Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
    • Klimatilpasning_BLCKKlimatilpasning
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

Gate 21 er del af stor national inddragelsesproces for fremtidens landskaber

By lene.ulsted.carlsen@gate21.dk on 29. oktober 2026
Gate 21 / Nyheder / Arealer / Gate 21 er del af stor national inddragelsesproces for fremtidens landskaber
29. oktober 2026

Gate 21 er del af stor national inddragelsesproces for fremtidens landskaber

Den Grønne Trepart kræver mere end nye streger på landkortet. Vi skal have borgere, lodsejere og lokale aktører med. Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd har valgt konsortiet Sammen om Fremtidens Landskab til at gennemføre en national inddragelsesproces. Gate 21 har samlet konsortiet, der skal engagere aktørerne lokalt.
Fra venstre bagerst: Kolja Dahlin, We Do Democracy, Kirsten Laugesen Van Dam We Do Democracy, Claus Knudsen, Gate 21, Sebastian Tue Pedersen Ove, Dronning Marys Center, Mikkel Bisgaard Petersen, Dronning Marys Center, Fra venstre forrest: Zakia Elvang, We Do Democracy Lars Tønder, Syddansk Universitet, Mette Boye, Gate 21, Bente Sørensen, Dronning Marys Center Foto: Peter Liljenberg, Gate 21

Fra venstre bagerst: Kolja Dahlin, We Do Democracy, Kirsten Laugesen Van Dam We Do Democracy, Claus Knudsen, Gate 21, Sebastian Tue Pedersen Ove, Dronning Marys Center, Mikkel Bisgaard Petersen, Dronning Marys Center
Fra venstre forrest: Zakia Elvang, We Do Democracy Lars Tønder, Syddansk Universitet, Mette Boye, Gate 21, Bente Sørensen, Dronning Marys Center
Foto: Peter Liljenberg, Gate 21

af Lene Ulsted Carlsen og Marie Sisse Brown 

Konsortiet Sammen om Fremtidens Landskaber udvalgt af Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd til at varetage en 3-årig indsats med at stå for en national indsats for borgerinvolvering i Den Grønne Trepart. Gate 21 har samlet konsortiet som består Gate 21, We Do Democracy, Syddansk Universitet og Dronning Marys Center på Københavns Universitet.

”Vi ved fra mangeårig erfaring, at komplekse grønne opgaver som denne kræver stærke partnerskaber med de rette kræfter og kompetencer. Derfor har Gate 21 samlet et stærkt konsortium, der forener solid viden om borgerinddragelse, kommunesamarbejder og lokal grøn omstilling.”
Mette Boye, vicedirektør og programleder i Gate 21

Over de kommende år skal Sammen om Fremtidens Landskab udvikle, afprøve og forbedre metoder til at inddrage borgere og lokale aktører i Den Grønne Trepart. Gate 21 leder indsatsen og bidrager med mange års erfaring med kommuner, partnerskaber og omsætning af grønne løsninger til lokal handling.

Indsats skal sikre dialog med danskerne

Om indsatsen udtaler Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen til en nyhed på ministeriets hjemmeside:

”Arbejdet med Den Grønne Trepart er i fuld gang, og mange danskere og lokalsamfund vil med tiden opleve, at landskabet omkring dem forandrer sig. For mig er det vigtigt, at den forandring sker i tæt samspil med dem, der mærker den. Det betyder også, at der skal være plads til spørgsmål, uenighed og gode idéer. Jeg glæder mig til at fortsætte dialogen med danskerne og skabe et grønnere Danmark til gavn for naturen, vandmiljøet, fremtidens fødevareproduktion – og ikke mindst danskerne selv.”
Christian Rabjerg Madsen, Minister for natur og dyrevelfærd om indsatsen til en nyhed på ministeriets hjemmeside.

Indsatsen er forankret i Den Grønne Trepart

Indsatsen for samfundsengagement og deltagelse er en del af arbejdet med Den Grønne Trepart og er forankret i Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, KL, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening. Trepartens repræsentanter følger indsatsen og bidrager med forskellige perspektiver og netværk i arbejdet med at styrke borgeres og lokale aktørers deltagelse i Den Grønne Trepart.

Sammen om Fremtidens Landskab løser opgaven for Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med afsæt i en ramme på 25,2 millioner kroner, som er doneret af Novo Nordisk Fonden.

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med Forte Advice, som skal sætte skub i den landsdækkende debat og udvikle kommunikationsmateriale.

Konsortiet forventer blandt andet at have opnået følgende resultater ved projektets afslutning om tre år:

  • at et stort antal borgere og lokale aktører, der har deltaget i lokale forløb i alle fire regioner i Danmark, oplever, at det har været meningsfuldt at deltage, og at de har været med til at forme udviklingen og implementeringen af Den Grønne Trepart.
  • at op til 130 lokale forløb med borgerinddragelse har fundet sted.
  • at ni koncepter til lokal borgerinddragelse og to koncepter til kapacitetsopbygning i lokal borgerinddragelse er blevet udviklet, afprøvet, evalueret og forbedret undervejs.
  • at mindst 600 lokale aktører, der er involveret i implementeringen af Den Grønne Trepart, har deltaget i konferencer om koncepternes potentialer, og hvordan de kan benyttes.
  • at der er blevet afholdt mindst seks nationale fremtidsværksteder, der har produceret input og perspektiver til implementeringen af Den Grønne Trepart på nationalt niveau.
  • at de producerede rapporter og materialer til at understøtte borgerinddragelse er tilgængelige på et website.
Læs mere på Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds hjemmeside

Stærkt konsortium løfter opgaven sammen

Konsortiet Sammen om Fremtidens Landskaber løfter den konkrete opgave lokalt med at udvikle, afprøve og forbedre metoder til at inddrage borgere og lokale aktører i Den Grønne Trepart. Konsortiet samarbejder tæt med Forte Advice, som har vundet kommunikationsindsatsen og skal varetage aktiviteter om landsdækkende debatter.

Aktørerne i konsortiet Sammen om Fremtidens Landskaber har forskellige opgaver baseret på deres erfaringer.

We Do Democracy leder det samlede borgerinddragelsesprogram med ekspertise i demokratisk innovation, borgerinddragelse og facilitering.

”Vi er optaget af at bringe danskerne helt ind i hjertet af de store fælles beslutninger og vise, hvordan lokalsamfund kan gå nye veje sammen. Med så stor og vigtig en national inddragelsesproces ser vi frem til at sætte nye hegnspæle, for måden vi involverer alle parter meningsfuldt i løsningerne i fremtiden,” siger Zakia Elvang, direktør i We Do Democracy.

Syddansk Universitet kommer til at lede Videnscenteret, der skal sikre systematisk og videnskabelig opsamling og deling af metoder og viden om inddragelsen.

”Den Grønne Trepart vil forandre det danske landskab markant, og borgerne skal kunne se sig selv i den forandring. På Syddansk Universitet har vi stærke forskningsmiljøer og omfattende erfaring med borgerinddragelse, grøn omstilling og samarbejde med kommuner og andre lokale aktører. I projektet skal vi bruge den erfaring til at styrke borgerinddragelsen i hele landet. Ambitionen er at bidrage til en grøn omstilling, der både skaber konkrete resultater og er demokratisk forankret i de lokalsamfund, hvor forandringerne skal finde sted,” siger Lars Tønder, institutleder og professor ved Syddansk Universitet.

Danskerne har positive forventninger – og vil gerne engagere sig

Resultater fra forskningsprojektet Green Mandate, som er et samarbejde mellem Københavns Universitet og Århus Universitet, viser, at danskerne overordnet har positive forventninger til Den Grønne Trepart og de forandringer, den kan føre med sig. 39 procent forventer positive forandringer i deres lokalområde, mens 14 procent forventer negative forandringer. Samtidig viser undersøgelsen, at der er et potentiale for større borgerengagement. 24 procent svarer, at de i nogen grad ønsker at deltage i aktiviteter i forbindelse med Den Grønne Trepart, mens kun seks procent kender til muligheder for at deltage.

Dronning Marys Center bidrager med ekspertise inden for evaluering, forskning/praksis-samarbejde og forskningsbaseret viden om borgernes holdninger og engagement i implementeringen af Den Grønne Trepart:

”Green Mandate-projektet er et eksempel på, hvordan vi arbejder med at bringe forskningsbaseret viden i spil. Tallene viser blandt andet et bredt ønske i befolkningen om at engagere sig i Den Grønne Trepart, og derfor glæder vi os til at bidrage til at skabe meningsfulde muligheder for, at borgerne kan blive en del af den lokale omstilling,” siger Mikkel Bisgaard Petersen, leder for Grøn Omstilling, Kommunikation og Økonomi ved Dronning Marys Center på Københavns Universitet.

Indsatsen gennemføres i tæt samarbejde med Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, kommuner, lokale grønne treparter og de organisationer og aktører, der er en del af Den Grønne Trepart.

Nye og erfarne kræfter vil sikre kysterne med naturens materialer
21. oktober 2026
Klimatilpasning

Nye og erfarne kræfter vil sikre kysterne med naturens materialer

I det nye projekt Kystklar står 10 danske og svenske kommuner sammen om at finde nye, naturlige veje til at klimatilpasse kysterne. En af styrkerne i projektet er, at flere af komm...

Læs mere
Vi gentager succesen: Connecting Sustainable Regions 2027
19. oktober 2026
Data

Vi gentager succesen: Connecting Sustainable Regions 2027

Sidste år samlede konferencen 175 engagerede deltagere og oplægsholdere fra både kommuner, forsyninger, videninstitutioner og erhvervslivet. Skal du med til runde to? Så sæt kryds ...

Læs mere
Lokale samarbejder får Hørsholms klimaindsats til at række længere
19. oktober 2026
Klimaplaner

Lokale samarbejder får Hørsholms klimaindsats til at række længere

Hvordan skaber man en klimauge med mange aktiviteter og stor rækkevidde uden et stort budget? I Hørsholm Kommune er en del af svaret at koble klimaindsatsen til biblioteket, skoler...

Læs mere
#arealer #grøntrepart #borgerinddragelse
Tema: Arealer.
Share
ForrigeNye og erfarne kræfter vil sikre kysterne med naturens materialer
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2026 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    Back
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    Back
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    Back
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
    • Klimatilpasning_BLCKKlimatilpasning
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    Back
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej