På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til stråtag, biogas eller naturbeskyttelse. Formålet var at optimere anvendelsen af tagrør ud fra et kaskadeprincip – først til højværdi som for eksempel tage, herefter til energi. Høsten blev gennemført i august–september frem for den traditionelle vinterhøst for at opnå højere gasudbytte. Den sene høst medførte dog store mængder bladmasser, som gjorde arbejdet vanskeligt. Erfaringen peger på behov for ny høstteknologi, der kan håndtere tæt vegetation med mindre bemanding.
Tagrør bruges i dag allerede i byggeriet til stråtage, men hele 85 procent af de danske stråtage importeres fra udlandet, blandt andet fra Kina og Østeuropa. Importen er klimabelastende, og det er derfor oplagt at udforske, hvordan lokale tagrør kan erstatte de importerede tagrør. Det har Vallensbæk Kommune undersøgt i Power Bio.
I Vallensbæk Kommunes vådområder vokser tagrør i stor skala. De dækker cirka 20 hektar og spreder sig hurtigt, hvis de ikke holdes nede. Hvis tagrørene ikke slås, kan de hurtigt brede sig og skabe en ensformig bevoksning, som mindsker mulighederne for en rigere biodiversitet. Vallensbæk Kommune arbejder derfor for at finde nye løsninger på at pleje naturen og forbedre biodiversiteten i området.
Kommunen har derfor indgået et samarbejde med tækkemanden Thomas Guld, der lever af at bygge tage med danske tagrør. For ham er tagrørene et værdifuldt råmateriale. Og de rør, der er for gamle eller beskadigede til at bruge i byggeriet, bliver sendt videre til Ringsted Biogas. På den måde kan Vallensbæk Kommune omsætte et restprodukt til en ressource, der både kan blive til huse og energi.
Udfordringen
For at pleje naturen i området og styrke biodiversiteten har Vallensbæk Kommune i første omgang forsøgt at holde tagrørene nede med græssende køer. Men dyrene har ikke haft tilstrækkelig effekt, og metoden har vist sig både dyr og ineffektiv. Kommunen har derfor suppleret med høstslæt – altså slåning og indsamling af tagrørene.
At lade de slåede rør blive liggende er heller ikke en holdbar løsning. Tagrør nedbrydes langsomt på grund af deres høje indhold af lignin, og over tid vil de danne et tykt lag dødt plantemateriale. Det forhindrer nye planter i at spire frem, lukker lyset ude og truer biodiversiteten i moseområdet.
Over tid ville rørene langsomt have hobet sig op, hævet terrænet og på sigt gjort området mere tørt. En af de vigtigste elementer i at fremme biodiversitet er tilstedeværelsen af fugt. Samtidig har det været en udfordring at høste og fjerne rørene, da der ikke er nogen efterspørgsel på materialet.
“Tagrør er et produkt, som de færreste gerne vil have fingrene i, og det har ikke ret meget værdi, medmindre man gør noget ved det.”
– June Thomsen, klimakoordinator i Vallensbæk Kommune
Metode: Samarbejde mellem kommune, tagdækker og biogasanlæg
For at finde en løsning rakte Vallensbæk Kommune ud til Thomas Guld. Han er en af de få tækkemænd i Danmark, der satser på danske tagrør frem for importerede. I dag bliver hele 85 procent af de tagrør, der bruges i Danmark, importeret – hovedsageligt fra Asien. Det vil sige, at der hvert år kommer mere end to millioner bundter tagrør fra de asiatiske lande – og størstedelen kommer fra Kina, og transporten fra Kina udleder ifølge Social- og Boligstyrelsen mere end 30 gange så meget CO₂ som danske rør.
I september 2025 høstede Thomas Guld de første rør i Vallensbæk med en specialbygget maskine, der kan køre i vådområder med op til en halv meter vand. Den første høst var for gammel til brug på tage og blev sendt videre til Ringsted Biogas, hvor man nu tester, om de hårdføre planter med forbehandling og neddeling kan omsættes til energi.
