Hvorfor opstår modstand mod grønne projekter – og hvad kan vi lære?
Erfaringerne fra vindmølleprojekter kan give vigtig læring til andre grønne projekter, hvor lokal opbakning er afgørende. Ifølge professor Julia Kirch Kirkegaard handler lokal modstand sjældent kun om støj eller udsigt. Konflikterne opstår også, når borgere føler sig koblet af beslutningerne og ikke oplever reel indflydelse.
Den grønne omstilling forandrer landskaber og lokalområder. Solcelleparker, vindmøller og materialestationer til genbrugte byggematerialer fylder i det lokale landskab, og det møder ofte modstand fra borgere.
I en række interviews undersøger projektet CirCoFin, hvad erfaringerne fra vedvarende energiprojekter kan lære os om at skabe lokal opbakning til grønne projekter. Vi har talt med professor ved DTU Management Julia Kirch Kirkegaard, der forsker i energi og samfund, om borgerinddragelse og lokal modstand i den grønne omstilling.
Modstand opstår, når borgere føler sig koblet af
Ifølge Julia Kirch Kirkegaard er det svært at skabe lokal opbakning til vedvarende energiprojekter. Faktisk indleder hun interviewet med at fortælle, at der ikke findes mange succesfulde eksempler.
Vindprojekterne er blevet større, mere komplekse og mere profitdrevne, hvilket har gjort det sværere for lokale borgere at føle ejerskab til dem.
”Nogle gange opstår der konflikt, fordi folk oplever, at der kommer nogen udefra, som vil tjene en masse penge på deres bekostning.”
Julia Kirch Kirkegaard, professor ved DTU Management
Kompensation løser ikke nødvendigvis konflikterne
Historisk har vindmølleprojekter haft en tradition med vindmøllelaug og lokalt medejerskab. Men de modeller fylder langt mindre i dag, efterhånden som markedet er blevet mere konsolideret.
“Man skal prøve, om man kan genfinde noget af det tabte fra andelsbevægelsen og det lokale medejerskab,” siger Julia Kirch Kirkegaard.
Forsøg på nye medejerskabsordninger har, ifølge hende, ikke haft den ønskede effekt. Blandt andet blev en køberetsordningen, hvor borgere kunne købe andele i projekter, kritiseret for både at være for dyr og for at ende hos folk, der allerede havde penge eller ejede dele af projekterne i forvejen. Heller ikke den senere VE-bonusordning eller øvrige kompensationsordninger til naboer har ifølge hende helt haft den tilsigtede effekt.
”Diskussionen kommer hurtigt til at handle om, hvad der er “nok”, og hvor grænsen skal gå. Nogle oplever beløbet som for lavt, mens andre ser det som en form for bestikkelse,” siger Julia Kirch Kirkegaard.
Lokale løsninger skal give mening lokalt
Ifølge Julia Kirch Kirkegaard afhænger lokal opbakning i høj grad af, om projekterne skaber værdi i det konkrete lokalsamfund:
”Det handler om at finde ud af, hvad der er behov for i det specifikke lokalsamfund. Det er sjældent det samme.”
Hun peger på, at vindmølleprojekter for eksempel kan bidrage med stisystemer, biodiversitet, lokale fonde eller støtte til lokale institutioner, så projekterne også tilfører området ny værdi og sammenhængskraft.
”Det kræver, at udviklerne er med på, at det ikke er one size fits all. Men at man reelt undersøger, hvad lokal værdi er her. Det kræver nogle gode ører og snakke.”
Julia Kirch Kirkegaard, professor ved DTU Management
Reel indflydelse og tidlig inddragelse
Samtidig er det afgørende, at borgere oplever reel indflydelse på projekterne, og at der er mulighed for at flytte lidt på tingene. Ifølge professoren oplever mange borgere, at de bliver inddraget for sent, når de væsentlige beslutninger allerede er truffet.
“Så kommer eksperter og forklarer klimadagsordenen og viser grafer, men glemmer at høre, hvad der berører de her folk, og hvad de bekymrer sig om. Det bliver ofte for meget envejskommunikation.”
Ifølge hende handler det om at skabe mere tovejskommunikation og tage lokale bekymringer alvorligt. Hun understreger samtidig, at lokale borgere også besidder en vigtig viden om området, som ikke nødvendigvis fremgår af tekniske kort og beregninger.
Adgang til jord og lodsejeraftaler kan også skabe lokale konflikter, hvis naboer oplever, at nogle tjener penge på projekterne, mens andre står tilbage med konsekvenserne:
“Det bliver tit det der med, at det bare er et skuespil, at vi bliver inddraget, og at det alligevel er os, der skal betale omkostningerne i form af ændret udsyn og alt muligt andet, mens der er andre, der tjener en masse penge.”
Ifølge Julia Kirch Kirkegaard kan den oplevelse skabe både vrede, jalousi og lokale konflikter – særligt hvis borgermøder først bliver holdt, når aftaler og kontrakter allerede er på plads.
