SLU – Sveriges lantbruksuniversitet – har udarbejdet et faktablad om vådlægningsprojekter, deres klimafordele, implementering, barrierer og muligheder. Faktabladet er udarbejdet i Interreg ÖKS-projektet Land4Climate.
I både Sverige og Danmark er der et stigende fokus på at vådlægge såkaldte organogene jorde – det vil sige tørvejorde.
Oprettelse af vådområder for næringsstoftilbageholdelse, biodiversitet og rekreation er noget, som begge lande har arbejdet med i mange år, mens vådlægning af organogene jorde med det formål at reducere kuldioxidudledningen er et relativt nyt og voksende politik- og indsatsområde både internationalt og nationalt.
Dræning af jord begyndte i midten af det 19. århundrede og fortsatte indtil 1990’erne med det formål at forbedre produktionen på landbrugs- og skovbrugsarealer. Det har resulteret i, at den store mængde organisk materiale, der er lagret siden istiden, er blevet udsat for ilt. Nedbrydningsprocessen, som denne eksponering medfører, har ført til store udledninger af drivhusgasser. Ved at genoprette det oprindelige vandniveau i disse områder kan fortsat nedbrydning af kulstof og dermed udledning af blandt andet kuldioxid forhindres. Foranstaltninger til at genoprette naturlige vandforhold i landskabet kaldes vådlægning.
Sammenfatning
Vådlægning af tørveholdig jord som et klimatiltag kan bringe store fordele for både kommuner og samfundet som helhed. Det kan ofte implementeres til relativt lave omkostninger (opfyldning af grøfter) og give flere synergieffekter – som øget biodiversitet og et grundlag for mere rekreation – eksempelvis i form af et rigere fugleliv og gode steder til fuglekiggeri. Hvis vådlægning kan kombineres med forretningsaktiviteter såsom at tilbyde plads til solceller, kan det give lodsejere økonomiske fordele. Der er dog mange aspekter at se nærmere på, såsom anbefalinger vedrørende design og multifunktionelle løsninger til forskellige lokationer med forskellige forhold, såsom nærhed til byområder og geofysiske forhold. Kompensationsniveauer og organisationsmodeller, der letter kommunikation og en mere effektiv implementering af både større og mindre projekter, er også vigtige at gennemgå.
Implementering af lavbundsprojekt
Implementering af lavbundsprojekt
SLU – Sveriges lantbruksuniversitet – har udarbejdet et faktablad om vådlægningsprojekter, deres klimafordele, implementering, barrierer og muligheder. Faktabladet er udarbejdet i Interreg ÖKS-projektet Land4Climate.
Indledning
I både Sverige og Danmark er der et stigende fokus på at vådlægge såkaldte organogene jorde – det vil sige tørvejorde.
Oprettelse af vådområder for næringsstoftilbageholdelse, biodiversitet og rekreation er noget, som begge lande har arbejdet med i mange år, mens vådlægning af organogene jorde med det formål at reducere kuldioxidudledningen er et relativt nyt og voksende politik- og indsatsområde både internationalt og nationalt.
Dræning af jord begyndte i midten af det 19. århundrede og fortsatte indtil 1990’erne med det formål at forbedre produktionen på landbrugs- og skovbrugsarealer. Det har resulteret i, at den store mængde organisk materiale, der er lagret siden istiden, er blevet udsat for ilt. Nedbrydningsprocessen, som denne eksponering medfører, har ført til store udledninger af drivhusgasser. Ved at genoprette det oprindelige vandniveau i disse områder kan fortsat nedbrydning af kulstof og dermed udledning af blandt andet kuldioxid forhindres. Foranstaltninger til at genoprette naturlige vandforhold i landskabet kaldes vådlægning.
Sammenfatning
Vådlægning af tørveholdig jord som et klimatiltag kan bringe store fordele for både kommuner og samfundet som helhed. Det kan ofte implementeres til relativt lave omkostninger (opfyldning af grøfter) og give flere synergieffekter – som øget biodiversitet og et grundlag for mere rekreation – eksempelvis i form af et rigere fugleliv og gode steder til fuglekiggeri. Hvis vådlægning kan kombineres med forretningsaktiviteter såsom at tilbyde plads til solceller, kan det give lodsejere økonomiske fordele. Der er dog mange aspekter at se nærmere på, såsom anbefalinger vedrørende design og multifunktionelle løsninger til forskellige lokationer med forskellige forhold, såsom nærhed til byområder og geofysiske forhold. Kompensationsniveauer og organisationsmodeller, der letter kommunikation og en mere effektiv implementering af både større og mindre projekter, er også vigtige at gennemgå.
Detaljer om udgivelsen
Udgiver: SLU – Sveriges lantbruksuniversitet i regi af Land4Climate, Gate 21
Udgivelsen er på svensk.
Udgivet: September 2024