Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
    • Klimatilpasning_BLCKKlimatilpasning
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

Hvor står borgerne i fremtidens klimaprojekter?

By fie.niebuhr@gate21.dk on 24. februar 2025
Gate 21 / Nyheder / Arealer / Hvor står borgerne i fremtidens klimaprojekter?
24. februar 2025

Hvor står borgerne i fremtidens klimaprojekter?

Hvordan får vi flere med i fremtidens klimaprojekter – og hvad betyder det for den grønne omstilling? Vi har talt med lektor Peter Stubkjær Andersen fra Københavns Universitet om udfordringerne, løsningerne og deres rolle i Land4Climate.

af Katrine Vollesen

Hvordan får vi borgerne med ombord, når vi udvikler fremtidens danmarkskort? Det er fokus for Peter Stubkjær Andersen, lektor på Københavns Universitet. KU er videnspartner i projektet Land4Climate, hvor de gør 17 partnerne klogere på multifunktionel arealanvendelse, GIS-analyser, og dialogbaseret planlægning – alt sammen med det formål at sætte skub i kommunernes udtagningsprojekter.

Vi giver her mikrofonen til Peter og stiller ham tre spørgsmål om den opgave som han, Københavns Universitet og projektet står overfor.

Hvorfor valgte Københavns Universitet at gå med i Land4Climate?

Den grønne omstilling kører på højtryk i Danmark, og den grønne trepart har for nylig fået sit eget ministerium. Som faglige eksperter i multifunktionel arealanvendelse synes vi, det er spændende at være med i et konkret projekt, der netop arbejder med at realisere en vigtig del af den grønne omstilling – reduktion af CO2-udledning gennem udtagning af kulstofrige lavbundsarealer.

Vi er nysgerrige på, hvordan kommunerne arbejder med løsninger, og vi glæder os til at diskutere, hvor og hvordan multifunktionalitet kan tænkes med ind i kommende klimaprojekter (og hvor de ikke skal).

 

Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi snakker borgere og klimaprojekter?

I klimaprojekter, såvel som for andre større projekter, er det vigtigt at være opmærksom på tidshorisonten. Den vil ofte være lang, altså flere generationer, der fremover vil blive påvirket – for eksempel af nye vandstandsniveauer, nye arealanvendelser og lignende.

Så der skal tænkes langsigtet med blik for forventninger til fremtiden. Derudover vil mange klimaprojekter dække større arealer. Det betyder, at der kan være flere lodsejere involveret, der muligvis har forskellige behov og holdninger.

Endelig vil kompleksiteten ofte være stor, da klimaprojekter ikke blot drejer sig om vand, men også har indflydelse på arealanvendelse, fremtidige dyrkningsmuligheder, CO2-beregninger og meget andet.

 

Har du et godt råd til kommunerne om den opgave, som de står overfor?

Det vigtigste råd i forhold til kommunernes rolle i udtagning af lavbundsarealer må være at have blik for lodsejernes behov og ønsker fra start. En dialogbaseret planlægningstilgang kan bidrage til at skabe fælles viden blandt de involverede partnere og afdække deres samlede ønsker til fremtiden.

I succesfulde klimaprojekter, hvor man har anvendt dialogbaserede planlægningsmetoder, vil langt hovedparten af lodsejerne få noget ud af at deltage i projektet. Og det er vigtigt at fokusere på udbyttet for dem, der ejer jorden.

Derudover kan det give mening at kigge på projekternes ’modenhed’, når de konkrete projekter og rækkefølgen for implementeringen skal lægges fast. Det kan blandt andet vurderes ved at kigge på antallet af lodsejere, stemningen blandt lodsejere, niveauet af kulstofindhold og potentiale for multifunktionelle gevinster.

Fakta om Land4Climate

Nye værktøjer, mere vidensdeling og et multifunktionelt fokus på arealer. Alt det – og mere til – bliver fokus i projektet Land4Climate. En ny fælles indsats, der vil sætte skub under udtagning af lavbundsjorder.

Partnere
Projektets partnerkreds består af Falkenbergs kommun, Lunds kommun, Kristianstads kommun, Hässleholms kommun, Osby kommun, Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune, Roskilde Kommune, Faxe Kommune, Kalundborg Kommune, Lejre Kommune, Skogsstyrelsen, Segeåns Vattendragsförbund och Vattenråd, SLU -, Sveriges lantbruksuniversitet, Københavns Universitet – University of Copenhagen, HOFOR & Klimaskovfonden.

Støtte
Projektet er finansieret af Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.

Projektperiode
Projektperioden løber fra august 2024 til august 2027.

Læs mere her
Fra venstre bagerst: Kolja Dahlin, We Do Democracy, Kirsten Laugesen Van Dam We Do Democracy, Claus Knudsen, Gate 21, Sebastian Tue Pedersen Ove, Dronning Marys Center, Mikkel Bisgaard Petersen, Dronning Marys Center, Fra venstre forrest: Zakia Elvang, We Do Democracy Lars Tønder, Syddansk Universitet, Mette Boye, Gate 21, Bente Sørensen, Dronning Marys Center Foto: Peter Liljenberg, Gate 21
29. oktober 2026
Arealer

Gate 21 er del af stor national inddragelsesproces for fremtidens landskaber

Vi ved fra mangeårig erfaring, at komplekse grønne opgaver som denne kræver stærke partnerskaber med de rette kræfter og kompetencer. Derfor har Gate 21 samlet et stærkt konsortium...

Læs mere
Nye og erfarne kræfter vil sikre kysterne med naturens materialer
21. oktober 2026
Klimatilpasning

Nye og erfarne kræfter vil sikre kysterne med naturens materialer

I det nye projekt Kystklar står 10 danske og svenske kommuner sammen om at finde nye, naturlige veje til at klimatilpasse kysterne. En af styrkerne i projektet er, at flere af komm...

Læs mere
Vi gentager succesen: Connecting Sustainable Regions 2027
19. oktober 2026
Data

Vi gentager succesen: Connecting Sustainable Regions 2027

Sidste år samlede konferencen 175 engagerede deltagere og oplægsholdere fra både kommuner, forsyninger, videninstitutioner og erhvervslivet. Skal du med til runde to? Så sæt kryds ...

Læs mere
Tema: Arealer.
Share
ForrigeVær med til at indsamle sensordata for bedre miljø og sundhed
NæsteProjektet Change(K)Now sætter fokus på vores valg af emballage
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2026 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    Back
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    Back
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    Back
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
    • Klimatilpasning_BLCKKlimatilpasning
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    Back
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej