I Danmark køber det offentlige ind for 310 milliarder kroner om året. Det svarer til omkring 15 procent af landets BNP. Udnytter vi det innovativt, kan vi styrke kommunale målsætninger for bæredygtighed og skabe konkurrencedygtige virksomheder. En ny juridisk skabelon baner vejen for bedre udbud.
af Sofie Hougaard Nielsen | jan 15, 2018 | Cirkulær Omstilling
”Det er indiskutabelt. Du må gerne,” fastslår Rikke Bastholm Clausen, direktør hos innovationsvirksomheden INNOBA, om det at gå i dialog og udvikle nye løsninger sammen med virksomheder.
Den nye udbudslov trådte i kraft den 1. januar 2016. Med den har offentlige indkøbere fået nye og bedre muligheder for at gå i dialog med markedet og starte innovationspartnerskaber, hvor innovationen udbydes til private aktører i et struktureret forløb. Nye forbedrede aftalemodeller, der sikrer både offentlige og privates muligheder for at samarbejde inden en opgave sendes i udbud, gør forholdene for at lave offentlig-privat-innovationssamarbejde (OPI) bedre end nogensinde.
Men mange kommuner køber stadig ind på rutinen og udnytter ikke mulighederne for at udvikle nye løsninger sammen med virksomhederne – løsninger, der kan hjælpe dem med at indfri kommunens klima- og miljømål.
Rikke Bastholm Clausen har i 15 år hjulpet offentlige og private aktører med innovationsprojekter og -processer, primært i Danmark og hendes konklusion er klar:
”De samarbejder og udbud der fungerer bedst, er når offentlige og private aktører går ligeværdigt ind i udviklingsarbejdet, åbner døren for hinanden og udvikler sammen. Man får adgang til hinandens viden – også uden det nødvendigvis behøver at koste ekstra.”
Bryd vanetænkningen
Rikke Bastholm Clausen opfordrer flere aktører til at prøve kræfter med innovationssamarbejder, for at komme væk fra vanetænkningen.
”Hvordan vil I løse udfordringerne på det grønne område med for eksempel fremtidens oversvømmelser, hvis I ikke taler med de medarbejdere, der ved, hvad det handler om, hvis I ikke inddrager jeres borgere og finder ud af, hvad der er et problem for dem, hvis I ikke taler med andre byer der har løst problemet i forvejen og hvis I ikke taler med de leverandører, der skal sælge jer de løsninger, I skal implementere?” spørger hun.
Samarbejde og udvikling mellem den offentlige sektor og innovative virksomheder vil gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige på både det danske og det internationale marked, påpeger hun.
Virksomheder hilser dialog velkommen
Hvis virksomheder skal lykkedes ude på markedet, skal de kende deres målgruppe. Virksomhederne kan ikke sidde alene i deres udviklingsafdelinger og finde innovative, tekniske løsninger, hvis de ikke har et konkret kendskab til udfordringer og problematikker inden for eksempelvis velfærdsektoren eller energi- og miljøområdet.
Derfor bruger virksomheder gerne ressourcer på at gå i dialog med de offentlige aktører. I det dansk-svenske Interreg-projekt Cleantech TIPP har der vist sig at være stor interesse og tilfredshed blandt erhvervslivet og andre stakeholdere for at deltage i åbne dialogmøder.
”Det er interessant at få lov til at ideudvikle og være med til at præge rådgivningen og processen fremadrettet til hvad et potentielt udbud kan stå for,” siger Marianne Skov, der er senioranalytiker hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll.
Sammen med knap 50 andre deltog hun sidste år i Københavns Kommunes første markedsdialog. Den handlede om, hvordan fremtidens stormflodssikring kan se ud i hovedstaden.
”Når man sidder i sådan et forum, så er man på ingen måde konkurrenter, men sammen om at dele en fælles passion og et formål, og i den forbindelse får man mulighed for også at identificere nogle nye markeder og nogle nye kunder, men også at få fingeren på pulsen. Det bliver man nødt til som rådgiver, ellers kan man ikke tilbyde den bedste rådgivning,” siger hun.
