Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

Bryd din innovationsproces ned

By developer on 29. januar 2019
Gate 21 / Nyheder / Cirkulær Omstilling / Bryd din innovationsproces ned
29. januar 2019

Bryd din innovationsproces ned

Høje-Taastrup Kommune har en ambition om at mindske brugen af nye materialer, når de bygger nyt. De vil være bedre til at genanvende byggematerialer. Kommunen har både nedrivnings- og byggeprojekter planlagt, så der er både byggematerialer at hente og nybyggeri, de kan bruges i. Men det kræver nytænkning af kommunens processer.

af Sara Edske | jan 29, 2019 | Cirkulær Omstilling

I november stod Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler på scenen på konferencen Mission Innovation og fortalte om kommunens forsøg med at gøre deres behandling af byggematerialer mere cirkulære.

Borgmesterens eksempler kommer blandt andet fra Cleantech TIPP-projektet, hvor kommunens miljøafdeling har deltaget, og det er da også i afdelingerne, at eksemplerne er opstået ifølge borgmesteren:

“Idéen er opstået hos gode medarbejdere i vores administration. Jeg tror på, at de politiske klimaambitioner og at den generelle tænkning, vi har i Høje-Taastrup Kommune om at være en udviklingsorienteret kommune, som godt tør tage nye skridt, har været med til at skabe en kultur, som har gjort, at vores medarbejdere har fået øje på de her løsninger.”

Fra miljømedarbejder Erika Yates’ stol var der ikke et overblik eller adgang til hele processen omkring nedrivning og nybyggeri, så hun tog kontakt til ejendomsafdelingen og udbudskontoret for at blive klogere og for at få de personer, der sidder med andre dele af opgaven, med på opgaven. På den måde blev processen åbnet op og bredt ud. Der er ikke nogen fast opskrift på at finde de rigtige personer at tale med, da det er meget personafhængigt. En samarbejdsvillig og engageret sagsbehandler kan være nøglen til hele dit projekt, og de vil ofte rigtig gerne være med. Erika blev mødt med meget interesse, så mulighederne for at komme videre var gode. Men alle steder blev hun mødt af samme reaktion – ”det er en god idé, men hvordan gør vi?”

Bryd processen op i mindre dele

For at komme i gang startede de med at bryde processen op i mindre dele.

”En del af mit job er at sørge for, at byggeaffald bliver håndteret rigtigt. I den forbindelse bliver der lavet en gennemgang af bygningen for at kortlægge farlige stoffer. Derfor kan man i princippet bare stille et ekstra spørgsmål om kortlægning af bygningernes materialer til genanvendelse. Dialog med private virksomheder har givet os en bedre forståelse for, hvor udfordringerne ligger i forhold til genanvendelse. Så har vi kunne målrette vores indsats for at gøre det mere gennemskueligt,” fortæller Erika Yates.

Byggeprojekter planlægges mange år ud i fremtiden, og på det tidspunkt det bliver offentliggjort, kan det allerede være for sent at få innovation ind i processen. Den faglige viden og ønsket om at tage højde for genbrug er derfor vigtig at få med tidligt i udbudsprocessen, fordi der kan være mange gevinster at hente. Kommunen har også mange muligheder for at udnytte viden fra private aktører for at gøre et udbud skarpere.

Politisk velvilje og ledelsesmæssig opbakning

Selv om initiativet er kommet fra engagerede medarbejder, så er ledelsens opbakning nødvendig. Det kræver et økonomisk råderum at ændre arbejdsgangene og gøre nogle ting lidt anderledes, fordi der kan være en øget risiko.

Erika deler borgmesterens opfattelse af, at kommunens ledelse gør meget for at fremme innovationen ved at give plads til ildsjælene. Hun har haft rum til at finde de rigtige veje i administrationen, og opbakningen ovenfra har været afgørende.

En kommune er en stor og siloopdelt organisation. Forandring kræver medarbejdere, der er nysgerrige og opsøgende. Det er personer, der tager teten og starter med at spørge og med at brede en dagsorden ud, så den inkluderer de relevante aktører til at skabe den nødvendige innovation.

Hvis kommunen kan tage den risiko på sig, så er erfaringen, at der er langt bedre muligheder for at få samarbejdspartnere til at tage chancer og gøre noget nyt. I Høje-Taastrup har man samarbejdet med boligforeningen KAB om nedrivningen af deres boliger i Taastrupgaard. Betonen i bygningerne er blevet testet af firmaet Pelcon, som nu er i gang med at vejlede kommunen i, hvordan den kan bruges igen.

”Det kræver at du taler med en masse personer og finder ildsjælene. På den måde får du spredt dit projekt ud og skabt det nødvendige ejerskab for at få det tværfaglige arbejde op at stå” lyder Erikas råd til andre kommunale medarbejdere, der gerne vil innovere de vanlige kommunale arbejdsgange. ”Det tager tid, for du får de bedste resultater, hvis du afsætter tid specifikt til opgaven og er skarp på at følge op.”

I Høje-Taastrup slutter arbejdet ikke, når Cleantech TIPP-projektet slutter. Her mener de nemlig, at det fortsat vil være vigtigt at bruge ressourcer på at få skabt de nye og bedre løsninger.

Stor folkelig opbakning til kommunernes klimahandling
25. maj 2025
Energi, Mobilitet, Cirkulær Omstilling, Bygninger, Data, Klimaplaner, Arealer

Stor folkelig opbakning til kommunernes klimahandling

De danske kommuner har i høj grad borgernes opbakning i arbejdet med den grønne dagsorden, og klimaet vil for hver tredje vælger have stor betydning for, hvor krydset sættes ved de...

Læs mere
Sæt dit præg på årets konference for en cirkulær sundhedssektor
14. maj 2025
Cirkulær Omstilling

Sæt dit præg på årets konference for en cirkulær sundhedssektor

Konferencen om Fremtidens Cirkulære Sundhedssektor vender tilbage – og du kan sætte dit præg på programmet. Vi etablerer en faglig sparringsgruppe, der skaber rammen for konference...

Læs mere
Nyt netværk vil forvandle opskyllet tang og ålegræs til ressource
5. maj 2025
Cirkulær Omstilling

Nyt netværk vil forvandle opskyllet tang og ålegræs til ressource

Et nyt kystnetværk åbner dørene for alle, der arbejder med – eller er nysgerrige på – mulighederne i strandopskyl som tang og ålegræs. Målet er at dele viden, udvikle løsninger og ...

Læs mere
Tema: Cirkulær Omstilling.
Share
ForrigeInnovationspartnerskaber er katalysator til udvikling
NæsteBornholm kobler innovation og udbud
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2025 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej