Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Webinar: Kommunale koordinationsfora

18. januar 2023 / 10:00 - 12:00

Den 29. juni 2022 indgik den daværende regering og KL en aftale bl.a. med formål om at fremskynde planlægningen for udfasning af gas til opvarmning. Her blev det vedtaget, at kommunerne senest med udgangen af 2022 skulle gennemføre en planlægningsproces, der som minimum omfattede de områder i hver enkelt kommune, som har status som gasforsynede. I tillæg hertil blev der ligeledes afsat midler til koordinationsfora med relevante aktører. En koordinering, der mange steder allerede er igangsat, men som forventes at blive afgørende for at sikre en hurtig implementering.

Projekterne Energi på Tværs og Grøn Omstilling Sjælland afholder på den baggrund et to timers webinar den 18. januar 2023 rettet mod kommunale medarbejdere og ledere for at dykke ned i aftalen og det materiale, der kan hjælpe kommunerne på vej samt viderebringe allerede gjorte erfaringer.

Vi får blandt andet besøg af Evida og Cerius-Radius, som vil fortælle om deres erfaringer med at indgå i koordinationsfora. Derudover vil flere kommuner viderebringe de erfaringer, de allerede har gjort sig med at styrke koordineringen på tværs af aktører og kommuner.

Praktisk information

Tid: Arrangementet foregår onsdag d. 18. januar kl. 10-12.

Sted: Auditoriet, Gate 21, Liljens Kvarter 2, 2620 Albertslund

Transport: Du kan tage S-toget, linje B, til Albertslund St.  Gate 21 ligger cirka 10 minutters gang fra stationen.
Er du med bil, skal du være opmærksom på, at der er tidsbegrænset parkering flere steder i området. Dog er der fri og tidsubegrænset parkering hos vores nabo, NEXT Vestskoven Gymnasium, Liljens Kvarter 6.

Program

Anne B. Jørgensen, Sekretariatschef i Roskilde Kommune

Jakob Elkjær, Miljømedarbejder i Rudersdal Kommune

Tina Schou, leder af taskforce for gas-udfasning i Evida

Christian van Maarschalkerweerd, Lead Strategy Analyst i Cerius-Radius

Nina Holmboe, Seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme

Detaljer

Dato:
18. januar 2023
Tidspunkt:
10:00 - 12:00
Hjemmeside:
https://podio.com/webforms/20416046/1395806?fields[event]=2340737645

Arrangør

GATE 21