Projektet ’Skolerenovering i en helhed’ sætter fokus på indeklima og på at reducere energiforbruget for at udvikle nye metoder til at skabe fremtidens bedst tænkelige klasselokale. Projektets overordnede mål er at skabe det bedst mulige indeklima for elever og lærere i den danske folkeskole for at forbedre trivslen og lærings- og arbejdsmiljøet.
Danske skolebørn og lærere tilbringer dagligt mange timer i skoler med dårligt indeklima. En undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet i 2014 viser, at 56 procent af de danske skoler har for høje niveauer af CO2 i klasselokalerne. Det kan påvirke både koncentrationsevnen og indlæringen. En af årsagerne til de høje CO2-niveauer er, at skolerne og de tekniske installationer er utidssvarende. Samtidig har skolereformen fra 2014 udfordret skolernes indretning.
Med støtte fra EUDP sætter projektet ’Skolerenovering i en helhed’ fokus på indeklima og på at reducere energiforbruget for at udvikle nye metoder til at skabe fremtidens bedst tænkelige klasselokale. Projektets overordnede mål er at skabe det bedst mulige indeklima for elever og lærere i den danske folkeskole for at forbedre trivslen og lærings- og arbejdsmiljøet. Samtidig vil projektet gøre op med et ensidigt fokus på single-teknologiske renoveringer af skoler – eksempelvis installation af et nyt ventilationsanlæg alene. I stedet undersøger projektet, hvordan teknologier, der løser forskellige indeklimaudfordringer som for eksempel lys, lyd og luft, kan hænge sammen, og hvordan driftssystemet kan bidrage til skolernes behov for indeklima- og energistyring.
Projektet er et samarbejde mellem skole, kommune og private aktører, der sammen udvikler innovative, helhedsorienterede løsninger. Der anvendes udbudsfri OPI som basis for at udvikle flere løsninger, som i første omgang skal demonstreres på en udvalgt skole i Ballerup Kommune. Projektets centrale fokus på indeklima betyder, at lys, akustik og luftkvalitet opprioriteres til at fungere sammen med en energioptimeret drift. Ligeledes er der fokus på fremadrettet drift og vedligeholdelse, så alle løsninger i projektet er vurderet i forhold til drift og totaløkonomi.
Partnere
AI, Airmaster, Ballerup Kommune, COWI, Danmarks Lærerforening, Frederiksberg Kommune, Green Building Council, Saint Gobain Gyproc, SBI/AAU, Schneider Electric, TEKMA, Windowmaster, Zumtobel Group og Gate 21.
Finansiering
Budgettet er 10 millioner kroner, hvoraf Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har støttet projektet med 5,6 millioner kroner.
Skovlunde Skole Nord er en folkeskole i Ballerup kommune med cirka 400 elever.
Bygningen er bygget i 1961 i to plan med delvis kælder. Den samlede bygning er på 10.730 m2 inklusiv sportshal. Bygningen er bygget med røde tegl, og taget er eternitskiffer med tagpap.
Bygningen er fjernvarmeforsynet og belysningen er T5 eller T8 lysstofrør. Skolens har et årligt varmeforbrug på cirka 435 mWh (beregnet) og et årligt elforbrug på 37.886 kWh.
Projektets Skolerenovering i en helhed har testet løsninger i tre lokaler placeret på den øverste gang i 5, som har et samlet areal på 3.600 m2. Testlokalerne er udvalgt i tæt dialog med skoleledelsen og lærere, og der er blevet reflekteret over:
rumstørrelse
rumudformning
antal elever
orientering
klassetrin
eksisterende tekniske virkemidler/komponenter
På baggrund af ovenstående kriterier blev følgende tre lokaler udvalgt, hvor projektet testede forskellige løsninger:
Lokale 11: hybrid ventilation
Lokale 13: adfærdslokale
Lokale 15: diffust siveloft
Skolerenovering i en Helhed er et udbudsfrit OPI-samarbejde
I projektet Skolerenovering i en Helhed har Ballerup Kommune ønsket at gennemføre et struktureret og åbent offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI) med virksomhederne med henblik på at udvikle og opnå mere viden om innovative løsninger inden for skolerenovering. Det resulterede i, at projektets private partnere indgik i et udbudsfrit OPI-samarbejde.
Et offentligt-privat innovationssamarbejde er en samarbejdsform, hvor offentlige institutioner og private sammen kan udvikle, teste og demonstrere nye løsninger forud for et udbud. For at sikre samarbejdets juridiske grundlag kan parterne benytte en OPI-aftale, som opstiller rammerne for samarbejdet og er på forkant med de usikkerheder og risici, der kan være forbundet med samarbejdet, såsom statsstøtte, IPR, finansielle hæftelser og beskyttelse af den private part mod inhabilitet ved et efterfølgende udbud.
På den baggrund blev det muligt at stille viden og ressourcer til rådighed til udvikling af det bedst tænkelige klasseværelse. Et klasseværelse for brugeren, hvor der er indtænkt bæredygtighed, energioptimering og totaldrift i alle tiltag.
Skolerenovering i en Helhed er ikke det eneste projekt i Gate 21-regi, som arbejder med udbudsfri OPI-aftaler. Det har også projekterne Cleantech TIPPog Lighting Metropolis gjort – og de har sammen udviklet en fælles OPI-aftaleskabelon, som er brugt til at søsætte en række offentlig-private innovationssamarbejder i både Danmark og Sverige. Det er advokatfirmaerne Lundgrens og Setterwalls, som har udviklet de tre OPI-aftaleskabeloner; en dansk, en svensk og en fælles dansk-svensk.
For at identificere udfordringerne i de enkelte lokaler har projektet Skolerenovering i en helhed brugt tid på at måle lokalet i forhold til eksempelvis CO₂, temperaturer og støj, samt dokumenteret lokalet i forhold til for eksempel areal, antal elever og byggematerialer. Det er vigtigt for til at se, om den valgte løsning har de ønskede effekter på indeklimaet.
Lokale 11 på Skovlunde Skole Nord er et vestvendt klasselokale, som lider under højt CO2-niveau i klassen og periodevis støj fra skolegården, når vinduet er åbent. Det gamle centrale ventilationssystem har ikke kapacitet nok, og ved drift ”suges” varmen ud af bygningen. Loftet er beklædt med lyddæmpende gipslofter. Der er armaturer til lysstofrør direkte monteret i loftet og nedhængt som tavlebelysning. Som solafskærmning anvendes lyse indvendige gardiner.
Billedet viser klasselokale 11 før renoveringstiltagene
“Før var det rigtig indelukket og lugtede surt. Det er meget behageligt nu hele tiden.”
Lærer, lokale 11
Lokalet har et gulvareal på 61,6 m2 og måler 7,6 x 8,1 meter. Rumhøjden er 3,1, hvilket giver et rumfang på 191 m3. I lokalet er der til daglig 19 elever og en lærer, hvilket svarer til et rumfang på cirka 9,5 m3 per person.
Lokalet har tre vinduesfag, som dækker hele den vest-vendte side dog adskilt af to beton/murstenssøjler. Hvert vinduesfag er cirka 2,3 meter bredt. Vinduerne starter 0,9 centimeter over gulv op til 2,7 meter. Hvert vinduesfag har et oplukkeligt side-hængslet parti til manuel udluftning. Rudetypen er termoruder med en estimeret U-værdi på cirka 3,0 W/m2K.
Løsninger i lokale 11
Lokale 11 på Skovlunde Skole Nord blev renoveret med en kombineret belysning, ventilations- og varmestyringsløsning.
Ventilation
Ventilationen er en hybrid ventilationsløsning kaldet FutureVentTM, som kombinerer naturlig ventilation gennem vinduer, der styres og åbnes automatisk, og små decentrale mekaniske ventilationsenheder. Den naturlige og mekaniske del er etableret i skolens facade. Det er derfor ikke nødvendigt at finde plads i bygningen til eksempelvis kanaler og aggregater. Den mekaniske ventilation er placeret tæt på loftet og den naturlige ventilation umiddelbart under. Begge dele er behovsstyret.
I lokale 11 består den naturlige ventilation i tre automatisk styrede vinduer placeret højt i lokalet, så de ikke skaber unødig træk. På vinduerne sidder en elektrisk vinduesåbner, som sikrer, at de åbner og lukker automatisk, når temperatur- og/eller CO2-niveau bliver for højt eller lavt. Vinduesåbnerne er tilsluttet WindowMasters styresystem, så der sikres en præcis styring af, hvor meget vinduet åbnes.
Den mekaniske del består af fire enheder placeret ved loft. Enhederne arbejder sammen to og to – den ene enhed fjerner luft, og den anden tilfører luft. Cirka to gange i minuttet bytter enhederne funktion. I hver enhed er der monteret en varmeregenerator, som opnår en varmegenvinding på op til 92 procent.
FutureVent™ har et lavt elforbrug, da der ventileres uden brug af kanaler, og dermed skal der ikke bruges energi til at transportere luften i kanalerne. Det kombineret med høj varmegenvinding gør, at FutureVent™ kan overholde kravene til bygningers energiforbrug i Bygningsreglementet 2015 / 2020.
Styresystemet NV Advance® fra WindowMaster styrer indeklimaet ved at sikre ventilation via vinduerne, de mekaniske ventilationsenheder eller en kombination af disse. Styringsstrategien baseres på lokale målinger af udetemperatur, regn og vindhastighed samt de ønskede niveauer for rumtemperatur og CO2-niveau i lokalet.
Brugeren kan overtage styringen af vinduerne periodevis – det kan eksempelvis være i forbindelse med generende lugt fra madpakker, som den automatiske styring ikke registrerer. Efter 30 minutter vil vinduerne igen være automatisk styret, så vinduerne ikke står unødigt åbent. Som udgangspunkt behøver brugerne dog ikke at gøre noget aktivt, da systemet automatisk sikrer frisk luft.
Akustik og lofter
I lokale 11 har projektgruppen installeret lofter med akustiske egenskaber, som reducerer efterklangstiden og dermed sikrer bedre taleforståelse og mindre generende støj i lokalet.
Sammen med belysningen bevirker det enkle design, at lokalerne fremstår lyse. Lofterne er fra Gyproc af typen Gyptone Quattro 20, kant D2 i skjult skinnesystem.
Belysning
Belysningen i lokale 11 er renoveret med seks nedhængte armaturer, som kan lyse både op- og nedad. Derudover er der placeret tre downlights med Wall-wash funktion, der belyser de ellers mørke vertikale flader, det il sige væggene bagest i lokalet. Det bevirker typisk, at rummet føles større. Belysningen er fra Zumtobel.
På billedet ses det akustiske Gyproc loft af typen Gyptone Quattro 20, belysningen som består af seks nedhængte amarturer og tre downlights med wall-wash funktion samt Hybrid-ventilationsløsning placeret ved vindue nær loftet.
“Der er ikke så meget træk nu. Før vidste vi ikke, hvornår vi skulle have åbne vinduer. Så stod de bare åbne.”
Elev, lokale 11
De nedhængte armaturer har en optik, som gør, at lyset bliver mindre diffust og mere retningsbestemt. Lyset er dog stadig er afskærmet, så der opnås en lav blænding. Alle armaturer er med Dali drivere og en farvegengivelse (CRI) på >90 (en CRI på 100 er det højest mulige, svarende til dagslys).
Hele anlægget er tilkoblet lysstyring fra Schneider med dagslysstyring og tilstedeværelsessensor. Der er mulighed for at vælge mellem forskellige lysindstillinger, der er designet til at skabe forskellige stemninger, herunder:
Normal belysning
Lys til tavleundervisning
Hyggebelysning.
Der er mulighed for at justere lys-intensiteten.
Indeklima lokale 11 efter renovering
Hybrid ventilation er ikke så udbredt i danske klasselokaler, men kan sikre et stabilt indeklima og lavt energiforbrug gennem mekanisk og naturlig ventilation. Ved at kombinere mekanisk ventilation med naturlig ventilation tilføres rummene periodevis luft direkte fra det fri.
Et hybridt ventilationssystem vil ofte ikke være så pladskrævende som et traditionelt centralt mekanisk ventilationssystem. Årsagen er, at det mekaniske anlæg kan nedskaleres ved at supplere med styrede vinduesåbninger. Den hybride ventilationsløsning i lokale 11 kræver ikke lange kanaltræk, hvorved det var muligt at undgå en større sanering af det i dette tilfælde asbestholdige tag(rum), hvilket er en udfordring på flere danske skoler.
Ventilationen er synlig i klasselokalet og nem at forstå for brugerne. Elever og lærere har, via trykknapper, indflydelse på indeklimaet, hvilket kan være med til at øge oplevelsen for brugerne. De bevægelige dele af ventilationssystemet er frit tilgængelige fra klasselokalet, hvilket gør det nemt for driftspersonalet at servicere anlægget.
Resultatet af opsætningen af hybrid ventilationsløsningen har betydet, at CO2-niveauet er faldet. Nedenfor er illustration af CO2-koncentrationen før renoveringen i uge 48, 2016 fra mandag til fredag, og efter renoveringen i uge 12, 2017 fra mandag til fredag. Ventilationsløsningen er dimensioneret efter lovkrav fra før 01.07.2017, det vil sige, at systemet er indreguleret efter, at kortvarige peaks over 1000 ppm er tilladt.
”Lyset er så behageligt, når det også kan justeres“.
Lærer, lokale 11
Før (uge 48, 2016)
Efter (uge 12 2017)
Ventilationsudfordringen er blevet løst uden, at det har forværret andre indeklimaparametre. Akustikloftet bevirker, at efterklangstiden er under 0,6 s, som er lovkravet for klasserum.
Belysningen blev valgt for at opnå højest mulig komfort, lav blænding og høj farvegengivelse for herigennem at skabe et læringsmiljø, der gavner elevernes adfærd og indlæring.
De forskellige lysstyringsprogrammer, der er skabt til at skabe forskellige stemninger, anvendes i stor stil og er umiddelbart det, som elever og lærere reagerer mest på. Det har været stor fokus, særligt fra elevernes side, på at lære at bruge de forskellige belysningsscenarier.
”Eleverne er ret optaget af, hvad der er den rette belysning”
Lærer, lokale 11
Sådan målte vi
Projektgruppen opsatte før renoveringen en indeklimamåler
(IC-Meter af GSM typen), der logger CO₂-koncentration, temperatur, relativ luftfugtighed og støj. En PIR-sensor registrerer tilstedeværelse og dermed, hvornår der er aktivitet i lokalet.
Projektet er støttet af
Det har vi gjort
I lokale 11 har projektgruppen opsat:
Hybrid ventilation
Akustiklofter
Ny belysning
Styresystem
På billedet ses den mekaniske ventilation tæt på loftet og den naturlige ventilation i form af automatisk styrede vinduer umiddelbart under.
Billedet viser kontakten, hvor elever og lærere har mulighed for at overtage styringen af vinduerne.
Lokale 13 ligger for enden af en fløj på 1. sal og er vestvendt med vinduer mod skolegården.
Lokalet har et areal på 83 m2 og måler 7,6 x 10,9 m. Rummet har en højde på 3 meter og et rumfang på 249 m³. I lokalet er der til dagligt en 9. klasse på 27 elever og én lærer. Dette giver knap 9 m³ luft per person, men på trods af det døjer lokalet med et højt CO2-niveau til dagligt. På grund af vinduernes orientering mod skolegården kan der forekomme larm fra andre elever, når vinduerne åbnes.
Lokalet har fire vinduesfag adskilt af beton/murstenssøjler. Hvert vinduesfag er cirka 2,3 m bredt og har et oplukkeligt side-hængslet parti til manuel udluftning.
Løsninger i lokale 13
I lokale 13 har elever, lærere og COWI arbejdet med, hvor langt man kan komme med indeklimaet med bevidsthed og adfærdsændringer.
Formålet med lokale 13 var at arbejde med adfærdsændringer for at undersøge, hvordan indeklimaet kan påvirkes. Igennem inddragelse og engagement af elever og lærere blev gode vaner indarbejdet i forhold til at åbne vinduer og aflaste klasselokalet for at nedbringe CO₂-niveauet.
