere projekter, der skal fremme den kollektive trafik. Det handler om at se på hele infrastrukturen i hele hovedstadsområdet. Det samarbejder vi om,”
Helle Adelborg, borgmester i Hvidovre Kommune
Sten Christiansen supplerede:
”Det handler om at samarbejde på den korte bane – kampen om fordelingen af de tre milliarder starter nu. Det er afgørende, at vi styrker samarbejdet imellem kommunerne – og skaber datagrundlag som støjkortlægninger, der underbygger vores synspunkter. Ellers danner vejdirektoratets beregninger alene grundlag for fordelingen af midlerne.”
Debatmødet gav gode input til det videre samarbejde mellem de ni Silent City-kommuner og Region Hovedstaden. Det betyder, at Silent City også fremadrettet vil arbejde med at:
teste virkemidler af i samarbejde mellem kommuner og virksomheder
styrke det politiske samarbejde mellem kommunerne
tale med fælles stemme overfor staten
samle og formidle nyeste viden om trafikstøj
styrke dialogen med borgerne om fælles initiativer.
Fakta om Silent City
Silent City er et samarbejde mellem nogle af de mest støjbelastede kommuner og regionen i hovedstadsområdet.
Målet er at reducere trafikstøj og fremme livskvaliteten og sundheden for borgerne.
Partnere i Silent City er:
Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Køge og Vallensbæk samt Region Hovedstaden og Gate 21.
4.000 borgere har taget godt imod de dele-elcykler, som ni forstadskommuner og Region Hovedstaden har stillet til rådighed for borgerne. De 1.800 cykler har kørt over 10.000 ture p...
Sundhedssektorens enorme forbrug af engangsprodukter var i fokus, da vi i november samlede hele værdikæden til en dag, hvor vi dykkede ned i løsninger, udfordringer og fremtidige s...
Med 24 højbede, hvor halvdelen indeholder en blanding af biokul, grus og muldjord, mens de øvrige fungerer som kontrolbede uden biokul, vil Vallensbæk Kommune teste potentialet ved...
Debatmøde om trafikstøj: Sammen er vi stærkere
Debatmøde om trafikstøj: Sammen er vi stærkere
’Vi skal stå sammen om at gøre opmærksom på trafikstøj – så kan vi bedre få Christiansborg i tale.’ Sådan lød det samstemmende fra flere borgmestre og lokalpolitikere fra hovedstadsregionen til debatmøde onsdag den 29. september 2021.
af Lene Ulsted Carlsen | 14. oktober – 2021 | Trafikstøj
Knap 100 støjinteresserede borgere var mødt op hos Gate 21 i Albertslund til en sen eftermiddag med debat om den trafikstøj, de oplever i deres hverdag.
”Hos os har vi toget, Roskildevej og motorvejen, der giver støj. De største problemer kommer fra motorvejen og Roskildevej – særligt i myldretiden. Det er drønbelastende, når vi er ude i haven, og vi har ikke så tit døre og vinduer åbne,” fortalte Erik Lind der bor på Skærager i Albertslund, om de gener borgerne oplever. Han var en del af panelet til debatmødet.
Og der er god grund til at kigge på problemet. Ifølge den obligatoriske støjkortlægning er der 261.000 støjbelastede boliger i de 14 kortlagte hovedstadskommuner. Det er 1/3 af alle støjbelastede boliger i Danmark og over ½ af alle boliger, der er belastet af støj fra statens veje. Alene i Vallensbæk Kommune er 3/4 af boligerne støjbelastede over den vejledende grænseværdi. Det fortalte chefkonsulent Johnny Lund-Wendt fra Rambøll i et oplæg på debatmødet.
Samarbejde mellem hovedstadskommuner er vejen frem
” Vi er nødt til at råbe i fælles flok – trafikstøjen har så store samfundsøkonomiske konsekvenser, at vi er nødt til at gøre noget ved det. Også i samarbejde med staten,” sagde Helle Adelborg, borgmester i Hvidovre Kommune. Hun var en del af mødets debatpanel, som desuden bestod af: Lars Gaardhøj, regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Marianne Friis-Mikkelsen, næstformand for Teknik- og Miljøudvalg i Vallensbæk Kommune, Michael Fenger, borgmester i Gentofte Kommune og Steen Christiansen, borgmester i Albertslund Kommune. Alle paneldeltagere er en del af Silent City-samarbejdet, som stod bag debatmødet.
Netop statens veje er en væsentlig del af problemet i hovedstadsområdet. Derfor samarbejder ni kommuner og Region Hovedstaden i initiativet Silent City om at gøre opmærksom på problemet overfor Christiansborg, om at samle og formidle viden om trafikstøjen og dens konsekvenser, og at lave demonstrationsprojekter rundt omkring i kommunerne for at finde de gode løsninger, der kan mindske støjen.
Marianne Friis-Mikkelsen supplerede:
”Støj plager specielt det nordlige Vallensbæk – på grund af motorvejen. Både når folk sidder ude i haverne og når de går en tur. Det, der er vigtigt for os, er at teste nogle løsninger af, som vi eksempelvis har gjort i samarbejdet i Silent City. Det handler om at samarbejde, om sundhed og at handle.”
Staten skal også på banen i hovedstadsregionen
I regeringens Infrastrukturplan 2035 – Danmark Fremad er der afsat tre milliarder kroner til at gøre noget ved trafikstøjen fra eksisterende veje – primært til støjskærme. Af de penge er 600.000 millioner kroner allerede dedikeret til konkrete støjprojekter i hele Danmark fra 2022. Og det er et skridt på vejen. Det er endnu ikke fastlagt, hvordan de øvrige midler skal udmøntes – og hvem der får glæde af dem.
”Samarbejdet mellem kommunerne og Region Hovedstaden er rigtig godt. I hovedstadsområdet kan vi på støjområdet i store træk blive enige, men alle regioner byder ind på midlerne i Infrastrukturplanen. Derfor skal vi stå bedre sammen i regionen. Og ikke mindst gøre opmærksom på støjkortlægningerne. De støjplagede borgere bor især i hovedstadsregionen. Så læg pengene der,” pointerede Lars Gaardhøj. En pointe som Michael Fenger var enig i:
” Vi kan starte med at være objektive med støjkortlægninger af hovedstadsområdet i forhold til andre områder. Det skal vi gøre Christiansborg lidt klogere på.”
Artiklen fortsætter under billedet
Borgere peger på løsninger
”Der er voldsomme støjgener, der hvor vi bor. Kunne man kortlægge trafikken på motorvejen i forskellige tidsrum på dagen – så kunne man regulere hastigheden for bestemte tidspunkter? Vi kunne også bruge stærekasser, der måler lydniveauet over en strækning og tvinge folk til at holde hastigheden på strækningen. En anden mulighed er roadpricing som i Sverige – måske så man ikke kører en og en i hver bil. Det koster seks kroner for en lille strækning – det er ikke voldsomt for den enkelte bilist, men kunne bruges til at finansiere noget støjværn,” foreslog en kvindelig borger fra Hvidovre med Amagermotorvejen som nabo.
Herudover blev der også på debatmødet snakket om andre løsninger, eksempelvis støjsvage dæk, hastighedsnedsættelser, intelligent styring af hastighed, overdækkede motorveje og støjreducerende asfalt. Løsninger der kræver ændrede tilgange til hastigheder, nye perspektiver og samarbejder om hvordan man kan komme videre med overdækkede motorveje og styrkede samarbejder mellem kommuner og staten. Kommunerne har en særlig opgave i – i samarbejde – at pege på de værst støjplagede områder og løsninger hertil.
Kommunalt samarbejde er blevet stærkere
Netop det ståsted overfor staten i støjproblematikken er noget, lokalpolitikerne i panelet føler er styrket i de senere år:
Sten Christiansen supplerede:
”Det handler om at samarbejde på den korte bane – kampen om fordelingen af de tre milliarder starter nu. Det er afgørende, at vi styrker samarbejdet imellem kommunerne – og skaber datagrundlag som støjkortlægninger, der underbygger vores synspunkter. Ellers danner vejdirektoratets beregninger alene grundlag for fordelingen af midlerne.”
Debatmødet gav gode input til det videre samarbejde mellem de ni Silent City-kommuner og Region Hovedstaden. Det betyder, at Silent City også fremadrettet vil arbejde med at:
Fakta om Silent City
Silent City er et samarbejde mellem nogle af de mest støjbelastede kommuner og regionen i hovedstadsområdet.
Målet er at reducere trafikstøj og fremme livskvaliteten og sundheden for borgerne.
Partnere i Silent City er:
Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Køge og Vallensbæk samt Region Hovedstaden og Gate 21.
10.000 ture bekræfter interesse for dele-elcykler
4.000 borgere har taget godt imod de dele-elcykler, som ni forstadskommuner og Region Hovedstaden har stillet til rådighed for borgerne. De 1.800 cykler har kørt over 10.000 ture p...
Næste skridt for Fremtidens Cirkulære Sundhedssektor
Sundhedssektorens enorme forbrug af engangsprodukter var i fokus, da vi i november samlede hele værdikæden til en dag, hvor vi dykkede ned i løsninger, udfordringer og fremtidige s...
Kan biokul binde CO2 i højbede?
Med 24 højbede, hvor halvdelen indeholder en blanding af biokul, grus og muldjord, mens de øvrige fungerer som kontrolbede uden biokul, vil Vallensbæk Kommune teste potentialet ved...