Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

PowerBio

By mikkel.barfod.boll@gate21.dk on 16. januar 2023
/Energi/PowerBio

Power Bio

For at nå i mål med den grønne omstilling skal biomassen udnyttes bedre end tilfældet er i dag. Vi skal se biomasse som værdifulde råstoffer og lære at udnytte dem bedst muligt med omtanke for både miljø og klima. I projektet arbejder mere end 20 danske og svenske partnere sammen for at udvikle og teste løsninger, der forvandler rest-biomasse til produkter med højere værdi.

  • Om projektet
  • Hold dig opdateret med Power Bio Community

Om projektet

PowerBio øger udbuddet af biomasse til grøn energi og produktion af højværdiprodukter

Opskyllet tang på strandbredderne og afklippet græs i vejkanten er værdifulde ressourcer. Biomassen kan bruges til grøn energi og til at udvikle produkter af høj værdi, som for eksempel byggematerialer, men bliver alt for sjældent udnyttet. Det gør projektet Power Bio op med.

Vi skal se alle typer biomasse som værdifulde råstoffer og lære at udnytte dem bedst muligt med omtanke for både miljø og klima.

Vi har ikke råd til, at biomassen ligger og rådner i vejkanter og på strande eller bliver deponeret eller brændt. Vi skal i stedet anvende biomassen til både vedvarende energiproduktion og til produktion af højværdiprodukter. På den måde vil biomassen bidrage til omstilling af energisektoren, og til andre sektorer som er afhængige af fossile råstoffer eller meget energitunge processer, for eksempel olie til plast, flybrændstof og stenuld til isolering.

For at det bliver en rentabel forretning at indsamle biomassen, er det afgørende, at biomassen bliver udnyttet til en så høj værdi som muligt.

 

Vi finder best practice gennem samarbejde

Projektets partnere viser vejen til best practice for at udnytte hver enkelt biomasse optimalt og til flere formål; energi, højværdiprodukter og CO2-lagring.

Gennem samarbejde på tværs af kommuner, virksomheder og praksisnær forskning vil projektet understøtte implementering af konkrete indsatser indenfor indsamling og anvendelse. Projektets mange kommunale partnere giver et unikt grundlag for at kunne samle større mængder biomasse. Dette kræver dialog mellem indsamlingsaktører, biomasseejere og virksomheder, så biomassen rent faktisk vil blive anvendt.

Der bygges på erfaringer fra Interreg-projektet Greater Bio, hvor det blandt andet blev klargjort, at skalering og vidensdeling er afgørende for at restbiomasse kan spille en større rolle i den grønne omstilling.

Netop derfor er det grænseregionale fokus i projektet afgørende for at kunne opbygge de nødvendige mængder og kompetencer, hvilket på sigt kan føre til en egentlig biomasseklynge til gavn for erhvervsudviklingen i regionen.

De gode løsninger kræver et samspil mellem kommuner og virksomheder. Derfor arbejdes med markedsinnovation i en tværgående arbejdspakke, hvor kommuner i samspil med potentielle biomasseaftagere kan præcisere behov, og hvor virksomheder kan komme med løsninger inden for både indsamlingsteknologier og anvendelse af restbiomasse til energiløsninger og nye produkter.

En række vidensinstitutioner vil støtte virksomhederne og give adgang til data, testfaciliteter og materiale. En af nøglerne til vurdering og prioritering af anvendelse af restbiomasse, er videreudvikling og udrulning af et biomassevurderingsværktøj fra Greater Bio projektet. Værktøjet kortlægger biomassepotentialer ift. mængder, kvalitet og klimaaftryk ved forskellig anvendelse, samt vægter biogaspotentiale kontra højværdiprodukt-potentiale til gavn for morgendagens biobaserede løsninger.

Power Bio skaber volumen i den grønne omstilling gennem grænseregionalt, geografisk bredt samarbejde med fokus på græs, tang og halm til gavn for forsyningssikkerhed, miljø og økonomi.

Partnere
  • Business LF (BLF)
  • Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
  • Energikontor Syd (Biogas Syd)
  • Greve Kommune
  • Halsnæs Kommune
  • Hørsholm Kommune
  • I/S Strandparken
  • Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO)
  • Køge Kommune
  • Lunds kommun
  • Lunds universitet
  • Malmö stad
  • NSR
  • Ringsted Biogas
  • Roskilde Universitet (RUC)
  • Rudersdal Kommune
  • Solserv
  • Søuld
  • Sustainable Business Hub
  • Teknologisk Institut (TI)
  • Tomelilla kommun
  • Trelleborg Kommun
  • Vallensbæk Kommune
Luna Naja Rosendal Katz
Kontakt

Luna Naja Rosendal
Projektleder
luna.naja.rosendal.katz@gate21.dk

Varighed

Januar 2023 – januar 2026

Budget

4.291.360 EUR. Heraf bevilgede EU-midler: 2.574.813 EUR

Hold dig opdateret med Power Bio Community

Bliv en del af vores community og få adgang til viden og værktøjer

I projektet Power Bio arbejder mere end 20 danske og svenske partnere sammen for at udvikle og teste løsninger, der forvandler rest-biomasse som afklippet græs, opskyllet tang og halm, til produkter med høj værdi. Videndeling er et kerneelement i projektet. Vi har nemlig stor glæde af hinandens erfaringer og viden, når vi sammen jagter det fælles mål: at udbrede, skalere og forankre løsninger for cirkulær udnyttelse af biomasse.

Derfor inviterer partnerne i projektet alle interesserede inden for i Power Bio Community — et lærings- og erfaringsnetværk for kommuner, virksomheder og andre, som arbejder professionelt med biomasse. Som en del af netværket får du mulighed for at følge projektets læringer og resultater, og deltage i faglige arrangementer og udviklingsmøder, herunder markedsdialoger på tværs af offentlige og private aktører.

Det er gratis at blive en del af Power Bio Community. Alt du skal gøre er at tilmelde dig herunder.

Velkommen til Power Bio’s community!




Podio – CRM done right

Nyheder

Sådan forvandler iværksættere tang og græs til nye produkter
Innovative iværksættere giver kommunernes biomasse nyt liv

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev fra 7. oktober 2024
Nyhedsbrev fra 22. december 2023

Share
ForrigeBæredygtig Bundlinje 2.0
NæsteFremtidens Grønne Iværksættere
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2025 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej