Kommuner samarbejder med unge om grønne adfærdsændringer
Kommunerne er i fuld gang med den grønne omstilling og har med DK2020-planerne opsat konkrete klimamål. For at nå dem, er det vigtigt at involvere og engagere unge borgere. Kommunerne kan lære meget af unges perspektiv på den grønne omstilling og de nødvendige forandringer, som påvirker vores adfærd. Projektet KlimaChallenges NU har sat fokus på, hvordan adfærd og vaner påvirker klimaet, og hvordan vi som borgere kan sætte handling bag kommunernes klimaambitioner.
I projektet KlimaChallenges NU har eleverne haft mulighed for at prøve kræfter med en mere klimavenlig hverdag ved for eksempel at leve uden oksekød i en periode.
af Aila Jørgensen
Udskolingselever fra omkring 30 folkeskoleklasser i ni kommuner har udfordret deres adfærd og forbrugsvaner i to uger til fordel for klimaet og en mere cirkulær økonomi. I projektet KlimaChallenges NU har eleverne haft mulighed for at prøve kræfter med en mere klimavenlig hverdag ved for eksempel at leve som pescetar eller tage kortere og koldere bade.
”Formålet har været at sætte klimaet i et hverdagsperspektiv og sætte en ramme for klimahandling, hvor eleverne sammen kunne eksperimentere med at ændre helt konkrete vaner i deres hverdag hen over en periode.”
Lea Knudsen, projektleder i Gate 21
Hvad er klimachallenges NU?
KlimaChallenges NU sætter klimahandling på skoleskemaet. Med opbakning fra kommunerne og støtte fra Villumfonden har Gate 21 udarbejdet undervisningsmateriale, der udfordrer folkeskolernes udskolingselever på deres adfærd og forbrugsvaner inden for fem temaer; tekstiler, el/varme, affald, fødevarer og transport. KlimaChallenges NU sætter perspektiv på, hvilke vaner der er særligt svære at ændre og italesætte. Hvad der er let for nogen, kan være meget svært for andre. Fællesskabet og gejsten for at gøre en forskel er derfor også en stor del af KlimaChallenges NU forløbet.
En af de ni kommuner, der har haft lokale skoler med i Klimachallenges NU, er Odsherred Kommune. I Odsherred er de gået skridtet videre og har taget klimaudfordringen med ud af klasselokalet. På deres årlige Folkemøde den 11. juni 2023 blev elevernes perspektiver præsenteret og borgmesteren blev selv stillet en klimaudfordring inden for de samme temaer som eleverne har arbejdet med.
I følge Nina Bruus Nielsen, der er klima- og proceskoordinator i Odsherred Kommune, har elevernes indsigter i og perspektiver på klimaadfærd været en inspirationskilde for det kommunale arbejde med adfærdsændringer i forbindelse med den grønne omstilling.
”Det har været spændende at være med og har været en inspiration til, hvordan vi skal arbejde videre med at få borgere engageret og få den grønne omstilling ind i deres hverdag.”
Nina Bruus Nielsen, klima- og proceskoordinator i Odsherred Kommune
Kommunernes rolle i arbejdet med adfærdsændringer og øget borgerengagement er nødt til at ændre sig. I stedet for envejskommunikation med informationer er vejen til øget borgerengagement ifølge Nina Bruus Nielsen, at kommunen afspejler den klimahandling, som de ønsker at se fra borgernes side.
”Vi skal ikke kun arbejde med information, vi skal ud og få folk involveret og have sat handlinger i værk.”
Nina Bruus Nielsen, klima- og proceskoordinator i Odsherred Kommune
Det betyder konkret, at kommunens rolle som facilitator for adfærdsændrende handlinger bliver et nyt fokus. ”Vi skal ud at lave nogle projekter, hvor vi får folk involveret og får dem til at gennemføre nogle handlinger,” siger Nina Bruus Nielsen.
For Odsherred Kommune er næste skridt præsentationen og inddragelsen af elevernes perspektiver til kommunens 17-4 udvalg på klimaområdet.
Hvad kan challenge-formatet?
I Klimachallenges NU har kommunerne kommunerne og eleverne arbejdet med såkaldte challenges. Altså udfordringer man stiller sig selv og hinanden. Og som mange unge måske kender fra de sociale medier.
Ved at bruge challenge-formatet kan kommunerne få indsigt i, hvilke temaer de unge interesserer sig for, hvor motiverede de er, og hvilke temaer, der potentielt kræver mere end et enkelt forløb i folkeskolen.
Lommefilm
Der er flere fordele ved at arbejde med challenges i klassen. Det giver lærerne en mulighed for at motivere, styrke og støtte gennem et praksisnært læringsforløb.
Challenge-formatet er i sin essens meget åbent og kan tilpasses den enkelte klasse, elev og tilgængelige ressourcer. Formatet har derfor potentiale til at imødegå svære og personlige adfærdsemner, for eksempel madvaner og diæt.
”At spise på en mere klimavenlig måde kan virke helt uoverskueligt for rigtig mange familier. Med challenge-formatet har man mulighed for at prøve ting af for en stund og få kendskab til andre rutiner og måder at gøre ting på – for eksempel inden for det vegetariske køkken.”
Lea Knudsen, projektleder i Gate 21
En anden måde at understøtte den positive adfærd kan være en ændring af ordlyden, så udfordringen formuleres som et tilvalg af en alternativ adfærd, frem for et savn eller en begrænsning. En challenge kunne for eksempel lyde: ”Jeg skal prøve at lave mad med de grøntsager, der er i sæson” eller ”Jeg skal lære at lave fem nye vegetarretter”, hvilket flytter fokus fra de ‘kødfrie dage’, og i stedet taler om fordelene ved alternativet.
Klimaperspektiv eller pædagogisk perspektiv?
Selve snakken om klimakrise og klimahandling kan være et følsomt emne for nogle. Gennem KlimaChallenges NU har der, ud over klima-angst, også været klimamæthed på spil i nogle klasser. Det mener Lea Knudsen, at voksne skal tage alvorligt. Hun afslutter:
”Man skal virkelig overveje, hvordan man vinkler klimasamtalen, når man arbejder med unge, da emnet ofte kan frembringe dystopiske billeder og for nogle skabe klima-angst. Ved at inkorporere et klimafokus i andre obligatoriske fag som dansk, geografi og matematik kan klimaet komme med som en mere naturlig del af folkeskolens pensum og dermed en mere naturlig del af de unges hverdag.”
Adfærdsændringer sker ikke over natten. Derfor er det også vigtigt, at forløbene ikke går i glemmebogen. Derfor opfordrer Lea Knudsen til, at vi fortsætter samtalen om klimahandling og vaneændringer i fremtiden – både i og udenfor klasselokalet.
KlimaChallenges NU er støttet af Villumfonden.
Fortsæt det gode arbejde
Lad os sammen finde ud af, hvordan vi kan involvere kommunernes unge generation på en motiverende måde! Har du mod på at udfordre og udvikle nye initiativer sammen?
Sundhedssektorens enorme forbrug af engangsprodukter var i fokus, da vi i november samlede hele værdikæden til en dag, hvor vi dykkede ned i løsninger, udfordringer og fremtidige s...
Med 24 højbede, hvor halvdelen indeholder en blanding af biokul, grus og muldjord, mens de øvrige fungerer som kontrolbede uden biokul, vil Vallensbæk Kommune teste potentialet ved...
Sidder du også og skal lave et roadmap for omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner og er i tvivl om hvilke skridt, I som kommune kan tage for at komme i mål? Har du lyst til a...
Kommuner samarbejder med unge om grønne adfærdsændringer
Kommuner samarbejder med unge om grønne adfærdsændringer
Kommunerne er i fuld gang med den grønne omstilling og har med DK2020-planerne opsat konkrete klimamål. For at nå dem, er det vigtigt at involvere og engagere unge borgere. Kommunerne kan lære meget af unges perspektiv på den grønne omstilling og de nødvendige forandringer, som påvirker vores adfærd. Projektet KlimaChallenges NU har sat fokus på, hvordan adfærd og vaner påvirker klimaet, og hvordan vi som borgere kan sætte handling bag kommunernes klimaambitioner.
af Aila Jørgensen
Udskolingselever fra omkring 30 folkeskoleklasser i ni kommuner har udfordret deres adfærd og forbrugsvaner i to uger til fordel for klimaet og en mere cirkulær økonomi. I projektet KlimaChallenges NU har eleverne haft mulighed for at prøve kræfter med en mere klimavenlig hverdag ved for eksempel at leve som pescetar eller tage kortere og koldere bade.
Hvad er klimachallenges NU?
KlimaChallenges NU sætter klimahandling på skoleskemaet. Med opbakning fra kommunerne og støtte fra Villumfonden har Gate 21 udarbejdet undervisningsmateriale, der udfordrer folkeskolernes udskolingselever på deres adfærd og forbrugsvaner inden for fem temaer; tekstiler, el/varme, affald, fødevarer og transport. KlimaChallenges NU sætter perspektiv på, hvilke vaner der er særligt svære at ændre og italesætte. Hvad der er let for nogen, kan være meget svært for andre. Fællesskabet og gejsten for at gøre en forskel er derfor også en stor del af KlimaChallenges NU forløbet.
Dyk ned i undervisningsmaterialet her.
Kommunernes rolle
En af de ni kommuner, der har haft lokale skoler med i Klimachallenges NU, er Odsherred Kommune. I Odsherred er de gået skridtet videre og har taget klimaudfordringen med ud af klasselokalet. På deres årlige Folkemøde den 11. juni 2023 blev elevernes perspektiver præsenteret og borgmesteren blev selv stillet en klimaudfordring inden for de samme temaer som eleverne har arbejdet med.
I følge Nina Bruus Nielsen, der er klima- og proceskoordinator i Odsherred Kommune, har elevernes indsigter i og perspektiver på klimaadfærd været en inspirationskilde for det kommunale arbejde med adfærdsændringer i forbindelse med den grønne omstilling.
Kommunernes rolle i arbejdet med adfærdsændringer og øget borgerengagement er nødt til at ændre sig. I stedet for envejskommunikation med informationer er vejen til øget borgerengagement ifølge Nina Bruus Nielsen, at kommunen afspejler den klimahandling, som de ønsker at se fra borgernes side.
Det betyder konkret, at kommunens rolle som facilitator for adfærdsændrende handlinger bliver et nyt fokus. ”Vi skal ud at lave nogle projekter, hvor vi får folk involveret og får dem til at gennemføre nogle handlinger,” siger Nina Bruus Nielsen.
For Odsherred Kommune er næste skridt præsentationen og inddragelsen af elevernes perspektiver til kommunens 17-4 udvalg på klimaområdet.
Hvad kan challenge-formatet?
I Klimachallenges NU har kommunerne kommunerne og eleverne arbejdet med såkaldte challenges. Altså udfordringer man stiller sig selv og hinanden. Og som mange unge måske kender fra de sociale medier.
Ved at bruge challenge-formatet kan kommunerne få indsigt i, hvilke temaer de unge interesserer sig for, hvor motiverede de er, og hvilke temaer, der potentielt kræver mere end et enkelt forløb i folkeskolen.
Der er flere fordele ved at arbejde med challenges i klassen. Det giver lærerne en mulighed for at motivere, styrke og støtte gennem et praksisnært læringsforløb.
Challenge-formatet er i sin essens meget åbent og kan tilpasses den enkelte klasse, elev og tilgængelige ressourcer. Formatet har derfor potentiale til at imødegå svære og personlige adfærdsemner, for eksempel madvaner og diæt.
En anden måde at understøtte den positive adfærd kan være en ændring af ordlyden, så udfordringen formuleres som et tilvalg af en alternativ adfærd, frem for et savn eller en begrænsning. En challenge kunne for eksempel lyde: ”Jeg skal prøve at lave mad med de grøntsager, der er i sæson” eller ”Jeg skal lære at lave fem nye vegetarretter”, hvilket flytter fokus fra de ‘kødfrie dage’, og i stedet taler om fordelene ved alternativet.
Klimaperspektiv eller pædagogisk perspektiv?
Selve snakken om klimakrise og klimahandling kan være et følsomt emne for nogle. Gennem KlimaChallenges NU har der, ud over klima-angst, også været klimamæthed på spil i nogle klasser. Det mener Lea Knudsen, at voksne skal tage alvorligt. Hun afslutter:
”Man skal virkelig overveje, hvordan man vinkler klimasamtalen, når man arbejder med unge, da emnet ofte kan frembringe dystopiske billeder og for nogle skabe klima-angst. Ved at inkorporere et klimafokus i andre obligatoriske fag som dansk, geografi og matematik kan klimaet komme med som en mere naturlig del af folkeskolens pensum og dermed en mere naturlig del af de unges hverdag.”
Adfærdsændringer sker ikke over natten. Derfor er det også vigtigt, at forløbene ikke går i glemmebogen. Derfor opfordrer Lea Knudsen til, at vi fortsætter samtalen om klimahandling og vaneændringer i fremtiden – både i og udenfor klasselokalet.
KlimaChallenges NU er støttet af Villumfonden.
Fortsæt det gode arbejde
Lad os sammen finde ud af, hvordan vi kan involvere kommunernes unge generation på en motiverende måde! Har du mod på at udfordre og udvikle nye initiativer sammen?
Kontakt Lea Knudsen, projektleder i Gate 21.
Mail: lea.knudsen@gate21.dk
Bliv inspireret af kommunernes egne historier
Læs mere om Odsherred Kommunes arbejde hér.
Læs Gentofte Kommunes artikel om projektet på deres skole hér.
Næste skridt for Fremtidens Cirkulære Sundhedssektor
Sundhedssektorens enorme forbrug af engangsprodukter var i fokus, da vi i november samlede hele værdikæden til en dag, hvor vi dykkede ned i løsninger, udfordringer og fremtidige s...
Kan biokul binde CO2 i højbede?
Med 24 højbede, hvor halvdelen indeholder en blanding af biokul, grus og muldjord, mens de øvrige fungerer som kontrolbede uden biokul, vil Vallensbæk Kommune teste potentialet ved...
Erfa-gruppe for omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner
Sidder du også og skal lave et roadmap for omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner og er i tvivl om hvilke skridt, I som kommune kan tage for at komme i mål? Har du lyst til a...