De adfærdsmæssige tiltag og den ønskede gevinst blev defineret i samarbejde med elever, lærere, skoleledelse og Danmarks Lærerforening. Tiltagene blev tilpasset det specifikke lokale og tog udgangspunkt i de udfordringer, som elever og lærere oplevede.
Indledningsvist blev en workshop afholdt, hvor elever og lærere fik viden om, hvordan indeklimaforhold som støj, luft- og lyskvalitet påvirker dem, og hvordan deres egen adfærd påvirker de faktorer.
Elever og lærere havde herved god mulighed for at tage ejerskab for de adfærdstiltag, som de selv skulle udvikle. Under workshoppen fik eleverne mulighed at bidrage til løsninger, som kan aflaste klasselokalet og dermed nedbringe CO2-niveauet både under undervisning og i frikvarterer. Det indebar, at de idéudviklede og senere byggede forskellige HUBs, der blev designet, så de tilskynder eleverne til at opholde sig uden for klasselokalet og lufte ud.
Som et led i undervisningen fik eleverne mulighed for selv at regne på prisen for deres løsninger samt indhente tilbud til materialer og håndværkere. Derudover var de på et senere tidspunkt selv med til at male og bygge løsningerne, som blandt andet bestod i et selvbygget hjørnemøbel på gangen og en indkøbt sofa. Det har skabt ejerskab og involvering blandt eleverne, samtidig med at læreren gav udtryk for, at ’indeklima’ var et velegnet tværfagligt emne.
Billedet viser processen, hvor eleverne i fællesskab med en tømrer byggede og malede hjørnemøblet.
Indeklima lokale 13 efter adfærdstiltag
Hvis gode vaner skal bidrage positivt til et bedre indeklima og en bedre udnyttelse af skolens rammer, så kræver det et stort engagement og ihærdighed fra både lærere og elever.
Forsøgene med adfærdsændrende tiltag viste eksempelvis, at CO2-niveauet for klasselokalet faldt rigtig meget i frokostpausen, hvor eleverne blev bedre til at gå ud, men samtidig at det hurtigt steg til et utilfredsstillende niveau. CO₂-niveauet i klasselokalet var altså svært at bringe ned til de tilladte værdier på trods af indsatsen.
Adfærdstiltagene havde dog en positiv effekt på elevernes forståelse for og ejerskab til at forbedre indeklimaet:
”Jeg synes godt, at man kan mærke forskel på de dage, hvor eleverne kommer ud af klassen, og de dage hvor man bliver inde. Når vi alle er i klassen, bliver der hurtigt lugtende, og der er madpakkelugt. Vinduerne bliver måske ikke åbnet, fordi der er koldt. Når vi kommer ud, bliver vinduerne åbnet, fordi der ikke er nogen inde i klassen. Vi havde aldrig valgt at gå ud af klassen, hvis vi ikke havde fået at vide, at det hang sammen (med dårligt indeklima, red.). Nu tænker vi rigtigt meget over det.”
Elev, lokale 13
Adfærdsændringer kan dog være en nem og billig måde at forbedre indeklimaet på på kort sigt og kan igangsættes uden større investeringer.
Det anbefales derfor, at tiltagene sættes ind som en del af opstartsprocessen ved en renovering, eller hvor der endnu ikke er budget til mekaniske løsninger. Adfærdsændringer kan ligeledes med fordel indarbejdes som supplement til mekaniske løsninger i processen mod at tage ejerskab over indeklimaet i undervisningsmiljøet.
Se video om byggedagen og elever og lærers erfaringer med adfærd og indeklima
Elevernes proces med at lave en hyggekrog på gangen
Sådan målte vi
Projektgruppen opsatte før renoveringen en indeklimamåler
(IC-Meter af GSM typen), der logger CO₂-koncentration, temperatur, relativ luftfugtighed og støj. En PIR-sensor registrerer tilstedeværelse og dermed, hvornår der er aktivitet i lokalet.
I projektet er skolens arealanvendelse blevet kortlagt. Det viste, at 23 procent af skolens m2 er gangarealer. Til sammenligning er henholdsvis 25 procent af arealet anvendt til klasselokaler og syv procent grupperum. Kortlægningen var en øjenåbner for, hvor meget spildplads, der var på skolen. Derfor blev det undersøgt, om noget af dette areal kunne tages i brug i forbindelse med at aflaste lokale 13.
Billedet viser nogle af de opmærksomhedspunkter, som eleverne selv har noteret i forhold til at få et bedre indeklima.
En tegning af det hjørnemøbel, som elever designede.
For at identificere udfordringerne i de enkelte lokaler har projektet Skolerenovering i en helhed brugt tid på at måle lokalet i forhold til eksempelvis CO₂, temperaturer og støj, samt dokumenteret lokalet i forhold til for eksempel areal, antal elever og byggematerialer. Det er vigtigt for til at se, om den valgte løsning har de ønskede effekter på indeklimaet.
Lokale 15 er et østvendt klasselokale, som lider under højt CO2-niveau og temperatur i klassen. Samtidig generer støj fra s-togbanen, der ligger bag ved skolen, når vinduerne åbnes. Det gamle centrale ventilationssystem har ikke kapacitet nok og ved drift ”suges” varmen ud af bygningen.
Loftet er beklædt med lyddæmpende grove troldtekt-plader. Der er lysstofrørs armaturer direkte monteret på loftet og nedhængt som tavlebelysning.
Se video fra Saint Gobain om lokalet med diffust siveloft og ventilation
Billedet viser lokale 15 før renovering med troldtekt-plader i loftet og lysstofrør.
Lokalet har et gulvareal på 49,9 m2 og måler 6,2 x 8,05 meter. Rumhøjden før renoveringen er 3,1 meter og efter renoveringen 2,9 meter, hvilket giver et rumfang på 144,7 m3. I lokalet er der til daglig 16 elever og en lærer, hvilket svarer til et rumfang på cirka 8,5 m3 per person.
Lokalet har tre vinduesfag, som dækker hele den østvendte side i bredden, dog adskilt af beton/murstenssøjler. Hvert vinduesfag er cirka 2,3 m bredt. Vinduerne starter 0,9 centimeter over gulv op til 2,9 meter. Hvert vinduesfag har et oplukkeligt side-hængslet parti til manuel udluftning. Rudetypen er termoruder med en estimeret U-værdi på cirka 3,0 W/m2K.
Vinduerne åbner udad, og hvor meget, vinduerne kan åbnes, begrænses af en solafskærmning. Den udvendige manuelt styrede solafskærmning er en sortgrå tætvævet screen, der køres for ved generende blænding i hele vinduespartiets længde. Til solafskærmning anvendes desuden lyse indvendige gardiner.
Billedet viser, den udvendige solafskærmning i lokale 15
Løsninger i lokale 15
Lokale 15 på Skovlunde Skole Nord er renoveret med en kombineret belysnings-, ventilations- og akustikløsning.
Ventilation
Ventilationen er en mekanisk ventilationsløsning med et decentral Airmaster 1000 (AM 1000) ventilationsanlæg med lavt energiforbrug, høj varmegenvinding og lavt lydniveau. Anlægget kan levere op til 950 m³/h ved 30 dB(A).
Ventilationsaggregatet er hængt op under loftet over tavlen. På den modsatte væg er smartboardet placeret. Aggregatet har varmeveksler og filtre (F7) og fungerer autonomt med integrerede sensorer og styring.
Billedet viser ventilationsanlægget ophængt under akustikloftet. Anlægget blæser frisk luft ind over det nedhængte loft og suger luften ud under loftet.
Det decentrale ventilationsanlæg har modstrømsvarmeveksler, som sikrer høj varmegenvinding på mindst 82 procent og op til 87 procent. Det opfylder kravene til varmegenvinding i henhold til EU-forordningen, som Bygningsreglementet henviser til. De korte kanaltilslutninger til indtag og afkast vertikalt gennem taget samt de energieffektive EC-motorer sikrer et lavt energiforbrug.
Ventilationsanlægget er udstyret med både tillufts- og fraluftsfiltre, som sikrer ren luft, da indtagsluften filtreres inden, den når ind i rummet. Samtidig opstår der ikke støjgener fra eksempelvis S-toget, da vinduerne ikke skal åbnes ved den decentrale, mekaniske ventilation.
AM 1000 ventilationsanlægget har en intelligent og fuldautomatisk styring via en CO2 sensor samt bevægelsessensor.