Sådan sikres samarbejdet juridisk
Konkurrenceforvridning og ugyldige udbud er enhver kommunes frygt. I Cleantech TIPP er der udviklet en ny juridisk aftaleskabelon for OPI og med den er det muligt at navigere trygt gennem et udviklingsforløb før et potentielt udbud. Den juridiske aftaleskabelon skal sikre samarbejdets formelle rammer. I praksis håndterer aftalen forhold såsom ejerskab af resultater, finansielle hæftelser og beskyttelse af den private part mod inhabilitet ved et efterfølgende udbud.
Samtidig er det vigtigt at dokumentere udviklingssamarbejdet. Hvis kommunen bagefter vælger at lave et udbud, vedlægger den rapporterne. Det er ikke en konkret beskrivelse af virksomhedernes løsninger, for det er forretningshemmeligheder og holdes fortroligt, men det er en beskrivelse af den viden, som virksomhederne har fået ved at arbejde sammen den med offentlige aktør.
Denne viden stilles til rådighed for alle, der vil byde ind på udbuddet bagefter. På den måde undgår man, at virksomheder, der har været med i markedsdialog og OPI, bliver inhabile.
Rikke Bastholm Clausen pointerer, at kommunerne således trygt kan prøve innovationssamarbejder.
”Man kan godt håndtere risiko og processer forsvarligt, selvom man arbejder med innovation og eksperimenter,” siger hun.
Den nye juridiske aftaleskabelon er fælles dansk-svensk og giver mulighed for at samarbejde på tværs over sundet ud fra samme retsgrundlag.
Juridisk aftaleskabelon for offentlige-private-innovationssamarbejder (OPI)
De to advokatfirmaer Lundgrens og Setterwalls har udformet en OPI-aftalemodel (en skabelon), som benytter både danske og svenske lovtekster, og som kan benyttes af offentlige og private aktører til at indgå et innovationssamarbejde.
Den svenske oversættelse er OPI-aftalemodellen er et resultat af et svensk-dansk samarbejde kaldet Cleantech TIPP.
Cleantech TIPP vil fremme udviklingen af innovative løsninger ved at øge matchet imellem intelligent offentlig efterspørgsel og markedets udbud af løsninger. Projektet vil udfordre kommunerne til at bruge indkøbsprocessen og offentlige og private samarbejder, som et strategisk redskab der kan støtte op en kommunes samlede udviklingsstrategi.
Cleantech TIPP er finansieret af midler fra Interreg Öresund-Kattegat-Skagerak. I projektet deltager: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Allerød Kommune, Albertslund Kommune, Malmö stad, Helsingborg stad, Öresundskraft, NSR AB, BOFA, Sysav Utveckling, Sustainable Business Hub, Dansk SymbioseCenter, Hållbar Utveckling Skåne, Länsstyrelsen Skåne, Aalborg Universitet, Lunds Universitet, Processio og Concito.
Det lugter, ligger i vejen og forstyrrer badegæsternes adgang til vandet. Men i stedet for at se tangen som affald, har Hørsholm Kommune valgt en ny tilgang: at bruge den som en ak...
Gentofte Kommune har udviklet og integreret et nyt beslutningsværktøj, der sikrer, at både grønne og sociale aspekter bliver tænkt ind, når der skal træffes en beslutning. Værktøje...
Projektet Change(K)Now opfordrer alle til at tage ansvar for vores forbrug af engangsemballage gennem kam-pagnen Yes! We Can. Vores valg af emballage påvirker både miljøet og vores...