Perspektiver
Hvis biogastesten lykkes, vil Vallensbæk Kommune have fundet en cirkulær model, hvor alle tagrør fra naturplejen kan bruges – enten til byggeri eller til energi. På den måde får tækkemanden adgang til lokale materialer, energisektoren får en ny ressource, og kommunen slipper af med et restprodukt, der ellers ville forringe biodiversiteten.
Projektet rækker også ud over Vallensbæk. I en branche, hvor langt størstedelen af materialerne i dag er importeret, kan danske tagrør mindske afhængigheden af Asien og reducere klimaaftrykket markant. Og i byggeriet er der allerede nye regler, som sætter loft over, hvor meget CO₂ materialer må udlede. Her kan lokale tagrør blive en fordel.
“Det er også en god fortælling, at man har et klassisk, gammelt dansk håndværk, der bruger nogle materialer, som er så bæredygtige, som de kan være.”
– June Thomsen, klimakoordinator i Vallensbæk Kommune
Resultaterne fra biogastesten forventes i efteråret 2025. Indtil da er optimismen stor: Vallensbæk, Thomas Guld og Ringsted Biogas ser alle muligheden for at forvandle en vanskelig biomasse til en gevinst for både naturen, erhvervet og klimaet.
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partnere: Vallensbæk Kommune og Ringsted Biogas
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Løsning: “Kaskadeanvendelse af tagrør – biogas, stråtag og biokul i Vallensbæk” udarbejdet af Vallensbæk Kommune
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...
I Power Bio er der gennemført flere undersøgelser, som belyser, hvordan opskyllet ålegræs kan indgå i nye værdikæder og anvendes i højværdiprodukter. To cases viser forskellige til...
Tema: Kaskadeudnyttelse af tagrør – fra høj værdi til energi
Kaskadeudnyttelse af tagrør
Vallensbæks tagrør bliver til nye tage og biogas
Partnere: Vallensbæk Kommune og Ringsted Biogas
Om indsatsen
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til stråtag, biogas eller naturbeskyttelse. Formålet var at optimere anvendelsen af tagrør ud fra et kaskadeprincip – først til højværdi som for eksempel tage, herefter til energi. Høsten blev gennemført i august–september frem for den traditionelle vinterhøst for at opnå højere gasudbytte. Den sene høst medførte dog store mængder bladmasser, som gjorde arbejdet vanskeligt. Erfaringen peger på behov for ny høstteknologi, der kan håndtere tæt vegetation med mindre bemanding.
Tagrør bruges i dag allerede i byggeriet til stråtage, men hele 85 procent af de danske stråtage importeres fra udlandet, blandt andet fra Kina og Østeuropa. Importen er klimabelastende, og det er derfor oplagt at udforske, hvordan lokale tagrør kan erstatte de importerede tagrør. Det har Vallensbæk Kommune undersøgt i Power Bio.
I Vallensbæk Kommunes vådområder vokser tagrør i stor skala. De dækker cirka 20 hektar og spreder sig hurtigt, hvis de ikke holdes nede. Hvis tagrørene ikke slås, kan de hurtigt brede sig og skabe en ensformig bevoksning, som mindsker mulighederne for en rigere biodiversitet. Vallensbæk Kommune arbejder derfor for at finde nye løsninger på at pleje naturen og forbedre biodiversiteten i området.
Kommunen har derfor indgået et samarbejde med tækkemanden Thomas Guld, der lever af at bygge tage med danske tagrør. For ham er tagrørene et værdifuldt råmateriale. Og de rør, der er for gamle eller beskadigede til at bruge i byggeriet, bliver sendt videre til Ringsted Biogas. På den måde kan Vallensbæk Kommune omsætte et restprodukt til en ressource, der både kan blive til huse og energi.
Udfordringen
For at pleje naturen i området og styrke biodiversiteten har Vallensbæk Kommune i første omgang forsøgt at holde tagrørene nede med græssende køer. Men dyrene har ikke haft tilstrækkelig effekt, og metoden har vist sig både dyr og ineffektiv. Kommunen har derfor suppleret med høstslæt – altså slåning og indsamling af tagrørene.
