Smart teknologi giver forsinkede busser et forspring
Kommer bussen til tiden? Det kan være afgørende for, om vi vælger bussen fremfor bilen. Men når byerne bliver mere trafikerede, får busserne sværere ved at komme frem. Projektet Grøn Bølge for Busser har vist, at sensorer i lyskryds kan spare minutter for busserne og prioritere forsinkede busser frem for andre.
af Lene Ulsted Carlsen | 2. oktober – 2023 | Mobilitet, Data
Vi kender allerede dét, at bussen får grønt lys før al anden trafik i lyskrydset. Men kan vi gøre det endnu smartere, så visse buslinjer og forsinkede busser får ret til at køre før andre busser? Projektet Grøn Bølge for Busser har udviklet, testet og demonstreret forskellige løsninger, der optimerer og koordinerer trafiksignaler, så vi kan gøre netop dét.
”Tid er en afgørende faktor for os, når vi transporterer os. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder med, at den offentlige, grønne transport er attraktiv, hvilket vi har gjort i projektet Grøn Bølge for Busser, hvor vi har arbejdet med at prioritere busserne endnu mere intelligent i trafiksignalanlæg end i dag,” siger Kenneth Jørgensen, seniorprojektleder i Gate 21.
Netop den vinkel har også været væsentlig for en af projektets partnere Movia:
”I Movia arbejder vi hele tiden for at gøre den kollektive transport til det nemme valg. Derfor skal det også være attraktivt at vælge for eksempel bussen frem for bilen. Det bliver det, når vi med intelligent prioritering i lyskryds kan sikre, at busserne kommer nemmere frem. Så slipper vores passagerer for at sidde i de køer, som bilerne må holde og vente i. Samtidig øger vi også pålideligheden, så man som passager kan stole på, at bussen kommer til tiden. Vi glæder os til at udbrede de positive resultater fra projektet og give grøn bølge til endnu flere busser i den nære fremtid.”
Marlene Holmgaard Fris, direktør for Kunder og Kommunikation i Movia
Projektet er finansieret af Region Hovedstaden og projektpartnerne: Ballerup Kommune, Københavns Kommune, Movia og We Build Denmark. Gate 21 har ledet projektet, og Technolution og Intelligo har leveret de forskellige løsninger, som er testet på henholdsvis en delstrækning af Nørrebrogade i København, ved et større kryds i Ballerup og i DOLL Living Lab i Albertslund Kommune.
Særligt én test har givet positive resultater – en anden kræver nærmere test og undersøgelser og den tredje kræver videreudvikling.
Prioriterede busser kommer hurtigere frem på Nørrebrogade
På Nørrebrogade i København har projektet arbejdet med at optimere det eksisterende busprioriteringssystem. Og med god succes. Resultaterne viser nemlig, at den intelligente busprioritering virker på teststrækningen i forhold til den traditionelle busprioritering, som er baseret på et først-til-mølle-princip – altså den bus der kommer først til lyskrydset, kommer også først over.
I det testede busprioriteringssystem på Nørrebrogade har projektpartnerne arbejdet med at prioritere specifikke buslinjer fremfor andre og prioritere forsinkede busser. For de højest prioriterede buslinjer 5C, 350S og 1A viser resultaterne, at busserne kommer bedre frem i forhold til den samlede rejsetid og pålidelighed. Det har givet en gennemsnitligt sparet rejsetid på 202 minutter per dag for de pågældende buslinjer gennem de otte trafiksignalanlæg på strækningen. Hvis løsningen blev opskaleret til de cirka 170 signalanlæg i København, så vil gevinsterne sandsynligvis være endnu større.
På sigt vil en prioriteringen i København også kunne ske i forhold til, hvor mange passagerer der er ombord på bussen.
Tvetydige resultater i Ballerup kalder på nye tests
I Ballerup har projektet fokuseret på en anden løsning i ét lyskryds mellem Linde Allé og Hold-An Vej. Løsningen i Ballerup har ikke givet entydige resultater i forhold til at forbedre busfremkommeligheden.
Trafiksituationen for gående, cyklister og bilister er forbedret som en konsekvens af den samlede implementerede løsning. Men desværre er der ikke entydige forbedringer for busserne i krydset. I nogle tilfælde virker løsningen endda imod hensigten – for eksempel udenfor myldretid, hvor de højest prioriterede buslinjers punktlighed forværres, og den samlede rejsetid for alle buslinjerne forværres med 28 minutter. Det er dog ikke tilfældet i myldretiden:
”Resultaterne skyldes ikke nødvendigvis den implementerede løsning, og det bør overvejes, om forsøget skal gentages, da eksempelvis resultaterne fra målinger i myldretiden ser bedre ud end resultaterne uden for myldretiden.”
Kenneth Jørgensen, seniorprojektleder i Gate 21
Fælles intelligent trafikledelse på tværs
Den sidstnævnte case i DOLL Living Lab i Albertslund er ikke blevet evalueret som en del af dette projekt, da den er tænkt som et nyskabende koncept med særligt fokus på at teste og prioritere flere grønne trafikantgrupper som gående, cyklister, kollektive busser og delebiler. Konceptet indeholder tanker om at arbejde med fælles intelligent trafikledelse på tværs af kommunegrænser.
“I et øget grønt trafikledelsessamarbejde omkring intelligente trafiksignaler er det væsentligt, at kommunen i en grøn mobilitetsstrategi kan vælge at prioritere trafikantgrupper i forhold til CO2-udledning, og hvor pladskrævende de er i bybilledet,” siger Kenneth Jørgensen, seniorprojektleder, Gate 21
I DOLL Living Lab søger en række private aktører nu at videreudvikle konceptet og den allerede etablerede løsning. Kommuner og andre aktører er velkomne til at henvende sig, hvis de gerne vil høre mere løsningen og det videre samarbejde.
Nye tests kan styrke resultaterne
Da resultaterne fra forsøget i Ballerup ikke er entydige for prioritering af busserne, er en læring fra projektet, at eventuelle fremtidige forsøg bør ske under andre forudsætninger:
“Vores erfaring med testene siger os, at test bør foregå over flere signalanlæg, der ligger i nærheden af hinanden, da der så kan måles over en længere teststrækning, samt at vi er nødt til at være skarpere i vores prioritering af buslinjerne – ikke alle busser kan være lige højtprioriterede,” siger Kenneth Jørgensen.
Desuden er det på den mere tekniske front vigtigt at evaluere effekterne af en busprioriteringsløsning adskilt fra effekterne af trafikstyringsløsning for at se, om prioriteringsløsningen opnår den ønskede effekt, samt at førmålinger og driftsmålinger bør ligge tættere sammen.
”Vi glæder os over de positive resultater fra Nørrebrogade og forhåbentligt at arbejde videre med resultaterne i fremtidige projekter. Samtidig ser vi et stort potentiale i løsningerne, som på sigt også vil kunne prioritere busserne i forhold til eksempelvis, hvor mange passagerer der er ombord på bussen.”
Kenneth Jørgensen, seniorprojektleder i Gate 21
Evalueringen i projektet er foretaget af Hermes Traffic Intelligence og kan findes på projektets hjemmeside sammen med en beskrivelse af de enkelte løsninger.
Projektet Grøn Bølge for Busser vil forbedre fremkommelighed og pålidelighed ved at prioritere busser i trafiksignaler over anden trafik – altså at forbedre passagerens oplevelse. Projektet udvikler, tester og demonstrerer forskellige intelligente busprioriteringsløsninger, der optimerer og koordinerer trafiksignaler. Det er gjort i tre cases i Københavns Kommune, Ballerup Kommune og i DOLL ITS Living Lab i Albertslund Kommune.
Partnere i projektet Københavns Kommune, Ballerup Kommune, Movia, We Build Denmark og Gate 21. Hovedleverandører er Technolution, og underleverandør er Intelligo. Projektet er finansieret af Region Hovedstaden og projektpartnere.
Sundhedssektorens enorme forbrug af engangsprodukter var i fokus, da vi i november samlede hele værdikæden til en dag, hvor vi dykkede ned i løsninger, udfordringer og fremtidige s...
Med 24 højbede, hvor halvdelen indeholder en blanding af biokul, grus og muldjord, mens de øvrige fungerer som kontrolbede uden biokul, vil Vallensbæk Kommune teste potentialet ved...
Vandspild kan være både svært at opdage og en stor økonomisk byrde for kommunerne, men med hjælp fra datadrevne indsigter kan problemerne opdages hurtigt og billigt. Dette er kerne...
Smart teknologi giver forsinkede busser et forspring
Smart teknologi giver forsinkede busser et forspring
Kommer bussen til tiden? Det kan være afgørende for, om vi vælger bussen fremfor bilen. Men når byerne bliver mere trafikerede, får busserne sværere ved at komme frem. Projektet Grøn Bølge for Busser har vist, at sensorer i lyskryds kan spare minutter for busserne og prioritere forsinkede busser frem for andre.
af Lene Ulsted Carlsen | 2. oktober – 2023 | Mobilitet, Data
Vi kender allerede dét, at bussen får grønt lys før al anden trafik i lyskrydset. Men kan vi gøre det endnu smartere, så visse buslinjer og forsinkede busser får ret til at køre før andre busser? Projektet Grøn Bølge for Busser har udviklet, testet og demonstreret forskellige løsninger, der optimerer og koordinerer trafiksignaler, så vi kan gøre netop dét.
”Tid er en afgørende faktor for os, når vi transporterer os. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder med, at den offentlige, grønne transport er attraktiv, hvilket vi har gjort i projektet Grøn Bølge for Busser, hvor vi har arbejdet med at prioritere busserne endnu mere intelligent i trafiksignalanlæg end i dag,” siger Kenneth Jørgensen, seniorprojektleder i Gate 21.
Netop den vinkel har også været væsentlig for en af projektets partnere Movia:
Projektet er finansieret af Region Hovedstaden og projektpartnerne: Ballerup Kommune, Københavns Kommune, Movia og We Build Denmark. Gate 21 har ledet projektet, og Technolution og Intelligo har leveret de forskellige løsninger, som er testet på henholdsvis en delstrækning af Nørrebrogade i København, ved et større kryds i Ballerup og i DOLL Living Lab i Albertslund Kommune.
Særligt én test har givet positive resultater – en anden kræver nærmere test og undersøgelser og den tredje kræver videreudvikling.
Prioriterede busser kommer hurtigere frem på Nørrebrogade
På Nørrebrogade i København har projektet arbejdet med at optimere det eksisterende busprioriteringssystem. Og med god succes. Resultaterne viser nemlig, at den intelligente busprioritering virker på teststrækningen i forhold til den traditionelle busprioritering, som er baseret på et først-til-mølle-princip – altså den bus der kommer først til lyskrydset, kommer også først over.
I det testede busprioriteringssystem på Nørrebrogade har projektpartnerne arbejdet med at prioritere specifikke buslinjer fremfor andre og prioritere forsinkede busser. For de højest prioriterede buslinjer 5C, 350S og 1A viser resultaterne, at busserne kommer bedre frem i forhold til den samlede rejsetid og pålidelighed. Det har givet en gennemsnitligt sparet rejsetid på 202 minutter per dag for de pågældende buslinjer gennem de otte trafiksignalanlæg på strækningen. Hvis løsningen blev opskaleret til de cirka 170 signalanlæg i København, så vil gevinsterne sandsynligvis være endnu større.
På sigt vil en prioriteringen i København også kunne ske i forhold til, hvor mange passagerer der er ombord på bussen.
Tvetydige resultater i Ballerup kalder på nye tests
I Ballerup har projektet fokuseret på en anden løsning i ét lyskryds mellem Linde Allé og Hold-An Vej. Løsningen i Ballerup har ikke givet entydige resultater i forhold til at forbedre busfremkommeligheden.
