af Peter Liljenberg 

Mange kommuner har en målsætning om at tiltrække børnefamilier fra især de store universitetsbyer, men kun få har overblik over hvor tilflytterne kommer fra og hvem de er, og dermed om kommunens planlægningsindsats er så effektiv, som den kunne være. Guldborgsund Kommune besluttede at undersøge, hvordan flyttemønstrene i kommunen faktisk ser ud, og om deres opfattelser afspejlede virkeligheden eller bare gav dem for generelle konklusioner til at basere planlægningsbeslutninger på.  

Det er op til Peter Højrup Søder, ph.d.-stipendiat på Roskilde Universitet, at udvikle en metode til at analysere kommunale flyttemønstre så tæt på virkeligheden som muligt. At sige, at opgaven var kompleks, er en underdrivelse, men ironisk nok var det netop kompleksitetens natur, der gav inspiration til Peters tilgang til problemet: kompleksitetsteori, som grundlæggende beskriver hvordan et system er større end summen af dets dele, og derved kan frembringe uventede resultater over tid. 

Peter ville bruge anonymiseret data fra et grunddataregister, som alle kender i Danmark, men som er unikt i et internationalt perspektiv: CPR-registret. Hans hypotese var, at hvis han kunne lave sine analyser på adresseniveau i kommunen, ville det give ham det mere realistiske billede, som kommunen efterspurgte.  Det har resulteret i et datagrundlag på over 110.000 adresseændringer over en 16-årig periode, samt næsten en million linjer befolkningsdata. 

Og ganske rigtigt, hypotesen holdt. Krydstjekket af de mange forskellige data afslørede snart skjulte lag af information, og jo mere han bevægede sig udover traditionelle geografiske afgrænsninger, såsom hvad der for eksempel definerer byområder og administrative enheder som sogne, jo mere viste de faktiske mønstre sig at afvige fra det forventede billede. I stedet tegnede der sig et nyt billede, som tydeligt indikerer at de tilflyttere til kommunen der bliver boende, som regel har en personlig tilknytning til området. De havde boet der før eller havde forældre i kommunen. Tilknytningen for dem der flytter væk igen, er mindre.  Den typiske tilflytter er derudover en voksen der er flyttet alene fra en nabokommune, mens for eksempel børnefamilierne fra København er underrepræsenterede, hvilket umiddelbart går imod den stadig mere udbredte fortælling om modurbanisering i Danmark. 

Samarbejdet er også en del af det EU-støttede projekt InnoTech – TaskForce som har til formål at fremme skalering af databaserede løsninger til kommuner og regioner i Danmark og Sverige. Løsninger der gør brug af forskellige datatyper (registerdata, statistiske data, IoT data m.m), og som giver kommuner og regioner et bedre planlægnings- og beslutningsgrundlag. Peter har afholdt flere workshops med kommunen og vil nu præsentere resultaterne for blandt andet politikerne i byrådet.

Metoden kan relativt nemt tilpasses og opskaleres til regionalt niveau, eller principielt til hele Danmark, hvis man ønsker det. Der skal selvfølgelig involveres flere kommuner i arbejdet, men ikke nødvendigvis alle, så længe der er nok forskellige kommunetyper til at give et retvisende billede. Metoden giver også politikerne et mere objektivt grundlag at træffe beslutninger på.