Gør offentlige indkøb innovative
Gør offentlige indkøb innovative
I Danmark køber det offentlige ind for 310 milliarder kroner om året. Det svarer til omkring 15 procent af landets BNP. Udnytter vi det innovativt, kan vi styrke kommunale målsætninger for bæredygtighed og skabe konkurrencedygtige virksomheder. En ny juridisk skabelon baner vejen for bedre udbud.
af Sofie Hougaard Nielsen | jan 15, 2018 | Cirkulær Omstilling
”Det er indiskutabelt. Du må gerne,” fastslår Rikke Bastholm Clausen, direktør hos innovationsvirksomheden INNOBA, om det at gå i dialog og udvikle nye løsninger sammen med virksomheder.
Den nye udbudslov trådte i kraft den 1. januar 2016. Med den har offentlige indkøbere fået nye og bedre muligheder for at gå i dialog med markedet og starte innovationspartnerskaber, hvor innovationen udbydes til private aktører i et struktureret forløb. Nye forbedrede aftalemodeller, der sikrer både offentlige og privates muligheder for at samarbejde inden en opgave sendes i udbud, gør forholdene for at lave offentlig-privat-innovationssamarbejde (OPI) bedre end nogensinde.
Men mange kommuner køber stadig ind på rutinen og udnytter ikke mulighederne for at udvikle nye løsninger sammen med virksomhederne – løsninger, der kan hjælpe dem med at indfri kommunens klima- og miljømål.
Rikke Bastholm Clausen har i 15 år hjulpet offentlige og private aktører med innovationsprojekter og -processer, primært i Danmark og hendes konklusion er klar:
”De samarbejder og udbud der fungerer bedst, er når offentlige og private aktører går ligeværdigt ind i udviklingsarbejdet, åbner døren for hinanden og udvikler sammen. Man får adgang til hinandens viden – også uden det nødvendigvis behøver at koste ekstra.”
Bryd vanetænkningen
Rikke Bastholm Clausen opfordrer flere aktører til at prøve kræfter med innovationssamarbejder, for at komme væk fra vanetænkningen.
”Hvordan vil I løse udfordringerne på det grønne område med for eksempel fremtidens oversvømmelser, hvis I ikke taler med de medarbejdere, der ved, hvad det handler om, hvis I ikke inddrager jeres borgere og finder ud af, hvad der er et problem for dem, hvis I ikke taler med andre byer der har løst problemet i forvejen og hvis I ikke taler med de leverandører, der skal sælge jer de løsninger, I skal implementere?” spørger hun.
Samarbejde og udvikling mellem den offentlige sektor og innovative virksomheder vil gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige på både det danske og det internationale marked, påpeger hun.
Virksomheder hilser dialog velkommen
Hvis virksomheder skal lykkedes ude på markedet, skal de kende deres målgruppe. Virksomhederne kan ikke sidde alene i deres udviklingsafdelinger og finde innovative, tekniske løsninger, hvis de ikke har et konkret kendskab til udfordringer og problematikker inden for eksempelvis velfærdsektoren eller energi- og miljøområdet.
Derfor bruger virksomheder gerne ressourcer på at gå i dialog med de offentlige aktører. I det dansk-svenske Interreg-projekt Cleantech TIPP har der vist sig at være stor interesse og tilfredshed blandt erhvervslivet og andre stakeholdere for at deltage i åbne dialogmøder.
”Det er interessant at få lov til at ideudvikle og være med til at præge rådgivningen og processen fremadrettet til hvad et potentielt udbud kan stå for,” siger Marianne Skov, der er senioranalytiker hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll.
Sammen med knap 50 andre deltog hun sidste år i Københavns Kommunes første markedsdialog. Den handlede om, hvordan fremtidens stormflodssikring kan se ud i hovedstaden.
”Når man sidder i sådan et forum, så er man på ingen måde konkurrenter, men sammen om at dele en fælles passion og et formål, og i den forbindelse får man mulighed for også at identificere nogle nye markeder og nogle nye kunder, men også at få fingeren på pulsen. Det bliver man nødt til som rådgiver, ellers kan man ikke tilbyde den bedste rådgivning,” siger hun.
