Gate 21 / Nyheder / Data / Bedre lys skal fremme helbred og velvære hos ældre
28. juni 2023
Bedre lys skal fremme helbred og velvære hos ældre
Hvordan kan ældres sundhed og velvære påvirkes positivt, hvis man benytter den rette belysning? Det er temaet for et internationalt projekt – ENLIGHTENme – med over 20 forskellige partnere, heriblandt Gate 21, som i juni mødtes i Bologna til projektets årlige møde sammen med en række internationale lysfirmaer.
Af Lene Ulsted Carlsen
ENLIGHTENme er et ambitiøst projekt, der involverer ældre borgere i udvalgte områder i Amsterdam (Holland), Bologna (Italien) og Tartu (Estland). I hver by etableres et ”Urban Lighting Lab”, hvor man ser på, hvordan forskellige lysscenarier påvirker ældres sundhedstilstand. Sociologer, biomedicinere og byplanlæggere er involveret, så man både via kvalitative og kvantitative undersøgelser og ved sundhedstjek kan få ny viden om, hvordan belysningen påvirker de ældre borgere.
Indendørs undersøges effekten af en lysterapilampe og udendørs ny belysning på pladser og veje i området. For der er en stigende indsigt i, at en uhensigtsmæssig og forstyrrende lyseksponering om natten eller for lidt lyseksponering i løbet af dagen påvirker folks døgnrytme, sundhed og velvære.
Projektet ønsker i 2025 at kunne præsentere en række retningslinjer for, hvordan lys i byrummet kan bidrage til sundere byer i Europa, samt lægge op til nogle politikker, der baseres på den nyeste viden om lysdesign, og hvad lys kan gøre for forbedret sundhed og velvære.
Projektet inddrager lysfirmaernes viden
Som en del af projektet er der nedsat et Board of Lighting Companies (BLC), som består af 13 internationale firmaer, hvis opgave er at bidrage med viden og erfaring fra deres arbejde med indendørs og udendørs belysning, og som med fordel kan anvendes i projektet.
Gate 21’s rolle i ENLIGHTENme-projektet er at lede Board of Lighting Companies. På den måde kan den viden, Gate 21 har oparbejdet gennem flere store lysprojekter blandt andet Lighting Metropolis, komme dette projekt til gavn.
Det fjerde møde i Board of Lighting Companies lå i forlængelse af det årlige projektmøde i Bologna, og her blev drøftet:
lysdesign, etiske udfordringer,
hvordan man kan sikre gode og klare retningslinjer, der kan tydeliggøre return of investment ved at vælge de kvalitativt bedste løsninger fremfor den på kort sigt billigste men ikke nødvendigvis bedste løsning,
målemetoder,
baseline og standarder samt
vigtigheden af både at fokusere på indendørs og udendørs belysning.
Board of Lighting Companies fortsætter med at følge projektet nøje og vil bidrage med kommentarer til de forskellige udkast til guidelines og politiske anbefalinger, der udarbejdes frem mod foråret 2025, hvor projektet slutter.
Borgerinddragelse skaber engagement og stolthed
Som led i konferencen var der arrangeret et aftenbesøg i Bolognas del af ”Urban Lighting Lab”, hvor borgere og konferencedeltagere mødtes. Der blev fortalt om og demonstreret det lysdesign, der er valgt til en central plads i området. Der kan både vælges det kolde hvide lys til det mere varme, nærmest orange lys for at understøtte de aktiviteter pladsen bliver brugt til.
En stor gruppe borgere var mødt op og deres engagement, interesse og stolthed over at bidrage til et internationalt projekt var stor. Her var der tale om, at borgerne reelt var draget ind i projektet, og ejerskab var skabt.
Omtrent 90 procent af kommunerne i Østdanmark vil ifølge deres klimaplaner arbejde med energibesparelser og -renovering, samt smart bygningsdrift og -styring. Derfor inviterede tre...
Mange borgere uden udsigt til fjernvarme drømmer stadig om en klimavenlig fælles varmeløsning. Læs hvordan Region Sjælland, Region Hovedstaden og Gate 21 hjælper dem videre mod en ...