Energifællesskaber kan skabe større ejerskab
Julia Kirch Kirkegaard peger blandt andet på eksempler fra Californien, hvor lokale energifællesskaber går sammen om at dele og købe grøn strøm som en del af en mere decentral tilgang til energisystemet. Ifølge hende kan initiativer, der er drevet af klimaaktivisme og på borgernes eget initiativ, give en større følelse af at være en del af energiomstillingen.
”Vi har også brug for store vindmølleparker, men jeg tror virkelig på, det ville være godt, hvis man ikke tænkte det som enten-eller, men mere både-og, så vi faktisk også kunne have noget, der var mere lokalt forankret og decentraliseret.”
Julia Kirch Kirkegaard, professor ved DTU Management
Tidlig inddragelse, lokal forankring og forståelse af behov
Ifølge Julia Kirch Kirkegaard viser erfaringerne fra vedvarende energiprojekter, at lokal modstand sjældent kan reduceres til spørgsmål om støj eller udsigt alene. Konflikterne handler også om ejerskab, retfærdighed og oplevelsen af at blive hørt i processer, der forandrer lokalområderne.
Samtidig peger hun på, at der ikke findes én model, der virker alle steder. Skal der skabes lokal opbakning til fremtidens grønne projekter, kræver det både tidlig inddragelse, lokal forankring og en reel forståelse for de behov og bekymringer, der findes i det enkelte lokalsamfund.
Om CirCoFin
CirCoFin er et europæisk projekt, hvor partnere fra Danmark, Tyskland, Portugal og Skotland arbejder for at fremme cirkulært byggeri og øge genbruget af byggematerialer.
I Danmark udvikler Gate 21, Smith Innovation og Circue i samarbejde med en række partnere en model for en regional materialestation – en såkaldt Circular Construction Hub – som skal kombinere fysisk lager og logistik med en digital platform for dokumentation og deling af genbrugsmaterialer.
Projektet skal udvikle økonomisk bæredygtige modeller, der kan gøre cirkulære løsninger attraktive for investeringer og lettere at skalere i stor skala. Målet er at skabe et stærkere marked for genbrugsmaterialer og bidrage til den cirkulære omstilling i byggeriet.
Frederiksberg Kommune har udviklet et værktøj, der gør det muligt løbende at følge vejen mod klimaneutralitet i 2030. Værktøjet digitaliserer kommunens klimaplan og samler data om ...
En cirkulær anvendelse af råstoffer i forbindelse med anlæg af en ny cykelsti i Holbæk har resulteret i store økonomiske besparelser. Resultaterne kan bane vejen for kommende proje...
Hvorfor opstår modstand mod grønne projekter – og hvad kan vi lære?
Hvorfor opstår modstand mod grønne projekter – og hvad kan vi lære?
Erfaringerne fra vindmølleprojekter kan give vigtig læring til andre grønne projekter, hvor lokal opbakning er afgørende. Ifølge professor Julia Kirch Kirkegaard handler lokal modstand sjældent kun om støj eller udsigt. Konflikterne opstår også, når borgere føler sig koblet af beslutningerne og ikke oplever reel indflydelse.
Den grønne omstilling forandrer landskaber og lokalområder. Solcelleparker, vindmøller og materialestationer til genbrugte byggematerialer fylder i det lokale landskab, og det møder ofte modstand fra borgere.
I en række interviews undersøger projektet CirCoFin, hvad erfaringerne fra vedvarende energiprojekter kan lære os om at skabe lokal opbakning til grønne projekter. Vi har talt med professor ved DTU Management Julia Kirch Kirkegaard, der forsker i energi og samfund, om borgerinddragelse og lokal modstand i den grønne omstilling.
Modstand opstår, når borgere føler sig koblet af
Ifølge Julia Kirch Kirkegaard er det svært at skabe lokal opbakning til vedvarende energiprojekter. Faktisk indleder hun interviewet med at fortælle, at der ikke findes mange succesfulde eksempler.
Vindprojekterne er blevet større, mere komplekse og mere profitdrevne, hvilket har gjort det sværere for lokale borgere at føle ejerskab til dem.
Kompensation løser ikke nødvendigvis konflikterne
Historisk har vindmølleprojekter haft en tradition med vindmøllelaug og lokalt medejerskab. Men de modeller fylder langt mindre i dag, efterhånden som markedet er blevet mere konsolideret.
“Man skal prøve, om man kan genfinde noget af det tabte fra andelsbevægelsen og det lokale medejerskab,” siger Julia Kirch Kirkegaard.
Forsøg på nye medejerskabsordninger har, ifølge hende, ikke haft den ønskede effekt. Blandt andet blev en køberetsordningen, hvor borgere kunne købe andele i projekter, kritiseret for både at være for dyr og for at ende hos folk, der allerede havde penge eller ejede dele af projekterne i forvejen. Heller ikke den senere VE-bonusordning eller øvrige kompensationsordninger til naboer har ifølge hende helt haft den tilsigtede effekt.