Sådan sikres samarbejdet juridisk
Konkurrenceforvridning og ugyldige udbud er enhver kommunes frygt. I Cleantech TIPP er der udviklet en ny juridisk aftaleskabelon for OPI og med den er det muligt at navigere trygt gennem et udviklingsforløb før et potentielt udbud. Den juridiske aftaleskabelon skal sikre samarbejdets formelle rammer. I praksis håndterer aftalen forhold såsom ejerskab af resultater, finansielle hæftelser og beskyttelse af den private part mod inhabilitet ved et efterfølgende udbud.
Samtidig er det vigtigt at dokumentere udviklingssamarbejdet. Hvis kommunen bagefter vælger at lave et udbud, vedlægger den rapporterne. Det er ikke en konkret beskrivelse af virksomhedernes løsninger, for det er forretningshemmeligheder og holdes fortroligt, men det er en beskrivelse af den viden, som virksomhederne har fået ved at arbejde sammen den med offentlige aktør.
Denne viden stilles til rådighed for alle, der vil byde ind på udbuddet bagefter. På den måde undgår man, at virksomheder, der har været med i markedsdialog og OPI, bliver inhabile.
Rikke Bastholm Clausen pointerer, at kommunerne således trygt kan prøve innovationssamarbejder.
”Man kan godt håndtere risiko og processer forsvarligt, selvom man arbejder med innovation og eksperimenter,” siger hun.
Den nye juridiske aftaleskabelon er fælles dansk-svensk og giver mulighed for at samarbejde på tværs over sundet ud fra samme retsgrundlag.
Læs mere om OPI
Gate 21’s projekt Cleantech TIPP
Concito: Danmark glipper stort potentiale i offentlige indkøb. Nederst findes “klima-briefet” “Grønne offentlige indkøb”.
Juridisk aftaleskabelon for offentlige-private-innovationssamarbejder (OPI)
De to advokatfirmaer Lundgrens og Setterwalls har udformet en OPI-aftalemodel (en skabelon), som benytter både danske og svenske lovtekster, og som kan benyttes af offentlige og private aktører til at indgå et innovationssamarbejde.
Den svenske oversættelse er OPI-aftalemodellen er et resultat af et svensk-dansk samarbejde kaldet Cleantech TIPP.
Cleantech TIPP vil fremme udviklingen af innovative løsninger ved at øge matchet imellem intelligent offentlig efterspørgsel og markedets udbud af løsninger. Projektet vil udfordre kommunerne til at bruge indkøbsprocessen og offentlige og private samarbejder, som et strategisk redskab der kan støtte op en kommunes samlede udviklingsstrategi.
Cleantech TIPP er finansieret af midler fra Interreg Öresund-Kattegat-Skagerak. I projektet deltager: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Allerød Kommune, Albertslund Kommune, Malmö stad, Helsingborg stad, Öresundskraft, NSR AB, BOFA, Sysav Utveckling, Sustainable Business Hub, Dansk SymbioseCenter, Hållbar Utveckling Skåne, Länsstyrelsen Skåne, Aalborg Universitet, Lunds Universitet, Processio og Concito.
Hørsholm beskytter kysten med naturens egne midler
Det lugter, ligger i vejen og forstyrrer badegæsternes adgang til vandet. Men i stedet for at se tangen som affald, har Hørsholm Kommune valgt en ny tilgang: at bruge den som en ak...
Gentofte Kommune integrerer nyt beslutningsværktøj
Gentofte Kommune har udviklet og integreret et nyt beslutningsværktøj, der sikrer, at både grønne og sociale aspekter bliver tænkt ind, når der skal træffes en beslutning. Værktøje...
Projektet Change(K)Now sætter fokus på vores valg af emballage
Projektet Change(K)Now opfordrer alle til at tage ansvar for vores forbrug af engangsemballage gennem kam-pagnen Yes! We Can. Vores valg af emballage påvirker både miljøet og vores...