Akustik og lofter
Akustikloftet består af perforerede Gyptone gipsplader model Quattro 20 fra Gyproc. Loftet er nedsænket cirka 20 centimeter for at ventilationsanlæggets indblæsning kan ske i hulrummet over det nedhængte akustikloft. Hulrummet er opadtil lukket af med 1 lag 12,5 millimeter gips med fugede samlinger, så det virker som luftfordelende trykkammer. Akustikloftet lader indblæsningsluften sive igennem til klasselokalet.
Lofterne har akustiske egenskaber, som reducerer efterklangstid og dermed sikrer bedre taleforståelse og mindre generende støj i et lokale, samtidig med, at designet bidrager til, at lokalet fremstår lyse og indbydende.
Belysning
Belysningen i lokale 15 består af seks nedhængte armaturer, som lyser både op- og nedad og til siderne. Derudover er der placeret tre downlights med Wall-wash funktion, der belyser væggene bagest i lokalet, samt to downlights med Wall-wash funktion ved tavlen på hver sin side af ventilationsaggregatet, der til dels fungerer som tavlelys. Lys på vertikale flader bevirker, at rummet føles større.
Billedet viser seks nedhængte amarturer og tre downlights med wall-wash fuktion langs lokalets indervæg.
De nedhængte armaturer har en microprismatisk optik, som gør lyset i lokalet diffust med en meget jævn spredning og dermed en lav blænding. Det opadrettede lys giver via det hvidmalede akustikloft en del reflekslys, som skaber en meget ensartet belysning og et generelt højt belysningsniveau i hele lokalet og på alle overflader. Alle armaturer er med Dali drivere og en farvegengivelse (CRI) på >90 (en CRI på 100 er det højest mulige, svarende til dagslys). Belysningen er fra Zumtobel.
Hele anlægget er tilkoblet lysstyring fra Schneider med dagslysstyring og tilstedeværelsessensor. Der er mulighed for at vælge mellem forskellige lysindstillinger, der er designet til at skabe forskellige stemninger, herunder:
Normal belysning
Lys til tavleundervisning
Hyggebelysning.
Der er mulighed for at justere lys-intensiteten.
Indeklima lokale 15 efter renovering
En mekanisk ventilationsløsning er valgt, fordi den har stor kapacitet, og den kan fungere uden at støj fra den nærliggende s-togbane trænger ind i lokalet. Den decentrale ventilationsenhed kræver ikke lange kanaltræk, hvorved det var muligt at undgå en større sanering af det asbestholdige tag(rum). Indtag og afkast sker lodret op gennem to taggennemføringer.
Den mekaniske løsning sikrer en stabil CO2-koncentration. Brugerne har dog nemmest ved at sætte ord på de synlige ændringer i lokalet.
Ventilationsanlægget og akustikloftet fungerer som en integreret enhed, hvor loftet virker som én stor støjdæmpende luftfordeler, som lader luften sive ned til elever og lærere i lokalet. Klasselokaler med mange tætsiddende elever kræver stort luftskifte, og det er nemmere at lade luften sive ind på denne måde end at blæse den ind som én stor jet. Forsøg har vist, at det mindsker trækgener, og samtidig virker løsningen også med både få og mange elever i lokalet.
Resultatet af opsætningen af mekanisk ventilationsløsning med et decentral Airmaster 1000 har betydet, at CO2-niveauet er faldet. Nedenfor er illustration af CO2-koncentrationen før renoveringen, uge 48 2016 mandag til fredag, og efter renoveringen, uge 12 2017 mandag til fredag.
Før (uge 48, 2016)
Efter (uge 12, 2017)
Ventilationsudfordringen er blevet løst uden, at det har forværret andre indeklimaparametre. Akustikloftet bevirker, at efterklangstiden er under 0,6 s, som er lovkravet for klasserum.
Belysningen blev valgt for at opnå højest mulig komfort, lav blænding og høj farvegengivelse for herigennem at skabe et læringsmiljø, der gavner elevernes adfærd og indlæring.
De forskellige lysstyringsprogrammer, der er skabt til at skabe forskellige stemninger, anvendes i stor stil og er umiddelbart det, som brugerne reagerer mest på. Se udtalelserne fra lærerne til højre på denne side.
Sådan målte vi
Projektgruppen opsatte før renoveringen en indeklimamåler
(IC-Meter af GSM typen), der logger CO₂-koncentration, temperatur, relativ luftfugtighed og støj. En PIR-sensor registrerer tilstedeværelse og dermed, hvornår der er aktivitet i lokalet.
Projektet er støttet af
Det har vi gjort
I lokale 11 har projektgruppen opsat:
Hybrid ventilation
Akustiklofter
Ny belysning
Styresystem
På billedet ses den mekaniske ventilation tæt på loftet og den naturlige ventilation i form af automatisk styrede vinduer umiddelbart under.
Billedet viser kontakten, hvor elever og lærere har mulighed for at overtage styringen af vinduerne.
Projektet Skolerenovering i en Helhed har arbejdet med et evalueringsværktøj, som giver gode råd og vejledning til, hvordan den kommunale bygningsejer griber en helhedsorienteret skolerenovering an med fokus på indeklima og involvering af elever, lærere, skoleledelse og driftspersonale.
Evalueringsværktøjet henvender sig særligt til kommunale ejendomsansvarlige og deres medarbejdere der i praksis gennemfører skolerenoveringerne og kan bruges som støtte i det konkrete samarbejde med en rådgiver. Men værktøjet kan også bruges som et prioriterings- og inspirationsværktøj til at inspirere dig som kommunal beslutningstager til at give rum og økonomi til at gennemføre helhedsorienterede skolerenoveringer.
Du finder selve værktøjet i form af en beskrivelse og et excelark til højre på denne side.
Projektets partnere har udvalgt otte fokusområder, som er særligt vigtige at tage højde for ved en skolerenovering, men der kan være andre, som også er relevante i din kommune. Fokusområderne understøtter tankegangen om at renovere en skole helhedsorienteret med fokus på indeklima og brugerne og fokuserer på både målte og oplevede indeklimaparametre.
Nedenfor kan du se den fulde beskrivelse af evalueringsværktøjet som e-bog. Du kan finde beskrivelsen som PDF og selve excelarket til højre på denne side.
Evalueringsværktøjet som en e-bog
Føl linket for at se e-bogen med den fulde beskrivelse af evalueringsværktøjet.
En skolerenovering, som både sikrer effektiv indeklima- og energistyring, gode læringsmiljøer og en fornuftig økonomisk bundlinje, giver ikke kun øget værdi for brugerne af bygningen, men også for kommunen. At kunne bryste sig med at have de bedste skoler med de bedste forudsætninger for at lære kan gøre kommunen mere attraktiv at bosætte sig i. Derfor anbefaler projektet Skolerenovering i en helhed at se mere helhedsorienteret på skolerenoveringer.
Publikationen her henvender sig til kommunalpolitikere, beslutningstagere og rådgivere, der tager beslutninger i forhold til at renovere og vedligeholde de danske folkeskoler. Her kan I finde inspiration og vejledning til den gode proces for jeres næste skolerenovering.
Publikationen
Føl linket for at se e-bogen med den fulde publikation.
Det er en god ide, at downloade beskrivelsen og have den åben samtidig med, at du kigger i Excelarket nedenfor.
Excelarket finder du her:
Excel
– bemærk Excel-filen består af to faner – en fane for det oplevede indeklima og en fane for det målte indeklima. Filen bruges til at finde ud af, hvordan det eksisterende indeklima er – og evaluere indeklimaet efter en skolerenovering.
Samtidig har Statens Byggeforskningsinstitut udarbejdet et Excelværktøj, som er beskrevet nærmere i ovenstående notat. Excelværktøjet kræver indsamling af indeklimadata fra eksempelvis IC-metre. Læs notatet inden du går i gang med Excelværktøjet.
Skolerenovering i en helhed
Skolerenovering i en helhed
Projektet ’Skolerenovering i en helhed’ sætter fokus på indeklima og på at reducere energiforbruget for at udvikle nye metoder til at skabe fremtidens bedst tænkelige klasselokale. Projektets overordnede mål er at skabe det bedst mulige indeklima for elever og lærere i den danske folkeskole for at forbedre trivslen og lærings- og arbejdsmiljøet.
Skolerenovering i en helhed
Danske skolebørn og lærere tilbringer dagligt mange timer i skoler med dårligt indeklima. En undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet i 2014 viser, at 56 procent af de danske skoler har for høje niveauer af CO2 i klasselokalerne. Det kan påvirke både koncentrationsevnen og indlæringen. En af årsagerne til de høje CO2-niveauer er, at skolerne og de tekniske installationer er utidssvarende. Samtidig har skolereformen fra 2014 udfordret skolernes indretning.
Med støtte fra EUDP sætter projektet ’Skolerenovering i en helhed’ fokus på indeklima og på at reducere energiforbruget for at udvikle nye metoder til at skabe fremtidens bedst tænkelige klasselokale. Projektets overordnede mål er at skabe det bedst mulige indeklima for elever og lærere i den danske folkeskole for at forbedre trivslen og lærings- og arbejdsmiljøet. Samtidig vil projektet gøre op med et ensidigt fokus på single-teknologiske renoveringer af skoler – eksempelvis installation af et nyt ventilationsanlæg alene. I stedet undersøger projektet, hvordan teknologier, der løser forskellige indeklimaudfordringer som for eksempel lys, lyd og luft, kan hænge sammen, og hvordan driftssystemet kan bidrage til skolernes behov for indeklima- og energistyring.
Projektet er et samarbejde mellem skole, kommune og private aktører, der sammen udvikler innovative, helhedsorienterede løsninger. Der anvendes udbudsfri OPI som basis for at udvikle flere løsninger, som i første omgang skal demonstreres på en udvalgt skole i Ballerup Kommune. Projektets centrale fokus på indeklima betyder, at lys, akustik og luftkvalitet opprioriteres til at fungere sammen med en energioptimeret drift. Ligeledes er der fokus på fremadrettet drift og vedligeholdelse, så alle løsninger i projektet er vurderet i forhold til drift og totaløkonomi.
Partnere
AI, Airmaster, Ballerup Kommune, COWI, Danmarks Lærerforening, Frederiksberg Kommune, Green Building Council, Saint Gobain Gyproc, SBI/AAU, Schneider Electric, TEKMA, Windowmaster, Zumtobel Group og Gate 21.
Finansiering
Budgettet er 10 millioner kroner, hvoraf Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har støttet projektet med 5,6 millioner kroner.
Mere information
Programleder Byg & By
Martin Dam Wied
martin.dam.wied@gate21.dk
Projektmedarbejder
Malene Bugge Larsen
malene.bugge.larsen@gate21.dk
Varighed
November 2014 – april 2018
Case: Skovlunde Skole Nord
Case: Skovlunde Skole Nord
Skovlunde Skole Nord er en folkeskole i Ballerup kommune med cirka 400 elever.
Bygningen er bygget i 1961 i to plan med delvis kælder. Den samlede bygning er på 10.730 m2 inklusiv sportshal. Bygningen er bygget med røde tegl, og taget er eternitskiffer med tagpap.
Bygningen er fjernvarmeforsynet og belysningen er T5 eller T8 lysstofrør. Skolens har et årligt varmeforbrug på cirka 435 mWh (beregnet) og et årligt elforbrug på 37.886 kWh.
Projektets Skolerenovering i en helhed har testet løsninger i tre lokaler placeret på den øverste gang i 5, som har et samlet areal på 3.600 m2. Testlokalerne er udvalgt i tæt dialog med skoleledelsen og lærere, og der er blevet reflekteret over:
På baggrund af ovenstående kriterier blev følgende tre lokaler udvalgt, hvor projektet testede forskellige løsninger:
Lokale 11: hybrid ventilation
Lokale 13: adfærdslokale
Lokale 15: diffust siveloft
Skolerenovering i en Helhed er et udbudsfrit OPI-samarbejde
I projektet Skolerenovering i en Helhed har Ballerup Kommune ønsket at gennemføre et struktureret og åbent offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI) med virksomhederne med henblik på at udvikle og opnå mere viden om innovative løsninger inden for skolerenovering. Det resulterede i, at projektets private partnere indgik i et udbudsfrit OPI-samarbejde.
Et offentligt-privat innovationssamarbejde er en samarbejdsform, hvor offentlige institutioner og private sammen kan udvikle, teste og demonstrere nye løsninger forud for et udbud. For at sikre samarbejdets juridiske grundlag kan parterne benytte en OPI-aftale, som opstiller rammerne for samarbejdet og er på forkant med de usikkerheder og risici, der kan være forbundet med samarbejdet, såsom statsstøtte, IPR, finansielle hæftelser og beskyttelse af den private part mod inhabilitet ved et efterfølgende udbud.
På den baggrund blev det muligt at stille viden og ressourcer til rådighed til udvikling af det bedst tænkelige klasseværelse. Et klasseværelse for brugeren, hvor der er indtænkt bæredygtighed, energioptimering og totaldrift i alle tiltag.
Skolerenovering i en Helhed er ikke det eneste projekt i Gate 21-regi, som arbejder med udbudsfri OPI-aftaler. Det har også projekterne Cleantech TIPP og Lighting Metropolis gjort – og de har sammen udviklet en fælles OPI-aftaleskabelon, som er brugt til at søsætte en række offentlig-private innovationssamarbejder i både Danmark og Sverige. Det er advokatfirmaerne Lundgrens og Setterwalls, som har udviklet de tre OPI-aftaleskabeloner; en dansk, en svensk og en fælles dansk-svensk.
Konferenceartikel
A comparative study of the indoor environmental quality in renovated and non-renovated classrooms (pdf)
af:
Christian A. Hviid,
Saint-Gobain Nordic og DTU
Henrik N. Knudsen,
SBi, Aalborg Universitet
Jakob Markvart,
SBi, Aalborg Universitet
Projektet er støttet af
Lokale 11: Hybrid ventilation
Lokale 11 og indeklima før ny løsning
For at identificere udfordringerne i de enkelte lokaler har projektet Skolerenovering i en helhed brugt tid på at måle lokalet i forhold til eksempelvis CO₂, temperaturer og støj, samt dokumenteret lokalet i forhold til for eksempel areal, antal elever og byggematerialer. Det er vigtigt for til at se, om den valgte løsning har de ønskede effekter på indeklimaet.
Lokale 11 på Skovlunde Skole Nord er et vestvendt klasselokale, som lider under højt CO2-niveau i klassen og periodevis støj fra skolegården, når vinduet er åbent. Det gamle centrale ventilationssystem har ikke kapacitet nok, og ved drift ”suges” varmen ud af bygningen. Loftet er beklædt med lyddæmpende gipslofter. Der er armaturer til lysstofrør direkte monteret i loftet og nedhængt som tavlebelysning. Som solafskærmning anvendes lyse indvendige gardiner.
“Før var det rigtig indelukket og lugtede surt. Det er meget behageligt nu hele tiden.”
Lokalet har et gulvareal på 61,6 m2 og måler 7,6 x 8,1 meter. Rumhøjden er 3,1, hvilket giver et rumfang på 191 m3. I lokalet er der til daglig 19 elever og en lærer, hvilket svarer til et rumfang på cirka 9,5 m3 per person.
Lokalet har tre vinduesfag, som dækker hele den vest-vendte side dog adskilt af to beton/murstenssøjler. Hvert vinduesfag er cirka 2,3 meter bredt. Vinduerne starter 0,9 centimeter over gulv op til 2,7 meter. Hvert vinduesfag har et oplukkeligt side-hængslet parti til manuel udluftning. Rudetypen er termoruder med en estimeret U-værdi på cirka 3,0 W/m2K.
Løsninger i lokale 11
Lokale 11 på Skovlunde Skole Nord blev renoveret med en kombineret belysning, ventilations- og varmestyringsløsning.
Ventilation
Ventilationen er en hybrid ventilationsløsning kaldet FutureVentTM, som kombinerer naturlig ventilation gennem vinduer, der styres og åbnes automatisk, og små decentrale mekaniske ventilationsenheder. Den naturlige og mekaniske del er etableret i skolens facade. Det er derfor ikke nødvendigt at finde plads i bygningen til eksempelvis kanaler og aggregater. Den mekaniske ventilation er placeret tæt på loftet og den naturlige ventilation umiddelbart under. Begge dele er behovsstyret.
I lokale 11 består den naturlige ventilation i tre automatisk styrede vinduer placeret højt i lokalet, så de ikke skaber unødig træk. På vinduerne sidder en elektrisk vinduesåbner, som sikrer, at de åbner og lukker automatisk, når temperatur- og/eller CO2-niveau bliver for højt eller lavt. Vinduesåbnerne er tilsluttet WindowMasters styresystem, så der sikres en præcis styring af, hvor meget vinduet åbnes.
Den mekaniske del består af fire enheder placeret ved loft. Enhederne arbejder sammen to og to – den ene enhed fjerner luft, og den anden tilfører luft. Cirka to gange i minuttet bytter enhederne funktion. I hver enhed er der monteret en varmeregenerator, som opnår en varmegenvinding på op til 92 procent.
FutureVent™ har et lavt elforbrug, da der ventileres uden brug af kanaler, og dermed skal der ikke bruges energi til at transportere luften i kanalerne. Det kombineret med høj varmegenvinding gør, at FutureVent™ kan overholde kravene til bygningers energiforbrug i Bygningsreglementet 2015 / 2020.
Styresystemet NV Advance® fra WindowMaster styrer indeklimaet ved at sikre ventilation via vinduerne, de mekaniske ventilationsenheder eller en kombination af disse. Styringsstrategien baseres på lokale målinger af udetemperatur, regn og vindhastighed samt de ønskede niveauer for rumtemperatur og CO2-niveau i lokalet.
Brugeren kan overtage styringen af vinduerne periodevis – det kan eksempelvis være i forbindelse med generende lugt fra madpakker, som den automatiske styring ikke registrerer. Efter 30 minutter vil vinduerne igen være automatisk styret, så vinduerne ikke står unødigt åbent. Som udgangspunkt behøver brugerne dog ikke at gøre noget aktivt, da systemet automatisk sikrer frisk luft.
Akustik og lofter
I lokale 11 har projektgruppen installeret lofter med akustiske egenskaber, som reducerer efterklangstiden og dermed sikrer bedre taleforståelse og mindre generende støj i lokalet.
Sammen med belysningen bevirker det enkle design, at lokalerne fremstår lyse. Lofterne er fra Gyproc af typen Gyptone Quattro 20, kant D2 i skjult skinnesystem.
Belysning
Belysningen i lokale 11 er renoveret med seks nedhængte armaturer, som kan lyse både op- og nedad. Derudover er der placeret tre downlights med Wall-wash funktion, der belyser de ellers mørke vertikale flader, det il sige væggene bagest i lokalet. Det bevirker typisk, at rummet føles større. Belysningen er fra Zumtobel.
“Der er ikke så meget træk nu. Før vidste vi ikke, hvornår vi skulle have åbne vinduer. Så stod de bare åbne.”
De nedhængte armaturer har en optik, som gør, at lyset bliver mindre diffust og mere retningsbestemt. Lyset er dog stadig er afskærmet, så der opnås en lav blænding. Alle armaturer er med Dali drivere og en farvegengivelse (CRI) på >90 (en CRI på 100 er det højest mulige, svarende til dagslys).
Hele anlægget er tilkoblet lysstyring fra Schneider med dagslysstyring og tilstedeværelsessensor. Der er mulighed for at vælge mellem forskellige lysindstillinger, der er designet til at skabe forskellige stemninger, herunder:
Der er mulighed for at justere lys-intensiteten.
Indeklima lokale 11 efter renovering
Hybrid ventilation er ikke så udbredt i danske klasselokaler, men kan sikre et stabilt indeklima og lavt energiforbrug gennem mekanisk og naturlig ventilation. Ved at kombinere mekanisk ventilation med naturlig ventilation tilføres rummene periodevis luft direkte fra det fri.
Et hybridt ventilationssystem vil ofte ikke være så pladskrævende som et traditionelt centralt mekanisk ventilationssystem. Årsagen er, at det mekaniske anlæg kan nedskaleres ved at supplere med styrede vinduesåbninger. Den hybride ventilationsløsning i lokale 11 kræver ikke lange kanaltræk, hvorved det var muligt at undgå en større sanering af det i dette tilfælde asbestholdige tag(rum), hvilket er en udfordring på flere danske skoler.
Ventilationen er synlig i klasselokalet og nem at forstå for brugerne. Elever og lærere har, via trykknapper, indflydelse på indeklimaet, hvilket kan være med til at øge oplevelsen for brugerne. De bevægelige dele af ventilationssystemet er frit tilgængelige fra klasselokalet, hvilket gør det nemt for driftspersonalet at servicere anlægget.
Resultatet af opsætningen af hybrid ventilationsløsningen har betydet, at CO2-niveauet er faldet. Nedenfor er illustration af CO2-koncentrationen før renoveringen i uge 48, 2016 fra mandag til fredag, og efter renoveringen i uge 12, 2017 fra mandag til fredag. Ventilationsløsningen er dimensioneret efter lovkrav fra før 01.07.2017, det vil sige, at systemet er indreguleret efter, at kortvarige peaks over 1000 ppm er tilladt.
”Lyset er så behageligt, når det også kan justeres“.
Før (uge 48, 2016)
Efter (uge 12 2017)
Ventilationsudfordringen er blevet løst uden, at det har forværret andre indeklimaparametre. Akustikloftet bevirker, at efterklangstiden er under 0,6 s, som er lovkravet for klasserum.
Belysningen blev valgt for at opnå højest mulig komfort, lav blænding og høj farvegengivelse for herigennem at skabe et læringsmiljø, der gavner elevernes adfærd og indlæring.
De forskellige lysstyringsprogrammer, der er skabt til at skabe forskellige stemninger, anvendes i stor stil og er umiddelbart det, som elever og lærere reagerer mest på. Det har været stor fokus, særligt fra elevernes side, på at lære at bruge de forskellige belysningsscenarier.
”Eleverne er ret optaget af, hvad der er den rette belysning”
Sådan målte vi
Projektgruppen opsatte før renoveringen en indeklimamåler
(IC-Meter af GSM typen), der logger CO₂-koncentration, temperatur, relativ luftfugtighed og støj. En PIR-sensor registrerer tilstedeværelse og dermed, hvornår der er aktivitet i lokalet.
Projektet er støttet af
Det har vi gjort
I lokale 11 har projektgruppen opsat:
Lokale 13: Adfærd
Lokale 13 og indeklima før adfærdsændring
Lokale 13 ligger for enden af en fløj på 1. sal og er vestvendt med vinduer mod skolegården.
Lokalet har et areal på 83 m2 og måler 7,6 x 10,9 m. Rummet har en højde på 3 meter og et rumfang på 249 m³. I lokalet er der til dagligt en 9. klasse på 27 elever og én lærer. Dette giver knap 9 m³ luft per person, men på trods af det døjer lokalet med et højt CO2-niveau til dagligt. På grund af vinduernes orientering mod skolegården kan der forekomme larm fra andre elever, når vinduerne åbnes.
Lokalet har fire vinduesfag adskilt af beton/murstenssøjler. Hvert vinduesfag er cirka 2,3 m bredt og har et oplukkeligt side-hængslet parti til manuel udluftning.
Løsninger i lokale 13
I lokale 13 har elever, lærere og COWI arbejdet med, hvor langt man kan komme med indeklimaet med bevidsthed og adfærdsændringer.
Formålet med lokale 13 var at arbejde med adfærdsændringer for at undersøge, hvordan indeklimaet kan påvirkes. Igennem inddragelse og engagement af elever og lærere blev gode vaner indarbejdet i forhold til at åbne vinduer og aflaste klasselokalet for at nedbringe CO₂-niveauet.
De adfærdsmæssige tiltag og den ønskede gevinst blev defineret i samarbejde med elever, lærere, skoleledelse og Danmarks Lærerforening. Tiltagene blev tilpasset det specifikke lokale og tog udgangspunkt i de udfordringer, som elever og lærere oplevede.
Indledningsvist blev en workshop afholdt, hvor elever og lærere fik viden om, hvordan indeklimaforhold som støj, luft- og lyskvalitet påvirker dem, og hvordan deres egen adfærd påvirker de faktorer.
Elever og lærere havde herved god mulighed for at tage ejerskab for de adfærdstiltag, som de selv skulle udvikle. Under workshoppen fik eleverne mulighed at bidrage til løsninger, som kan aflaste klasselokalet og dermed nedbringe CO2-niveauet både under undervisning og i frikvarterer. Det indebar, at de idéudviklede og senere byggede forskellige HUBs, der blev designet, så de tilskynder eleverne til at opholde sig uden for klasselokalet og lufte ud.
Som et led i undervisningen fik eleverne mulighed for selv at regne på prisen for deres løsninger samt indhente tilbud til materialer og håndværkere. Derudover var de på et senere tidspunkt selv med til at male og bygge løsningerne, som blandt andet bestod i et selvbygget hjørnemøbel på gangen og en indkøbt sofa. Det har skabt ejerskab og involvering blandt eleverne, samtidig med at læreren gav udtryk for, at ’indeklima’ var et velegnet tværfagligt emne.
Billedet viser processen, hvor eleverne i fællesskab med en tømrer byggede og malede hjørnemøblet.
Indeklima lokale 13 efter adfærdstiltag
Hvis gode vaner skal bidrage positivt til et bedre indeklima og en bedre udnyttelse af skolens rammer, så kræver det et stort engagement og ihærdighed fra både lærere og elever.
Forsøgene med adfærdsændrende tiltag viste eksempelvis, at CO2-niveauet for klasselokalet faldt rigtig meget i frokostpausen, hvor eleverne blev bedre til at gå ud, men samtidig at det hurtigt steg til et utilfredsstillende niveau. CO₂-niveauet i klasselokalet var altså svært at bringe ned til de tilladte værdier på trods af indsatsen.
Adfærdstiltagene havde dog en positiv effekt på elevernes forståelse for og ejerskab til at forbedre indeklimaet:
”Jeg synes godt, at man kan mærke forskel på de dage, hvor eleverne kommer ud af klassen, og de dage hvor man bliver inde. Når vi alle er i klassen, bliver der hurtigt lugtende, og der er madpakkelugt. Vinduerne bliver måske ikke åbnet, fordi der er koldt. Når vi kommer ud, bliver vinduerne åbnet, fordi der ikke er nogen inde i klassen. Vi havde aldrig valgt at gå ud af klassen, hvis vi ikke havde fået at vide, at det hang sammen (med dårligt indeklima, red.). Nu tænker vi rigtigt meget over det.”
Adfærdsændringer kan dog være en nem og billig måde at forbedre indeklimaet på på kort sigt og kan igangsættes uden større investeringer.
Det anbefales derfor, at tiltagene sættes ind som en del af opstartsprocessen ved en renovering, eller hvor der endnu ikke er budget til mekaniske løsninger. Adfærdsændringer kan ligeledes med fordel indarbejdes som supplement til mekaniske løsninger i processen mod at tage ejerskab over indeklimaet i undervisningsmiljøet.
Se video om byggedagen og elever og lærers erfaringer med adfærd og indeklima
Elevernes proces med at lave en hyggekrog på gangen
Sådan målte vi
Projektgruppen opsatte før renoveringen en indeklimamåler
(IC-Meter af GSM typen), der logger CO₂-koncentration, temperatur, relativ luftfugtighed og støj. En PIR-sensor registrerer tilstedeværelse og dermed, hvornår der er aktivitet i lokalet.
Projektet er støttet af
Artikel om adfærdslokalet
08.12.17
Indeklima på skoleskemaet giver elever ny viden og bedre vaner
Opmærksomhed på arealer
I projektet er skolens arealanvendelse blevet kortlagt. Det viste, at 23 procent af skolens m2 er gangarealer. Til sammenligning er henholdsvis 25 procent af arealet anvendt til klasselokaler og syv procent grupperum. Kortlægningen var en øjenåbner for, hvor meget spildplads, der var på skolen. Derfor blev det undersøgt, om noget af dette areal kunne tages i brug i forbindelse med at aflaste lokale 13.
Billedet viser nogle af de opmærksomhedspunkter, som eleverne selv har noteret i forhold til at få et bedre indeklima.
En tegning af det hjørnemøbel, som elever designede.
Lokale 15: Diffust siveloft
Lokale 15 og indeklima før ny løsning
For at identificere udfordringerne i de enkelte lokaler har projektet Skolerenovering i en helhed brugt tid på at måle lokalet i forhold til eksempelvis CO₂, temperaturer og støj, samt dokumenteret lokalet i forhold til for eksempel areal, antal elever og byggematerialer. Det er vigtigt for til at se, om den valgte løsning har de ønskede effekter på indeklimaet.
Lokale 15 er et østvendt klasselokale, som lider under højt CO2-niveau og temperatur i klassen. Samtidig generer støj fra s-togbanen, der ligger bag ved skolen, når vinduerne åbnes. Det gamle centrale ventilationssystem har ikke kapacitet nok og ved drift ”suges” varmen ud af bygningen.
Loftet er beklædt med lyddæmpende grove troldtekt-plader. Der er lysstofrørs armaturer direkte monteret på loftet og nedhængt som tavlebelysning.
Se video fra Saint Gobain om lokalet med diffust siveloft og ventilation
Lokalet har et gulvareal på 49,9 m2 og måler 6,2 x 8,05 meter. Rumhøjden før renoveringen er 3,1 meter og efter renoveringen 2,9 meter, hvilket giver et rumfang på 144,7 m3. I lokalet er der til daglig 16 elever og en lærer, hvilket svarer til et rumfang på cirka 8,5 m3 per person.
Lokalet har tre vinduesfag, som dækker hele den østvendte side i bredden, dog adskilt af beton/murstenssøjler. Hvert vinduesfag er cirka 2,3 m bredt. Vinduerne starter 0,9 centimeter over gulv op til 2,9 meter. Hvert vinduesfag har et oplukkeligt side-hængslet parti til manuel udluftning. Rudetypen er termoruder med en estimeret U-værdi på cirka 3,0 W/m2K.
Vinduerne åbner udad, og hvor meget, vinduerne kan åbnes, begrænses af en solafskærmning. Den udvendige manuelt styrede solafskærmning er en sortgrå tætvævet screen, der køres for ved generende blænding i hele vinduespartiets længde. Til solafskærmning anvendes desuden lyse indvendige gardiner.
Billedet viser, den udvendige solafskærmning i lokale 15
Løsninger i lokale 15
Lokale 15 på Skovlunde Skole Nord er renoveret med en kombineret belysnings-, ventilations- og akustikløsning.
Ventilation
Ventilationen er en mekanisk ventilationsløsning med et decentral Airmaster 1000 (AM 1000) ventilationsanlæg med lavt energiforbrug, høj varmegenvinding og lavt lydniveau. Anlægget kan levere op til 950 m³/h ved 30 dB(A).
Ventilationsaggregatet er hængt op under loftet over tavlen. På den modsatte væg er smartboardet placeret. Aggregatet har varmeveksler og filtre (F7) og fungerer autonomt med integrerede sensorer og styring.
Billedet viser ventilationsanlægget ophængt under akustikloftet. Anlægget blæser frisk luft ind over det nedhængte loft og suger luften ud under loftet.
Det decentrale ventilationsanlæg har modstrømsvarmeveksler, som sikrer høj varmegenvinding på mindst 82 procent og op til 87 procent. Det opfylder kravene til varmegenvinding i henhold til EU-forordningen, som Bygningsreglementet henviser til. De korte kanaltilslutninger til indtag og afkast vertikalt gennem taget samt de energieffektive EC-motorer sikrer et lavt energiforbrug.
Ventilationsanlægget er udstyret med både tillufts- og fraluftsfiltre, som sikrer ren luft, da indtagsluften filtreres inden, den når ind i rummet. Samtidig opstår der ikke støjgener fra eksempelvis S-toget, da vinduerne ikke skal åbnes ved den decentrale, mekaniske ventilation.
AM 1000 ventilationsanlægget har en intelligent og fuldautomatisk styring via en CO2 sensor samt bevægelsessensor.
