Kommunerne spiller en afgørende rolle i omstillingen til et mere ressourceeffektivt samfund, hvor flere materialer bliver genbrugt eller genanvendt. Dét var udgangspunktet for projektet Partnerskab for Cirkulære Kommuner.
I 2017 gik en række kommuner og affaldsselskaber, Roskilde Universitet, Concito og Gate 21 sammen i et partnerskab støttet af Region Hovedstaden for at accelerere den cirkulære omstilling i kommunerne.
I Partnerskab for Cirkulære Kommuner har partnerne udviklet og gennemført seks pilotprojekter, der dækker forskellige områder som byggeri, genbrug, indkøb, tekstil og erhvervsaffald.
Pilotprojekterne har vist fordele og udfordringer ved en omstilling til cirkulær økonomi, og er et godt eksempel på, at den grønne omstilling skal løftes i flok. Samarbejdet mellem kommune, region, affaldsselskaber, virksomheder og vidensinstitutioner er afgørende for at få de konkrete indsatser ført ud i livet, og vi står nu med konkrete erfaringer, som kan bruges til at skalere cirkulære indsatser i flere kommuner og regioner.
Kommunernes vej til cirkulær omstilling
I denne publikation har vi samlet erfaringerne fra projektet.
Partnerskab for Cirkulære Kommuner er støttet af Region Hovedstaden og drives af Gate 21 i samarbejde med RUC og Concito
Finansiering
Projektet har et samlet budget på 7,42 millioner kroner og Region Hovedstaden finansierer projektet med 4,75 millioner kroner og projektets partnere medfinansierer cirka 2,67 millioner kroner
På Bornholm er der flere bygninger, som er klar til nedrivning. Bygningerne er typisk murstenshuse eller bindingsværkshuse af ældre dato, og mange af dem består af materialer, som både er bevaringsværdige og velegnede til genbrug.
I indsatsen BYG 360⁰ har Bornholms Regionskommune derfor undersøgt værdien af materialerne for at kunne fremme genbrug af byggematerialer og derigennem understøtte de kommunale visioner Bright Green Island og Bornholm uden affald 2032, som er en del af øens grønne omstilling. Byggebranchen på øen og affaldsselskabet BOFA har været aktive partnere i indsatsen.
Selektiv nedrivning giver mere genbrug
Bornholms Regionskommunes indsatser for at øge genbrug af byggematerialer tog udgangspunkt i en selektiv nedrivning af tre privatejede landejendomme, hvor materialerne blev taget nænsomt ned med sortering og genbrug for øje. I samarbejde med affaldsselskabet BOFA, bygherre og nedrivningsentreprenører blev materialerne kortlagt.
Partnerne beregnede dernæst et skøn på, hvor mange huse, der er eller bliver nedrivningsparate på Bornholm inden for de kommende ti år. Tallene fra kortlæg-ningen af de tre ejendomme blev skaleret, så partnerne fik et bud på potentialet for genbrugsmaterialer på øen samt de miljømæssige og økonomiske gevinster.
Potentialerne for genbrug af byggematerialer på Bornholm kan være store. Partnerne vurderer, at det bornholmske samfund kan spare omkring 10 millioner kroner, cirka 333 tons CO2 og mere end 1800 tons affald over de næste ti år. Her er der beregnet på genbrug af følgende fire materialefraktioner: granit, plankegulv, Hasle klinker og mursten. De præcise besparelser afhænger af de konkrete materialefraktioner.
Udfordringer for cirkulær økonomi i byggeriet
Indsatsen med genbrug af byggematerialer har tydeliggjort forskellige udfordringer ved cirkulær økonomi i byggebranchen. Da mange af byggematerialerne ikke er ensartede, er det svært at få volumen nok til at skabe bæredygtige, skalerbare forretningsmodeller. Samtidig er efterspørgslen efter genbrugsmaterialer lav, da det anses for dyrt og svært at bygge med disse.
For at binde aktørerne i byggeriets værdikæde sammen og dermed fremme den cirkulære omstilling, definerede partnerne en række principper for afsætning af materialer. Partnerne undersøgte også, hvordan der kan skabes langvarig balance mellem udbud og efterspørgsel af genbrugsmaterialer. En analyse af potentialerne for cirkulær økonomi i byggeriet på Bornholm viser, at der er et potentiale for at afsætte materialerne. Dette kræver dog, at materialerne bruges bredt i byggebranchen, for eksempel også i parcel- og rækkehuse.
Udbredelse af genbrugskultur på tværs af aktører
Samarbejdet mellem byggeaktørerne på Bornholm har givet flere direkte, synlige effekter i værdikæden for byggematerialer. For eksempel har partnerne udviklet værktøjer og procedurer til selektiv nedrivning. Ét af disse er et ressource-kortlægningsværktøj, som blandt andet registrerer mængder, miljødata, omkostninger og arkitektonisk værdi.
Bornholms Regionskommune har indført selektiv nedrivning som et fast element i den kommende nedrivningspulje, så kommende nedrivninger, der får støtte af puljen, bliver gennemført nænsomt med genbrug for øje.
Nedrivningsvirksomheden STM Entreprise ApS har indført registrering af fraktioner i deres arbejdsgang og har nu en vision om at reducere deres deponiaffald med 80 procent.
Der er også kommet en helt ny virksomhed til øen grundet indsatserne om selektiv nedrivning. Virksomheden Gamle Mursten, som holder til i Svendborg, startede i 2020 en afdeling på Bornholm og sælger nu genbrugsmursten på øen.
For at styrke det lokale samarbejde om cirkulær økonomi i byggeriet og opbygge en genbrugskultur på området, har kommunen etableret Grønt Byggeri Netværk Bornholm, som samler en række centrale aktører, der arbejder med bæredygtighed og cirkulær økonomi inden for byggeri og byggematerialer på øen. Der er 35 deltagere i netværket, som har afholdt fem netværksmøder. Bornholms Regionskommune arbejder videre med netværket i samarbejde med lignende, kommende projekter.
Bornholms Regionskommune, BOFA og relevante virksomheder vil desuden fremadrettet sørge for, at borgerne på øen også kan aflevere, bytte og købe genbrugsmaterialer.
Bornholm som test-Ø
Bornholms geografiske afgrænsning og infrastruktur har vist sig egnet til afprøvning af udvikling af forsøgsprojekter inden for grønenergi og -omstilling. Med dette projekt ønsker partnerne at afprøve nye muligheder for at skabe grøn vækst via cirkulære værdikæder for byggematerialer. Det bliver implementeret gennem selektiv nedrivning afprøvet 1:1 i et offentlig-privat samarbejde.
Partnere
Bornholms Regionskommune og BOFA
”Vi har brug for alle aktører i byggebranchen for at skabe mere cirkulær økonomi. Der er brug for affaldsselskab, entreprenører, bygherrer, rådgivere, materialeproducenter og kommunen. Vi skal hele vejen rundt i værdikæden, så vi kan sikre et cirkulært kredsløb for byggematerialerne.
Rocío Paniagua Jensen, projektleder, Center for Regional Udvikling, Bornholms Regionskommune
To rapporter om muligheden for et lukket kredsløb
Center for Regional- og Turismeforskning har udarbejdet to rapporter, der skal være med til at fremme mulighederne for øget genbrug af byggematerialer på Bornholm.
Den første rapport har til formål at skabe et talbaseret, kvantitativt overblik over bygningsbestanden, byggeriet og bygge- og anlægsbranchen på Bornholm. Hent den her.
Den anden rapport indeholder en kvalitativ vurdering af potentialerne og barriererne for øget genbrug af byggematerialer på Bornholm. Hent den her.
Roadmap viser vejen mod cirkulære tekstilindkøb i Region Hovedstaden og Københavns Kommune
I det offentlige er der allerede mange erfaringer med grønne indkøb. Ved cirkulære indkøb er der et særligt fokus på, at man kan beholde ressourcerne i kredsløbet så lang tid som muligt gennem designkrav om lang levetid, muligheder for reparation, genbrug og genanvendelse.
