Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
    • Klimatilpasning_BLCKKlimatilpasning
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

Nye og erfarne kræfter vil sikre kysterne med naturens materialer

By lene.ulsted.carlsen@gate21.dk on 21. oktober 2026
Gate 21 / Nyheder / Klimatilpasning / Nye og erfarne kræfter vil sikre kysterne med naturens materialer
21. oktober 2026

Nye og erfarne kræfter vil sikre kysterne med naturens materialer

I det nye projekt Kystklar står 10 danske og svenske kommuner sammen om at finde nye, naturlige veje til at klimatilpasse kysterne. En af styrkerne i projektet er, at flere af kommunerne før har arbejdet med naturbaserede løsninger. Ved kick-off på projektet fik partnerne blandt andet set etablerede klitter med beplantning ved Ystad Saltsjöbad.

af Lene Ulsted Carlsen 

En fælles ambition om at gøre naturbaserede løsninger til det oplagte førstevalg, når fremtidens kommunale kyststrategier udarbejdes. Dét er grundlaget for det nye Interreg ÖKS-projekt Kystklar. Her samarbejder 16 danske og svenske vidensinstitutioner og kommuner om at fremme grønne klimatilpasningsløsninger frem for at bruge grå beton.

Knap halvdelen af kommunerne i projektet har arbejdet med naturbaserede løsninger tidligere.

”Det er sjældent, at vi i projekter får mulighed for at følge testområder over en flerårig periode og høste den dybe, langsigtede læring. Men det er netop den unikke styrke, vi har i Kystklar, siger Ronja Sørensen, projektleder for Kystklar i Gate 21 og fortsætter:

”Arbejdet med naturbaserede løsninger er en dynamisk læringsproces, som vi blandt andet ser det i Ystad, hvor de løbende tester, justerer og tilpasser indsatserne specifikt til kysten. Det, at vi kan lære af eksisterende pilotprojekter, styrker den iterative tilgang og vidensdeling på tværs af kommunerne i Kystklar. Samtidig er det afgørende for, at vi finder frem til de mest robuste og langsigtede løsninger på tværs af Øresund.”
Ronja Sørensen, seniorprojektleder i Gate 21

Studietur gav førstehåndsindblik

Projektets kick-off i begyndelse af oktober bød på studietur til Kristianstad Vattenrike og Ystad Kommun. Her besøgte vi blandt andet kysten ved Ystad Saltsjöbad – et område præget af stor erosion. Kommunen har i årtier brugt millioner på strandfodring af kyststykket. Det gav en bred strand uden naturlige klitter, som var vanskelig at rense. Derfor etablerede kommunen i 2020 fem testområder med naturbaserede løsninger på og ved stranden i Life Coast Adapt-projektet.

”Vi har blandt andet arbejdet med at etablere nye klitter med kokosmåtter og beplantning, ålegræs og små pilehegn. Efter stormen Babet i 2023 fik vi set, hvilke løsninger der i et vist omfang kunne modstå uvejret.”
Mona Skoog, miljö- och klimatstrateg, Ystad Kommune.

Særligt de nye klitter med bevoksning var modstandsdygtige, og kommunen har efterfølgende med hjælp fra borgerne genetableret de delvist ødelagte klitter. På den måde viser de naturbaserede løsninger sig også som dynamiske løsninger, der skal passes over tid, men samtidig skaber andre værdier end hård beton.

Ystad Kommune fortsætter med at arbejde med strandfodring i samme omfang som tidligere, da manglen på sand er det grundlæggende problem langs netop den kyst. Uden strandfodring vil der ikke være nogen klitter, og uden klitter er der ikke en tilstrækkelig robust kystbeskyttelse. Kysten har brug for en kombination af ​​et bredt, højt og tørt strandplan med flere rækker af klitter for at gøre det så robust som muligt.

Life Coast Adapt projektet i Ystad

Læs mere om Life Coast Adapt projektet i Ystad, og se en film om etableringen af de fem testområder.