Akustik og lofter
Akustikloftet består af perforerede Gyptone gipsplader model Quattro 20 fra Gyproc. Loftet er nedsænket cirka 20 centimeter for at ventilationsanlæggets indblæsning kan ske i hulrummet over det nedhængte akustikloft. Hulrummet er opadtil lukket af med 1 lag 12,5 millimeter gips med fugede samlinger, så det virker som luftfordelende trykkammer. Akustikloftet lader indblæsningsluften sive igennem til klasselokalet.
Lofterne har akustiske egenskaber, som reducerer efterklangstid og dermed sikrer bedre taleforståelse og mindre generende støj i et lokale, samtidig med, at designet bidrager til, at lokalet fremstår lyse og indbydende.
Belysning
Belysningen i lokale 15 består af seks nedhængte armaturer, som lyser både op- og nedad og til siderne. Derudover er der placeret tre downlights med Wall-wash funktion, der belyser væggene bagest i lokalet, samt to downlights med Wall-wash funktion ved tavlen på hver sin side af ventilationsaggregatet, der til dels fungerer som tavlelys. Lys på vertikale flader bevirker, at rummet føles større.
Billedet viser seks nedhængte amarturer og tre downlights med wall-wash fuktion langs lokalets indervæg.
De nedhængte armaturer har en microprismatisk optik, som gør lyset i lokalet diffust med en meget jævn spredning og dermed en lav blænding. Det opadrettede lys giver via det hvidmalede akustikloft en del reflekslys, som skaber en meget ensartet belysning og et generelt højt belysningsniveau i hele lokalet og på alle overflader. Alle armaturer er med Dali drivere og en farvegengivelse (CRI) på >90 (en CRI på 100 er det højest mulige, svarende til dagslys). Belysningen er fra Zumtobel.
Hele anlægget er tilkoblet lysstyring fra Schneider med dagslysstyring og tilstedeværelsessensor. Der er mulighed for at vælge mellem forskellige lysindstillinger, der er designet til at skabe forskellige stemninger, herunder:
Der er mulighed for at justere lys-intensiteten.
Indeklima lokale 15 efter renovering
En mekanisk ventilationsløsning er valgt, fordi den har stor kapacitet, og den kan fungere uden at støj fra den nærliggende s-togbane trænger ind i lokalet. Den decentrale ventilationsenhed kræver ikke lange kanaltræk, hvorved det var muligt at undgå en større sanering af det asbestholdige tag(rum). Indtag og afkast sker lodret op gennem to taggennemføringer.
Den mekaniske løsning sikrer en stabil CO2-koncentration. Brugerne har dog nemmest ved at sætte ord på de synlige ændringer i lokalet.
Ventilationsanlægget og akustikloftet fungerer som en integreret enhed, hvor loftet virker som én stor støjdæmpende luftfordeler, som lader luften sive ned til elever og lærere i lokalet. Klasselokaler med mange tætsiddende elever kræver stort luftskifte, og det er nemmere at lade luften sive ind på denne måde end at blæse den ind som én stor jet. Forsøg har vist, at det mindsker trækgener, og samtidig virker løsningen også med både få og mange elever i lokalet.
Resultatet af opsætningen af mekanisk ventilationsløsning med et decentral Airmaster 1000 har betydet, at CO2-niveauet er faldet. Nedenfor er illustration af CO2-koncentrationen før renoveringen, uge 48 2016 mandag til fredag, og efter renoveringen, uge 12 2017 mandag til fredag.
Før (uge 48, 2016)
Efter (uge 12, 2017)
Ventilationsudfordringen er blevet løst uden, at det har forværret andre indeklimaparametre. Akustikloftet bevirker, at efterklangstiden er under 0,6 s, som er lovkravet for klasserum.
Belysningen blev valgt for at opnå højest mulig komfort, lav blænding og høj farvegengivelse for herigennem at skabe et læringsmiljø, der gavner elevernes adfærd og indlæring.
De forskellige lysstyringsprogrammer, der er skabt til at skabe forskellige stemninger, anvendes i stor stil og er umiddelbart det, som brugerne reagerer mest på. Se udtalelserne fra lærerne til højre på denne side.
Sådan målte vi
Projektgruppen opsatte før renoveringen en indeklimamåler
(IC-Meter af GSM typen), der logger CO₂-koncentration, temperatur, relativ luftfugtighed og støj. En PIR-sensor registrerer tilstedeværelse og dermed, hvornår der er aktivitet i lokalet.
Projektet er støttet af
Det har vi gjort
I lokale 11 har projektgruppen opsat:
Evalueringsværktøj og publikation
Evalueringsværktøj Skolerenovering i en Helhed
Projektet Skolerenovering i en Helhed har arbejdet med et evalueringsværktøj, som giver gode råd og vejledning til, hvordan den kommunale bygningsejer griber en helhedsorienteret skolerenovering an med fokus på indeklima og involvering af elever, lærere, skoleledelse og driftspersonale.
Evalueringsværktøjet henvender sig særligt til kommunale ejendomsansvarlige og deres medarbejdere der i praksis gennemfører skolerenoveringerne og kan bruges som støtte i det konkrete samarbejde med en rådgiver. Men værktøjet kan også bruges som et prioriterings- og inspirationsværktøj til at inspirere dig som kommunal beslutningstager til at give rum og økonomi til at gennemføre helhedsorienterede skolerenoveringer.
Du finder selve værktøjet i form af en beskrivelse og et excelark til højre på denne side.
Projektets partnere har udvalgt otte fokusområder, som er særligt vigtige at tage højde for ved en skolerenovering, men der kan være andre, som også er relevante i din kommune. Fokusområderne understøtter tankegangen om at renovere en skole helhedsorienteret med fokus på indeklima og brugerne og fokuserer på både målte og oplevede indeklimaparametre.
Nedenfor kan du se den fulde beskrivelse af evalueringsværktøjet som e-bog. Du kan finde beskrivelsen som PDF og selve excelarket til højre på denne side.
Evalueringsværktøjet som en e-bog
Føl linket for at se e-bogen med den fulde beskrivelse af evalueringsværktøjet.
Publikation: Renovér din skole helhedsorienteret
En skolerenovering, som både sikrer effektiv indeklima- og energistyring, gode læringsmiljøer og en fornuftig økonomisk bundlinje, giver ikke kun øget værdi for brugerne af bygningen, men også for kommunen. At kunne bryste sig med at have de bedste skoler med de bedste forudsætninger for at lære kan gøre kommunen mere attraktiv at bosætte sig i. Derfor anbefaler projektet Skolerenovering i en helhed at se mere helhedsorienteret på skolerenoveringer.
Publikationen her henvender sig til kommunalpolitikere, beslutningstagere og rådgivere, der tager beslutninger i forhold til at renovere og vedligeholde de danske folkeskoler. Her kan I finde inspiration og vejledning til den gode proces for jeres næste skolerenovering.
Publikationen
Føl linket for at se e-bogen med den fulde publikation.
Hvad er værktøjet?
Evalueringsværktøjet består af en beskrivelse og et excelark. Beskrivelsen af værktøjet finder du her (PDF).
Det er en god ide, at downloade beskrivelsen og have den åben samtidig med, at du kigger i Excelarket nedenfor.
Excelarket finder du her:
Excel
– bemærk Excel-filen består af to faner – en fane for det oplevede indeklima og en fane for det målte indeklima. Filen bruges til at finde ud af, hvordan det eksisterende indeklima er – og evaluere indeklimaet efter en skolerenovering.
PDF
– få overblik over excelarket med PDF filen
Vurdering af indeklima
Statens Byggeforskningsinstitut har udarbejdet et notat, som nærmere beskriver metoden til at vurdere indeklimaet.
Læs hele notatet her i PDF.
Samtidig har Statens Byggeforskningsinstitut udarbejdet et Excelværktøj, som er beskrevet nærmere i ovenstående notat. Excelværktøjet kræver indsamling af indeklimadata fra eksempelvis IC-metre. Læs notatet inden du går i gang med Excelværktøjet.
Download excelværktøjet her.
Spørgeskema til at vurdere indeklima
Statens Byggeforskningsinstitut har udarbejdet et notat som metodisk beskriver spørgeskemaunder-søgelserne på Skovlundeskole Nord.
Læs hele notatet her i PDF.
Projektet er støttet af