Københavns Kommune og Region Hovedstaden har sammen identificeret muligheder for at stille krav til cirkulær økonomi i deres indkøb. Hvert år køber eller lejer Københavns Kommune og Region Hovedstaden tekstiler, eksempelvis til hospitaler, børnehaver og til vej- og parkafdelinger. En kortlægning af tekstilforbruget i Københavns Kommune med fokus på type, mængde og eksisterende kontraktforhold, viste, at kommunen samlet køber eller lejer cirka 90 tons tekstil om året.
Hvert år sendes flere tons af det indkøbte tekstil til forbrænding som affald, og dermed går potentielt værdifulde ressourcer tabt. Københavns Kommune og Region Hovedstaden vurderer, at de samlet set sender det, der svarer til en t-shirt til forbrænding hvert minut. Med deres store indkøbsvolumen ønsker Københavns Kommune og Region Hovedstaden at være med til at præge og motivere markedet i en cirkulær retning, hvor flere ressourcer i tekstilaffaldet recirkuleres.
Roadmap og tæt dialog med markedet
Partnerne har udviklet et roadmap for cirkulære indkøb, som kortlægger vejen til mere cirkulære indkøb af tekstiler. I roadmappet er der en række indsatser, som Københavns Kommune og Region Hovedstaden kan arbejde videre med. Kommunen og regionen har også lavet et forslag til en vision, mission og et reduktionsmål.
Partnerne har været i tæt dialog med tekstilindustriens forskellige aktører som en del af indsatsen. De har afholdt både en større åben workshop om modenhedsvurdering og idégenerering, én-til-én-dialoger med leverandører samt afsøgt leverandører og teknologier i EU. Derudover har de afholdt en national challenge, i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, hvor kommunen og regionen fik 23 innovative bud på, hvad de kan gøre med de store mængder tekstilaffald.
Som en del af roadmappet har Københavns Kommune og Region Hovedstaden også foreslået cirkulære krav og kriterier, de kan stille til markedet fremover, når de skal købe tekstiler. Der er både forslag til krav i kriterier i forhold til tekstiler, der bliver købt og tekstiler, der bliver lejet, ligesom klimaeffekterne ved de forskellige indsatser er blevet vurderet.
Umodent marked bremser omstillingen
Da cirkulære indkøb af tekstiler er et relativt nyt område, er markedet for cirkulære tekstiler endnu umodent, og det har været en udfordring for Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Der er brug for en stærk efterspørgsel fra indkøbernes side, hvis producenter og leverandører skal investere i en mere cirkulær tekstilproduktion.
Der mangler tekniske løsninger og volumen i de mængder, der indsamles til genanvendelse. En cirkulær omstilling kræver forandringer i flere led af værdikæden. I en industri, som stadig overvejende arbejder efter en lineær tankegang, er det vanskeligt at identificere, hvor man skal starte. Partnerne har derfor konstant været åbne over for nye idéer, i stedet for at vælge en konkret løsning for indkøb, valgte kommunen og regionen at se på flere indsatser, som kunne hjælpe dem frem mod mere cirkulære indkøb af tekstiler.
For Københavns Kommune er det vigtigt at indtænke markedet i denne forandringsproces. Derfor anvendes roadmappets bud på cirkulære krav og kriterier som udgangspunkt for en markedsdialog med kommunens leverandører af tekstiler. Først og fremmest er det dog vigtigt, at kommunen kigger indad og kortlægger forbruget af eksisterende tekstiler for at fremme den cirkulære forandring ved at forlænge levetiden af tekstilprodukterne og indsamle aflagt tekstil til genanvendelse.
I Region Hovedstaden er grønne indkøb politisk blevet prioriteret meget de seneste år, og på tekstilområdet er der en arbejdsmålsætning om at nedbringe klimabelastningen fra forbrug af tekstiler med 50 procent i 2030. Derfor skal de tekstilfibre, som regionen vælger at satse på, både være mindre miljøbelastende at producere, mindre energikrævende at vaske og være stærkere, så levetiden forbedres. Udfordringen er at finde tekstiler, der lever op til hospitalernes krav til komfort og hygiejne samtidig med, at de både bruger lidt energi i vask, har lang levetid og kan genanvendes til nye tekstiler.
Partnere
Københavns Kommune og Region Hovedstaden
Roadmap for cirkulære tekstiler i offentlige indkøb
Roadmappet skitserer tre indsatser frem mod 2025, der vurderes som væsentlige for at opnå cirkularitet i anvendelsen af tekstiler i den offentlige sektor.
SE WEBINAR: Cirkulære tekstilstrømme i kommuner og regioner
Få indblik i to gode cases om cirkulære udbud og indkøb af tekstiler, og et smugkig i konkrete handlingsforslag, der er udarbejdet af Advisory Boardet for Cirkulære Kommuner og Regioner.
Tre nye tiltag på genbrugspladsen i Albertslund øger genbrug
Albertslund Kommune har i Partnerskab for Cirkulære Kommuner arbejdet med at skabe mere direkte genbrug. Gennem tre nye tiltag har kommunen givet borgere, institutioner, foreninger og virksomheder flere muligheder for at få fat i forskellige typer materialer, som de kan genbruge og reparere. Kommunen ønskede også at bidrage med materialer til socialøkonomiske virksomheder og dermed facilitere jobskabelse i Albertslund.
Borgerne bytter byggematerialer
I byttehuset Drivhuset på Albertslund Genbrugsstation har borgerne længe kunnet bytte sig til genbrugelige ting til deres husstand. Der er alt fra glas, service, potter og pander til legetøj og lamper. Der er dog ikke plads til større genstande som cykler, møbler og byggematerialer, så disse blev sendt til genanvendelse eller forbrænding.
Kommunen oprettede derfor Byt et Bræt, som er et mindre lager på genbrugspladsen, hvor borgere og virksomheder kan aflevere og tage byggematerialer. For at gøre opmærksom på det nye tiltag, har kommunen informeret brugerne af genbrugspladsen gennem sociale medier og en folder, som også er delt ud til lokale virksomheder i forbindelse med miljøtilsyn.
Initiativet blev modtaget godt af borgerne, mens virksomhederne viste sig mindre interesserede. Stikprøver viste, at der i gennemsnit var 170 borgere, som lagde vejen forbi Byt et Bræt om ugen og afleverede eller hentede materialer. I samarbejde med konsulenthuset Naboskab interviewede Albertslund Kommune en række håndværkervirksomheder, hvoraf cirka ¼ havde anvendt Byt et Bræt. De større virksomheder foretrækker at beholde overskudsmaterialer til senere brug, levere det direkte tilbage til leverandører eller få afhentet byggeaffald. Flere af de mindre virksomheder ville umiddelbart have foretrukket, at genbrugscontaineren var placeret lige opad containeren til genanvendelse.
Cykler og urtepotter genbruges
En del af de effekter, der smides til storskrald, kan repareres og få nyt liv. I samarbejde med det lokale miljøcenter, Albertslund Verdensmål Center, og Naboskab, kortlagde og kontaktede Albertslund Kommune lokale foreninger og institutioner, som kunne være interesseret i at modtage materialer og genstande fra genbrugspladsen. Sammen med erhvervskonsulenter afklarede kommunen, hvilke typer virksomheder kommunen lovligt kan støtte med materialer.
Da der bliver indleveret mange cykler på genbrugspladsen, besluttede Albertslund Kommune at sørge for reparation af cykler til videresalg. På genbrugspladsen videreformidler kommunen brugbare cykler, som ellers ville være endt i metalaffald. I en periode var der også et forsøg med et frivilligt drevet cykelværksted, hvor borgere kunne få vejledning om vedligehold og reparation.
I Drivhuset er der ofte urtepotteskjulere og andre beholdere til planter til overs, og Albertslund Kommune indgik derfor en forsøgsaftale med den socialøkonomiske virksomhed VOKS om, at de kunne modtage genstandene. VOKS er en plantebutik med fokus på bæredygtighed og at give arbejdsløse en ny start på arbejdsmarkedet. Forsøgsaftalen bidrager dermed både til lokal jobskabelse og øget genbrug.
Børn og unge lærer at genbruge
Det tredje tiltag var at lære børn og unge om miljø, genbrug og upcycling, og Albertslund Kommune har etableret et læringsrum på genbrugspladsen. En brugt skurvogn danner rammen om læringsrummet og fungerer også som værksted for medarbejderne på genbrugspladsen. I en skibscontainer er der et lager med materialer til læringsrummet. Læringsrummet er udviklet i samarbejde med kommunale institutioner og er i første omgang blevet testet af en kommunal klub og en børnehave med henblik på at optimere koncept og indretning.
Albertslund Kommune har sammen med eksterne samarbejdspartnere udarbejdet to hæfter med læringsforløb til mellemtrin og udskoling på kommunens skoler. Læringsforløbene indeholder en fortælling om ressourcer, og hvordan man kan finde kreative veje til at reducere verdens ressourceforbrug. Læringsrummet, læringshæfterne og ti plakater med praktiske, kreative upcyclingsprojekter skal samlet inspirere til genbrugsprojekter for de to klassetrin.
Genbrug kræver ekstra arbejdskraft
Gennem de tre tiltag har Albertslund Kommune høstet en række erfaringer om at skabe mere direkte genbrug hos borgere og virksomheder. Borgerne og institutioner har udtrykt glæde over mulighederne for genbrug på pladsen. Efter en reportage i TV2 Lorry kom der borgere fra hele københavnsområdet for at aflevere ting til genbrug.Det har ikke været muligt at sætte tal på mængderne, der er blevet genbrugt direkte i de tiltag Albertslund Kommune har arbejdet med. Erfaringer fra lignende projekter viser, at der er et potentiale, for eksempel fik 1.800 tons materialer i 2019 nyt liv i AffaldPlus’ genbrugsbyggemarked i Næstved, PlusByg.
Tiltagene kræver nye processer og rutiner for medarbejderne på genbrugspladsen. For at sikre at genbrugsordningerne ikke nedprioriteres i travle perioder, anbefaler Albertslund Kommune andre kommuner, der vil indføre lignende tiltag, at afsætte ressourcer til en medarbejder med direkte genbrug som sit primære ansvarsområde.
Vælg målgrupper med omhu
Det er vigtigt at vælge målgrupper for tiltagene med omhu. Hvis håndværkervirksomheder skal bidrage til direkte genbrug, skal ordningen være den nemmeste løsning for dem. Ellers vælger de at aflevere deres affald på traditionel vis i de respektive containere. En socialøkonomisk virksomhed som VOKS kan være villig til at bidrage til det fælles mål om at sikre mere direkte genbrug, fordi de indtænker bæredygtighed i deres forretningsgrundlag. Der er også et stort potentiale i at inddrage skoler og SFO’er, da de gerne vil koble deres undervisning i fag som biologi, fysik og sløjd sammen med at lære deres elever om en mere bæredygtig livsstil.
Partnere
Albertslund Kommune
Skolematerialer
Her kan du hente hæfter med læringsforløb til mellemtrin og udskoling på kommunens skoler. Læringsforløbene indeholder en fortælling om ressourcer, og hvordan man kan finde kreative veje til at reducere verdens ressourceforbrug.
Sortering af storskrald fører til mere genbrug i Hørsholm
Som i mange andre kommuner har Hørsholm Kommune en storskraldsordning, hvor hovedparten af det indsamlede storskrald bliver afleveret til forbrænding. For at forhindre afbrænding af potentielt genbrugelige genstande, har affaldsselskabet Norfors udviklet konceptet Stort Genbrug. Konceptet omfatter blandt andet øget sortering af genanvendelige materialer og genbrugelige effekter, hvor genbrugspladserne er en væsentlig aktør. Hørsholm Kommune besluttede at udrulle denne ordning for at afprøve og finjustere konceptet. Med ordningen ville kommunen også undersøge, om frivillige organisationer kunne stå for videresalg af de indsamlede, genbrugelige effekter til fordel for velgørende formål.
Borgere og frivillige organisationer på banen
Første led i mere sortering af storskrald foregår hos borgerne. For at Hørsholm Kommune og Norfors kan få et overblik over mængder og typer af storskrald, bliver borgerne i en selvbetjeningsløsning opfordret til at specificere, hvilke genstande de afleverer til storskrald. Kommunen har kommunikeret om den nye ordning gennem annoncer i lokalavisen, opslag og film på sociale medier og hjemmeside.
Hørsholm Kommune og Norfors har løbende testet og evalueret forskellige metoder til at indsamle og afsætte genstandene. Eksempelvis er forskellige fraktioner blevet hentet af forskellige biler afhængig af storskraldets art, og hvor det skulle afleveres − en metode, som partnerne er fortsat med at benytte. For at kunne afsætte tingene har Norfors og Hørsholm Kommune kortlagt, hvilke frivillige organisationer i området, der kunne tænkes at tage imod genstandene. I december 2020 indgik Norfors samarbejdsaftaler med Folkekirkens Nødhjælp, Kirkens Korshær og Røde Kors om, at organisationerne modtager de ting, der indsamles til direkte genbrug i storskraldsordningen og på genbrugspladserne i Norfors’ område. På grund af restriktioner i forbindelse med samfundets nedlukning under corona-pandemien måtte andre metoder til afsætning ændres eller kunne ikke gennemføres.
Succesfuld ordning med potentiale for skalering
Hørsholm Kommune og Norfors’ ordning har overordnet set fungeret godt. I takt med borgernes kendskab til ordningen er antallet af tilmeldinger steget støt fra cirka 60-70 nye tilmeldte husstande om måneden til 150-190 husstande. Dette til trods for, at det har været udfordrende at formidle, hvad direkte genbrug er, og at mindre IT-kyndige borgere har haft vanskeligt ved at benytte selvbetjeningsløsningen. Disse udfordringer er forsøgt løst med en video, der guider borgere til, hvordan de bruger ordningen.
Derudover har der været udfordringer med selve storskraldet, for eksempel at professionelle klunsere tager de bedste effekter inden storskraldsbilen kommer, og at kvaliteten af storskraldet derfor er ringe. I nogle tilfælde er der også forskel på, hvad borgerne specificerer til afhentning, og hvad de stiller ud, hvilket gør kørselsoptimeringen vanskelig.
Med erfaringerne fra Hørsholm Kommune arbejder Norfors stadig med at udvikle ordningen, så den kan udbredes til andre kommuner.
For at få succes med ordningen anbefaler Hørsholm Kommune og Norfors andre kommuner, at de samarbejder med flere frivillige organisationer, så der er flere til at løfte opgaven, og så de rigtige genstande bliver indsamlet til videresalg. Hørsholm Kommune oplevede stor samarbejdsvilje hos de frivillige organisationer og organisationerne imellem. De anbefaler derudover tålmodighed; det tager tid for borgerne at lære, at de kan aflevere ting til direkte genbrug. Det er vigtigt at sørge for, at kommunikationen er klar og tydelig ved at lave fraktioner, der modsvarer fraktionerne på genbrugspladsen, så det er letforståeligt for borgerne.
Rudersdal Kommune, Bornholms Regionskommune og BOFA (Bornholms Affaldsbehandling) har alle en stor interesse i at få det lokale erhvervsliv til at tænke og agere mere grønt. De tre aktører har sammen med affaldsvirksomheden Rezycl udviklet konkrete redskaber, der skal gøre det nemmere for kommunerne at hjælpe virksomheder med at øge sortering og genanvendelsen af erhvervsaffald. Redskaberne skal også hjælpe kommunerne med at tage hul på en dialog om grøn omstilling med virksomhederne.