Læs mere og se film her

Eksempler på naturbaserede løsninger ved kyster

Genopretning af strandenge
– kan dæmpe bølgeenergi og mindske erosion og oversvømmelsesrisiko.

Genopretning og etablering af klitter
– skabe naturlige barrierer mod havet og beskytte mod stormflod og erosion.

Genopretning af ålegræsenge
– kan stabilisere havbunden og kan dæmpe bølger og strøm.

Etablering af stenrev og østersrev
– kan reducere bølgeenergi, begrænse erosion og skabe levesteder for dyrearter.

Kystnære vådområder
– kan give havvandet plads ved højvande og dæmpe bølgepåvirkning.

Sandfodring kombineret med naturlig klitudvikling
– kan styrke kystens naturlige beskyttelse mod erosion og oversvømmelse.

Erfaringerne skal videre i Kystklar

Erfaringerne fra Ystad og fra de øvrige erfarne kommuner Helsingborg, Kristianstads Vattenrike og Trelleborg tages med ind i Kystklar. Her vil de blandt andet danne grundlag for vidensdeling med de øvrige kommuner og de fire vidensinstitutioner i projektet. Men projektet gavner selvfølgelig også frontrunner kommunerne:

”Kystklar giver os mulighed for at tage næste skridt i udviklingen af, hvordan vi integrerer naturbaserede løsninger i klimatilpasningsplanerne. På den måde kan vi styrke vores arbejdsmetoder til kystbeskyttelse, GIS-baseret risikoanalyse, strategisk planlægning, miljø- og naturbevaring samt borgerdialogen.”
Mona Skoog, miljö- och klimatstrateg, Ystad Kommune.

Kystklar skal give nye svar

Kystklar skal ikke alene arbejde med at teste naturbaserede løsninger langs svenske og danske kyster. Partnerne vil også arbejde med at udarbejde fleksible kyststrategier og -planer, højne viden om naturbaserede løsninger blandt borgere og inddrage dem i processerne, samt skabe viden om, hvordan den type løsninger kan finansieres.

Partnerne i Kystklar er:

Svenske kommuner: Helsingborg, Kristianstads Vattenrike, Laholm, Trelleborg og Ystad.

Danske kommuner: Horsens, Kalundborg, Norddjurs, Odsherred og Slagelse.

Vidensinstitutioner: Danmarks Tekniske Universitetet, Högskolan i Halmstad, Københavns Professionshøjskole og Lunds Tekniska Högskola.

Projektlead: Gate 21
Koordinerende partner: RISE

Projektet er finansieret af Interreg ÖKS.

Læs mere om Kystklar her

Kystklar er finansieret af

Vi gentager succesen: Connecting Sustainable Regions 2027
19. oktober 2026
Data

Vi gentager succesen: Connecting Sustainable Regions 2027

Sidste år samlede konferencen 175 engagerede deltagere og oplægsholdere fra både kommuner, forsyninger, videninstitutioner og erhvervslivet. Skal du med til runde to? Så sæt kryds ...

Læs mere
Lokale samarbejder får Hørsholms klimaindsats til at række længere
19. oktober 2026
Klimaplaner

Lokale samarbejder får Hørsholms klimaindsats til at række længere

Hvordan skaber man en klimauge med mange aktiviteter og stor rækkevidde uden et stort budget? I Hørsholm Kommune er en del af svaret at koble klimaindsatsen til biblioteket, skoler...

Læs mere
Mindre spild og mere genbrug i den kommunale pleje- og sundhedssektor
2. oktober 2026
Cirkulær Omstilling

Mindre spild og mere genbrug i den kommunale pleje- og sundhedssektor

Gate 21 har fået tilsagn til fire nye projekter, der skal hjælpe vores partnere med at løse nogle af de store udfordringer i den grønne omstilling – fra klimatilpasning og energiom...

Læs mere
klimatilpasningkyststrategiernaturbaseredeløsninger
Tema: Klimatilpasning.
Share
ForrigeVi gentager succesen: Connecting Sustainable Regions 2027
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2026 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    Back
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    Back
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    Back
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
    • Klimatilpasning_BLCKKlimatilpasning
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    Back
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej