Det er derfor helt centralt at sætte ind i forhold til indkøb, hvis kommuner og regioner skal minimere den reelle klimabelastning – nationalt eller globalt. Så hvorfor er der i dag ingen fælles mål om, at den offentlige sektors indkøb skal bidrage til en reduktion i udledningen af drivhusgasser?

Uudnyttet potentiale

Fælles og konkrete mål for offentlige indkøb kan både understøtte målsætningen om en reduktion på 70 procent af drivhusgasser inden for Danmarks grænser og vil samtidig bidrage til at sænke det globale aftryk, som vores efterspørgsel af varer og tjenesteydelser uden for landets grænser medfører. Begge dele er centrale i den kommende klimahandlingsplan, som er under politisk behandling.

Flere af regeringens klimapartnerskaber siger det. Klimarådet fremhæver det, og regeringen tydeliggør det i sit forståelsespapir. Alle er enige om, at der er et stort uudnyttet potentiale i at anvende den offentlige indkøbsmuskel på mere end 300 milliarder kroner til at nå klimamålet og til at efterspørge cirkulære løsninger og skabe mindre affald. Men hvordan skal det ske i praksis?

Concito og Gate 21 har tre konkrete forslag:

1) Det offentlige Danmark bør udvikle en fælles vision for indkøb og fastsætte specifikke mål inden for udvalgte sektorer. Den fælles vision kunne lyde på, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser fra de offentlige indkøb med mindst 3,33 procent årligt frem mod 2050.

Det vil være i overensstemmelse med Parisaftalen. I Holland har man for eksempel formuleret en vision om årligt at reducere klimabelastningen fra indkøb med en million ton CO2, blandt andet ved cirkulære kriterier og et lavere ressourceaftryk.

Det samlede mål bør suppleres af specifikke mål inden for de sektorer, der står for størstedelen af klimabelastningen, herunder byggeri, transport og fødevarer. Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner følger ved de årlige økonomiforhandlinger op på reduktionen i udledningen fra kommuner og regioners indkøb og de igangsatte tiltag.

2) Klimaeffekter skal måles. For at synliggøre klimabelastningen fra indkøb og effekter af tiltag relateret hertil, er der behov for en konsekvent måling på dette område, for eksempel som en del af klimaplanerne.

Der bør for eksempel udvikles et værktøj til at beregne kommunens klimaaftryk, både inden og uden for kommunens territorium, hvilket ligger i tråd med Klimarådets anbefalinger.

Det kan for eksempel ske ved, at kommunernes energi- og CO2-beregner bliver udvidet med et modul, hvor indkøb måles i forhold til klimapåvirkning.

3) Staten skal afsætte midler til innovative indkøb i kommuner og regioner. Der er brug for, at kommuner og regioner får et innovationsrum til at afprøve og opbygge erfaringer med innovationsvenlige metoder før og under udbud.

Hvis vi skal transformere måden, som det offentlige Danmark indkøber på i dag, er det ikke er nok at skrue lidt op for de grønne krav i udbudsprocessen. Der kan være behov for helt andre løsninger, hvor markedet i langt højere grad inddrages i udviklingen af løsningerne.

Det er centralt at indgå i offentlig-private samarbejder inden udbuddet, hvor samarbejdspartnerne får mulighed for at teste og demonstrere nye løsninger med brugerne.

Fra gode erfaringer til reel omstilling

Concito og Gate 21 arbejder i Partnerskab for Cirkulære Kommuner sammen med Region Hovedstaden og en række kommuner for at skubbe på udviklingen til et ressourceeffektivt samfund.

Blandt andet gennem øget offentlig efterspørgsel efter cirkulære løsninger, der øger genbrug og genanvendelse og dermed bidrager til lavere ressourcebelastning. I den forbindelse er en række centrale aktører hos kommuner, regioner og affaldsselskaber gået sammen i et Advisory Board for Cirkulære Kommuner og Regioner.

I Partnerskab for Cirkulære Kommuner arbejder Region Hovedstaden og Københavns Kommune målrettet for at udvikle et roadmap, der kortlægger vejen til et cirkulært offentligt indkøb af tekstiler. Målet er at forlænge levetiden for de mange ton tekstiler, der i dag ender på forbrændingen.

Et andet eksempel på, hvordan nytænkning af offentlige indkøb kan bidrage positivt til klimaregnskabet, er samarbejdet mellem Københavns Kommune og Oslo. Som de første i verden er de to byer gået sammen om et fælles indkøb af klimavenlige arbejdsmaskiner for at nedsætte udledningen af CO2 og skadelige partikler.

Arbejdet er altså i fuld gang flere steder, men manglende rammebetingelser, værktøjer og håndtag at skrue på gør, at vi stadig kun ser en række gode eksempler og ikke en reel omstilling af offentlige indkøb.

Der vil fortsat være behov for pilotprojekter og forsøgsordninger, som for eksempel en innovationspulje, der kan styrke offentlige indkøbere og sikre ressourcer til markedsdialogen. Men der mangler en klar retning, mål og redskaber, der for alvor kan gøre det offentlige forbrug mere klimavenligt.