Tilsyn kan gøre små og mellemstore virksomheder mere cirkulære
For mange små og mellemstore virksomheder handler dagligdagen om drift af forretningen. Manglende miljøkompetencer og interne ressourcer udfordrer virksomhederne i forhold til korrekt sortering og genanvendelse af affald.
Kommunerne kan gennem deres miljøtilsyn og affaldstilsyn hjælpe SMV’er med at sortere deres affald bedre og understøtte deres indsats med at få overblik over deres affaldsstrømme og sikre en reel genanvendelse af affaldet. Vejledningen af virksomheder kan kommunen bruge som afsæt til også at tale om affaldsforebyggelse og potentialerne for cirkulær forretningsudvikling.
For at klæde tilsynsmedarbejderne i kommunerne på til at varetage denne rolle, har partnerne i projektet udviklet en værktøjskasse.
Værktøjskasse til tilsyn og kampagner
De konkrete værktøjer er blevet udviklet gennem forskellige aktiviteter med deltagelse fra små og mellemstore virksomheder i de to kommuner og forskellige affaldsindsamlere og -transportører. Partnerne har holdt workshops for at udvikle værktøjerne og har derefter testet og evalueret dem med virksomheder og affaldsindsamlere.
Andre kommuner kan bruge værktøjerne i deres daglige drift, både i forhold til affaldstilsyn og i forbindelse med miljøtilsyn, herunder for eksempel de årlige tilsynskampagner.
4 værktøjer til et godt affaldstilsyn
Affaldskortlægning: Et udvidet tilsynsskema, hvor der indgår ekstra elementer som CO2-effekt, økonomisk konsekvens og påvirkning af genanvendelsesprocenten. Med data for fx pris for tømning, beholder-kapacitet, grænseværdier kan virksom-hedens affaldstyper og -mængder og nuværende sorteringspraksis kortlægges og vise nye potentialer.
Kontakt programleder Line Bech på line.bech@gate21.dk for at få tilsendt excel-værktøjet.
Digitalisering af tilsynsarbejdet: En digital version af kortlægnings-værktøjet i form af en webløsning skal gøre det nemt at anvende tablet eller telefon på tilsynet. Med webløsningen kan man gemme fotos undervejs i tilsynet og få mulighed for at give umiddelbar feedback til virksomheder. Du kan som kommune gratis prøve webløsningen, der er udviklet af virksomheden Rezycl, frem til og med oktober 2021.
Standardvilkår til affaldskontrakt: Der er udviklet standardvilkår til kontrakt mellem virksomheden og indsamler. Standardvilkårene har til formål at øge virksomhedens fokus på at sortere korrekt, opnå viden om hvad der sker med affaldet samt give affaldsindsamleren et incitament til i højere grad at dokumentere, hvad der sker med affaldet.
Rudersdal Kommune, Bornholms Regionskommune og BOFA
Webinar
Den 23. marts 2021 fik interesserede indblik i fire kommuners arbejde med erhvervssamarbejde og en række værktøjer, der kan hjælpe de kommunale tilsynsmedarbejdere med at guide virksomheder i den cirkulære retning
I denne guide får du gode råd til, hvordan du kan stille krav i din affaldskontrakt og få dokumentation for, hvad der sker med affaldet fra din virksomhed.
Rødovre Kommune har indsamlet borgernes tekstiler siden 2020
Rødovre Kommune og Vestforbrænding har indsamlet tekstilaffald fra borgerne og analyseret afsætningsmuligheder til genanvendelse som en del af Partnerskab for Cirkulære Kommuner.
Ligesom i mange andre kommuner bliver tekstilaffald i Rødovre Kommune dels indsamlet af private organisationer i tøjcontainere, dels af kommunen på genbrugspladsen. Gennem de ordninger bliver det mindst slidte tekstil indsamlet og i en vis udstrækning genbrugt. Det resterende tekstilaffald fra husstandene ender som regel i husholdningsaffaldet, da borgerne vurderer, det er for slidt til at blive genbrugt. Selvom fibrene muligvis kunne genanvendes til produktion af eksempelvis møbler, isolering eller klude, blev tekstilet sendt til forbrændingen.
For at øge genanvendelsen af tekstilaffald testede Rødovre Kommune og Vestforbrænding indsamling af tekstil som en separat affaldsfraktion hos borgerne.
Indsamlingsforsøg gav overblik over tekstilaffald
Indsamlingsforsøget bestod af to ordninger. I den ene fik 530 husstande i et afgrænset område mulighed for at stille tekstilaffald til afhentning i klare sække sammen med øvrigt storskrald. I den anden ordning blev der stillet 8 containere i udvalgte affaldsgårde, som hører til 356 etageboliger og 552 rækkehuse. Der blev også stillet en tøjcontainer ved en skole. I en folder til beboerne blev det forklaret, at de kunne aflevere tøj og sko til genbrug (nyere tøj og sko, som kan bruges igen) og genanvendelse (kasseret, slidt tøj og sko).
Rødovre Kommune og Vestforbrænding kortlagde mængden, sammensætningen og kvaliteten af tekstilaffaldet og analyserede logistikken og kommunikationen forbundet med indsamlingen hos borgerne. Kommunen interviewede også beboere og skraldemænd på indsamlingsruten.
Der blev indsamlet færre tekstiler end Rødovre Kommune og Vestforbrænding havde forestillet sig. Dette kan skyldes, at det tager tid for borgerne at vænne sig til ordningen. Interviewene pegede desuden på, at nogle borgere ikke havde forstået, at kommunen ikke kun indsamlede tøj til genbrug, men også kasseret, slidt og hullet tøj til genanvendelse.
Kommunens analyser af tekstilerne indikerede, at cirka en tredjedel af dem kunne genbruges, mens cirka halvdelen kunne genanvendes. Resten skulle til forbrænding.
Forsøgsordning er gjort permanent
Efter forsøget vedtog kommunalbestyrelsen i Rødovre Kommune en permanent ordning for indsamling af tekstiler hos alle private husstande i kommunen. Vestforbrænding står for at afsætte de indsamlede tekstiler. Der er fokus på at opnå en så høj genanvendelsesprocent som muligt. Vestforbrænding følger nøje med i markedet for afsætning af tekstiler. Aktuelt er mulighederne for at få genanvendt tekstil dog meget begrænsede. Der findes endnu ikke en løsning til at genanvende blandede, brugte tekstiler til produktion af nye tekstiler i en effektiv og skalérbar målestok.
Da der er begrænsede muligheder for at genanvende tekstilaffaldet, har Rødovre Kommune i kommunikationen med borgerne lagt mere vægt på direkte genbrug end på genanvendelse.
Poser som kommunikationsværktøj
Borgerne lægger deres tøj og sko i poser, som er produceret til formålet og bliver uddelt gratis. Poserne har en kvalitet som gør, at de ikke går itu så let, så tøjet falder ud og bliver beskidt eller går i stykker og sko forsvinder fra hinanden. Der er et piktogram og kommunens logo på, så det er nemt for skraldemændene at identificere indholdet. Samtidig fungerer poserne som et kommunikationsmiddel, der minder borgerne om, at de kan sortere tøj og sko fra til genbrug.
Siden Rødovre Kommune testede indsamling af tekstiler i mindre skala og derefter besluttede at udrulle indsamlingen i hele kommunen, har markedet for afsætningen af tekstiler til genanvendelse ændret sig. I 2022 bliver kommunal indsamling af tekstiler fra husstande obligatorisk som led i regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi, så der er behov for meget videndeling om indsamling, sortering og afsætning.
Partnerskab for Cirkulære Kommuner
Partnerskab for Cirkulære Kommuner
Kommunerne spiller en afgørende rolle i omstillingen til et mere ressourceeffektivt samfund, hvor flere materialer bliver genbrugt eller genanvendt. Dét var udgangspunktet for projektet Partnerskab for Cirkulære Kommuner.
PARCK
I 2017 gik en række kommuner og affaldsselskaber, Roskilde Universitet, Concito og Gate 21 sammen i et partnerskab støttet af Region Hovedstaden for at accelerere den cirkulære omstilling i kommunerne.
