En gammel værkstedsbygning i det københavnske Nordvest-kvarter er arbejdsplads for 26 medarbejdere, som hver dag binder børster, fletter sæder på stole og væver viskestykker. Her har virksomheden Blindes Arbejde nemlig hovedkvarter.

Størstedelen af medarbejderne hos Blindes Arbejde er blinde eller stærkt svagsynede, og virksomheden er dermed med til at skabe arbejdspladser til borgere, som ellers kan have svært ved at finde sig til rette på arbejdsmarkedet.

”Vi har en stærk social profil, men vi er ikke kommet i gang med miljødelen. Vi tænker over almindelige ting, men der er ikke noget, der er registreret eller systematiseret,” siger Kristin Espedal, som er direktør i Blindes Arbejde.

Derfor har virksomheden deltaget i projektet Bæredygtig Bundlinje 2.0 og sammen med rådgivere og studerende gennemgået hele forretningsmodellen for at finde ud af, hvor den kan blive forbedret på det miljømæssige aspekt.

Affaldssortering er en udfordring

Hos Blindes Arbejde har de endevendt deres virksomhed for at finde potentialer for forbedring. De har fået kortlagt deres energiforbrug, affaldsproduktion og sortiment af kemikalier. De har undersøgt, om deres fragt kan leveres med eldrevne køretøjer, om de kan tage brugte produkter af træ tilbage til genanvendelse, og om de kan afsætte resterne af børstehår til andre.

Særligt affald – og udfordringerne med at affaldssortere korrekt – har optaget virksomheden, fortæller Kristin Espedal.

Virksomhedens afdeling i Horsens har fået taktile skilte fra kommunen med punktskrift og fysisk fremhævet almindelig tekst. På hovedkontoret i København bliver der sandsynligvis tale om et system med beholdere i forskellige højder eller med forskellige udformninger i låget.

”Men det har også været en udfordring for os at få vores udlejer til at være med på sorteringen og stille forskellige beholdere til rådighed i gården. Vi har for eksempel en butik i en gammel bygning i indre København, hvor det er svært for renovationsmedarbejderne at komme til at tømme affald, fordi det er kroget og kringlet, og de skal ned ad en masse trin. Og derfor siger vores udlejer, at de ikke kan få renovationsmedarbejderne til at tage alle de mange fraktioner,” forsætter Kristin Espedal.

Udfordringerne med sortering og reduktion af affald er ikke løst helt, så det er noget, Blindes Arbejde fortsat vil arbejde på.

”Vi kan ikke være de eneste, der har den udfordring. Der må simpelthen være noget, man kan gøre bedre,” mener hun.

For at sikre fortsat opmærksom på de forskellige områder, er virksomheden i gang med at udvikle en miljø- og bæredygtighedspolitik.

Nye, friske øjne på tingene

Som et led i deltagelsen i Bæredygtig Bundlinje 2.0 har Blindes Arbejde haft et samarbejde med en lille gruppe studerende fra Cphbusiness’ miljøteknologlinje. De studerende har været med til at kortlægge energi- og materialeforbrug og er kommet med forslag til ændringer på forskellige områder.

”Det giver nye, friske øjne på vores arbejde. Når man fortæller dem om noget, kommer der altid tre spørgsmål tilbage,” siger Kristin Espedal.

De studerende har også stor gavn af samarbejdet, fortæller Mie Gerlach, som har haft sin faste gang hos Blindes Arbejde siden foråret 2022 og har kunnet afprøve sin teori fra studiet i praksis – hvilket indimellem kan være udfordrende.

Både virksomheden og de studerende må nogle gange sande, at en god idé kan være svær at udføre i praksis. Det gælder for eksempel i forhold til afsætning af restmaterialer eller affaldssortering.

Mens de studerende har været hos Blindes Arbejde, er de kommet tæt på medarbejderne i produktionen og har fået en god fornemmelse af hverdagspraksis på arbejdspladsen, mener Kristin Espedal.

Med kortlægningsmaterialet fra de studerende kan virksomheden gå videre med konkrete tiltag, som kan gøre den mere bæredygtig.

Certificering stiller høje krav

Nogle af bæredygtighedstiltagene er mere ligetil end andre. Blindes Arbejde bruger derfor kortlægningen af deres forbrug til at sætte mål, som de på længere sigt kan arbejde sig hen mod. Det hjælper også virksomheden på vej mod at opnå en B Corp-certificering.

Certificering uddeles til virksomheder, som lever op til en række høje krav inden for miljø og social bæredygtighed.

”Vi synes jo, vi er mega bæredygtige, men hvis vi ikke har dokumentationen for det og på en ordentlig måde forklarer til kunderne, at det er det her, vi gør, så kan det tendere greenwashing, eller at det bare er en god fortælling. Med en certificering kan vi stå på mål for, hvad vi melder ud til kunder og samarbejdspartnere,” fortæller Kristin Espedal.

Mie Gerlach har fulgt Blindes Arbejdes proces med at svare på de mange spørgsmål til B Corp-certificeringen tæt og mener, det har sat nogle gode rammer for arbejdet med bæredygtighed.

”I har fået mere struktur på tingene. I har fået lavet et miljøledelsessystem, som gør, at man kan måle på tingene og se en udvikling,” siger hun henvendt til Kristin Espedal, som nikker.

Blindes Arbejde er endnu ikke i mål med certificeringen. Det tager tid – også at vedligeholde efter certificeringen er på plads.

”Der ligger mange timers arbejde i at svare på spørgsmålene til certificeringen. Og det er ikke endelige svar, for det er et værktøj til at vedligeholde arbejdet. Man skal blive ved med at indrapportere og gøre det bedre end sidste gang,” forklarer Mie Gerlach.

Større tryghedsbehov

Når der skal gennemføres forandringer på en arbejdsplads, er det afgørende, at medarbejderne er med. Det gælder i særdeleshed i en virksomhed, hvor 70 procent af de ansatte har et synshandikap, og der er andre krav til for eksempel belysning og kommunikation om affaldssortering.

Ifølge Kristin Espedal har de ansatte taget godt imod idéen om at blive mere bæredygtige. Flere af dem savner også en god måde at sortere affald på derhjemme, så hvis det lykkes at finde nogle gode principper for det, kan de tage idéen med hjem.

Både hende og Mie Gerlach peger på, at det er vigtigt ikke kun at tænke i standardløsninger, men at tage højde for de forskellige behov hos de mennesker, der arbejder i virksomheden.