- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Workshop: Nyt projekt om lavbundsjorder
21. september 2023 / 14:00 - 16:00
Skal I udtage lavbundsjorder i din kommune?
– Og vil I gerne stå sammen med andre aktører om at rykke endnu mere på indsatserne?
Mange kommuner er i fuld gang med at udtage lavbundsjorder, andre er ved at starte arbejdet. Der er masser af viden, erfaring og brugbare kortlægninger i spil. Men vi kommer endnu længere, hvis vi går sammen og løfter opgaven på tværs af aktører og arealdagsordener.
“Vi er allerede i fuld gang med at afdække barrierer og identificere værktøjer i kommunerne. Så hvis du og din organisation er interesseret i at gå sammen med andre aktører om at løfte den store opgave, så kom og vær med, så vi sammen kan sætte yderligere skub i udtagningen.”
Lotte Lund, projektleder i Gate 21.
Derfor inviterer Region Sjælland og Gate 21 i samarbejde med Københavns Universitet, Hushållningssällskapet Halland og Sveriges Landbrugsuniversitet nu kommuner med i et nyt projekt om udtagning af lavbundsjorder. Vi lægger ud med en udviklingsworkshop om projektindholdet torsdag den 21. september 2023 fra klokken 14:00 til 16:00.
Program
14:00-14:10 Velkommen
Lotte Lund, projektleder Gate 21
14:10-14:40 Hvordan arbejder kommunerne med udtagning af lavbundsjorder? Resultater fra aktørkortlægning og interviews
Peter Stubkjær Andersen, lektor ved Københavns Universitet og Lotte Ruegaard Petersen, Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet
14:40-14:45 Inspirationspitch: De gode møder med lodsejerne
Anita Pedersen, chefkonsulent i Guldborgsund Kommune
14:45-15:10 Idéudvikling: Hvordan sikrer vi en gode dialog med lodsejerne?
Lotte Lund, projektleder Gate 21
15:10-15:15 Inspirationspitch: Lavbundskonsulenten som samarbejdspartner
Kjeld Pedersen, udtagningskonsulent i VKST
15:15-15:40 Idéudvikling: Hvilke ressourcer kan kommunerne trække på i arbejdet med udtagning?
Lotte Lund, projektleder Gate 21
15:40-16:00 Opsamling og næste skridt
Lotte Lund, projektleder Gate 21
Med projektet om lavbundsjorder vil vi:
- Udtage mere lavbund
- Finde metoder til at mindske barrierer
- Samtænke arealanvendelse
- Udveksle viden mellem kommunerne – både de erfarne og dem der ikke er så langt
Varighed og finansiering
Projektet om udtagning af lavbundsjorder henvender sig til kommuner og andre aktører, der kan bidrage til succesfuld udtagning af lavbund. Vi søger projektbevilling i februar 2024 hos Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak. Det gør vi sammen med interesserede kommuner, forsyningsselskaber, virksomheder, lodsejere og vidensinstitutioner. Projektperioden vil løbe fra august 2024 til august 2027. Indtil da afholder vi workshops og studieture, så vi får et fælles ståsted og en bedre indsigt i hinandens interesser og muligheder.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om projektet og workshoppen er du velkommen til at kontakte Lotte Lund, projektleder i Gate 21
Praktisk information
Tid: Arrangementet foregår den 21. september 2023, klokken 14.00-16.00.
Sted: Gate 21, Liljens Kvarter 2, 2620 Albertslund
Kontakt
Lotte Lund
camilla.raagaard.ernst@gate21.dk