At lade de slåede rør blive liggende er heller ikke en holdbar løsning. Tagrør nedbrydes langsomt på grund af deres høje indhold af lignin, og over tid vil de danne et tykt lag dødt plantemateriale. Det forhindrer nye planter i at spire frem, lukker lyset ude og truer biodiversiteten i moseområdet.
Over tid ville rørene langsomt have hobet sig op, hævet terrænet og på sigt gjort området mere tørt. En af de vigtigste elementer i at fremme biodiversitet er tilstedeværelsen af fugt. Samtidig har det været en udfordring at høste og fjerne rørene, da der ikke er nogen efterspørgsel på materialet.
– June Thomsen, klimakoordinator i Vallensbæk Kommune
Metode: Samarbejde mellem kommune, tagdækker og biogasanlæg
For at finde en løsning rakte Vallensbæk Kommune ud til Thomas Guld. Han er en af de få tækkemænd i Danmark, der satser på danske tagrør frem for importerede. I dag bliver hele 85 procent af de tagrør, der bruges i Danmark, importeret – hovedsageligt fra Asien. Det vil sige, at der hvert år kommer mere end to millioner bundter tagrør fra de asiatiske lande – og størstedelen kommer fra Kina, og transporten fra Kina udleder ifølge Social- og Boligstyrelsen mere end 30 gange så meget CO₂ som danske rør.
I september 2025 høstede Thomas Guld de første rør i Vallensbæk med en specialbygget maskine, der kan køre i vådområder med op til en halv meter vand. Den første høst var for gammel til brug på tage og blev sendt videre til Ringsted Biogas, hvor man nu tester, om de hårdføre planter med forbehandling og neddeling kan omsættes til energi.
Perspektiver
Hvis biogastesten lykkes, vil Vallensbæk Kommune have fundet en cirkulær model, hvor alle tagrør fra naturplejen kan bruges – enten til byggeri eller til energi. På den måde får tækkemanden adgang til lokale materialer, energisektoren får en ny ressource, og kommunen slipper af med et restprodukt, der ellers ville forringe biodiversiteten.
Projektet rækker også ud over Vallensbæk. I en branche, hvor langt størstedelen af materialerne i dag er importeret, kan danske tagrør mindske afhængigheden af Asien og reducere klimaaftrykket markant. Og i byggeriet er der allerede nye regler, som sætter loft over, hvor meget CO₂ materialer må udlede. Her kan lokale tagrør blive en fordel.
– June Thomsen, klimakoordinator i Vallensbæk Kommune
Resultaterne fra biogastesten forventes i efteråret 2025. Indtil da er optimismen stor: Vallensbæk, Thomas Guld og Ringsted Biogas ser alle muligheden for at forvandle en vanskelig biomasse til en gevinst for både naturen, erhvervet og klimaet.
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partnere:
Vallensbæk Kommune og Ringsted Biogas
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Løsning: “Kaskadeanvendelse af tagrør – biogas, stråtag og biokul i Vallensbæk” udarbejdet af Vallensbæk Kommune
Notat: “Forbehandling af tagrør” udarbejdet af Roskilde Universitet
Notat: “Tagrør i biogasanlæg” udarbejdet af Roskilde Universitet
Flere indsatser
Her kan du dykke ned i flere resultater og erfaringer fra projektet Power Bio.
Tema: Halm til biogas
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Tema: Udbud på slåning og opsamling af græs
Rudersdal Kommune udviklede et nyt udbud for græsslåning og opsamling, hvor bæredygtighed blev vægtet højere gennem markedsdialog.
Tema: Græs til biokul
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
Tema: Biokul i bede
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Tema: Indsamling af strandopskyl
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
Tema: Kystnetværket – Strandopskyl og kystressourcer i Danmark og Sverige
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Tema: Biomasseværktøj
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Tema: Græs til biogas
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...
Tema: Byggematerialer af strandopskyl
I Power Bio er der gennemført flere undersøgelser, som belyser, hvordan opskyllet ålegræs kan indgå i nye værdikæder og anvendes i højværdiprodukter. To cases viser forskellige til...