I Partnerskab for Cirkulære Kommuner har partnerne udviklet og gennemført seks pilotprojekter, der dækker forskellige områder som byggeri, genbrug, indkøb, tekstil og erhvervsaffald.
Pilotprojekterne har vist fordele og udfordringer ved en omstilling til cirkulær økonomi, og er et godt eksempel på, at den grønne omstilling skal løftes i flok. Samarbejdet mellem kommune, region, affaldsselskaber, virksomheder og vidensinstitutioner er afgørende for at få de konkrete indsatser ført ud i livet, og vi står nu med konkrete erfaringer, som kan bruges til at skalere cirkulære indsatser i flere kommuner og regioner.
Kommunernes vej til cirkulær omstilling
I denne publikation har vi samlet erfaringerne fra projektet.
Partnere
Partnerskab for Cirkulære Kommuner er støttet af Region Hovedstaden og drives af Gate 21 i samarbejde med RUC og Concito
Finansiering
Projektet har et samlet budget på 7,42 millioner kroner og Region Hovedstaden finansierer projektet med 4,75 millioner kroner og projektets partnere medfinansierer cirka 2,67 millioner kroner
Varighed
August 2018 – januar 2022
Partnere
BYG 360⁰
BYG 360º – Et lukket kredsløb af materialer
På Bornholm er der flere bygninger, som er klar til nedrivning. Bygningerne er typisk murstenshuse eller bindingsværkshuse af ældre dato, og mange af dem består af materialer, som både er bevaringsværdige og velegnede til genbrug.
I indsatsen BYG 360⁰ har Bornholms Regionskommune derfor undersøgt værdien af materialerne for at kunne fremme genbrug af byggematerialer og derigennem understøtte de kommunale visioner Bright Green Island og Bornholm uden affald 2032, som er en del af øens grønne omstilling. Byggebranchen på øen og affaldsselskabet BOFA har været aktive partnere i indsatsen.
Selektiv nedrivning giver mere genbrug
Bornholms Regionskommunes indsatser for at øge genbrug af byggematerialer tog udgangspunkt i en selektiv nedrivning af tre privatejede landejendomme, hvor materialerne blev taget nænsomt ned med sortering og genbrug for øje. I samarbejde med affaldsselskabet BOFA, bygherre og nedrivningsentreprenører blev materialerne kortlagt.
Partnerne beregnede dernæst et skøn på, hvor mange huse, der er eller bliver nedrivningsparate på Bornholm inden for de kommende ti år. Tallene fra kortlæg-ningen af de tre ejendomme blev skaleret, så partnerne fik et bud på potentialet for genbrugsmaterialer på øen samt de miljømæssige og økonomiske gevinster.
Potentialerne for genbrug af byggematerialer på Bornholm kan være store. Partnerne vurderer, at det bornholmske samfund kan spare omkring 10 millioner kroner, cirka 333 tons CO2 og mere end 1800 tons affald over de næste ti år. Her er der beregnet på genbrug af følgende fire materialefraktioner: granit, plankegulv, Hasle klinker og mursten. De præcise besparelser afhænger af de konkrete materialefraktioner.
Udfordringer for cirkulær økonomi i byggeriet
Indsatsen med genbrug af byggematerialer har tydeliggjort forskellige udfordringer ved cirkulær økonomi i byggebranchen. Da mange af byggematerialerne ikke er ensartede, er det svært at få volumen nok til at skabe bæredygtige, skalerbare forretningsmodeller. Samtidig er efterspørgslen efter genbrugsmaterialer lav, da det anses for dyrt og svært at bygge med disse.
For at binde aktørerne i byggeriets værdikæde sammen og dermed fremme den cirkulære omstilling, definerede partnerne en række principper for afsætning af materialer. Partnerne undersøgte også, hvordan der kan skabes langvarig balance mellem udbud og efterspørgsel af genbrugsmaterialer. En analyse af potentialerne for cirkulær økonomi i byggeriet på Bornholm viser, at der er et potentiale for at afsætte materialerne. Dette kræver dog, at materialerne bruges bredt i byggebranchen, for eksempel også i parcel- og rækkehuse.
Udbredelse af genbrugskultur på tværs af aktører
Samarbejdet mellem byggeaktørerne på Bornholm har givet flere direkte, synlige effekter i værdikæden for byggematerialer. For eksempel har partnerne udviklet værktøjer og procedurer til selektiv nedrivning. Ét af disse er et ressource-kortlægningsværktøj, som blandt andet registrerer mængder, miljødata, omkostninger og arkitektonisk værdi.
Bornholms Regionskommune har indført selektiv nedrivning som et fast element i den kommende nedrivningspulje, så kommende nedrivninger, der får støtte af puljen, bliver gennemført nænsomt med genbrug for øje.
Nedrivningsvirksomheden STM Entreprise ApS har indført registrering af fraktioner i deres arbejdsgang og har nu en vision om at reducere deres deponiaffald med 80 procent.
Der er også kommet en helt ny virksomhed til øen grundet indsatserne om selektiv nedrivning. Virksomheden Gamle Mursten, som holder til i Svendborg, startede i 2020 en afdeling på Bornholm og sælger nu genbrugsmursten på øen.
For at styrke det lokale samarbejde om cirkulær økonomi i byggeriet og opbygge en genbrugskultur på området, har kommunen etableret Grønt Byggeri Netværk Bornholm, som samler en række centrale aktører, der arbejder med bæredygtighed og cirkulær økonomi inden for byggeri og byggematerialer på øen. Der er 35 deltagere i netværket, som har afholdt fem netværksmøder. Bornholms Regionskommune arbejder videre med netværket i samarbejde med lignende, kommende projekter.
Bornholms Regionskommune, BOFA og relevante virksomheder vil desuden fremadrettet sørge for, at borgerne på øen også kan aflevere, bytte og købe genbrugsmaterialer.
Bornholm som test-Ø
Bornholms geografiske afgrænsning og infrastruktur har vist sig egnet til afprøvning af udvikling af forsøgsprojekter inden for grønenergi og -omstilling. Med dette projekt ønsker partnerne at afprøve nye muligheder for at skabe grøn vækst via cirkulære værdikæder for byggematerialer. Det bliver implementeret gennem selektiv nedrivning afprøvet 1:1 i et offentlig-privat samarbejde.
Partnere
Bornholms Regionskommune og BOFA
”Vi har brug for alle aktører i byggebranchen for at skabe mere cirkulær økonomi. Der er brug for affaldsselskab, entreprenører, bygherrer, rådgivere, materialeproducenter og kommunen. Vi skal hele vejen rundt i værdikæden, så vi kan sikre et cirkulært kredsløb for byggematerialerne.
Rocío Paniagua Jensen, projektleder, Center for Regional Udvikling, Bornholms Regionskommune
To rapporter om muligheden for et lukket kredsløb
Center for Regional- og Turismeforskning har udarbejdet to rapporter, der skal være med til at fremme mulighederne for øget genbrug af byggematerialer på Bornholm.
Den første rapport har til formål at skabe et talbaseret, kvantitativt overblik over bygningsbestanden, byggeriet og bygge- og anlægsbranchen på Bornholm.
Hent den her.
Den anden rapport indeholder en kvalitativ vurdering af potentialerne og barriererne for øget genbrug af byggematerialer på Bornholm.
Hent den her.
Cirkulære indkøb
Roadmap viser vejen mod cirkulære tekstilindkøb i Region Hovedstaden og Københavns Kommune
I det offentlige er der allerede mange erfaringer med grønne indkøb. Ved cirkulære indkøb er der et særligt fokus på, at man kan beholde ressourcerne i kredsløbet så lang tid som muligt gennem designkrav om lang levetid, muligheder for reparation, genbrug og genanvendelse.