Etageboliger i Danmark og Sverige, har store muligheder for at bidrage til et fleksibelt og effektivt energisystem. Dette skal realiseres gennem projektet “Grøn Omstilling i Etageb...
Bedre lys skal fremme helbred og velvære hos ældre
Bedre lys skal fremme helbred og velvære hos ældre
Hvordan kan ældres sundhed og velvære påvirkes positivt, hvis man benytter den rette belysning? Det er temaet for et internationalt projekt – ENLIGHTENme – med over 20 forskellige partnere, heriblandt Gate 21, som i juni mødtes i Bologna til projektets årlige møde sammen med en række internationale lysfirmaer.
Af Lene Ulsted Carlsen
ENLIGHTENme er et ambitiøst projekt, der involverer ældre borgere i udvalgte områder i Amsterdam (Holland), Bologna (Italien) og Tartu (Estland). I hver by etableres et ”Urban Lighting Lab”, hvor man ser på, hvordan forskellige lysscenarier påvirker ældres sundhedstilstand. Sociologer, biomedicinere og byplanlæggere er involveret, så man både via kvalitative og kvantitative undersøgelser og ved sundhedstjek kan få ny viden om, hvordan belysningen påvirker de ældre borgere.
Indendørs undersøges effekten af en lysterapilampe og udendørs ny belysning på pladser og veje i området. For der er en stigende indsigt i, at en uhensigtsmæssig og forstyrrende lyseksponering om natten eller for lidt lyseksponering i løbet af dagen påvirker folks døgnrytme, sundhed og velvære.
Projektet ønsker i 2025 at kunne præsentere en række retningslinjer for, hvordan lys i byrummet kan bidrage til sundere byer i Europa, samt lægge op til nogle politikker, der baseres på den nyeste viden om lysdesign, og hvad lys kan gøre for forbedret sundhed og velvære.
Projektet inddrager lysfirmaernes viden
Som en del af projektet er der nedsat et Board of Lighting Companies (BLC), som består af 13 internationale firmaer, hvis opgave er at bidrage med viden og erfaring fra deres arbejde med indendørs og udendørs belysning, og som med fordel kan anvendes i projektet.
Gate 21’s rolle i ENLIGHTENme-projektet er at lede Board of Lighting Companies. På den måde kan den viden, Gate 21 har oparbejdet gennem flere store lysprojekter blandt andet Lighting Metropolis, komme dette projekt til gavn.
Det fjerde møde i Board of Lighting Companies lå i forlængelse af det årlige projektmøde i Bologna, og her blev drøftet:
Board of Lighting Companies fortsætter med at følge projektet nøje og vil bidrage med kommentarer til de forskellige udkast til guidelines og politiske anbefalinger, der udarbejdes frem mod foråret 2025, hvor projektet slutter.
Borgerinddragelse skaber engagement og stolthed
Som led i konferencen var der arrangeret et aftenbesøg i Bolognas del af ”Urban Lighting Lab”, hvor borgere og konferencedeltagere mødtes. Der blev fortalt om og demonstreret det lysdesign, der er valgt til en central plads i området. Der kan både vælges det kolde hvide lys til det mere varme, nærmest orange lys for at understøtte de aktiviteter pladsen bliver brugt til.
En stor gruppe borgere var mødt op og deres engagement, interesse og stolthed over at bidrage til et internationalt projekt var stor. Her var der tale om, at borgerne reelt var draget ind i projektet, og ejerskab var skabt.
ENLIGHTENme er støttet af:
Klimavenlige ejendomme kræver fælles front på tværs af faggrupper
Omtrent 90 procent af kommunerne i Østdanmark vil ifølge deres klimaplaner arbejde med energibesparelser og -renovering, samt smart bygningsdrift og -styring. Derfor inviterede tre...
Regionale rygstød skal fyre op under de fælles varmeløsninger
Mange borgere uden udsigt til fjernvarme drømmer stadig om en klimavenlig fælles varmeløsning. Læs hvordan Region Sjælland, Region Hovedstaden og Gate 21 hjælper dem videre mod en ...
Etageboligers rolle i energisystemet skal styrkes i nyt projekt