”Diskussionen kommer hurtigt til at handle om, hvad der er “nok”, og hvor grænsen skal gå. Nogle oplever beløbet som for lavt, mens andre ser det som en form for bestikkelse,” siger Julia Kirch Kirkegaard.
Lokale løsninger skal give mening lokalt
Ifølge Julia Kirch Kirkegaard afhænger lokal opbakning i høj grad af, om projekterne skaber værdi i det konkrete lokalsamfund:
”Det handler om at finde ud af, hvad der er behov for i det specifikke lokalsamfund. Det er sjældent det samme.”
Hun peger på, at vindmølleprojekter for eksempel kan bidrage med stisystemer, biodiversitet, lokale fonde eller støtte til lokale institutioner, så projekterne også tilfører området ny værdi og sammenhængskraft.
Reel indflydelse og tidlig inddragelse
Samtidig er det afgørende, at borgere oplever reel indflydelse på projekterne, og at der er mulighed for at flytte lidt på tingene. Ifølge professoren oplever mange borgere, at de bliver inddraget for sent, når de væsentlige beslutninger allerede er truffet.
“Så kommer eksperter og forklarer klimadagsordenen og viser grafer, men glemmer at høre, hvad der berører de her folk, og hvad de bekymrer sig om. Det bliver ofte for meget envejskommunikation.”
Ifølge hende handler det om at skabe mere tovejskommunikation og tage lokale bekymringer alvorligt. Hun understreger samtidig, at lokale borgere også besidder en vigtig viden om området, som ikke nødvendigvis fremgår af tekniske kort og beregninger.
Adgang til jord og lodsejeraftaler kan også skabe lokale konflikter, hvis naboer oplever, at nogle tjener penge på projekterne, mens andre står tilbage med konsekvenserne:
“Det bliver tit det der med, at det bare er et skuespil, at vi bliver inddraget, og at det alligevel er os, der skal betale omkostningerne i form af ændret udsyn og alt muligt andet, mens der er andre, der tjener en masse penge.”
Ifølge Julia Kirch Kirkegaard kan den oplevelse skabe både vrede, jalousi og lokale konflikter – særligt hvis borgermøder først bliver holdt, når aftaler og kontrakter allerede er på plads.
Energifællesskaber kan skabe større ejerskab
Julia Kirch Kirkegaard peger blandt andet på eksempler fra Californien, hvor lokale energifællesskaber går sammen om at dele og købe grøn strøm som en del af en mere decentral tilgang til energisystemet. Ifølge hende kan initiativer, der er drevet af klimaaktivisme og på borgernes eget initiativ, give en større følelse af at være en del af energiomstillingen.
Tidlig inddragelse, lokal forankring og forståelse af behov
Ifølge Julia Kirch Kirkegaard viser erfaringerne fra vedvarende energiprojekter, at lokal modstand sjældent kan reduceres til spørgsmål om støj eller udsigt alene. Konflikterne handler også om ejerskab, retfærdighed og oplevelsen af at blive hørt i processer, der forandrer lokalområderne.
Samtidig peger hun på, at der ikke findes én model, der virker alle steder. Skal der skabes lokal opbakning til fremtidens grønne projekter, kræver det både tidlig inddragelse, lokal forankring og en reel forståelse for de behov og bekymringer, der findes i det enkelte lokalsamfund.
Om CirCoFin
CirCoFin er et europæisk projekt, hvor partnere fra Danmark, Tyskland, Portugal og Skotland arbejder for at fremme cirkulært byggeri og øge genbruget af byggematerialer.
I Danmark udvikler Gate 21, Smith Innovation og Circue i samarbejde med en række partnere en model for en regional materialestation – en såkaldt Circular Construction Hub – som skal kombinere fysisk lager og logistik med en digital platform for dokumentation og deling af genbrugsmaterialer.
Projektet skal udvikle økonomisk bæredygtige modeller, der kan gøre cirkulære løsninger attraktive for investeringer og lettere at skalere i stor skala. Målet er at skabe et stærkere marked for genbrugsmaterialer og bidrage til den cirkulære omstilling i byggeriet.
Nyt værktøj giver Frederiksberg Kommune løbende overblik over klimaindsatsen
Frederiksberg Kommune har udviklet et værktøj, der gør det muligt løbende at følge vejen mod klimaneutralitet i 2030. Værktøjet digitaliserer kommunens klimaplan og samler data om ...
Fra køkkenbord til klimahandling: Energirådgivning, der virker
I Lyngby-Taarbæk Kommune har man i mere end 10 år hjulpet boligejere i gang med tilskud til personlig energirådgivning – med dokumenteret effekt.
Holbæk Kommune sparer råstoffer og millioner ved anlæg af cykelsti
En cirkulær anvendelse af råstoffer i forbindelse med anlæg af en ny cykelsti i Holbæk har resulteret i store økonomiske besparelser. Resultaterne kan bane vejen for kommende proje...