Københavns Kommune og Region Hovedstaden har sammen identificeret muligheder for at stille krav til cirkulær økonomi i deres indkøb. Hvert år køber eller lejer Københavns Kommune og Region Hovedstaden tekstiler, eksempelvis til hospitaler, børnehaver og til vej- og parkafdelinger. En kortlægning af tekstilforbruget i Københavns Kommune med fokus på type, mængde og eksisterende kontraktforhold, viste, at kommunen samlet køber eller lejer cirka 90 tons tekstil om året.
Hvert år sendes flere tons af det indkøbte tekstil til forbrænding som affald, og dermed går potentielt værdifulde ressourcer tabt. Københavns Kommune og Region Hovedstaden vurderer, at de samlet set sender det, der svarer til en t-shirt til forbrænding hvert minut. Med deres store indkøbsvolumen ønsker Københavns Kommune og Region Hovedstaden at være med til at præge og motivere markedet i en cirkulær retning, hvor flere ressourcer i tekstilaffaldet recirkuleres.
Roadmap og tæt dialog med markedet
Partnerne har udviklet et roadmap for cirkulære indkøb, som kortlægger vejen til mere cirkulære indkøb af tekstiler. I roadmappet er der en række indsatser, som Københavns Kommune og Region Hovedstaden kan arbejde videre med. Kommunen og regionen har også lavet et forslag til en vision, mission og et reduktionsmål.
Partnerne har været i tæt dialog med tekstilindustriens forskellige aktører som en del af indsatsen. De har afholdt både en større åben workshop om modenhedsvurdering og idégenerering, én-til-én-dialoger med leverandører samt afsøgt leverandører og teknologier i EU. Derudover har de afholdt en national challenge, i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, hvor kommunen og regionen fik 23 innovative bud på, hvad de kan gøre med de store mængder tekstilaffald.
Som en del af roadmappet har Københavns Kommune og Region Hovedstaden også foreslået cirkulære krav og kriterier, de kan stille til markedet fremover, når de skal købe tekstiler. Der er både forslag til krav i kriterier i forhold til tekstiler, der bliver købt og tekstiler, der bliver lejet, ligesom klimaeffekterne ved de forskellige indsatser er blevet vurderet.
Umodent marked bremser omstillingen
Da cirkulære indkøb af tekstiler er et relativt nyt område, er markedet for cirkulære tekstiler endnu umodent, og det har været en udfordring for Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Der er brug for en stærk efterspørgsel fra indkøbernes side, hvis producenter og leverandører skal investere i en mere cirkulær tekstilproduktion.
Der mangler tekniske løsninger og volumen i de mængder, der indsamles til genanvendelse. En cirkulær omstilling kræver forandringer i flere led af værdikæden. I en industri, som stadig overvejende arbejder efter en lineær tankegang, er det vanskeligt at identificere, hvor man skal starte. Partnerne har derfor konstant været åbne over for nye idéer, i stedet for at vælge en konkret løsning for indkøb, valgte kommunen og regionen at se på flere indsatser, som kunne hjælpe dem frem mod mere cirkulære indkøb af tekstiler.
For Københavns Kommune er det vigtigt at indtænke markedet i denne forandringsproces. Derfor anvendes roadmappets bud på cirkulære krav og kriterier som udgangspunkt for en markedsdialog med kommunens leverandører af tekstiler. Først og fremmest er det dog vigtigt, at kommunen kigger indad og kortlægger forbruget af eksisterende tekstiler for at fremme den cirkulære forandring ved at forlænge levetiden af tekstilprodukterne og indsamle aflagt tekstil til genanvendelse.
I Region Hovedstaden er grønne indkøb politisk blevet prioriteret meget de seneste år, og på tekstilområdet er der en arbejdsmålsætning om at nedbringe klimabelastningen fra forbrug af tekstiler med 50 procent i 2030. Derfor skal de tekstilfibre, som regionen vælger at satse på, både være mindre miljøbelastende at producere, mindre energikrævende at vaske og være stærkere, så levetiden forbedres. Udfordringen er at finde tekstiler, der lever op til hospitalernes krav til komfort og hygiejne samtidig med, at de både bruger lidt energi i vask, har lang levetid og kan genanvendes til nye tekstiler.
Partnere
Københavns Kommune og Region Hovedstaden
Roadmap for cirkulære tekstiler i offentlige indkøb
Roadmappet skitserer tre indsatser frem mod 2025, der vurderes som væsentlige for at opnå cirkularitet i anvendelsen af tekstiler i den offentlige sektor.
Rapport: Klimabesparelser fra grønt indkøb af tekstiler
SE WEBINAR: Cirkulære tekstilstrømme i kommuner og regioner
Få indblik i to gode cases om cirkulære udbud og indkøb af tekstiler, og et smugkig i konkrete handlingsforslag, der er udarbejdet af Advisory Boardet for Cirkulære Kommuner og Regioner.
Tiltag på genbrugspladsen
Tre nye tiltag på genbrugspladsen i Albertslund øger genbrug
Albertslund Kommune har i Partnerskab for Cirkulære Kommuner arbejdet med at skabe mere direkte genbrug. Gennem tre nye tiltag har kommunen givet borgere, institutioner, foreninger og virksomheder flere muligheder for at få fat i forskellige typer materialer, som de kan genbruge og reparere. Kommunen ønskede også at bidrage med materialer til socialøkonomiske virksomheder og dermed facilitere jobskabelse i Albertslund.
Borgerne bytter byggematerialer
I byttehuset Drivhuset på Albertslund Genbrugsstation har borgerne længe kunnet bytte sig til genbrugelige ting til deres husstand. Der er alt fra glas, service, potter og pander til legetøj og lamper. Der er dog ikke plads til større genstande som cykler, møbler og byggematerialer, så disse blev sendt til genanvendelse eller forbrænding.
Kommunen oprettede derfor Byt et Bræt, som er et mindre lager på genbrugspladsen, hvor borgere og virksomheder kan aflevere og tage byggematerialer. For at gøre opmærksom på det nye tiltag, har kommunen informeret brugerne af genbrugspladsen gennem sociale medier og en folder, som også er delt ud til lokale virksomheder i forbindelse med miljøtilsyn.
Initiativet blev modtaget godt af borgerne, mens virksomhederne viste sig mindre interesserede. Stikprøver viste, at der i gennemsnit var 170 borgere, som lagde vejen forbi Byt et Bræt om ugen og afleverede eller hentede materialer. I samarbejde med konsulenthuset Naboskab interviewede Albertslund Kommune en række håndværkervirksomheder, hvoraf cirka ¼ havde anvendt Byt et Bræt. De større virksomheder foretrækker at beholde overskudsmaterialer til senere brug, levere det direkte tilbage til leverandører eller få afhentet byggeaffald. Flere af de mindre virksomheder ville umiddelbart have foretrukket, at genbrugscontaineren var placeret lige opad containeren til genanvendelse.
Cykler og urtepotter genbruges
En del af de effekter, der smides til storskrald, kan repareres og få nyt liv. I samarbejde med det lokale miljøcenter, Albertslund Verdensmål Center, og Naboskab, kortlagde og kontaktede Albertslund Kommune lokale foreninger og institutioner, som kunne være interesseret i at modtage materialer og genstande fra genbrugspladsen. Sammen med erhvervskonsulenter afklarede kommunen, hvilke typer virksomheder kommunen lovligt kan støtte med materialer.
Da der bliver indleveret mange cykler på genbrugspladsen, besluttede Albertslund Kommune at sørge for reparation af cykler til videresalg. På genbrugspladsen videreformidler kommunen brugbare cykler, som ellers ville være endt i metalaffald. I en periode var der også et forsøg med et frivilligt drevet cykelværksted, hvor borgere kunne få vejledning om vedligehold og reparation.
I Drivhuset er der ofte urtepotteskjulere og andre beholdere til planter til overs, og Albertslund Kommune indgik derfor en forsøgsaftale med den socialøkonomiske virksomhed VOKS om, at de kunne modtage genstandene. VOKS er en plantebutik med fokus på bæredygtighed og at give arbejdsløse en ny start på arbejdsmarkedet. Forsøgsaftalen bidrager dermed både til lokal jobskabelse og øget genbrug.