Trafiksituationen for gående, cyklister og bilister er forbedret som en konsekvens af den samlede implementerede løsning. Men desværre er der ikke entydige forbedringer for busserne i krydset. I nogle tilfælde virker løsningen endda imod hensigten – for eksempel udenfor myldretid, hvor de højest prioriterede buslinjers punktlighed forværres, og den samlede rejsetid for alle buslinjerne forværres med 28 minutter. Det er dog ikke tilfældet i myldretiden:
Fælles intelligent trafikledelse på tværs
Den sidstnævnte case i DOLL Living Lab i Albertslund er ikke blevet evalueret som en del af dette projekt, da den er tænkt som et nyskabende koncept med særligt fokus på at teste og prioritere flere grønne trafikantgrupper som gående, cyklister, kollektive busser og delebiler. Konceptet indeholder tanker om at arbejde med fælles intelligent trafikledelse på tværs af kommunegrænser.
“I et øget grønt trafikledelsessamarbejde omkring intelligente trafiksignaler er det væsentligt, at kommunen i en grøn mobilitetsstrategi kan vælge at prioritere trafikantgrupper i forhold til CO2-udledning, og hvor pladskrævende de er i bybilledet,” siger Kenneth Jørgensen, seniorprojektleder, Gate 21
I DOLL Living Lab søger en række private aktører nu at videreudvikle konceptet og den allerede etablerede løsning. Kommuner og andre aktører er velkomne til at henvende sig, hvis de gerne vil høre mere løsningen og det videre samarbejde.
Nye tests kan styrke resultaterne
Da resultaterne fra forsøget i Ballerup ikke er entydige for prioritering af busserne, er en læring fra projektet, at eventuelle fremtidige forsøg bør ske under andre forudsætninger:
“Vores erfaring med testene siger os, at test bør foregå over flere signalanlæg, der ligger i nærheden af hinanden, da der så kan måles over en længere teststrækning, samt at vi er nødt til at være skarpere i vores prioritering af buslinjerne – ikke alle busser kan være lige højtprioriterede,” siger Kenneth Jørgensen.
Desuden er det på den mere tekniske front vigtigt at evaluere effekterne af en busprioriteringsløsning adskilt fra effekterne af trafikstyringsløsning for at se, om prioriteringsløsningen opnår den ønskede effekt, samt at førmålinger og driftsmålinger bør ligge tættere sammen.
Evalueringen i projektet er foretaget af Hermes Traffic Intelligence og kan findes på projektets hjemmeside sammen med en beskrivelse af de enkelte løsninger.
Find alle resultaterne på hjemmesiden her.
Om Grøn Bølge for Busser
Projektet Grøn Bølge for Busser vil forbedre fremkommelighed og pålidelighed ved at prioritere busser i trafiksignaler over anden trafik – altså at forbedre passagerens oplevelse. Projektet udvikler, tester og demonstrerer forskellige intelligente busprioriteringsløsninger, der optimerer og koordinerer trafiksignaler. Det er gjort i tre cases i Københavns Kommune, Ballerup Kommune og i DOLL ITS Living Lab i Albertslund Kommune.
Partnere i projektet Københavns Kommune, Ballerup Kommune, Movia, We Build Denmark og Gate 21. Hovedleverandører er Technolution, og underleverandør er Intelligo. Projektet er finansieret af Region Hovedstaden og projektpartnere.
Næste skridt for Fremtidens Cirkulære Sundhedssektor
Sundhedssektorens enorme forbrug af engangsprodukter var i fokus, da vi i november samlede hele værdikæden til en dag, hvor vi dykkede ned i løsninger, udfordringer og fremtidige s...
Kan biokul binde CO2 i højbede?
Med 24 højbede, hvor halvdelen indeholder en blanding af biokul, grus og muldjord, mens de øvrige fungerer som kontrolbede uden biokul, vil Vallensbæk Kommune teste potentialet ved...
Datadrevet indsigt stopper dyre vandspild i kommuner
Vandspild kan være både svært at opdage og en stor økonomisk byrde for kommunerne, men med hjælp fra datadrevne indsigter kan problemerne opdages hurtigt og billigt. Dette er kerne...