Børn og unge lærer at genbruge
Det tredje tiltag var at lære børn og unge om miljø, genbrug og upcycling, og Albertslund Kommune har etableret et læringsrum på genbrugspladsen. En brugt skurvogn danner rammen om læringsrummet og fungerer også som værksted for medarbejderne på genbrugspladsen. I en skibscontainer er der et lager med materialer til læringsrummet. Læringsrummet er udviklet i samarbejde med kommunale institutioner og er i første omgang blevet testet af en kommunal klub og en børnehave med henblik på at optimere koncept og indretning.
Albertslund Kommune har sammen med eksterne samarbejdspartnere udarbejdet to hæfter med læringsforløb til mellemtrin og udskoling på kommunens skoler. Læringsforløbene indeholder en fortælling om ressourcer, og hvordan man kan finde kreative veje til at reducere verdens ressourceforbrug. Læringsrummet, læringshæfterne og ti plakater med praktiske, kreative upcyclingsprojekter skal samlet inspirere til genbrugsprojekter for de to klassetrin.
Genbrug kræver ekstra arbejdskraft
Gennem de tre tiltag har Albertslund Kommune høstet en række erfaringer om at skabe mere direkte genbrug hos borgere og virksomheder. Borgerne og institutioner har udtrykt glæde over mulighederne for genbrug på pladsen. Efter en reportage i TV2 Lorry kom der borgere fra hele københavnsområdet for at aflevere ting til genbrug.Det har ikke været muligt at sætte tal på mængderne, der er blevet genbrugt direkte i de tiltag Albertslund Kommune har arbejdet med. Erfaringer fra lignende projekter viser, at der er et potentiale, for eksempel fik 1.800 tons materialer i 2019 nyt liv i AffaldPlus’ genbrugsbyggemarked i Næstved, PlusByg.
Tiltagene kræver nye processer og rutiner for medarbejderne på genbrugspladsen. For at sikre at genbrugsordningerne ikke nedprioriteres i travle perioder, anbefaler Albertslund Kommune andre kommuner, der vil indføre lignende tiltag, at afsætte ressourcer til en medarbejder med direkte genbrug som sit primære ansvarsområde.
Vælg målgrupper med omhu
Det er vigtigt at vælge målgrupper for tiltagene med omhu. Hvis håndværkervirksomheder skal bidrage til direkte genbrug, skal ordningen være den nemmeste løsning for dem. Ellers vælger de at aflevere deres affald på traditionel vis i de respektive containere. En socialøkonomisk virksomhed som VOKS kan være villig til at bidrage til det fælles mål om at sikre mere direkte genbrug, fordi de indtænker bæredygtighed i deres forretningsgrundlag. Der er også et stort potentiale i at inddrage skoler og SFO’er, da de gerne vil koble deres undervisning i fag som biologi, fysik og sløjd sammen med at lære deres elever om en mere bæredygtig livsstil.
Partnere
Albertslund Kommune
Skolematerialer
Her kan du hente hæfter med læringsforløb til mellemtrin og udskoling på kommunens skoler. Læringsforløbene indeholder en fortælling om ressourcer, og hvordan man kan finde kreative veje til at reducere verdens ressourceforbrug.
Sortering af storskrald
Sortering af storskrald fører til mere genbrug i Hørsholm
Som i mange andre kommuner har Hørsholm Kommune en storskraldsordning, hvor hovedparten af det indsamlede storskrald bliver afleveret til forbrænding. For at forhindre afbrænding af potentielt genbrugelige genstande, har affaldsselskabet Norfors udviklet konceptet Stort Genbrug. Konceptet omfatter blandt andet øget sortering af genanvendelige materialer og genbrugelige effekter, hvor genbrugspladserne er en væsentlig aktør. Hørsholm Kommune besluttede at udrulle denne ordning for at afprøve og finjustere konceptet. Med ordningen ville kommunen også undersøge, om frivillige organisationer kunne stå for videresalg af de indsamlede, genbrugelige effekter til fordel for velgørende formål.
Borgere og frivillige organisationer på banen
Første led i mere sortering af storskrald foregår hos borgerne. For at Hørsholm Kommune og Norfors kan få et overblik over mængder og typer af storskrald, bliver borgerne i en selvbetjeningsløsning opfordret til at specificere, hvilke genstande de afleverer til storskrald. Kommunen har kommunikeret om den nye ordning gennem annoncer i lokalavisen, opslag og film på sociale medier og hjemmeside.
Hørsholm Kommune og Norfors har løbende testet og evalueret forskellige metoder til at indsamle og afsætte genstandene. Eksempelvis er forskellige fraktioner blevet hentet af forskellige biler afhængig af storskraldets art, og hvor det skulle afleveres − en metode, som partnerne er fortsat med at benytte. For at kunne afsætte tingene har Norfors og Hørsholm Kommune kortlagt, hvilke frivillige organisationer i området, der kunne tænkes at tage imod genstandene. I december 2020 indgik Norfors samarbejdsaftaler med Folkekirkens Nødhjælp, Kirkens Korshær og Røde Kors om, at organisationerne modtager de ting, der indsamles til direkte genbrug i storskraldsordningen og på genbrugspladserne i Norfors’ område. På grund af restriktioner i forbindelse med samfundets nedlukning under corona-pandemien måtte andre metoder til afsætning ændres eller kunne ikke gennemføres.
Succesfuld ordning med potentiale for skalering
Hørsholm Kommune og Norfors’ ordning har overordnet set fungeret godt. I takt med borgernes kendskab til ordningen er antallet af tilmeldinger steget støt fra cirka 60-70 nye tilmeldte husstande om måneden til 150-190 husstande. Dette til trods for, at det har været udfordrende at formidle, hvad direkte genbrug er, og at mindre IT-kyndige borgere har haft vanskeligt ved at benytte selvbetjeningsløsningen. Disse udfordringer er forsøgt løst med en video, der guider borgere til, hvordan de bruger ordningen.
Derudover har der været udfordringer med selve storskraldet, for eksempel at professionelle klunsere tager de bedste effekter inden storskraldsbilen kommer, og at kvaliteten af storskraldet derfor er ringe. I nogle tilfælde er der også forskel på, hvad borgerne specificerer til afhentning, og hvad de stiller ud, hvilket gør kørselsoptimeringen vanskelig.
Med erfaringerne fra Hørsholm Kommune arbejder Norfors stadig med at udvikle ordningen, så den kan udbredes til andre kommuner.
For at få succes med ordningen anbefaler Hørsholm Kommune og Norfors andre kommuner, at de samarbejder med flere frivillige organisationer, så der er flere til at løfte opgaven, og så de rigtige genstande bliver indsamlet til videresalg. Hørsholm Kommune oplevede stor samarbejdsvilje hos de frivillige organisationer og organisationerne imellem. De anbefaler derudover tålmodighed; det tager tid for borgerne at lære, at de kan aflevere ting til direkte genbrug. Det er vigtigt at sørge for, at kommunikationen er klar og tydelig ved at lave fraktioner, der modsvarer fraktionerne på genbrugspladsen, så det er letforståeligt for borgerne.
Partnere
Hørsholm Kommune og Norfors
Øget genanvendelse af erhvervsaffald
Øget genanvendelse af erhvervsaffald
– gennem offentlig privat samarbejde
Rudersdal Kommune, Bornholms Regionskommune og BOFA (Bornholms Affaldsbehandling) har alle en stor interesse i at få det lokale erhvervsliv til at tænke og agere mere grønt. De tre aktører har sammen med affaldsvirksomheden Rezycl udviklet konkrete redskaber, der skal gøre det nemmere for kommunerne at hjælpe virksomheder med at øge sortering og genanvendelsen af erhvervsaffald. Redskaberne skal også hjælpe kommunerne med at tage hul på en dialog om grøn omstilling med virksomhederne.
Tilsyn kan gøre små og mellemstore virksomheder mere cirkulære
For mange små og mellemstore virksomheder handler dagligdagen om drift af forretningen. Manglende miljøkompetencer og interne ressourcer udfordrer virksomhederne i forhold til korrekt sortering og genanvendelse af affald.
Kommunerne kan gennem deres miljøtilsyn og affaldstilsyn hjælpe SMV’er med at sortere deres affald bedre og understøtte deres indsats med at få overblik over deres affaldsstrømme og sikre en reel genanvendelse af affaldet. Vejledningen af virksomheder kan kommunen bruge som afsæt til også at tale om affaldsforebyggelse og potentialerne for cirkulær forretningsudvikling.
For at klæde tilsynsmedarbejderne i kommunerne på til at varetage denne rolle, har partnerne i projektet udviklet en værktøjskasse.
Værktøjskasse til tilsyn og kampagner
De konkrete værktøjer er blevet udviklet gennem forskellige aktiviteter med deltagelse fra små og mellemstore virksomheder i de to kommuner og forskellige affaldsindsamlere og -transportører. Partnerne har holdt workshops for at udvikle værktøjerne og har derefter testet og evalueret dem med virksomheder og affaldsindsamlere.
Andre kommuner kan bruge værktøjerne i deres daglige drift, både i forhold til affaldstilsyn og i forbindelse med miljøtilsyn, herunder for eksempel de årlige tilsynskampagner.
4 værktøjer til et godt affaldstilsyn
Affaldskortlægning: Et udvidet tilsynsskema, hvor der indgår ekstra elementer som CO2-effekt, økonomisk konsekvens og påvirkning af genanvendelsesprocenten. Med data for fx pris for tømning, beholder-kapacitet, grænseværdier kan virksom-hedens affaldstyper og -mængder og nuværende sorteringspraksis kortlægges og vise nye potentialer.
Kontakt programleder Line Bech på line.bech@gate21.dk for at få tilsendt excel-værktøjet.
Vejledningen til brug finder du her
Digitalisering af tilsynsarbejdet: En digital version af kortlægnings-værktøjet i form af en webløsning skal gøre det nemt at anvende tablet eller telefon på tilsynet. Med webløsningen kan man gemme fotos undervejs i tilsynet og få mulighed for at give umiddelbar feedback til virksomheder. Du kan som kommune gratis prøve webløsningen, der er udviklet af virksomheden Rezycl, frem til og med oktober 2021.
Besøg Rezycl’s hjemmeside og få adgang til værktøjet der
Standardvilkår til affaldskontrakt: Der er udviklet standardvilkår til kontrakt mellem virksomheden og indsamler. Standardvilkårene har til formål at øge virksomhedens fokus på at sortere korrekt, opnå viden om hvad der sker med affaldet samt give affaldsindsamleren et incitament til i højere grad at dokumentere, hvad der sker med affaldet.
Find standardvilkår her
Drejebog med vejledning: En samlet vejledning til det gode affaldstilsyn med oversigt over værktøjer til tilsynsmedarbejdere.
Hent drejebogen her
Partnere
Rudersdal Kommune, Bornholms Regionskommune og BOFA
Webinar
Den 23. marts 2021 fik interesserede indblik i fire kommuners arbejde med erhvervssamarbejde og en række værktøjer, der kan hjælpe de kommunale tilsynsmedarbejdere med at guide virksomheder i den cirkulære retning
Guide til SMV'er (PARCK)
I denne guide får du gode råd til, hvordan du kan stille krav i din affaldskontrakt og få dokumentation for, hvad der sker med affaldet fra din virksomhed.
Indsamling af borgernes tekstilaffald
Rødovre Kommune har indsamlet borgernes tekstiler siden 2020
Rødovre Kommune og Vestforbrænding har indsamlet tekstilaffald fra borgerne og analyseret afsætningsmuligheder til genanvendelse som en del af Partnerskab for Cirkulære Kommuner.
Ligesom i mange andre kommuner bliver tekstilaffald i Rødovre Kommune dels indsamlet af private organisationer i tøjcontainere, dels af kommunen på genbrugspladsen. Gennem de ordninger bliver det mindst slidte tekstil indsamlet og i en vis udstrækning genbrugt. Det resterende tekstilaffald fra husstandene ender som regel i husholdningsaffaldet, da borgerne vurderer, det er for slidt til at blive genbrugt. Selvom fibrene muligvis kunne genanvendes til produktion af eksempelvis møbler, isolering eller klude, blev tekstilet sendt til forbrændingen.
For at øge genanvendelsen af tekstilaffald testede Rødovre Kommune og Vestforbrænding indsamling af tekstil som en separat affaldsfraktion hos borgerne.
Indsamlingsforsøg gav overblik over tekstilaffald
Indsamlingsforsøget bestod af to ordninger. I den ene fik 530 husstande i et afgrænset område mulighed for at stille tekstilaffald til afhentning i klare sække sammen med øvrigt storskrald. I den anden ordning blev der stillet 8 containere i udvalgte affaldsgårde, som hører til 356 etageboliger og 552 rækkehuse. Der blev også stillet en tøjcontainer ved en skole. I en folder til beboerne blev det forklaret, at de kunne aflevere tøj og sko til genbrug (nyere tøj og sko, som kan bruges igen) og genanvendelse (kasseret, slidt tøj og sko).
Rødovre Kommune og Vestforbrænding kortlagde mængden, sammensætningen og kvaliteten af tekstilaffaldet og analyserede logistikken og kommunikationen forbundet med indsamlingen hos borgerne. Kommunen interviewede også beboere og skraldemænd på indsamlingsruten.
Der blev indsamlet færre tekstiler end Rødovre Kommune og Vestforbrænding havde forestillet sig. Dette kan skyldes, at det tager tid for borgerne at vænne sig til ordningen. Interviewene pegede desuden på, at nogle borgere ikke havde forstået, at kommunen ikke kun indsamlede tøj til genbrug, men også kasseret, slidt og hullet tøj til genanvendelse.
Kommunens analyser af tekstilerne indikerede, at cirka en tredjedel af dem kunne genbruges, mens cirka halvdelen kunne genanvendes. Resten skulle til forbrænding.
Forsøgsordning er gjort permanent
Efter forsøget vedtog kommunalbestyrelsen i Rødovre Kommune en permanent ordning for indsamling af tekstiler hos alle private husstande i kommunen. Vestforbrænding står for at afsætte de indsamlede tekstiler. Der er fokus på at opnå en så høj genanvendelsesprocent som muligt. Vestforbrænding følger nøje med i markedet for afsætning af tekstiler. Aktuelt er mulighederne for at få genanvendt tekstil dog meget begrænsede. Der findes endnu ikke en løsning til at genanvende blandede, brugte tekstiler til produktion af nye tekstiler i en effektiv og skalérbar målestok.
Da der er begrænsede muligheder for at genanvende tekstilaffaldet, har Rødovre Kommune i kommunikationen med borgerne lagt mere vægt på direkte genbrug end på genanvendelse.
Poser som kommunikationsværktøj
Borgerne lægger deres tøj og sko i poser, som er produceret til formålet og bliver uddelt gratis. Poserne har en kvalitet som gør, at de ikke går itu så let, så tøjet falder ud og bliver beskidt eller går i stykker og sko forsvinder fra hinanden. Der er et piktogram og kommunens logo på, så det er nemt for skraldemændene at identificere indholdet. Samtidig fungerer poserne som et kommunikationsmiddel, der minder borgerne om, at de kan sortere tøj og sko fra til genbrug.
Siden Rødovre Kommune testede indsamling af tekstiler i mindre skala og derefter besluttede at udrulle indsamlingen i hele kommunen, har markedet for afsætningen af tekstiler til genanvendelse ændret sig. I 2022 bliver kommunal indsamling af tekstiler fra husstande obligatorisk som led i regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi, så der er behov for meget videndeling om indsamling, sortering og afsætning.
Partnere
Rødovre Kommune, Vestforbrænding og RUC